Ritzau-telegram d. 29.07.99

Nødhjælpschauffører: Giv ophold til asylsøgere fra Østslavonien, mens det fejlagtige, urimelige og uretfærdige system, der står for behandlingen af vores udenlandske medmennesker, bliver rettet.

En gruppe af nuværende og tidligere nødhjælpschauffører udtaler ved talsmand Kim H. Andersen, Thyborøn, at

Nu har en stor gruppe dygtige politikere i den sidste uge fået afdækket en stor række fejl i system Danmarks behandling af udlændinge. Ingen i Danmark kan længere være i tvivl om, at det er et fejlagtigt, urimeligt og uretfærdigt system der står for behandlingen af vores udenlandske medmennesker.

Der skal fra nødhjælpschaufførene derfor lyde en kraftig opfordring til regering og folketing om, at man nu forener kræfterne i at finde løsninger i stedet for en meningsløs jagt på skyldige.

Der er for tiden 29 flygtninge fra Østslavonien (13 børn, 3 unge, 13 voksne og 2 ældre) der lever en umenneskelig tilværelse i Danmark på flugt fra myndighederne efter deres asylsager er blevet afvist i dette fejlramte system.

Vi skylder disse mennesker et pusterum medens oprydningsarbejdet står på og vi vil derfor opfordre til, at man giver disse mennesker en midlertidig opholdstilladelse med henblik på en genprøvning af deres sager når alle fejlene er rettet.

Med denne medmenneskelige handling vil vi kunne vise disse stakkels mennesker og vores omverden at vi i Danmark behandler vores medmennesker med VÆRDIGHED, RESPEKT OG RETFÆRDIGHED.

Slutter udtalelsen.