Det er en smal vej, hvor græsset gror op af hullerne i asfaltbelægningen. På begge sider er junglen så tæt, at det er som at køre i en grøn tunnel. Men idyllen snyder. Asfalten er blodig og kantet med sønderskudte køretøjer. I de sidste halvandet år er flere tusinde soldater og tamilske oprørere blevet dræbt under voldsomme kampe om vejen.

Den går gennem Vanniprovinsen i det nordlige Sri Lanka; som kontrolleres af oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre. Regeringshæren har med en storstilet offensiv forsøgt at erobre 75 kilometer vej, som vil gøre det muligt at køre mandskab og forsyninger op til Jaffna i nord, som militæret tog fra Tigrene for to år siden.

Men efter halvandet års kampe, mindst 6.000 dræbte, endnu flere sårede og materielle omkostninger for milliarder af dollar har militæret afblæst offensiven, der var døbt 'Sikker sejr'. 30.000 soldater var i aktion, men kun halvdelen al strækningen blev vristet ud al tigrenes kløer.

Hjælp fra udlandet

Regeringen vil ikke høre tale om et militært nederlag. Den taler i stedet om nye strategiske mål og om at åbne en ny front i det nordlige Sri Lanka. Men med en meget mere beskeden opgave for militæret: At rense nogle mindre områder for Tamilske Tigre.

Tigrene kæmper for et selvstændigt hjemland for Sri Lankas fire millioner tamiler. De fleste al dem er hinduer og føler sig reduceret til andenrangs borgere al det singalesiske flertal på 15 millioner, som er buddhister. Borgerkrigen har varet i 15 år og kostet over 65.000 livet. 200.000 tamiler er flygtet fra øen og 1,5 millioner lever i lejre som interne flygtninge.

Der er ikke nogen militær løsning på konflikten. Kun forhandling kan føre til fred, forhandling mellem regeringen og De Tamilske Tigre, LTTE. Men mistroen er så stor mellem tamiler og

singalesere efter 15 års borgerkrig, at en tredje part må træde til og hjælpe med at tilrettelægge forhandlinger, siger generalsekretær R. Sambandan. Han er medlem af, parlamentet i Colombo for det moderate parti Tamil United Liberation Front, TULF.

Norsk interesse

Sambandan nævner Norge som en mulig mellemmand, fordi formanden for det norske udenrigsudvalg, Haakon Blankenborg, og stortingsmedlem Erik Solheim lige har været i Colombo for at lodde den politiske stemning. Han peger også på England, Australien og USA som mulige partnere.

Den tamilske politiker er optimist med hensyn til at få forhandlinger i gang, fordi begge borgerkrigens parter taler om det. Sri Lankas præsident, Chandrika Kumaratunga, bar taget skridt hen imod en fredelig løsning, som ingen andre al øens ledere har gjort før hende. Og lederen afDe Tam ilske Tigre, Velupillal Prabhakaran, udsendte en tale under den nylige 'Heltenes mindeuge', hvor han nævner fred gennem en rationel dialog, ligesom han skitserede en ramme for, hvordan forhandlingerne kan forløbe.

Vi er et tamilsk parti, men vi taler ikke med LTTE. Tigrene har isoleret sig ude i områder, hvor ingen andré kan komme. USA har sat organisationen på listen over internationale terrorgrupper efter bombeattentaterne i Colomho, hvor over 100 civile blev dræbt. Men det er nødvendigt at bringe LTTE ind i dialogen. Der bliver ingen fred uden deres deltagelse, siger R. Sambandan.

Fængsel og tortur

Behovet for en snarlig løsning understreges af Sunila Abeysekera, som leder

menneskerettighedsorganisationen Inform i Colombo. Hun fik 10. december overrakt FNs Menneskerettighedspris al generalsekretær Kofi Annan i New York.

"Menneskerettighederne har fået det dårligere på Sri Lanka i de seneste år. Tamiler bliver arresteret under undtagelsestilstands-lovgivningen, hvor de blot på mistanke om at støtte De Tamilske Tigre kan holdes fængslet i måneder og år. Omkring 700 tamiler er politiske fanger alene her i Colomho. Engang imellem sultestrejker de i fængslerne, og så løslades nogle enkelte, som har siddet inde i et år eller halvandet - uden forklaring - , siger Sunila Abeysekera.

