Om Amnestys arbejde og hvorfor vi skal samle ind og give til Amnesty søndag d. 8. december .
Interview med Amnesty's generalsekretær Trine Christensen, hvor vi kommer vidt omkring med udgangspunkt i nærgående spørgsmål om Amnesty indsats forbliver upartisk på trods af mediers skæve dækning, - de grundlæggende og politiske rettigheder contra de økonomisk og sociale rettigheder, samt fokusering på straffedomstole contra konstruktivt fremadrettet arbejde som f.eks. skriv for liv for at redde ofre for menneskeretskrænkelser og generelt arbejde for menneskerettighedsvenlige strukturelle ændringer i verden.
Amnesty International mangler stadig mange indsamlere til husstandsindsamlingen over hele landet søndag d. 8. december, så generalsekretær Trine Christensen opfordrer alle der har muligheden til at tilmelde sig som indsamler pr mail på landsindsamling.@amnesty.dk eller pr telefon nummer 33456578
((Lagt på nettet d. 30. november og sendt d. 4. decembder 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interview d. 29. november 2019 med Amnesty-generalsekretær Trine Christensen om Amnestys arbejde og med efterlysning af indsamlere til husstandsindsamlingen søndag d. 8. december.

Peter Kofod fortæller om Snowden og masseovervågning .
Dialog var til Frederikshavn Biblioteks møde herom d. 22. oktober 2019. Her om foredragets indhold som introduceret i bibliotekets programkatalog:
"Hvad er masseovervågning egentlig og hvad betyder det for demokratiet og retsstaten? Peter Kofod var den første dansker, der lavede et interview med whistlebloweren Edward Snowden. Peter Kofod gør brug af sin kritiske sans, når han dykker ned i emner som overvågningssamfund, kommunikation og mediekritik. Få et oplysende indblik i livet for whistleblowere, der ifølge Peter er en livsnødvendighed for det demokratiske samfund."
Takket være Snowden dokumenterer Peter Kofod bl.a. at USA's NSA har bagdøre hos alle store IT-operatører, at Danmark er NSA-partner der aflytter internetkabler fra Skibsbylejren ved Hjørring, at NSA overvågede og brugte oplysninger fra FNs klimatopmøde i København i 2015 mm.
((Lagt på nettet d. 24. november og sendt d. 11. decembder 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Optagelse d. 22. oktober 2019 af Peter Kofod foredrag om NSA's masseovervågning med brug af whistlebloweren Edward Snovdens kilder især jf vedlagte fotos

Dansk klimalov – hvorfor og hvad skal den indeholde .
Vi skal høre de danske NGOers vurdering af den danske klimaindsats og hvad en klimalov skal indeholde. Det er en optagelse d. 14. juni 2019 på Folkemødet på Bornholm Danmark er stadig langt fra at leve op til Paris-aftalen og 1,5 grads målsætningen. Med den indsats der er planlagt i dag, er vi ikke på vej mod klimaneutralitet i 2050, men først om ca. 100 år – og Klimarådet har vist, at hastigheden for Danmarks reduktion af CO2 vil aftage de næste 10 år, hvor den burde forstærkes. Danmark mangler kort sagt tilstrækkelige klimamål og også en stærkere international klimaindsats.

Derfor er en række danske miljø- og udviklingsorganisationer gået sammen om et borgerforslag til en dansk klimalov, og har samlet underskrifter i raketfart. Det har fået de fleste politiske partier i Folketinget til at sige, at de nu også vil have en dansk klimalov. Men hvad skal en ny klimalov indeholde for at sikre, at Danmark lever op til sit klimaansvar? Kom og hør de danske NGOers syn på hvor den danske klimaindsats halter - hvorfor der er brug for en klimalov og hvad den skal indeholde.
Panel-Deltagere
Troels Dam Christensen, Sekretariatsleder, 92-gruppen, Jens Mattias Clausen, Klimapolitisk leder, Greenpeace, John Nordbo, Klimarådgiver, Care, Jacob Fjalland, International programchef, WWF
((Lagt på nettet d. 24. november og sendt d. 4. 4. decembder 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Optagelse d. 14. juni 2019 Troels Dam Christensen,, Jens Mattias Clausen, John Nordbo, Jacob Fjalland

