21.09.99 med ritzau som kilde:

Det tidligere radikale folketingsmedlem Jens Jørgen Bolvig blev mandag (20/9-99) i Vestre Landsret idømt en bøde på 2500 kroner for i et år at have skjult tre afviste asylansøgere fra Hviderusland i sit hjem.

Men dermed er sagen ikke slut, hvis det står til Bolvig. Han vil nu søge om at få lov til at bringe sin sag for Højesteret, og i sidste ende går han heller ikke af vejen for at bringe sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Sagen mod Bolvig var anket fra byretten, som i juni sidste år idømte ham en bøde på 4000 kroner. Men det var efter Bolvigs eget ønske, at byretten i sin tid hævede bøden til 4000 kroner fra de 2500 kroner, som ellers er lovens højeste takst.

Dermed kunne dommen nemlig uden videre ankes til landsretten, som altså valgte at holde sig til udlændingelovens ord. Her fremgår det nemlig, at bøden for overtrædelse af lovens paragraf 59 højst må være 2500 kroner.

Bortset fra bødens størrelse stadfæstede landsretten byretsdommen fra sidste år og bestemte, at statskassen skal betale sagens omkostninger.

Bolvig selv betragter dommen som en halv sejr, fordi retten ikke valgte at følge statsadvokat Elsemette Cassøes krav om en bøde på 7500 kroner - 2500 for hver asylansøger.

- Men jeg blev ikke frikendt. Og det er den danske regering, der burde sidde på anklagebænken, fordi det er regeringen, der overtræder de menneskerettigheder, som vi har skrevet under på at ville overholde ved FN's og Eu's menneskerettighedserklæringer, sagde Bolvig til Nordjyllands Radio.

Bolvigs forsvarer, advokat Christian Harlang, oplyste mandag til Ritzau, at han i løbet af denne uge vil sende en ansøgning til Procesbevillingsnævnet i håb om at få sagen prøvet ved tredje instans, altså Højesteret. Sagens principielle betydning er stor nok til det, mener han.

- Det vil være det rigtigste og det lykkeligste, hvis sagen bliver afgjort i den danske Højesteret, ved at han frifindes, eller at straffen nedsættes til et endnu lavere beløb på grund af de formildende omstændigheder, der ligger i det samvittighedsmæssige aspekt i sagen, siger Christian Harlang til Ritzau.

Jens Jørgen Bolvig henviste både i byretten og landsretten til, at der var tilfælde, hvor samvittigheden måtte stå over loven.

Og sådan et tilfælde var der tale om, da han i præcis et år fra 1996 til 1997 valgte at give husly til den hviderussiske familie, som havde fået afslag på asyl. Familien ville være blevet udvist til en uvis skæbne i et Hviderusland, som på alle punkter minder om et diktatur på linie med det tidligere Sovjetuionen, understregede Bolvig.

Men hverken Bolvigs argumenter om samvittighed eller nødret fandt nåde hos retten eller hos anklager Elsemette Cassøe.

- Som en fremtrædende samfundsborger og tidligere medlem af Folketinget har Jens Jørgen Bolvig en særlig forpligtelse til at overholde loven, fastslog Elsemette Cassøe i landsretten.

I lighed med Bolvig har også andre fremtrædende samfundsborgere blandet sig i debatten om afviste asylsansøgere, som med dansk hjælp lever under jorden.

Således blev sognepræst Leif Bork Hansen tidligere i år idømt 20 dages hæfte, mens hans kollega i Viborg, domprovst Arndt Jessen Hansen, slap med en bøde på 800 kroner. Begge havde hjulpet med at skjule asylansøgere.

Flere nuværende medlemmer af Folketinget, blandt andre Margrethe Auken (SF), Tove Videbæk (KRF) og Arne Melchior (CD) har ligeledes sagt, at de ville gøre det samme, hvis situationen opstod - fordi samvittigheden nogle gange må stå over loven.

Den holdning vækker ikke sympati hos Fremskridtspartiet. Partiets retsordfører Tom Behnke mener slet ikke, at Bolvigs bøde på 2500 kroner står mål med den langvarige bevidste lovovertrædelse. Han arbejder netop nu på at få strammet loven, så bøden bliver langt højere, eller der skal frihedsstraf til.

Jens Jørgen Bolvig, der er medlem af organisationen 'Flygtninge under jorden', siger selv, at han ikke ved, hvor den hviderussiske familie opholder sig i dag. Efter opholdet hos ham selv flyttede de videre til et andet sted i Danmark, sagde han i retten.

Procesbevillingsnævnet gav sidste år grønt lys for, at ni straffesager med endelig dom i landsretten - samt 12 kæremål - kunne blive prøvet ved Højesteret.

/ritzau/