Hun tilføjer, at der stadig forsvinder tam iler i politiets og hærens varetægt i det nordlige Jaffna og i Batticaloa i Øst. I Batticaloa er Amnesty International ved at undersøge rygter om tortur mod tamiler. Begge steder er tæt på kampzonen mellem militæret og De Tamilske

Tigre.

Myndighedernes mistænsomhed er så stor, at alle tamiler overvåges nøje på hele Sri Lanka. De skal konstant vise id-kort ved alle politiets kontrolposter. De bliver fængslet, hvis de ikke har kortet med, hvor en singaleser slipper med en advarsel.

Alle statsinstitutioner findes i Colombo, men her er det svært at være for tamiler. Kun få vil leje boliger ud til dem, og ved ankomsten skal de melde sig på den lokale politistation. Tamiler kan ikke bevæge sig frit i deres eget land.

Der foregår megen forskelsbehandling. Sidste år fortalte en singalesisk soldat om en massegrav med 400 civile tamilske lig nord for Jaffna. Regeringens

menneskerettighedskommission skulle tage sig af sagen, men massegraven er endnu ikke blevet undersøgt. Ligene kan være flyttet i den forløbne tid, og nu står området under vand på grund af monsunen siger Sunila Abeysekera.

Hendes klare vurdering er, at det ikke er sikkert at være tamil på Sri Lanka. Derfor er det heller ikke sikkert at sende tamilske asylsøgere retur fra Danmark og andre vesteuropæiske lande.

"De lever i stadig risiko for at blive arresteret. Og hvis du ikke har familie her; er det svært at finde et sted at bo eller et arbejde, siger Sunila Abeysekera.

Den besked gav hun også to danske udsendinge fra ministeriet og fra flygtningehjælpen.

Den tamilske politiker R. Sambandan giver hende ret:

"De kan ikke komme tilbage, fordi de er under mistanke overalt. 16 tamiler, der er sendt tilbage fra Tyskland, sidder for eksempel fængslet her nord for Colombo. Hvis de stammer fra kampzonen eller fra LTTEkontrollerede områder, kan de ikke vende tilbage, og deres landsbyer er væk. Hjælp os hellere mod at få fred, så skal tamilerne nok rejse hjem, siger Sambandan.

En organisationsleder i Trincomalee i det borger krigs hærgede nordøstlige Sri Lanka siger til Politiken:

De, der flygtede udenlands, tog af sted i frygt. De risikerede deres liv for at komme væk. Hvis de bliver sendt tilbage, bliver de mistænkeliggjort, anholdt og truet. Deres liv er i fare, og de skal begynde forfra med tomme lommer"

Minister i granatregn

Imens kører krigen videre i et lavere gear. Kun militæret ved hvor mange tusinde menneskeliv,

den afblæste offensiv 'Sikker sejr' bar kostet Uofficielt tales om 6 000 -10.000 dræbte. Regeringen har nemlig indført censur på alle oplysninger om militæret og politiet. Ingen tal på dræbte og sårede bliver offentliggjort. Og heller intet om militærets planer. En undtagelse er dog Sri Lankas viceforsvarsminiiter Anurudha Ratwatte. Han kalder sig general, men hans 'militære' karriere er foregået i hjemmeværnet, Han ynder at invitere lokale pressefolk med, når han iført fuld general uniform tager på besøg hos soldaterne.

Samtidig med, at den mislykkede halvandet år lange offensiv blev standset, havde viceforsvarsministeren travlt med at fortælle om en ny front i det nordøstlige Sri Lanka. Hæren havde erobret et mindre område fra De Tamilske Tigre, og for at vise militærets kontrol over stedet, inviterede viceministeren pressen på besøg. Men midt under hele seancen beskød De Tamilske Tigre om--rådet med mortergranater, fire soldater blev dræbt og 42 såret.

Ratwatte undslap med nød og næppe, og bagefter fortalte den synligt rystede viceforsvarsminister:

Mortergranaterne eksploderede overalt, og vi var nær ikke kommet ben til helikopterlandingspladsen,

Tigrene sejrede i den dags PR-slag. Til gengæld har den singalesiske regering lige vedtaget et rekordstort forsvarsbudget på fem milliarder kroner for 1999.