Fredsfestival om krig og klima i Aarhus d. 26. oktober 2019:
Vi bliver budt velkommen af Carsten Andersen fra Århus mod Krig og Terror og hører så det første oplæg af Daniel Bjørnholt Christensen fra Den grønne Studenterbevægelse: om livsbetingelsers og ubalancers betydning for klimaforandringer og krige. Den PowerPoint som Daniel brugte er nu lagt på Dialogs hjemmeside her umiddelbart efter Dialogs podcast-udgave her nedenfor. Man kan med fordel have Daniels PowerPoint åbnet og følge samtidigt med at man hører Daniels oplæg.

Dernæst hører vi Palle Bendsen fra miljøbevægelsen Noah med oplæg om Klimakrise og konflikternes onde spiral. De plancher som vistes hertil kan også findes på Dialogs netside sammen med lydindslaget, Så Ida Harsløff, forkvinde for Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed om at lavradioaktiv stråling truer både mennesker og miljø. - Bemærk at den PowerPoint Ida referer til også ligger tilgængelig efter lydfilen

Herefter følger nordiske indslag fra Ulla Klötzer, Women against nuclear power, Finland: Om øst-vest konflikten + Ullas Powerpoint. – samt Lea Launokari, aktivist i Women for Peace, Finland, om hvordan Østersøen trues af hurtigt voksende militær aktivitet. De permanente styrker i Østersøområdet vokser og antallet af militærøvelser stiger, hvilket kan studeres i den vedlagte PowerPoint. Herefter debat på grundlag af oplæggene og med Carsten som ordstyrer.

Og så det afsluttende oplæg af Carsten Andersen, Århus mod Krig og Terror: Vi må Stoppe krigspolitik og oprustning, hvis vi vil redde klimaet. Tekstudgave er vedlagt.
Herefter den afsluttende debat ledet af Carsten Andersen der også til sidst opsummerer på hele fredsfestivalen i Aarhus d. 26. oktober 20119, som blev arrangeret af Århus mod Krig og Terror og altså havde temaet krig og klima.
((Lagt på nettet d. 12. november og sendt d. 20. november 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Optagelser d. 26. oktober 2019 om krig og klima på Aarhus Fredsfestival af Daniel Bjørnholt Christensen, Palle Bendsen, Ida Harsløf, Ulla Klötzer, Lea Launokari og Carsten Andersen,

Sayed Olawi fortæller om besøg i Herat hos OLAWI, som DAHF samarbejder med om udvikling af lokalsamfund i Afghanistan med udgangspunkt i levering af genbrugsudstyr fra især Frederikshavn.
Her fortæller Sayed Olawi om samarbejdet imellem Dansk Afghansk Humanitær Forening og sydpartneren OLAWI, Organisation for Local Assistance Wellbeing and Improvement, i Herat-provinsen i Afghanistan. Det skete d. 19. oktober 2019. Sayed fortæller om sine sidste besøg i Herat i forår og sommer 2019, hvorfra han bl.a. fortæller hvordan en aftale mellem Olawi og skoler om skolernes modydelser til gengæld for gratis at modtage skoleudstyr var blevet opfyldt til punkt og prikke og tilmed havde samarbejdet om projekterne engageret forældre og lokalsamfundet. Sayed præciserer også, hvorfor det er så vigtigt at understøtte afghanske børns skolegang. Det kunne dreje sig om at bygge klasseværelser og at sørge for vederlagsfrie skoletilbud til fattige flygtningebørn og ikke mindst pigerne, men vi hører også om kommunalarbejderes udbytte fra brugen af Frederikshavns bycykler jf. video herom. Vi hører også om en meget positiv ekstern evaluering af OLAWIs arbejde som bl.a. forudsatte forhandlinger med de forskellige typer magthavere i det også krigsplagede område om end mindre end i det øvrige Afghanistan. I samklang hermed modtog OLAWI nu også spontane henvendelser fra mange andre områder i Afghanistan om at få leveret genbrugsudstyr til skoler mv. Sayed ønsker større bevillinger til Genbrug til Syd for at tilgodese den øgede efterspørgsel og efterlyste tilbud fra danske skoler og institutioner om relevante genbrugsudstyr. Sayed og Fariha tilbyder danske skoler, foreninger, institutioner og arbejdspladser at komme ud og fortælle og vise diasshow om Dansk Afghansk Humanitær Forenings samarbejde med OLAWI om social genopbygning og udvikling af lokalsamfund i Herat.
((Lagt på nettet d. 5. november og sendt d. 6. november 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interview d. 19. oktober 2019 med Sayed Olawi fra Dansk Afghansk Humanitær Forening om samarbejdet med OLAWI i Herat i Afghanistan om udvikling af lokalsamfundene.

