Information d. 11.08.99:

"Politikerne sender et dobbelt signal til embedsmændene"

Det er en 'interessant nyskabelse', at politikerne overlader det til embedsmændene at sikre, at vi respekterer menneskerettighederne, mener centerleder Morten Kjærum

Justering

Af MORTEN JASTRUP og NIELS ROHLEDER

Tre organisationer prøvede i går at gribe den bold, som folketingsmedlemmerne Peter Duetoft (CD) og Jørgen Estrup (R) tidligere på sommeren gav op med deres kritik af Udlændingestyrelsens praksis.

Og efter at have grebet bolden, skal den - hvis det står til Amnesty Internationals dan

ske afdeling, til Dansk Flygtningehjælp og til Det Danske Center for Menneskerettigheder - sendes retur i den retning, hvor blandt andet de to politikere står som gruppeformænd for partier, der har stemt for de seneste års stramninger af udlændingeloven.

I går præsenterede de tre organisationer et udspil, som lægger op til en gennemgribende revision af udlændingeloven, så den i højere grad sikrer, at Danmark overholder sine konventionsmæssige forpligtelser på menneskerettighedsområdet.

Lovgiverens ansvar

Morten Kjærum, direktør for Det Danske Center for Menneskerettigheder, medgav på gårsdagens pressemøde, at det er »berettiget at sætte fokus på Udlændingestyrelsen«:

»Men hvad får styrelsen til at træffe afgørelser, som umiddelbart synes temmelig urimelige? Hvad driver den form for embedsmandsvirksomhed, vi ser i Udlændingestyrelsen? Der går ikke ret lang tid, før man får øje på lovgiveren,« sagde Morten Kjærum.

Han betegnede det som »en interessant nyskabelse i dansk lovgivningsteknik«, at Folketinget de seneste fem-otte år i så høj grad har ladet det være op til embedsmændene at vurdere, om en afgørelse, der er truffet efter den restriktive udlændingelov, også stemmer overens med Danmarks internationale, konventionsmæssige forpligtelser på menneskerettighedsområdet.

»Denne nye teknik stiller nye krav til embedsmændene. Man lovgiver meget- restriktivt - i nogle tilfælde ud over kanten af det acceptable i forhold til de konventioner, Danmark har tilsluttet sig. Man sender et klart signal til embedsmændene om en meget restriktiv politik. Samtidig skriver man i bemærkningerne, at det er op til administrationen at administrere 'med respekt for vores internationale forpligtelser'. Politikerne sender et dobbelt signal til embedsmændene i Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet,« sagde Morten Kjærum. Han finder det »lidt specielt, at det overhovedet er nødvendigt at sige til embedsmændene, at de skal overholde vores internationale forpligtelser«.

Del af dansk ret

»Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er en del af dansk ret. Det burde ikke være nødvendigt at skrive det så ofte, som man har gjort det seneste par år i udlændingelovgivningen. Det siger måske noget om, at politikerne egentlig godt er klar over, at de har bevæget sig ud over en kant, hvor det er embedsmændene, der bliver nødt til at trække afgørelsen op på den rigtige side af den minimums-bundlinje, som menneskerettighederne udgør,« sagde Morten Kjærum.

Han er ikke overrasket over, at embedsmændene har »lagt sig på den restriktive linje« i det, han kalder et dobbeltsignal-system. Morten Kjærum ser den »lovgivningsmæssige nyskabelse« i sammenhæng med seks højesteretsdomme.

Inden for de seneste måneder har landets højeste domstol fastslået, at en række kriminalitetsdømte udlændinge ikke kan udvises af Danmark efter udstået straf, fordi de har boet her i en årrække og har en tæt familiemæssig tilknytning til landet. De er beskyttet af internationale konventioner.

»Vi har aldrig før inden for så kort tid set myndighederne tabe så mange sager på menneskerettighedsområdet ved de danske domstole. Min fornemmelse er, at der er ganske mange nye sager på vej,« sagde Morten Kjærum.

Skubber ansvaret fra sig

Han kritiserer politikerne for at skubbe ansvaret fra sig ved at overlade det til administrationen og i sidste ende domstolene at sikre, at Danmark overholder konventionerne:

»Folketinget betjener sig af en lovgivningsteknik, som er i strid med det, politikerne ville, da de i 1992 inkorporerede Den Europæiske Menneskerettighedskonventi on i dansk lovgivning,« sagde han.

I 1992 fastslog politikerne, at Folketinget havde eneret på at lægge rammerne for dansk menneskerettighedspolitik, påpegede Morten Kjærum.

Sammen med generalsekretærerne Lars Normann Jørgensen, Amnesty, og Andreas Kamm, Dansk Flygtningehjælp, fremlagde han i går en seks sider lang gennemgang af de seneste års ændringer af udlændingeloven.

De tre organisationer kritiserer blandt andet:

Stramninger af reglerne om familiesammenføring.

Øget frihedsberøvelse af asylansøgere.

Stramninger af udvisningsreglerne ved blandt andet narkokriminalitet.

De såkaldte »madkasseordninger«, der bruges over for asylansøgere, som efter myndighedernes mening ikke vil »samarbejde«.

Begrænsninger i adgangen til at fremlægge bevismateriale i Flygtningenævnet.

Afskaffelsen af muligheden for at klage til Folketingets ombudsmand over afgørelsen i en asylsag.

Den særligt lave introduktionsydelse til flygtninge, der har fået asyl efter 1.januar 1999.

Organisationerne efterlyser en gennemgribende revision af udlændingeloven, der med Andreas Kamms ord er »lap-på-lap« efter mere end 2o ændringer.

»Vi foreslår at revidere hele molevitten. Det er sidst sket i 1983,« sagde Andreas Kamm.