Frederikshavn fredag d. 18.09.98

Til de politisk ansvarlige og medierne:

Frederikshavn Flådestations børnesoldater er en hån imod kampagnen imod børnesoldater.

"Børnesoldater. Soldat for en dag og hjemsendelse med foto og diplom er en af de oplevelser, der venter børn i alderen 6-12 år. ... en forhindringsbane, hvor børnene iført uniformsjakke og hue, camouflagemalet og udstyret med maskinpistol kan prøve »soldaterlivet«."

Efter at jeg havde læst dette i torsdagsudgaven af VT-Frederikshavn Avis spurgte jeg ledelsen på Flådestationen om børnearrangementet var korrekt gengivet, for så ville jeg tilråde at droppe den del af lørdagens åbent hus-arrangementet, der gik på at lade de 6-12 årige børn krigsmale, trække i kampuniform og bevæbne.

Jeg begrundede det med henvisninger til

- at det ville være en hån og sabotage imod den aktuelle verdensomspændende kampagne imod børnesoldater og militaristisk hjernevask af børnene hertil, som køres af humanitære organisationer som Red Barnet, Røde Kors, Amnesty International og Folkekirkens Nødhjælp med. flere

- at det vel ikke er lige netop sådanne militaristiske værdier og kvalifikationer, som der vil være mest brug for hos de fremtidige rekrutter til Danmarks internationale brigade når der skal laves mægling, tillidsskabelse og forsoning og andre fredsbevarende foranstaltninger ude i marken. De ressourcer, som Flådestationen bruger på at fremelske infantil militarisme kan kun fremme konflikter, hvilket også underbygges af

- at nye undersøgelser har vist at tidligere (kamp)soldater klart opførte sig mest voldeligt i deres (senere) parforhold.

Desværre blev mit ønske afvist af Flådestationen med henvisning til at alle deres reglementer var overholdt.

Det er skuffende men forhåbentligt vil de politisk ansvarlige for vore udgifter til sikkerhed så fremover sørge for at pengene bliver brugt mere konstruktivt?

I en situation hvor der tales meget om, at den militære dimension af sikkerhedspolitikken bør nedprioriteres til fordel for at satse mere langsigtet og globalt på økonomisk og social

udvikling, så skulle militærets ledelse jo nødigt kunne beskyldes for at øge deres reklamebudgetter for at kunne manipulere os til at acceptere fortsat opretholdelse af de mere end rigelige militærbudgetter?

Venligst

Arne Hansen

Sønderjyllands Alle 35, 9900 Frederikshavn