Til dialogmøde om danskhed hos Muslimer for Fred .
Her kommer en optagelse fra Muslimer for freds telt på Folkemødet d. 15. juni 2019
Muslimer for Fred præsenterer sig selv sådan:
" MUSLIMER FOR FRED VIL BYGGE BRO OG STYRKE FÆLLESSKABET I DANMARK. Muslimer for fred er et initiativ taget af Danmarks ældste muslimske organisation (Islams Ahmadiyya Menighed) for at udbrede islams budskab om kærlighed og fred til alle uanset tro. Muslimer for fred er loyale over for Danmark, tager afstand fra en hver form for terrorisme og radikalisering og er engageret i at skabe dialog og fred i samfundet."
Vi hører skolelærer Hamojo Bud som tage udgangspunkt i begrebet danskhed som der er mange definitioner på og læggere op til dialog omkring begrebet. Fred tager for Hamojo Bud udgangspunkt i det nære, hvorfra freden så skal brede sig
((Lagt på nettet d. 14. oktober og sendt d. 16. oktober 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Optagelse fra den 15. juni 2019 hvor vi hører Hamojo Bud fra Muslimer for Fred.

Hvilke strategier virker bedst i kampen for klimaet? .
Dialog bringer her en optagelse fra 350-klimabevægelsens møde med paneldebat hvor 5 bevægelser fremlægger deres mere vellykkede erfaringer med brug deres forskellige strategier (alle ikkevoldelige) for at opnå deres mål især klima og miljø. Det er Mads fra Greenpeace, Karsten fra Extinction Rebellion, Eva fra rødstrømpebevægelsen, Jan Rosenkrantz om Skifergas Nej tak, Frederik fra Den grønne Studenterbevægelse. Optagelsen er fra d. 14. juni 2019 i klimateltet på Folkemødet.
((Lagt på nettet d. 14. oktober og sendt d. 16. oktober 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Optagelse fra den 15. juni 2019 den 13. september 2019 hvor vi hører Mads fra Greenpeace, Karsten fra Extinction Rebellion, Eva fra rødstrømpebevægelsen, Jan Rosenkrantz om Skifergas Nej tak, Frederik fra Den grønne Studenterbevægelse.

Foredrag af fredsforsker Jan Øberg: Fred skabes med fredelige midler .
Det er Fredsministerium.dk som i anledning af FNs fredsdag har inviteret den kendte freds- og konfliktforsker til Aarhus til en samtale om alternativer til krigspolitikken og hvordan man kan skabe fred i mellemøsten – aktuelt i Iran jf evt dansk militær deltagelse. Og samtalepartneren er så Hasse Schneidermann fra Fredsministerium.dk. Vi får at vide at det er Trumps USA der opfører sig kriminelt ved ensidigt at bryde en international traktat om atomvåbenfrit Iran, som er underskrevet i FNs Sikkerhedsråd. Og oven i købet forlanger at USA's selvbestaltede sanktioner, som efterhånden vil nærme sig folkemord, også skal gælde alle andre lande inklusive EU som villigt accepterer konsekvensen at europæiske virksomheder ikke tør handle med Iran, selvom EU siger de stadig holder fast i aftalen med Iran om Atomvåbenforbud. Således nægtede Nordea at overføre Øbergs støtte til Irans Røde Halvmånes arbejde for de mange jordskælvsofre.