Våbenhandlere og mellemmænd tjener 200 millioner kroner i år på borgerkrigen i Sri Lanka. Kommissi0n og bestikkelse rækker dybt ind i det politiske liv og i militærets top. Og censuren forhindrer, at offentligheden hører om skandalerne.

Af Nis Olsen Colombo

Den 15 år lange etniske konflikt mellem De Tamilske Tigre og den singalesiske stat i Sri Lanka har kostet mindst 65.000 menneskeliv og milliarder af dollar. 200.000 tamiler er drevet i eksil uden for øen, og 1,5 millioner lever i usle flygtningelejre. Krigstrætheden er

udbredt, men en lille gruppe frygter freden: våbenhandlerne

Den srilankanske regering bruger en tredjedel af statsbudgettet på krigen i år:

Seks milliarder kroner. 30 procent af dette beløb to milliarder kroner går til indkøb af krigsmateriel.

"Med den nuværende kommissionsrate på omkring ti procent har våbenhandlere og mellemmænd alene i år scoret omkring 200 millioner kroner", siger tidligere vicemarskal i flyvevåbnet Harry Goonetilleke. Han tilføjer:

Det vil ikke være ukorrekt at sige, at der foregår en Boforssag her hver dag".

Dermed hentyder han til skandalen, hvor den svenske våbenfabrik betalte et millionbeløb i bestikkelse til mellemhandlere for at lå en ordre på kanoner til den indiske hær

Militær censur

Redaktør Gamini Weerakoon fra den uafhængige avis The Island bekræfter, at folk i det politiske liv og i militæret tjener på våbenhandlerne.

"Men vi må ikke skrive om det, fordi regeringen indførte militær censur af nyheder i juni 1998.1 begyndelsen af december blev den militære censor afløst

af en civil, men loven er den samme. Blandt andet er det forbudt at skrive kritisk om medlemmer af hæren eller politi_et siger Gamini Weerakoon til Politiken.

Alle artikler, der handler om borgerkrigen, skal censureres, inden de må trykkes. Det betyder, at der ikkeslipper detaljer ud om kampe mellem hæren og De Tamilske Tigre, ligesom der aldrig er tal på dræbte og sårede. I modsætning til de andre aviser skriver The Island ikke sine artikler om, men trykker dem med de manglende bortcensurerede afsnit markeret med "Censored,,. En enkelt artikel sidst i december om en mislykket militæraktion indeholdt 11 "Censored,..

Helikoptere og tanks

I hovedstaden Colombos travle havn ankommer store containerskibe dagligt. Kranerne arbejder i døgndrift med at losse og laste containerne. Ifølge en tidligere officer, der var med i miliyæraktionerne i 1986, kom våbnenr dengang i 4050 containere fra Israel. I dag kan en enkelt våbentransport bestå af 200 containere.

Bestillingslisten for en hær i kamp er lang, og udbuddet er endnu større: Kan det friste med armerede kamphelikoptere Mi-24 fra Rusland, fem stykker inklusive reservedele for 18 millioner dollar? Eller automatnrifler T-56, Kinas kopi af den russiske AK47, 10.000 stykker med ammunition for 20 millioner dollar? Eller kampvogne fra Østeuropa, seks med reservedele, seks opklaringskøretøjer og 12 pansrede mandskabsvogne for otte millioner dollar?

Mellemhandlerne kan tjene på det hele: kamfly, krigsskibe, kommuniktionsudstyr, elektronisk overvågningsudstyr, artilleri, håndvåben, biler og lastbiler

Sri Lankas præsident Chandrika Kumaratunga sagde tidligere på året, at hendes regering har haft held til at standse korruptionen på de fleste områder, undtagen i forsvaret.

En tidligere chef for luftværnet og en minister er i parlamentet blevet beskyldt for urent trav ved våbenhandler.

Hus til 65 millioner

Og i Colombo tales åbent om, at en viceministers søn og en generals søn arbejder for landets største våbenhandler. Desuden har flere højtstående militærpersoner fået råd til at lade deres børn studere i udlandet, hvilket en militær løn ellers ikke tillader.

Få blev overraskede, da en af de førende våbenhandlere, som stål' for 80 procent af flyvevåbnet5 handler, rejste en stor bygning i beton, stål og glas i hovedstadens centrum.

Prisen var 65 millioner kroner. Huset er prompte i folkemunde blevet døbt "Krigsmonumentet."

