Frederikshavn d. 11.04.99
Til pressen.
Fra "Hvide busser"-kampagnen i Danmark ved Arne Hansen, Sønderjyllands Alle' 35, 9900 Frederikshavn, tlf 98425542, email arnehans@post3.tele.dk, internet: http://home3.inet.tele.dk/arnehans ( i samarbejde med den norske ved Henrik Broberg(0047 91741374))
I Norge er hver fjerde norsk familie nu parat til at have kosovoalbanere boende. Og en hotelejer har tilbudt hele hotellet gratis. Henrik Broberg fra den norske "Hvide busser"-kampagne fortæller, at der er oprettet en norsk transitlejr i Makedonien for de 6000 flygtninge på vej til Norge. Heraf er der nu ankommet 500 til Norge.
I Danmark viser befolkningen også stor velvilje i opinionsanalyser og spontane indsamlinger . Alligevel har regeringen stadig ikke tilbudt UNHCR at tage de meget omtalte1400 flygtninge. Tværtimod vil regeringen spilde tiden med at lave en helt unødvendige særlov sammen med Venstre og Konservative. Så først på tirsdag skal der være ministermøde om dette lovforslag.
Og intet tyder derfor på, at folketingsflertallet vil prøve at få lovforslaget vedtaget gennem en en hasteprocedure.
Som en grel kontrast til regeringens nu ugelange nølen med at hente nødstedte flygtninge, står at folketinget ellers godt kan skynde sig når USA beder om det . Således tog det kun et par dage for regeringen og folketinget at beslutte at gå i krig mod Irak d. 16-18 februar 1998.(se Kilde Preben Wilhjelm s.51 afsnit 2-3 i bogen "En udvidet verden" , udgivet af samfundsfagslærernes forlag Columbus, 1998)
Vi ser altså, at i Norge lykkedes det for Regnbuens "hvide busser-kampagne (med brug af beredskabsplaner til en organiseret og UNHCR-koordineret afhentning af flygtninge) at formå den norske regering til at åbne grænserne og lave konstruktive tiltag for organiseret afhentning i Makedonien. Og Norsk Røde Kors har tilbudt at organisere afhentning i "hvide busser".Og det har så sat focus på modtagelse af flygtningene i Norge og medført en langt større gæstfrihed til flygtninge - endda i eget hjem.
Danskernes grundlæggende holdninger er næppe mindre positive. Men vi har en regering som det er vigtigere for at gardere sig overfor Venstre og Dansk Folkeparti end at hjælpe nødstedte flygtninge i tide. Således har den danske regering spildt kostbar tid på Poul Nielsons parodiske forsøg på at tørre alle flygtningene af på det fattige Makedonske folk, selvom dets regering allerede havde sagt nej og lukket grænserne, indtil vi ville afhente flygtninge.
I øjeblikket står 3/4 af den danske befolkning og har sagt ja til i det mindste at hente de 1400 flygtninge fra Kosova. Men det folketingsflertal som regeringen har valgt, vælger åbenbart af indenrigspolitiske grunde at vente utilgiveligt længe med at få vedtaget en juridisk helt unødvendig særlov.
Håber regeringen virkelig på at den folkelige opbakning til at tage flygtninge skal smuldre - sammen med mediernes interesse?
I den sammenhæng savner jeg norsk TV2's omtale fredag aften af, at UNHCR'medarbejdere og journalister havde afsløret en makedonsk koncentrationslejr med sultende indespærrede flygtninge. Her tillod de militære makedonske fangevogtere at serbiske militssoldater om natten kom ind og bankede og terroriserede de kosovoalbanske flygtninge - sammen med de makedonske fangevogtere!!!
Henrik fortæller også at, Makedonien har bedt NATO om at forlade landet. Det har bl.a. vakt stor irritation, at NATO har prøvet at sætte sig på flygtningene og skabt forhindringer for UNHCR og nødhjæpsorganisationers indsats. Der er risiko for endnu en humanitær katastrofe i overgangsperioden til et UNHCR med alt for få midler.vil få situationen under kontrol .De samlede bevillinger til humanitær nødhjælp på hidtil 1,8 milliard svarer kun til få timers krig. Krigen har ellers hidtil kostet hele 22,4 mia kr.
OSCE's informationschef Jørgen Grunnet har sagt at han som dansker ville føle det rart, hvis Danmark nu tilbød at tage nogle af de mange flygtninge i Makedonien, der står i kø for at komme ud.
Ring fax, email og skriv til de ansvarlige politikere, at det er nu regeringen skal hente de nødstedte flygtninge !!!. Og fortæl det så til medierne. Og vi må opfordre behjertede folketings- og EU-politikere om på tværs af partierne at sørge for at regeringen nu handler humanitært!!!
Arne Hansen, "Hvide busser"-kampagnen.