Åbent brev til udenrigsministeren !            10.5.99


Til Udenrigsminister Niels Helveg Petersen

Du er sikkert lige som jeg rystet over UNHCRs katastrofale økonomiske situation. Lige præcisnu er der mere end nogensinde brug for, at FNs flygtningekommissariat kan arbejdebåde hurtigt og effektivt, så lige netop nu er der brug for penge til deres arbejde.

Derfor er du sikkert lige som jeg forbitret over, at organisationen er ved at løbe tør for ressourcer, fordi blandt andet EU ikke har afsendt de penge, som de har lovet og bevilliget til UNHCRs arbejde omkring flygtninge fra Kosovo.

Som direkte involveret i konflikten mener jeg, at Danmark har et særligt ansvar for at flygtninge sikres tag over hovedet, mad, tøj og anden form for hjælp.

Derfor er det utåleligt, at EU's byrokratiske papirnusseri skal sætte dette helt nødvendige arbejde i stå.

Vi har ikke tid til at vente på byrokrater, der skal handles !

Derfor opfordrer jeg dig til at udskrive en check på det beløb, EU ikke har udbetalt, så arbejdet kan fortsætte.

Beløbet kan vi så trække i næste kontingent til EU- medlemskabet.

Jeg håber, du vil handle hurtigt !




Med venlig hilsen


Pernille Frahm.

© SF  tilbage op