11.08.99

Ingen asyl

uanset etnisk udrensning i Kroatien

Inden for det sidste år er cirka 300 etniske serbere fra Østslavonien kommet til Danmark. I dag er der ikke mange tilbage. De har stort set alle fået afslag på asyl. Der er dog fortsat 29, som holder sig skjult og får støtte hertil fra et dansk netværk. De er ikke kun ofre for det kroatiske styres sofistikerede måde at lave etnisk udrensning på. De er også ofre for det danske udenrigsministeriums meget 'pæne' beskrivelse af de mildest talt problematiske forhold for etniske serbere i Kroatien og specielt i Østslavonien.

Det danske udenrigsministerium skriver i et notat til Folketingets Retsudvalg, at politiet fungerer tilfredsstillende, at sikkerhedssituationen i området i almindelighed er acceptabel, og at der er lavet et fælles kommunalt råd til fremme af forsoningen mellem serbere og kroater. Udenrigsministeriet skriver dog også, at der er lovgivning som diskriminerer serberne i Kroatien. Samlet får man fra Udenrigsministeriet det indtryk, at etniske serbere i Kroatien ikke rigtig har noget at frygte, bortset fra lidt diskriminering.

Det er på ingen måde det billede man får, når man læser en række internationale rapporter om forholdene i Kroatien. Det er rapporter fra en række menneskerettighedsorganiseringer bl.a. International Crisis Group, Croatian Helsinki Committee, Human Rights Watch og sidst men ikke mindst OSCE, der er regeringernes organ.

De giver alle det samme forstemmende billede af situationen for etniske serbere i Kroatien, og det ikke mindst i rapporterne fra OSCE og fra OSCE's talsmænd. I rapporterne gives der så mange beskrivelser af terror, manglende retssikkerhed, hetz og diskrimination mod etniske serbere, at man klart får det indtryk, at der her er tale om etnisk udrensning.

Præsident Tudjman har selv - måske lidt ufrivilligt - bekræftet, at det er det der er tale om. I en stor tale i et militærakademi har han i december 1998 sagt, at han ikke mener, at der fremover skal være 18 pct. etniske serbere i Kroatien, men at 3-5 procent vil være passende og at det ikke vil bringe den kroatiske stat i fare. Han mente ikke, at man skulle gå lavere, fordi Kroatien så ville blive beskyldt for at føre en fascistisk politik. Serberne udgjorde før krigen cirka 18 pct. af befolkningen i Kroatien.

Det understøttes i de rapporter, hvor man har evalueret det, Kroatien skulle gøre for at fremme forsoning og etnisk ligestilling. Der skrives gang på gang i de mange siders rapporter, at den kroatiske regering ikke har taget nogen initiativer. Udviklingen er endda i de sidste 4-5 måneder er blevet værre, bl.a med baggrund i serbernes grusomheder i Kosovo.

Et af de eneste initiativer er det fælles kommunale råd til forsoning, som Udenrigsministeriet nævner. Udenrigsministeriet glemmer desværre at nævne, at der også står, at dette råd kun er en formalitet, som nok er oprettet, men som ikke fungerer i praksis.

Det mangler ikke med initiativer, der diskriminerer de etniske serbere. Det er kun kroatere, der kan få støtte til genopbygning af ødelagte huse. Kroatere kan på et par uger får dommerkendelse på deres huse fra før krigen. Er der derimod en serber, der vil have sit hus tilbage, går der måneder, hvis det overhovedet lykkes at få en kendelse. Der er mange eksempler på at etniske serbere er blevet fyret, blot fordi de var serbere.

Det er meget bemærkelsesværdigt, at amnestiloven overhovedet ikke nævnes i Udenrigsministeriets notat. Den var et krav fra det internationale samfund. Kroatien har vedtaget en lov, der skal give amnesti til alle serbere, der har deltaget i krigen mellem Serbien og Kroatien - dog ikke til personer, der har begået krigsforbrydelser.

Amnestien fungerer imidlertid ikke. Kroatien underminerer amnestien ved anklage og dømme nye serbere for krigsforbrydelser, så ingen kan føle sig sikker. En OSCE-talsmand siger, at han har set talrige domstolsbehandlinger, hvor serbere er blevet dømt uden beviser.

Serbere bliver ofte udsat for trusler fra kroatere. Der er mange eksempler på overfald. En talsmand for OSCE siger, at de hver uge får rapporteret, at der bliver kastet håndgranater ind i serbiske boligejendomme.

Udenrigsministeriets beskrivelse af, at politiet fungerer tilfredsstillende genkendes ikke i mange udsagn fra etniske serbere. De oplever, at politiet ikke gør noget, når det er dem, der er udsat for overgreb. I flere af rapporterne beskrives politiets funktion mere problematisk. Der er eksempler på, at politiet aktivt har deltaget i overgreb mod serbere, at politiet ikke gennem fører en reel undersøgelse af forbrydelser mod serbere, og at man nok har arresteret kroatiske overfaldsmænd, men løsladt dem umiddelbart efter. Domstolene beskrives som værende afhængige af det politiske system.

Alt dette forstærkes af medierne, der kører hetz mod serberne og systematisk undlader at beskrive overgreb mod serbere.

I mange af Flygtningenævnets afslag på politisk asyl indgår normalt, at de generelle forhold i Kroatien ikke giver grundlag for asyl. Selv etniske serbere, der åbenlyst har været forfulgt får afslag. Nævnet tror blindt på, at amnestiloven fungerer.

Det er problematisk, at Udenrigsministeriet fremstiller et dokument, der ikke reelt beskriver forholdene i Østslavonien. Det virker som om Udenrigsministeriet er mere interesseret i at dække over præsident Tudjmans styre end at sikre flygtningene en retfærdig sagsbehandling.

Det har bidraget til, at serbere fra Østslavonien er blevet afvist på et forkert grundlag. Notatet bør hurtigst muligt erstattes af et nyt og med et indhold, der svarer til forholdene i Østslavonien. De 29 udviste etniske serbere, der i dag lever under jorden, bør derfor hurtigst muligt få mulighed for at få deres sager genvurderet - og på et mere realistisk grundlag.

Kim Andersen,

Talsmand for en gruppe nødhjælpschauffører i det tidligere Jugoslavien

Knud Erik Hansen, MF

Flygtningeordfører for SF

Frederikshavn d. 11.08.99

Kære flygtningevenner

Måske har I hørt, at Kim Andersen og et par mere vil tage til England for at finde ud af hvorvidt de engelske myndigheder vil give asyl til de asylsøgere, som tidligere er blevet nægtet asyl i Danmark.

Imidlertid mangler nødhjælpschaufførerne penge til at gennemføre turen, som er et meget væsentlig led i dokumentationen for at de danske asylmyndigheders afgørelser har været usaglige. Derfor vil økonomisk støtte uanset beløbets størrelse blive modtaget med glæde af nødhjælpschaufførerne.

Evt støttebeløb bedes så indsat på deres bankkontonr: Reg.: 9595 Kontonr.: 4371683831 helst senest fredag d. 13. august

I øvrigt er Kim Andersens email-adresse: kim.h.andersen@post.tele.dk

Og tlfnr mv kan fås ved henvendelse til arnehans@post3.tele.dk

I øvrigt bringes ovenstående indlæg nok også i dag i Politiken.

Med venlig hilsen

Arne Hansen