Leder i Information d.4. september 1998
forslag til, hvordan EU kan begrænse antallet af flygtninge og
indvandrere. Det sker i det første sammenhængende forslag til
en fælles europæisk asyl- og indvandringspolitik.
Ærgerligt nok styrer målet, begræsningen, den østrigske tekst. I
den engelske version, et dokument på 42 sider, begrunder
østrigerne ikke, hvorfor en fælles europæisk politik skal
begrænse antallet af flygtninge og indvandrere.
På den måde adskiller det nye forslag sig ikke meget fra de
tanker, der har præget den hjemlige diskussion af både
flygtninge- og indvandrerpolitikken. De fremmede er et
problem i de rige lande i Europa.
Institut for Konjunkturanalyse fortæller i sit årlige indeks, at
hver fjerde dansker er meget bekymret for indvandrere og
flygtninge. En bekymring, der kan forklare, hvorfor 9.8 procent
af vælgerne stemte på Pia Kjærsgaards Dansk Folkeparti og
Kim Behnkes Fremskridtsparti ved valget i marts.
Med de stemmetal følger danske vælgere en europæisk
tendens til at styrke det yderste og altid meget nationalistiske
højre. I Frankrig fik le Pens Front National 15,1 procent af
stemmerne ved valget sidste år, mens Østrigs Jörg Haiders
Frihedsparti fik 21,9 procent ved valget i 1995.
DE EUROPÆISKE lande er ikke kun karakteriseret ved
højrefløjens og de nationalt sindede kræfters styrke. Samtidig
sætter tre markante udviklingstræk sit præg på den europæiske
udvikling.
For det første bliver befolkningen ældre og ældre, og for det
andet får europæiske kvinder i gennemsnit mindre end to børn.
Set gennem økonomernes briller betyder det, at færre
europæere i den erhvervsaktive alder kommer til at betale til
flere europæere på pension. Forskningschef Johan Peter
Paludan, Instituttet for Fremtidsforskning, siger i en samtale
med Information, at »i lys af kvinders faldende fertilitet skal
europæerne importere arbejdskraft«.
Her kommer så det tredje markante udviklingstræk i de fleste
europæiske lande, arbejdsløsheden, ind i billedet, og
perspektiverer Johan Peter Paludans udsagn.
Der er en iskold sammenhæng mellem lave kvalifikationer og
høj arbejdsløshed. Midt i det danske job- wunder har
ikke-faglærte stadig svært ved at komme ind på
arbejdsmarkedet. Der er på én og samme tid overskud af
ikke-faglærte og mangel på faglærte og anden højtuddannet
arbejdskraft.
Direktør Jan Zneider for Elektronikbranchen hævder i
torsdagens udgave af dagbladet Børsen, at danske
elektronikvirksomheder mangler tusind ingeniører. Johan Peter
Paludan er helt sikker på den rationelle konsekvens.
»Når unge danskere ikke gider læse til ingeniør, så må vi
importere dem fra udlandet. Vi kan vælge mellem, at
virksomhederne sender arbejdet til udlandet eller importere
ingeniører fra andre lande. Det kan blive resultatet, når vi ikke
kan gøre det attraktivt for danskere at uddanne sig til
ingeniører«, siger Johan Peter Paludan.
Der kunne altså være god mening i at åbne for indvandring af
den arbejdskraft, der er brug for.
DEN SAMMENHÆNG tager østrigerne ikke fat på i deres
forslag til ny fælles asyl- og indvandrerpolitik for EU-landene.
Det kunne der ellers være gode grunde til. Generalsekretæren
for Amnesty International, Lars Normann Jørgensen, peger på,
at »Europa er et velfærdsområde med lav befolkningstilvækst,
der er omgivet af lande med ringere velfærd, en højere
befolkningstilvækst og mange konflikter«.
Det er ikke så underligt, at borgere fra de lande søger til
Europa. For Lars Normann Jørgensen er det endda helt
legitimt. I dag har alle europæiske lande gennemført et stop for
al indvandring.
Østrigerne foreslår, at EU-landene erstatter stoppet for
indvandring med kvoter.
Fremmed, kvalificeret arbejdskraft kunne holde virksomheder i
Danmark i gang og bidrage til sikringen af den velfærd, Mogens
Lykketoft og Marianne Jelved vil have danskerne til at arbejde
så hårdt for.
Det østrigske forslag om kvoter for indvandring kunne være en
inspiration i debatten. Både Dansk Flygtningehjælp og Det
Danske Center for Menneskerettigheder ser med positive øjne
på denne del af forslaget. Ærgerligt nok indgår kvoterne i en
sammenhæng, hvor østrigerne ser stort på flygtninges ret til at
søge asyl. Hensynet til de bekymrede vælgere afgør i dagens
Europa asyl- og indvandringspolitikken.
Der er et skrigende behov for at udfordre og erstatte den
nuværende asyl- og indvandrerpolitik, så Danmark og Europa
kan tilbyde borgere fra andre lande en fremtid i Europa. Fordi
der er brug for dem, eller fordi de har brug for beskyttelse.
jr