Europa må frigøre sig fra USA, som kun er interesseret i samarbejde for at kunne sikre at en fremtidig krig kan udkæmpes med Europa som slagmark, frem for at følge USA i at ignorere alle iranske forhandlingsudspil. I stedet for at følge den faldende imperialistiske supermagt USA bør vi i Danmark og EU satse på også at samarbejde med alle de lande USA har frastødt som fjender og ikke mindst med Kina som vil blive fremtidens største internationale økonomi jf. silkevejsprojektet. Det er også den måde vi kan prøve at påvirke så Kina ikke kun værdsætter de økonomiske og sociale menneskerettigheder og også undgår kinesisk storhedsvanvid. I en mere afspændt multipolær verden vil der kunne blive plads til at bruge de ikkevoldsværktøjer til at skabe fred uden militær vold, som vi så udmærket kender(opremses) men som saboteres af amerikansk militaristisk selvforståelse jf. at USA med CIA har været med i alle krige siden 2. verdenskrig. Det velbesøgte møde i Domen afsluttedes med debat.
((Lagt på nettet 10. oktober og sendt d. 10. oktober 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Optagelse af foredrag d. 14. juni 2019 af fredsforsker Jan Øberg direktør for den transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning i Lund.

Om freds- og konfliktforskning og om rapporten New Nordic Peace fortalt af fredsforsker Postdoc Isabel Bramsen .
Dialog på Frederikshavn Lokalradio bringer her en optagelse af freds- og konfliktforsker Postdoc Isabel Bramsens foredrag om dels hvad freds- og konfliktforskning går ud på og præsenterer dernæst konklusionerne fra rapporten New Nordic Peace jf. arrangørernes præsentation her: "Fredsby Aalborg og Folkeuniversitetet præsenterer den sidste nye forskning.
Isabel Bramsen og Anine Hagemann er begge tilknyttet Center for Løsning af International Konflikt (CRIC) ved Københavns Universitet. De har sammen udgivet rapporten New Nordic Peace hvor de peger på det nordiske samarbejde om fred og konfliktløsning som vigtigere end nogensinde.
Arbejdet er udført på foranledning af Nordisk Ministerråd og bl.a. forelagt det danske Folketing.
Glæd jer til aktuel indsigt i Verdensmål nr. 16."
Isabel Bramsen fortæller om hvad der allerede findes af nordisk samarbejde omkring mægling/ konfliktløsning og fredsopbygning og om diplomater og andres vurdering af hvilke fordele der er ved det nordiske samarbejde herom og hvordan netop de nordiske landes fælles kultur giver gode muligheder for at gøre mægling og fredsopbygning til et brand for de nordiske lande at samarbejde om at udvikle.
Vi hører om rapportens forslag til styrket samarbejde om ikke-militær konfliktløsning på baggrund af diplomaternes forslag. Det er blandt andet et nordisk samarbejde om at udvikle fredsforskning, hvilket dog kræver at Danmark også får etableret fredsforskning som en institutionaliseret disciplin. Det påpeges at der er store økonomiske fordele ved at satse på ikke-militære konfliktløsninger, men der er politisk skepsis.
Der var dels spørgsmål fra mødedeltagerne undervejs og bagefter fri debat med Isabel Bramsen hvorunder at klimakrisens forøgede konflikter gjorde det relevant at satse på fredsforskning for at dæmpe militarisme og krigsrisiko med fjendebilleder og had som så ville besværliggøre det nødvendige globale samarbejde for at finde fælles løsninger på klimakrisen. Og en øget risiko for brug af atomvåben i en konflikt med en atomvinter som konsekvens var i sig selv en global trussel mod mennesker og miljø. Mødet med fredsforsker Isabel Bramsen blev optaget d. 13. september 2013
((Lagt på nettet d. 3. oktober og sendt d. 9. oktober 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Optagelse den 13. september 2019 af forelæsning af freds- og konfliktforsker Postdo c Isabel Bramsen, CRIC.

