D 16.05.99
Tænker du på at støtte pastor Bork-Hansen i den retssag staten har anlagt imod ham for at skjule udvisningstruede flygtninge så bør du læse nedstående artikel fra Fagbladet, hvor nødhjælpschauffør Kim Andersen udtaler sig på vegne af nødhjælpschaufører, som kender situationen i Østslavonien.
Og du kan støtte sagen ved at møde op til retsmødet tirsdag den 25. maj kl. 12 i Lyngby Ret, lige overfor Sorgenfri S-togsstation.
.
THYBORØN: En gruppe tidligere nødhjælpschauffører støtter sognepræst i Lyngby Leif Bork Hansen
i hans kamp for at undgå, at 24 udviste serbere bliver sendt tilbage til området Østslavonien i Kroatien.
- De danske myndigheder har ikke undersøgt forholdene i Østslavonien ordentligt. Jeg forstår ikke, at
man ikke har kontaktet foreksempel nødhjælpschauffører, der har kørt i området. Vi sidder inde med
en vidensbank om forholdene dernede, siger Kim Andersen, der er talsmand for den gruppe chauffører, der bakker præsten op.
Østslavonien blev som et led i fredsaftalen fra Dayton givet til Kroatien, selvom området fortrinsvis
var beboet af serbere.
- Forskelsbehandlingen i området er langt fra slut. Serberne får for eksempel specielle stempler i deres
pas og særlige nummerplader på bilerne, så de kroatiske myndigheder kan kende dem, fortæller Kim
Andersen, og gør opmærksom på, at kun seks ud af de 300 personer, som Danmark har sendt tilbage,
er blevet i området - og at de bliver forfulgt.
- Jeg tager selvfølgelig klart afstand fra serbernes etniske udrensninger i Kosova, men det er også
mennesker, det handler om i Østslavonien. Derfor bakker vi op om Leif Bork Hansen, når han sætter
menneskeliv over loven, og skjuler flygtninge i Danmark, siger Kim Andersen.
Den forhenværende nødhjælpschauffør gør opmærksom på, at hans gruppe ikke må forveksles med
foreningen for nødhjælpschauffører i Danmark.
( CHR