Frederikshavn d. 26.05.99
Sendt til Vendsyssel Tidendes debatredaktion af Arne Hansen
2 lys til lokalt integrationsarbejde
I lørdagsavisen refereres forskeren Peter Nannestad for, at en vellykket integrationspolitik kræver, at de etniske minoriteter i højere grad gøres økonomisk selvhjulpne. Men her er der en barriere hvor alle flertalsdanskere har en nøglerolle, og det er ved at gøre op med den etniske diskrimination på arbejdsmarkedet som forlængst er dokumenteret, senest i undersøgelsen "oplevet diskrimination". Det er her glædeligt at Frederikshavn kommunens arbejdsgruppe vedr. etniske minoriteter nu vil lave en konference om etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet.
Og for at formindske den modvilje imod de etniske mindretal som forskeren konstaterer, så er mediernes nuancerede information om flygtningenes baggrund helt nødvendig. Derfor er det også en glæde at læse VT's onsdags-leder, Civil courage. Her værdsættes, at mennesker som Bolvig og pastor Bork Hansen følger deres samvittighed og sikrer flygtninge imod en lov, der ikke har den fornødne menneskelighed indbygget, så den kan sikre
flygtninge imod udvisning til etnisk chikane og udrensning.
Arne Hansen
Sønderjyllands Alle' 35, Frederikshavn