Vendsyssel Tidendes leder d. 16.08.99:

Tørklæde og tolerance

Vi har religionsfrihed i Danmark. Det er vi stolte af, selvom det vi virkelig ønsker er frihed til ikke at

have en synlig religion eller nogen religion overhovedet. Vi er lidt pinligt berørte, hvis nogen taler om

Gud i hverdagen på arbejdspladsen, hvis katolikken slår korsets tegn, og hvis en muslimsk kvinde har

tørklæde på.

Sagen om de muslimske kvinders tørklæder og deres ret til at arbejde i danske butikker har affødt en

masse kommentarer, - mest fra mennesker, der forarget føler, at her går flygtningene for vidt. De må

virkelig "skik følge eller land fly". Her bærer vi nu engang ikke vores religiøse overbevisning uden på

tøjet.

Som danskere afslører vi dermed vores berøringsangst. De fremmede må godt være anderledes på

gaden og hjemme hos deres familier, men hvis vi skal i nærkontakt med dem ved kassen i et

supermarked, så skal de se ud som os. Vi glemmer, at Danmark er på vej til at blive et multietnisk

samfund.

Naturligvis skal vi fastholde kravet om, at de nye borgere skal integreres så hurtigt som muligt. De skal

lære dansk, hvis de vil bo her, og de skal lære respekten for de værdier, vi værdsætter om tolerance,

rummelighed og friheden til at sætte mennesker højere end nedarvede fordomme og skikke.

Men friheden peger altså begge veje. Vi kan ikke forvente, at de lægger deres kulturelle skikke bort

som var det en overfrakke, blot fordi de nu bor her i landet.

Jamen, hævder nogen, tørklædet er udtryk for kvindernes undertrykkelse, på mænds udnyttelse af

religionen til at holde kvinderne nede i muslimske lande. Vi gør dem en tjeneste ved at kræve tørklædet

væk.

Sådan forholder det sig ikke. Kultur og skikke følges ad. For ikke så mange generationer siden, kunne

en gift kvinde i Danmark ikke gå med udslået hår. Det skulle gemmes væk under en hue, og det var

utænkeligt at gå i kirke uden hovedet tildækket.

Vores tvangsfri påklædning og opførsel i dag hænger sammen med den udvikling vi har gennemgået.

De unge muslimske kvinder, der klynger sig til tørklædet, har en større chance for at slippe det, hvis vi

tager imod dem på arbejdsmarkedet med åbne arme. Så lærer de noget om vores kultur og levevis, får

arbejdskammerater og berøringsflader, der hjælper dem til integration. Den opnår de ikke, hvis de

henvises med deres tørklæder til grønthandlerens baglokaler. yt