Hjemmeside for flygtninge og
positiv fred
Arne Hansen -
Sønderjyllands Alle 35 - DK-9900 Frederikshavn - tlf. 98
42 55 42 - email arnehans@post3.tele.dk
EU-ministre er imod bomber - men kun i Tjetjenien...
EU-ministrene fordømmer nu Ruslands bombardement af Tjetjenien - med
en omhyggelig spejlvending af de samme argumenter, der blev brugt til
at retfærdiggøre NATOs angreb i Kosovo. "Aldrig Mere Krig" fordømmer
bombningerne begge steder.
NATO betegnede krigen mod Eks-Jugoslavien som "en humanitær
aktion" -
til trods for de mange civile dræbte og omfattende ødelæggelser af
den civile infrastruktur.
Rusland kalder sin krig en aktion mod terrorisme - men
resultatet
ligner NATOs til forveksling og ingen spidsfindige ord kan ændre på
disse realiteter.
Den russiske regering har overtaget NATO's taktik og
sprogbrug, men
har åbenbart intet lært af de katastrofale erfaringer fra NATO's
"humanitære aktioner" i Jugoslavien. I Kosovo fortsætter de etniske
udrensninger, men nu mod serbere. Og Milosovic sidder fortsat i
Beograd.
Det er glædeligt, at EU nu fordømmer militære løsninger på
politiske
problemer - men vi tror ikke, at det skyldes en reelt ændret
holdning. EUs hykleri er åbenlyst - for størstedelen af ministrene
bakkede tidligere op bag NATOs bomber.
Hykleriet gør det umuligt for EU-ministrene at komme med en
troværdig kritik af russernes angreb i Tjetjenien - og russerne
anvender Kosovo som begrundelse til at retfærdiggøre angrebet på
Tjetjeniens indbyggere.
Bomber er aldrig en løsning - hverken i Øst eller Vest, siger "Aldrig
Mere Krig".
Aldrig Mere Krigs Hovedbestyrelse, 12. december 1999.