Reportage fra indvielsen af KFUM-orlogshjemmets veteranstue d. 5. september 2019 i Frederikshavn .
Dialog bringer først her interview med dels leder af Orlogshjemmet i Frederikshavn Poul Nielsen og dels Morten Leimann, formand for Veterancafe Frederikshavn, Danmarks Frie Veteraner. Herefter hører vi en optagelse af åbningen af veteranstuen af borgmester Birgit S. Hansen og formanden for KFUMs soldatermission i Danmark Jesper Hornstrup.
Endelig bringer Dialog på Frederikshavn Lokalradio en optagelse af taler under kaffen i veteranstuen om processen fra initiativ over finansiering ved fremskaffelse af private sponsorer og bygning af veteranstuen. På Dialogs hjemmeside finder man også billeder fra indvielsen .
((Lagt på nettet d. 25. september og sendt d. 25. september på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interviews d. 5. september 2019 med Poul Nielsen og Morten Leiman samt optagelser med Birgit Hansen, Jesper Hornstrup.

Om Operation Dagsværk- kampagnen, hvor skoleelever giver et dagsværk til at skaffe penge til at hjælpe dårligt stillede unge ude i verden til at få en uddannelse.
Der er Interview med OD-sekretariatsleder Nina Cheesman, sekretariatsfrivillig Christina Nielsen, samt Nordjyllandsansvarlig Julie Thomsen, som fortæller om OD Danmarks globale elevbevægelse. Det foregik d. 15. juni 2019 i regnvejret på Folkemødet på Bornholm. De deltagende elevers indtjening går i 2019 til at hjælpe handicappede unge i Uganda, hvor realiseringen af lovene lader meget tilbage at ønske. Vi får at vide at kampagnen kørte fint. Dog er ikke alle gymnasier og øvrige ungdomsuddannelser med og det gælder også i Nordjylland. Hvilke gymnasier der er med og ikke med fremgår af interviewene. Det er lykkedes Operation Dagsværk-sekretariatet at få lavet oplysende undervisningsmateriale tilpasset relevante fag og som de unge OD-sekretariatet sætter sin lid til vil blive brugt af mange lærere
((Lagt på nettet 7. september og sendt d. 11. september på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interview d. 15. juni 2019 med Nina Cheesman, Christina Nielsen og Julie Thomsen fra Operation Dagsværks-sekretariatet

Om hvordan veteraner i Veteranstøtten hjælper traumatiserede veteraner.
Veteranerne Vagn Risager og Michael Platz fra veteranstøtten en del af organisationen "Danmarks Veteraner" fortæller til Dialog om at være veteran og om hvordan de igennem deres organisation Danmarks veteraner hjælper traumatiserede vetaraner i akutte situationer. På Folkemødet sælger de små effekter til at opretholde en nødtelefontjeneste med nummeret 80608030. optagelsen foregik d. 16. juni 2019 på Folkemødet på Bornholms sidste dag. Men vi hører også om veteraners situation i almindelighed.
((Lagt på nettet 27. august og sendt d. 4. september på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interview d. 16. juni 2019 med veteranerne Vagn Risager og Michael Platz fra Veteranstøtten en del af organisationen Danmarks Veteraner

Mindeord ved Knud Andersens død om han liv og meriter som skipper på miljøskibet Anton fortalt af Kurt Svennevig.
Til ære for den nyligt afdøde Knud Andersen, mangeårig miljøaktivist og tidl. formand for miljøorganisationen "Levende Hav" og skipper på deres gode skib "Anton", - så skal vi nu her høre den nye formand for Levende Hav og Knuds mangeårige samarbejdspartner, Kurt Svennevig Christensen, fortælle om Knud Andersens liv og meritter. Optagelsen er fra d. 25. august 2019.

Bl.a. var Knud pædagogisk forgangsmand med projekt med at tage unge drenge med ud at sejle og fiske med Anton efter Makarenkos ideer. Senere var Knud idemanden til miljøforeningen Levende Hav for bedre at kunne arbejde for et bæredygtigt fiskeri og prøve at råbe politikerne op jf. verdensmål nr 14. Men Kurt fortæller også om hvordan Levende hav var basis for ulandsprojekter som at starte bæredygtigt fiskeri op i bl.a. Somalia/Somaliland. Kurt fortæller også beredvilligt på spørgsmål om den danske fiskeripolitik og herunder om det fremherskende havmiljøødelæggende fiskeri med bomtrawl og hvorfor der ingen fisk er i Kattegat.