En anden våbenhandler, der tidligere udlejede videofilm og kørte på motorcykel, har nu hus med svømmepøl til 3,5 millioner kroner uden for Colombo og en flåde af biler blandt andet to jaguarer.

Systemet med kommissioner og bestikkelser kan have groteske følger: I 1994 købte forsvaret seks Kfir-Mach(2) kampfly fra Israel for ni millioner dollar trods eksperters advarsler om, at flyene var ubrugelige efter srilankanske forhold.

"Kfirerne er bygget til kamp i luften, men vi har købt dem til at bekæmpe De Tamilske Tigre, som ikke har noget luftvåben. Det er ligesom at slå en myg ihjel med en forhammer. Vi har for fly, der kan angribe på jorden, og for kamphelikoptere.., siger tidlige marskal i flyvevåbnet, Goonetilleke.

Politikken 10 januar 1999

500.000 familier er flygtninge på grund af borgerkrigen i Sri Lanka. De lever et

trøstesløst liv i blikskure og på knappe rationer i årevis. Kun fred kan bringe dem hjem til deres ødelagte landsbyer og braklagte marker.

Af Nis Olsen, Trincomalee

Kanesan Yogarani har været på flugt i ni år, siden den srilankanske hær jævnede hendes landsby med jorden. Hun bor med mand og fire børn fra 8 til 14 år i et bølgeblikskur i en flygtningelejr Trincomalee på Sri Lankas østkyst. Tre af børnene er hendes søsters. Søsteren er forsvundet i borgerkrigens tumult, og hendes mand er taget af hæren. Siden har ingen set ham. I naboskuret bor Antoniama. Hun blev hjemløs i 1990, da hendes hus blev ødelagt under kampe mellem hæren og De Tamilske Tigre. Hun tog til en flygtningelejr i Indien med fire børn, men vendte tilbage i 1994 i håb om at kunne komme hjem. Nu har lejren her i Trincomalee været hendes hjem i fire år Hendes mand er død, sønnen er blevet gift i lejren og har fået to børn. En datter bor i en anden lejr med sin mand.

Halvanden million flygtninge

Og Antoniama har solgt sine sidste fattige ejendele, så hendes næstyngste datter kunne rejse til Mellemøsten og arbejde som hushjælp. Antoniama er kun 50, men flygtningelivet står tegnet hendes tillukkede, rynkede ansigt.

Hvert blikskur i lejren rummer tragedier. Her venter over 500 tamilske familier på, at de kan vende tilbage til deres gamle landsbyer, hvor husene nu er ødelagt, og markerne ligger brak Men regeringshæren siger nej, for selv om de kun er 40 km hjemmefra, er deres område kontrolleret af oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre, LTTE.

Familierne deler skæbne med omkring 500.000 andre familier, halvanden til to millioner tamiler, der lever som flygtninge både i regeringkontrollerede områder og i LTTEs zoner på grund af den 15 år lange borgerkrig. I Trincomalee alene er 50.000 ud af områdets

350.000 indbyggere flygtninge.

Flygtningelejrene er i bedste fald blikskure klemt sammen omkring støvede gyder. Familiernes ejendele er typisk det mest nødvendige tøj, en krukke til vand og en gryde til at lave mad i over bål, og måske en sammenflikket træseng. Maden uddeles i knapt tilmålte rationer, men her er da i det mindste mad i modsætning til de flygtninge i Tigrenes områder, hvor regeringen skærer ned på rationerne. Der er intet arbejde at få, og intet at tage sig til i lejren. Børnene stirrer nysgerrigt på fremmede, men der er langt mellem smilene.

Dansk fort

Trincomalee er en vigtig brik i borgerkrigen. Byen har en af verdens største naturhavne, og den har da også været garnisonsby og flådebase, siden den danske admiral Ove Gjedde i 1620 byggede det første fort på stedet i Chr. TVs navn.

I dag holder både den srilankanske hær, flåde og luftvåben til i byen. Og med jævne mellemrum foretager De Tamilske Tigre guerillaaktioner i omegnen, for tigrene holder fire områder omkring Trincomalee besat. Trincomalee er også forbindelsesområde mellem Tigrenes store østlige bastion omkring Batticaloa og det nordlige område Vanni, der støder op mod Jaffna, og hvor heftige kampe har været udkæmpet mellem militæret og Tigrene. Trincomalee var engang en stor handels- og fiskeriby, men nu har militærets greb og borgerkrigen lammet hele området. Under konflikten er landingen af fisk faldet fra 14.000 ton til 1.000 ton om året.

