Frederikshavn d. 19.05.99
Det næste retsmøde mod pastor Bork Hansen angående skjul af udvisningstruede serbere fra Østslavonien i Kroatien
bliver tirsdag den 25. maj kl. 12 i Lyngby Ret, lige overfor Sorgenfri s-station.
Hvis Danmark fører krig for at hindre etnisk udrensning,
hvorfor skal præsten Bork Hansen så anklages for at have forsøgt at hindre Danmarks udvisning af flygtninge til etnisk udrensning ?
Stop al etnisk udrensning også den danske hjælp hertil !
Kære medborger
Vi fører krig - fra lænestolen. Sammen med kroaterne er danskerne de mest ivrige for at knuse serberne - for kosovoalbanernes skyld. Det sidste har jeg forståelse for fra de sidste 7 års arbejde til støtte for kosovaalbanernes ikkevolds civile ulydighed mod undertrykkelse af Milosevic-regimet.
Men med hensyn til at acceptere krig som middel, så har jeg det dårligt med, at det netop er kroaterne vi ligner. De kroater, som ifølge bl.a danske nødhjælpschauffører, selv laver en smartere etnisk udrensning af serberne i Østslavonien, så alle de serbiske asylsøgere vi rask væk udviser til Kroatien næsten alle er nødt til at flygte - ja hvorhen - vel til Serbien!!!. Hvilket paradoks?.
D. 25. maj bliver pastor Bork Hansen nok straffet for at gemme disse etnisk udrensede flygtninge. Samtidig med at du og jeg fører en kostbar krig kun for at bekæmpe etnisk udrensning - efter sigende.
Det krigsførende Danmark vil altså på samme tid statuere et Bork/Bolvig-eksempel til afskrækkelse af alle der i flygtningesager følger deres samvittighed og hjælper flygtninge, - som de forenede flygtningeforskrækkede? oppurtunistiske? Folketingspartiers love tolket af karrieresøgende? embedsmænd i Udenrigsministeriet, Indenrigsministeriet og Flygtningenævnet, - rask væk gennem udvisninger gør til ofre for etnisk udrensning (det gælder også i øjeblikket tamiler, kurdere, iranere, palæstinensere m.fl.).
Hvem kan forklare hvordan det hænger sammen?
Det kan jo ikke blot være fordi serbere generelt er lagt for had?. Kan det virkelig være fordi det krigsførende system-Danmark, engang for alle har accepteret verdens opdeling i "OS de rige og gode i NATO(USA+EU)" og "de fremmede onde voldelige fattigrøve udenfor". Og altså nu er parat til at bruge krig i det godes navn for at skabe "VORES" rige verdens fælles nationalistiske tankegang, som skal retfærdigøre den fortsatte globale magtudøvelse over en ulige og derfor voldelig verden.? Vi har forsømt 10 års konfliktlægning for at gøre alle parterne til vindere.Fred er vejen til fred. Nu er alle så blevet krigsførende tabere.
Men vi kan vel i det mindste stoppe Danmarks egen udvisning af flygtninge til etnisk udrensning.Den 25. maj erklærer retten i Lyngby forhåbentligt præstens forsøg på at beskytte de mennesker, som vore folkevalgte har undslået sig på trods af Danmarks tilslutning til flygtningekonvention, - for menneskeretligt korrekt. Og rehabiliterer præsten, der gjorde ord til handling.
Arne Hansen, Sønderjyllands Alle' 35, Fred.havn
PS. Det næste retsmøde mod pastor Bork Hansen angående skjul af udvisningstruede serbere fra Østslavonien i Kroatien bliver tirsdag den 25. maj kl. 12 i Lyngby Ret, lige overfor Sorgenfri s-station.
Jo flere der møder op, jo bedre.