Desertører

4.09.99

Desertørers ret til beskyttelse mod forfølgelse

Finn Held

Kampagnen til støtte for desertører og militærnægtere fra det tidligere Jugoslavien.

Desertører og militærnægtere opnår ret til beskyttelse mod forfølgelse, hvis de militære aktioner, som de ikke ønsker at blive forbundet med, er blevet fordømt af det internationale samfund som værende i strid med grundlæggende regler for human opførsel.

Det fremgår udtrykkeligt af pkt. 171 i FNs Flygtningehøjkommissariats håndbog, udgaven fra 1988.

I perioden 1993 til 1996 var jeg aktiv i Kampagnen til støtte for desertører og militærnægtere fra det tidligere Jugoslavien. Et af mange argumenter byggede på denne paragraf i Flygtningehøjkommissariatets håndbog. Vi fik aldrig noget officielt svar på, hvorfor Danmark ikke mente sig forpligtet af bogstav og ånd i denne paragraf.

Tidspunktet må nu være inde til, at Statsministeren eller indenrigsministeren giver os en redegørelse for, hvordan Regeringen tolker og forstår bogstav og ånd i pkt. 171 og vurderer de dermed følgende juridiske og etiske forpligtelser.

Når den danske stat vil udvise desertører/militærnægtere, sker det med baggrund i folkerettens accept af en lovlig regerings ret til at have et militært forsvar og til at anvende værnepligt som grundlag for udskrivning af soldater hertil. Straf for at flygte fra militærtjeneste eller lovlig krigstjeneste betragtes derfor ikke som forfølgelse, så længe straffen ikke går langt ud over, hvad man ville anvende som straf i Danmark for en tilsvarende forseelse.

Udviklingen har for længst har overhalet denne forståelse som den eneste mulige.

Hovedindholdet i Vedtægten for Nürnbergdomstolen var, "at personer har internationale forpligtelser, som går foran den lydighedspligt, den enkelte stat pålægger dem".

En værnepligtig eller en indkaldt soldat kan således risikere at skulle støtte militære aktioner, som han må finde i strid med moralen (jævnfør Nürnbergdommen herom i afsnittet om domstolens vedtægt), i strid med folkeretten eller med "internationale forpligtelse, som går foran den lydighedspligt, staten har pålagt ham".

Jeg kan ikke se andet, end at pkt. 171 i Flygtningehøjkommissariatets håndbog netop har taget højde for denne situation, og at Danmark løber fra sit ansvar ved ikke at respektere bestemmelsen som en uangribelig konsekvens af Nürnbergdomstolens principper og af den senere udvikling inden for international ret.

Jeg ved ikke, hvad der rent folkeretligt skal til, for at man i Danmark vil vurdere militære aktioner som fordømt af det internationale samfund. Danmarks faktiske adfærd i forhold til Jugoslavien burde vel være tilstrækkeligt for asylmyndighederne.

Dertil kommer, at Den internationale krigsforbryderdomstol har offentliggjort et anklageskrift mod Slobodan Milosovic, der som øverstkommanderende for den jugoslaviske hær gøres ansvarlig for en række forbrydelser begået af enheder fra den jugoslaviske hær..

Finn Held 4.9.1999.

Fnn Held var som medlem af Kampagnen til støtte for desertører og militærnægtere fra det tidligere Jugoslavien 1993-96 med til at udarbejde en principielt argumenteret klage til Ombudsmanden og stod for det meste af kampagnens korrespondance med Udenrigsministerium og asylmyndigheder. Held udarbejdede efter hele sagens afslutning den ret omfattende hvidbog med dokumenter fra forløbet (maj 1996).