Leder i Information d.4. september 1998

Ja til de fremmede

ØSTRIGERNE HAR på alle EU-landenes vegne udarbejdet et

forslag til, hvordan EU kan begrænse antallet af flygtninge og

indvandrere. Det sker i det første sammenhængende forslag til

en fælles europæisk asyl- og indvandringspolitik.

Ærgerligt nok styrer målet, begræsningen, den østrigske tekst. I

den engelske version, et dokument på 42 sider, begrunder

østrigerne ikke, hvorfor en fælles europæisk politik skal

begrænse antallet af flygtninge og indvandrere.

På den måde adskiller det nye forslag sig ikke meget fra de

tanker, der har præget den hjemlige diskussion af både

flygtninge- og indvandrerpolitikken. De fremmede er et

problem i de rige lande i Europa.

Institut for Konjunkturanalyse fortæller i sit årlige indeks, at

hver fjerde dansker er meget bekymret for indvandrere og

flygtninge. En bekymring, der kan forklare, hvorfor 9.8 procent

af vælgerne stemte på Pia Kjærsgaards Dansk Folkeparti og

Kim Behnkes Fremskridtsparti ved valget i marts.

Med de stemmetal følger danske vælgere en europæisk

tendens til at styrke det yderste og altid meget nationalistiske

højre. I Frankrig fik le Pens Front National 15,1 procent af

stemmerne ved valget sidste år, mens Østrigs Jörg Haiders

Frihedsparti fik 21,9 procent ved valget i 1995.

DE EUROPÆISKE lande er ikke kun karakteriseret ved

højrefløjens og de nationalt sindede kræfters styrke. Samtidig

sætter tre markante udviklingstræk sit præg på den europæiske

udvikling.

For det første bliver befolkningen ældre og ældre, og for det

andet får europæiske kvinder i gennemsnit mindre end to børn.

Set gennem økonomernes briller betyder det, at færre

europæere i den erhvervsaktive alder kommer til at betale til

flere europæere på pension. Forskningschef Johan Peter

Paludan, Instituttet for Fremtidsforskning, siger i en samtale

med Information, at »i lys af kvinders faldende fertilitet skal

europæerne importere arbejdskraft«.

Her kommer så det tredje markante udviklingstræk i de fleste

europæiske lande, arbejdsløsheden, ind i billedet, og

perspektiverer Johan Peter Paludans udsagn.

Der er en iskold sammenhæng mellem lave kvalifikationer og

høj arbejdsløshed. Midt i det danske job- wunder har

ikke-faglærte stadig svært ved at komme ind på

arbejdsmarkedet. Der er på én og samme tid overskud af

ikke-faglærte og mangel på faglærte og anden højtuddannet

arbejdskraft.

Direktør Jan Zneider for Elektronikbranchen hævder i

torsdagens udgave af dagbladet Børsen, at danske

elektronikvirksomheder mangler tusind ingeniører. Johan Peter

Paludan er helt sikker på den rationelle konsekvens.

»Når unge danskere ikke gider læse til ingeniør, så må vi

importere dem fra udlandet. Vi kan vælge mellem, at

virksomhederne sender arbejdet til udlandet eller importere

ingeniører fra andre lande. Det kan blive resultatet, når vi ikke

kan gøre det attraktivt for danskere at uddanne sig til

ingeniører«, siger Johan Peter Paludan.

Der kunne altså være god mening i at åbne for indvandring af

den arbejdskraft, der er brug for.

DEN SAMMENHÆNG tager østrigerne ikke fat på i deres

forslag til ny fælles asyl- og indvandrerpolitik for EU-landene.

Det kunne der ellers være gode grunde til. Generalsekretæren

for Amnesty International, Lars Normann Jørgensen, peger på,

at »Europa er et velfærdsområde med lav befolkningstilvækst,

der er omgivet af lande med ringere velfærd, en højere

befolkningstilvækst og mange konflikter«.

Det er ikke så underligt, at borgere fra de lande søger til

Europa. For Lars Normann Jørgensen er det endda helt

legitimt. I dag har alle europæiske lande gennemført et stop for

al indvandring.

Østrigerne foreslår, at EU-landene erstatter stoppet for

indvandring med kvoter.

Fremmed, kvalificeret arbejdskraft kunne holde virksomheder i

Danmark i gang og bidrage til sikringen af den velfærd, Mogens

Lykketoft og Marianne Jelved vil have danskerne til at arbejde

så hårdt for.

Det østrigske forslag om kvoter for indvandring kunne være en

inspiration i debatten. Både Dansk Flygtningehjælp og Det

Danske Center for Menneskerettigheder ser med positive øjne

på denne del af forslaget. Ærgerligt nok indgår kvoterne i en

sammenhæng, hvor østrigerne ser stort på flygtninges ret til at

søge asyl. Hensynet til de bekymrede vælgere afgør i dagens

Europa asyl- og indvandringspolitikken.

Der er et skrigende behov for at udfordre og erstatte den

nuværende asyl- og indvandrerpolitik, så Danmark og Europa

kan tilbyde borgere fra andre lande en fremtid i Europa. Fordi

der er brug for dem, eller fordi de har brug for beskyttelse.

jr