Nødhjælpschauffører kræver midlertidigt ophold til afviste asylsøgere, mens delegation undersøger sikkerheden i Østslavonien.
On Wed, 11 Aug 1999 08:10:01 +0200, "kim.h.andersen" <kim.h.andersen@post.tele.dk> wrote:
Udtalelse der d.d. er blevet udsendt på Ritzaus.
På vegne af de 67 danske Nødhjælpschauffører der arbejder for de 29 afviste serbiske asylansøgere fra Østslavonien udtaler talsmand Kim H. Andersen, Thyborøn;
At nu hvor udlændingestyrelsens direktør Class Nilas offentligt har erkendt styrelsens usikkerhed omkring de faktiske forhold for de etniske minoriteter i Østslavonien, bør man straks meddele, at udsendelser af etniske minoriteter til Østslavonien indstilles med øjeblikkelig virkning.
Udlændingestyrelsen har udvist den forventede ansvarlighed ved - i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp - at ville udsende en delegation til området med det formål at indsamle oplysninger til brug for en ny og realistisk risikovurdering og det kan kun - fortsætter udtalelsen - få den konsekvens, at de 29 afviste asylansøgere fra Østslavonien der stadigt opholder sig i Danmark får en midlertidig opholdstilladelse, og når risikovurderingen er blevet ændret, en ny og retfærdig sagsbehandling.
Nødhjælpschaufførerne vil kraftigt opfordre Indenrigsminister Thorkild Simonsen til at udvise den ansvarlighed, det mod og den medmenneskelighed en sådan beslutning kræver og dermed give de 24 flygtninge, der nu i snart 1 år har været tvunget til at leve under jorden i Danmark, en mulighed for en menneskelig tilværelse.
Slutter udtalelsen fra Nødhjælpschaufførerne .
Kim H. Andersen Godhåbsvej 11 7680 Thyborøn
tlf 97-83 16 51, 40 53 99 04