28. januar 1999

"Der foregår stadig urimelige frihedsberøvelser

af afviste asylsøgere"

udtaler Pernille Frahm, udlændingeordfører for SF. Hun hilser løsladelsen af tre

afviste somaliske asylsøgere i forgårs velkommen og ser den som et skridt i den rigtige retning.

Men samtidig er hun bekymret for, om man vil sætte de tre somaliere på den såkaldte "vand og brød-ordning"for på den måde at presse dem til at forlade landet. Det vil være klart i modstrid med Udlændingelovens bestemmelse om, at ordningen skal bruges overfor asylsøgere, som nægter at medvirke til opklaringen af deres sag. Derfor vil det være et helt uacceptabelt magtmiddel at bruge overfor de tre somaliere.

Desuden må somaliernes løsladelse ikke bortlede opmærksomheden fra de øvrige afviste asylsøgere, som er frihedsberøvede på et helt uacceptabelt grundlag. Det drejer sig bl.a. om en algierer, som har været i fangenskab i foreløbig 16 måneder, udelukkende fordi han ikke frivilligt vil lade sig udvise, og fordi myndighederne siden maj 1998 har ventet på et rejsedokument fra den algierske ambassade.

Frihedsberøvelse på dette grundlag er fuldstændig urimelig, fastslår Pernille Frahm, for slet ikke at tale om det umenneskelige i at lade en mand sidde i fangenskab så længe uden hensyntagen til de psykiske konsekvenser af frihedsberøvelsen. Han bør derfor løslades øjeblikkeligt.

For at sikre en retfærdig behandling af de løsladte somaliere, samt for endnu engang at gøre opmærksom på det urimelige i at frihedsberøve asylsøgere, der ikke har begået noget ulovligt, har Pernille Frahm i dag indleveret følgende spørgsmål til Indenrigsministeren:

Ministeren bedes oplyse, hvornår man forventer at løslade den algieriske afviste asylsøger, som foreløbig har været frihedsberøvet i ca. 16 måneder.

Ministeren bedes oplyse, hvorvidt de tre somaliske asylsøgere, som blev løsladt d. 26.1.99, kan blive frataget kost-, tøj- og lommepenge efter Udlændingelovens § 42a, stk, 7.

Begrundelse: Udlændingelovens § 42a, stk, 7 gælder for asylsøgere, som "indgiver ansøgning om asyl ved eller efter indrejsen og ikke medvirker til sagens opklaring". I de pågældende tilfælde er der imidlertid ikke tale om manglende medvirken til sagens opklaring, men om at asylsøgerne nægter at vende tilbage til Somaliland frivilligt. Formålet med Udlændingelovens §42a, stk, 7 kan vel næppe være at tvinge asylsøgere til at ændre deres holdning.