Information d. 18.01.99:

Kurder tvinges til tyrkiet for at bo her

Dansk-kurdisk ægtepar fanget i udlændingelovens regler, der skal forhindre, at asylansøgere gifter sig for at få lov at blive i Danmark

Af NIELS ROHLEDER

En ny regel i udlændingeioven, der skal forhindre asylansøgere i at skaffe sig opholdstilladelse ved at gifte sig i Danmark, er begyndt at få konsekvenser.

Ægteparret Birthe og Cetin Tas i Holstebro er blandt de første, der er ramt af de nye regler.

Den 22-årige Cetin Tas, der er kurder fra Tyrkiet, har fået endeligt afslag på sin asylansøgning. Mens Flygtningenævnet behandlede hans anmodning om genoptagelse af asylsagen, giftede han sig den 30. oktober 1998 med sin nuværende kone Birthe.

Et par dage efter brylluppet søgte Birthe og Cetin Tas om familiesammenføring Men Udlændingestyrelsen gav efter få dage klar besked om, at det ikke kunne lade sig gøre at »indgive en ansøgning her i landet«.

Eftersom Cetin Tas er asylansøger - og altså opholder sig i Danmark uden opholdstilladelse - henviser de danske myndigheder ham til at »indgive Deres ansøgning via en dansk rep ræsentati on i udlandet«.

Intet pas

Men Cetin Tas kan ikke bare rejse til udlandet og gå ind på en dansk ambassade. Han har ikke noget pas, og det er til synel a dende hel l er ikke let for ham at få den tyrkiske ambassade i København til at udstede et til ham. Når Cetin Tas ringer til ambassaden og giver sig til kende som kurder fra Tyrkiet, bliver røret lagt på. Eller også får han besked om, at han: muligvis kan få udstedt et pas, hvis han tager afstand fra PKK- den kurdiske partisanbevægelse, som han sympatiserer med:

»Jeg har bedt om at få den besked skriftligt. Men det vil ambassaden ikke give mig,« siger Cetin Tas.

Selv hvis Cetin Tas fik et tyrkisk pas, ville familie-

sammenføringen i Danmark have lange udsigter. Med et tyrkisk pas kan han stort set kun rejse visumfrit til et land - Tyrkiet og der venter myndighederne på at anholde ham, fordi han har unddraget sig militærtjeneste

Kurder mod kurdere

Amnesty International konstaterer i en gennemgang af situationen i Tyrkiet, at landet ikke giver unge mænd mulighed for at aftjene civil værnepligt, og at militærnægtelse straffes med to års fængsel.

»Når jeg har siddet i fængsel, vil jeg som soldat blive sendt i kamp mod kurderne,« forudser Cetin Tas.

Men Flygtningenævnet

har taget stilling til de argumenter. Den 3. december 1997 besluttede nævnet enstemmigt i Cetin Tast asylsag, at straffen på to års fængsel ikke er »en efter danske retstraditioner uforholdsmæssig streng straf«, og at det tyrkiske militærs bekæmpelse af PKK ikke kan »karakteriseres som en krigssituation eller en situation, der må ligestilles hermed«.

Ganske særlige forhold

Birthe og Cetin Tas lægger nu deres sidste forhåbninger i Udlændingestyrelsens besked om, at man undtagelsesvis kan aflevere en ansøgning om familiesammenføring i Danmark, hvis »ganske særlige forhold taler derfor«. Der er tale om ganske særlige forhold, mener både de og advokatfuldmægtig Bjarne' Overmark, som repræsenterer ægteparret i forhold til de danske myndigheder:

»Der er opstået en ganske særlig omstændighed, når nuCetin Tas ikke kan udvises, eftersom han ikke har noget pas,« siger Bjarne Overmark.

Birthe Tas siger, at hun er parat til at følge sin mand til Tyrkiet ;

I sin seneste appel til Indenrigsministeriet, som Cetin og Birthe Tas har klaget til over Udlændingestyrelsens afslag, skriver hun:

»Mit liv vil i Tyrkiet blive vanskeligt. Sproget lærer jeg nok, kulturen kan jeg leve med. men min mand vil være i fængsel, og jeg ved ikke, hvor ofte han må få besøg. (...) Hvordan skal jeg skaffe 'til li-' vets ophold alene (i' et fremmed land? Kan jeg få opholdstilladelse der? Hvor kan jeg bo? Hvor kan jeg få hjælp til min sygdom?«

Birthe Tas har efter to blodpropper i benene brug for blodfortyndende medicin resten af livet.

I en erklæring af 3. december 1998 påpeger hendes læge, at der formentlig er brug for at operere hende »i den nærmeste fremtid«. Men også de helbredsmæssige argumenter har Udlændingestyrelsen taget stilling til. De kan »efter styrelsens opfattelse ligeledes ikke føre til en ændret vurdering af sagen«, skrev to embedsmænd den 12. januar 1999.



Udlændingepakken

Regeringen ville i første omgang - i forbindelse med den såkaldte »udlændingepakke«, der blev fremsat som lovforslag i december 1997 have ændret ægteskabsloven, så det blev helt forbudt for asylansøgere at gifte sig i Danmark. Forslaget blev kritiseret for at være i strid med Danmarks internationale, konventionsmæssige forpligtelser, og politikerne nåede i stedet frem til bestemmelsen om, at en asylansøger, der opholder sig i Danmark, skal søge om familiesammenføring i udlandet.

Underdirektør Andreas Monberg, Udlændingestyrelsen, afviser over for Information at kommentere den konkrete sag, men oplyser, at styrelsen indtil nu kun har haft få sager, hvor asylansøgere efter at have giftet sig er blevet henvist til at søge familiesammenføring på en dansk ambassade i udlandet.

Humanitære grunde

»Lovens udgangspunkt er, at man ikke skal have lov til at søge familiesammenføring, mens man opholder sig i Danmark. Men man kunne forestille sig, at der kunne være særlige humanitære grunde til, at man skulle være i Danmark -for eksempel et særligt sygdomsforløb, som gør, at man ikke kan rejse,« siger Andreas Monberg.

Birthe og Cetin Tas starter nu en underskriftindsamling for at lægge vægt bag deres ønske om at bo i Danmark. På onsdag er Cetin Tas tilsagt til at møde hos kriminalpolitiet i Holstebro til en drøftelse af, hvordan han kan sendes ud af landet.