Knud blev begravet fra Hemmed forsamlingshus som han havde stået Knuds hjerte nær med deltagelse af 300 mennesker fra nær og fjer. Kurt Svennevig Christensen ville som ny formand for Levende Hav sammen med de øvrige i Levende Hav arbejde videre med de projekter som Knud Andersen havde været ildsjælen i. Mange har mødt skipperen på Anton i danske havne og ikke mindst i Allinge under folkemøderne i de år hvor Knud sejlede rundt med Galschøits flygtninge-skulpturer for at fremme opmærksomheden for forståelsen for flygtningenes situation velvidende at der ville komme mangefold flere klimaflygtninge hvis vi bare lod stå til. Man kan støtte driften og vedligeholdelsen af miljøskibet Anton via på mobilepay 77209. I øvrigt vil der på Dialogs hjemmeside sammen med lydoptagelsen her ligge links til tidligere Dialog-interviews med Knud Andersen
((Lagt på nettet 25. august og sendt d. 11. september på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interview d. 25. august 2019 med Kurt Svennevig Christensen med mindeord om ildsjælen skipper Knud Andersen på Anton og tidligere formand for havmiljøorganisationen Levende Hav.

Ny alliancefri dansk, nordisk og europæisk forsvarspolitik .
Dialog bringer her endnu et indslag fra Folkemødet d. 14. juni 2019, og denne gang fra Civiltingets telt og med Jesper Grünwald som mødeleder. Dialog overlader her tasterne til arrangøren Fredsministeriet.dk:
Fredsministerium kovender virkeligheden, hvis USA ikke længere er Danmarks nærmeste allierede
Et velinformeret panel kikker på muligheden for at udvikle en selvstændig dansk, nordisk og fælleseuropæisk politik – og hvad denne i givet fald skal bestå af. I alt for mange år har aktivistisk udenrigspolitik været ensbetydende med dansk deltagelse i væbnede aktioner: Afghanistan, Balkan, Irak, Libyen, Syrien. Debat om udenrigspolitik handler stort set kun om forsvarets muligheder og øgede budget, hvilket den stigende krise mellem NATO og Rusland har bidraget til. Det er en alarmerende og farlig udvikling, og frygten for ny kold og varm krig i Europa vokser. Carsten Andersen, Fredsministerium, taler om vejen til en ny dansk udenrigs- og sikkerhedspolitisk kurs Christian Juhl, Enhedslistens ordfører for nordisk samarbejde, taler om udspil fra Nordisk Ministerråd om fred og konfliktløsning. Jørn Boye Nielsen, Rådet for International Konfliktløsning fremlægger RIKOs bud på en bæredygtig dansk udenrigs-og sikkerhedspolitik med vægt på ikke-militære komponenter. Deltagere
Christian Juhl, Medlem af folketingets udenrigsudvalg, Enhedslisten
Jørn Boye, Rådsformand, Rådet for International Konfliktløsning (RIKO)
Carsten Andersen, næstformand, Fredsministerium.dk

((Lagt på nettet 23. august og sendt d. 4. september 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Optagelse d. 14. juni 2019 med Carsten Andersen, chr. Juhl og Jørn Boye Nielsen.

"Modstandsbevægelsens flugtruter fra Nordjylland til Sverige under 2. verdenskrig." .
Dialog bringer her en optagelse af Henning E. Sørensens foredrag: "Modstandsbevægelsens flugtrute fra Nordjylland til Sverige under 2. verdenskrig.". Det foregik Mandag 26. februar 2019 på Knivholt og var arrangeret af foreningen Hangarens Venner . Det drejer sig mest om flugtruter fra Sæby til Sverige og sejledserne blev ikke mindre farlige af at der på tilbagerejsen ofte var våben og ammunition ombord på kutterne.
((Lagt på nettet 14. august og sendt d. 21 august 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Optagelse d. 26. februar 2019 af lysbilledforerag af foredrag af Henning E. Sørensen, Sæby,