Hæren fodrer Tigrene

"De fleste her er tilhængere af De Tamilske Tigre, selv om folk ikke tør sige det af frygt for hæren. Men blev der valg i morgen, ville LTTE vinde, siger en lokal organisationsleder. Ligesom andre fremtrædende tamiler i Trincomalee vil han kun udtale sig anonymt. Frygten rækker til begge sider: Kritisk mod regeringen, så får man militær og politi på nakken, kritisk mod LTTE, så får man en kugle i nakken.

'Tigrene har ikke problemer med at rekruttere unge. En nat ved en bryllupsfest dræbte sikkerhedsstyrker otte drenge. Dagen efter var alle landsbyens unge mænd væk, Stukket af ud i junglen til LTTE. Det samme er sket andre steder i området, hvor sikkerhedsstyrker har dræbt folk. De unge vil ikke bare blive siddende og vente på, at de bliver de næste, siger organisationslederen.

Der er heller ikke noget arbejde tilbage til de unge, når skolen slutter.

"Vi lever som høns. Alle er hjemme kl. 19, når udgangsforbudet træder i kraft. Her er intet socialt liv, ingen kender hinanden som før, og frygten får folk til at holde sig for sig selv

En talsmand for den lokale afdeling for regeringens menneskerettighedskommission

siger, at situationen er forbedret i Trincomalee by.

I de sidste to år er der ingen rapporter om tamiler, der er forsvundet i hærens eller politiets varetægt. Det er en fremgang fra for eksempel 1990, hvor over 100 forsvandt - alle tamiler som var arresteret og mistænkt for at støtte Tigrene. Der har været to nylige massakrer: I januar blev otte skudt i en landsby. 41 medlemmer af politi og hjemmeværn er tiltalte i sagen, som stadig kører. I 1996 blev 21, deriblandt børn, skudt i en anden landsby. Ti soldater er tiltalt, sagen kører stadig over to år efter.

Diskriminering

Det er et stort problem for vores unge tamiler, at de er tvunget til at blive her, selv om arbejdsløsheden er enorm. Det meste arbejde findes efterhånden i stats- og kommunaladministrationen og der diskrimineres voldsomt til fordel for singaleserne. Der er ikke job til tamiler. Selv udvælgelserne til at studere på universiteterne sker på etnisk baggrund. Og det er da dybt frustrerende for en ung tamilstuderende med gode karakterer at blive afvist, når singalesere med dårligere karakterer kan komme ind. Det får de unge til at gøre oprør., siger en NGO4eder i Trincomalee. Han fortsætter bittert:

Rejs eller grib våben

Vi er reduceret til andenklasses borgere og frataget alle basale rettigheder, vores land, retten til uddannelse og arbejde, og retten til at have et ordentligt liv. Løsningen er svær at se.

Dette sår har forpestet Sri Lanka de 50 år, vi har været selvstændige. Og det vil fortsætte, så længe det buddhistiske præsteskab kontrollerer regeringen

En anden højtstående tamil, der kender Tigrenes leder Velupillai Prahhakaran, siger:

Der er kun to ting at gøre for en ung tamil: Enten forlade øen eller blive militant. Det kristne ordsprog om at vende den. anden kind til duer ikke under en borgerkrig

Han siger også, at singaleserne er ude på at gøre tamilerne til et mindretal i deres eget land. Engang var Trincomalee 95 procent tamilsk.

Men i de senere ål. er der med regeringens støtte og økonomiske hjælp flyttet en masse singalesere til området. Samtidig er mange muslimer flygtet hertil fra De Tamilske Tigres zonerså de tre befolkningsgrupper er stort set lige store i Trincomalee i dag.

Det singalesiske flertal her på Sri Lanka tror, at de kan behandle os, mindretallet, som abekatte. De tror, de kan undertrykke os gennem statsmaskineriet, og de har jo succes med at få verdensopinionen over på statens side. Men de kan ikke ødelægge minoriteternes tankegang ved at bruge vold. Det hører fortiden til