NEW YORK TIMES, 21.3.99:

Krigsforbryderdomstolen konstaterer, at kroatiske tropper udførte "etniske udrensninger" på serbere:



"Efterforskerne ved den internaionale krigsforbryderdomstol i Haag har fastslået, at den kroatiske hær udførte summariske henrettelser, vilkårlige beskydninger af civilbefolkningen og "etnisk udrensning" i et voldsomt angreb i 1995, der blev et vendepunkt i Balkan-krigen ifølge tribunalets dokumenter. Efterforskerne har anbefalet, at tre Kroatiske generaler blev anklaget, og en amerikansk embedsmand sagde i denne uge, at anklagerne ville komme inden for få uger ...

Enhver anklage af generaler i den kroatiske hær kan blive et problem for Clinton-administrationen, som har et tæt forhold til Kroatien, der er en af de amerikanske allierede, når det gælder opretholdelsen af fred i Bosnien - men som har en ringe fortid, hvad angår menneskerettigheder. Den kroatiske offensiv i august 1995, som fordrev godt 100.000 serbere fra et stort stykke af Kroatien i løbet af kun få dage, blev udført med stiltiende velsignelse fra USA, af en kroatisk hær, der delvist var skolet af en gruppe pensionerede amerikanske officerer.

Omfanget af det amerikanske engagement er stadig uklart. I løbet af undersøgelsen, der har varet tre år, har USA undladt af udlevere kritiske dokumenter ifølge tribunalets dokumenter og officerer, som tilføjer, at Washington er ubehagelig berørt af undersøgelsen. Bl.a. to højtstående canadiske officerer, som var i Kroatien under offensiven, bekræftede, at det voldsomme angreb, hvor mere end 3.000 granater haglede ned over Knin i to dage, ramte tilfældigt og var rettet mod civile ...

Et afsnit i tribunalets 150 sider lange rapport har overskriften: "Anklagen: Operation Storm. Indtil det modsatte er bevist": Under den militære offensiv, begik kroatiske væbnede styrker og specialpoliti utallige brud på den internationale menneskerettighedslovgivning, herunder - men ikke begrænset til - beskydning af Knin og andre byer med granater", siger rapporten. "I løbet af - og også de næste 100 dage efter den militære offensiv - blev mindst 150 serbiske civile henrettet helt vilkårligt, og mange hundrede forsvandt". Forbrydelserne omfatter også plyndringer og afbrændinger, siger rapporten.



TIME MAGAZINE, 4.5.99: Clinton-doktrinen:

I løbet af fire dage fordrev kroaterne godt 150.000 serbere - den største etniske udrensning under hele Balkan-krigen. Efterforskerne i Haag har fastslået, at denne kampagne blev udført med brutalitet, hensynsløse drab og en vilkårlig beskydning af civile med granater ... Krajina er Kosovo i forstørrelse. Men alligevel stoppede eller protesterede USA ikke mod den kroatiske aktion. Clinton godkendte den stiltiende.



Oversat, den 12.8.99 - Susanne Arends



citaterne er hentet fra Den Transnationale Stiftelses site:

http://www.transnational.org/features/USsenate.html