Hvad er konsekvenserne af Paradigmeskiftet? Om hvordan paradigmeskiftet og uvisheden påvirker mennesker på flugt. .
Det er overskriften på Mellemfolkeligt Samvirke, og DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdoms møde hvor vi bliver præsenteret for flygtninges Personlige historier om hvordan paradigmeskiftet og uvisheden påvirker mennesker på flugt. Optagelsen foregik d 14. juni 2019
MS skriver:I samarbejde med DFUNK (Dansk Flygtningehjælp Ungdom) og Trampolinhuset inviterer Mellemfolkeligt Samvirke til at høre stærke fortællinger fra det virkelige liv, fortalt af personer med asylstatus og flygtningebaggrund.
Med paradigmeskiftet er der kommet stort fokus på midlertidighed inden for flygtningeområdet i Danmark. Det indebærer blandt andet, at alle opholdstillader som der gives er midlertidige, at integrationsydelsen skifter navn til hjemrejseydelse og at udlændingeministeren har mulighed for at sætte loft over familiesammenføringer. Men hvordan opleves midlertidighed blandt de mennesker, som bliver både direkte og indirekte påvirket af lovgivning og den nye retorik? Hvordan påvirker uvisheden og den lave ydelse flygtningene modtager de nye borgeres liv?
Deltagere Tim Whyte, Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke
Taisir Mousa Ahmad, Fortæller, Dansk Flygtningehjælp Ungdom
Assem Awaid, Fortæller, Trampolinhuset / MS Parvaneh Ghorbani, Projektleder for Asyl- og Flytningeområdet, Mellemfolkeligt Samvirke
Rahima Abdullah, Fortæller, Dansk Flygtningehjælp Ungdom
Nabila Saidi, Fortæller, Trampolinhuset / MS
((Lagt på nettet 14. august og sendt d. 21. august 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Optagelse d. 14. juni 2019 af fortællerne Assem Awaid, Parvaneh Ghorbani, Rahima Abdulla, og Nabila Saidi

Interview med Connie Hedegaard, formand for Concito, den grønne tænketank.
Lyn-interview med en optimistisk Connie Hedegaard med hensyn til den grønne omstilling i Danmark. Og her citere Connie Hedegaard Coop-talsperson for at også i landbrugserne rykker det grønne salg nu også hurtigt Dialogs interview med Connie Hedegaard der nu er formand for Concito, den grønne tænketank, skete på Folkemødet på Bornholm.
((Lagt på nettet 14. august og sendt d. 21 august 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interview d. 13. juni 2019 med Connie Hedegaaard formand for den grønne tænketank Concito.

Hvad skal Danmark lave i FN's Menneskerettighedsråd? .
Dialog bringer her en optagelse af et møde om Danmarks medlemskab i FN's Menneskerettighedsråd. Det foregik d 13. juni 2019
Arrangøren Institut for Menneskerettigheder skriver: Danmark er for første gang medlem af FN's menneskerettighedsråd. Hvilken forskel kan og bør vi gøre?
Vi sætter fokus på Danmarks prioriteter for medlemsperioden, samt hvad der skal til for at nå målsætningerne. I en dialog mellem politkere og eksperter fra civilsamfund, bliver du klogere på Danmarks rolle og handlemuligheder i rådet, og vi udforsker hvordan civilsamfund og andre aktører kan understøtte Danmarks arbejde i rådet. Deltagerne er Jonas Christoffersen, Direktør, Institut for Menneskerettigheder
Stinne Lyager Bech, Teamleder - Policy, Amnesty International Danmark
Mette Kirstine Schmidt, Politisk Chef, Sex & Samfund
((Lagt på nettet 10. august og sendt d. 14. august 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Optagelse d. 13. juni 2019 af Jonas Christoffersen , Stinne Lyager Bech, Andreas Rewentlow og Mette Kirstine Schmidt

