Fredhavn d.15.03.99

Lad os få fred for "krig"

Til Dagbladet Information.

Tak for jeres prioritering af Mandela på forsiden i dag (så jeg husker at lukke op TV og opleve og få opfyldt det behov man har for at noget af det som vi millioner i flok hver især har bidraget en smule til også er lykkedes, og så oven i købet får tak for det , og helt oven i købet at det er blevet så acceptabelt at det sker fra magtelitens podie og lige hjem i vores stuer).



Men så det der får mig til at fare i tasterne: Hvorfor skal en eller anden redaktionssekretær absolut klaske glosen "sidste krig" på som overskrift på en i øvrigt væsentlig artikel om aids.?



Nelson Mandela praktiserede som bekendt ikkevold frem til Sharpville-massakren. ANC' udeblevne resultater af ikkevolds-strategien kan i høj grad tilskrives omverdens ligegyldighed og koldkrigsfiksering, hvor den djævelsk snævertsynede og korrupte "min fjendes fjende er min ven- tankegang" sad til højbords i de kolde strategiske hjerner. Det er en fuldstændig forvanskning af betydningen af ordet krig som Information gør sig skyldig i ved at bruge ordet her. Krig er når man med åbne øjne bruger drab som et middel for at opnå et mål. Mandela vil jo arbejde for at redde liv og går næppe med tanker om "med åbne øjne at bruge drab som et midddel for at opnå målet".

Og Mandela fraskrev sig vold lang tid inden han fik magten. Og så snart Mandela fik magten gik han altså ikke ind for et krigerisk hævntogt men for fredens bæredygtige forsoning.



At "krig" så er blevet et hurraord (som redaktionssekretæren har brugt i god mening) det skyldes vel så at I bevidstløst er fulgt med den brune bølge af nymilitaristisk sprogbrug der er ved at drukne især unge menneskers kritiske bevidsthed og humane indstilling. Desinformation!

Vi lader årsagerne og evt gode undskyldninger ligge. Jeg skal nu sammen med en tortureret tyrkisk politisk flygtning (hvis dette krigsoffers helbred holder så længe?) skrive et læserbrev til støtte for at vesten arbejder for at kurdernes undertrykkelse får en fredelig og retfærdig afslutning . Det vil vist være i Mandelas ånd. Den politiske forbruger i USA bidrog jo væsentligt til Apartheid styrets fald, hvad med at appellere til den politiske forbruger om at boykotte Tyrkiske produkter mv indtil vi får en fred og forsoning (i stedet for krig)

Arne Hansen

Sønderjyllands Alle' 35, Fredhavn