"Er Verdensmålene virkelig for alle? Hvordan sikrer vi, at ingen lades i stikken?.
"Er Verdensmålene virkelig for alle? Hvordan sikrer vi, at ingen lades i stikken? Kom og giv dit råd til beslutningstagerne." Det var overskriften på et folkemødeevent som Dialog optog d. 3. juni 2019 og som arrangørene selv beskriver sådan " Kom og diskutér, hvordan vi kan være med til at sikre, at vi holder Verdensmålenes løfte Leave No One Behind. Alt for mange mennesker inkluderes ikke i beslutningsprocesser, der vedrører deres liv. Det gælder særligt mennesker, som marginaliseres på grund af handicap, alder (både unge og ældre), manglende uddannelse, oprindelse, sygdomme, asylstatus og køn. Derfor sætter vi fokus på marginaliserede mennesker gennem en workshop, hvor du kan bidrage med egne erfaringer, høre mere om udfordringerne og selv være med til at give gode råd til repræsentanter fra kommunerne, Udenrigsministeriet, medier og erhvervsliv. Blandt andet deltager Trine Rask Thygesen, direktør for udviklingspolitik i Udenrigsministeriet, Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri, og Ida Ebbensgaard, udlandsredaktør hos Berlingske. Eventet er arrangeret af Danske Handicaporganisationer, IMCC, Globale Seniorer, Oxfam IBIS, IWGIA, AIDS-Fondet, Trampolinhuset og PlanBørnefonden, og modereres af Andreas Æbelø.
((Lagt på nettet 12. august og sendt d. 24. juli 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Optagelse d. 13. juni 2019 af Trine Rask Thygesen, Peter Thagesen og Ida Ebbensgaard.

Om de rigtige svar på Bedsteforældre for Asyls quiz om dansk asylpolitik. .
Dialogs interviewer skal her svare på Bedsteforældre for Asyls quiz om asylsøgere og flygtninge med 8 spørgsmål, som vi også hører de rigtige svar på. Nogle af de rigtige svar er overraskende og fører til samtaler om meningen med og konsekvenserne af den borgerlige regerings stadig strammere flygtningepolitik som også Socialdemokratiet før valget tilsluttede sig.
Samtalen foregik d. 13. juni 2019 på Folkemødet mellem Tove Krag fra Bedsteforældre for Asyl og Dialogs Arne Hansen.
Prøv evt selv at svare på quizen (nedenfor) inden du får svarene i løbet af interviewet
((Lagt på nettet 11. august og sendt d. 14. august 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Samtale mellem Tove Krag fra Bedsteforældre for Asyl og Arne Hansen Dialog på Frederiksahvn Lokalradio omkring de rigtige og ofte forbavsende svar på quiz-spørgsmålene.

Gadeaktion for dansk ja til FNs forbud mod Atomvåben og påpegning af den gensidige sammenhæng imellem oprustning/krig og klimaforværring .
Dialog bringer her klip fra Fredsministerium.dks gadeaktion for fred på Folkemødet og med taler af Carsten Andersen om at Danmark skal tilslutte sig FN-forbuddet imod atomvåben og at det er nødvendigt at vi får øjnene op for den væsentlige gensidige sammenhæng der er imellem militarisme og krig og så klimaforværringen, som virker som en ond spiral. Fredsministerium.dks gadeevent foregik d. 13. juni 2019 på Folkemødet på Bornholm
((Lagt på nettet 10. august og sendt d. 14. august 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Optagelse d. 13. juni 2019 af Carsten Andersens tale på Fredsministerium.dk's gadeevent på Folkemødet på Bornholm. Også billeder fra gadeeventen

Om Dansk Afghansk Humanitær Forenings arbejde med at sende genbrugsudstyr til Afghanistan .
Her hører vi DAHF's forkvinde Fariha Olawi fortælle om Dansk Afghansk Humanitær Forenings arbejde med at sende genbrugsudstyr ned til den afghanske samarbejdspartner OLAWI i Herat og de imponerende mange opgaver som de frivillige i OLAWI har gang i. Under foredraget dokumenterer Fariha med billeder fra en powerpoint hun havde lavet. Optagelsen med Fariha og med kommentarer fra Nasima og Sayed, skete på møde forud for generalforsamlingen i DAHF d 23. juni 2019.

Hertil kommer at Fariha på Dansk Afghansk Humanitær Forenings generalforsamling d. 23. juni, som del af bestyrelsens beretning, ud fra friske indtryk fra en nylig tur til Herat, også fortalte om sine egne observationer og oplevelser bl.a gennem interviews med skolepiger. Fariha dokumenterede også her hvad hun sagde med billeder fra en selvproduceret powerpoint fra turen på basis af alle de billeder hun tog fra besøg på bl.a skoler, som DAHF via OLAWI har leveret genbrugscomputere og andre skolemøbler til.

Begge Farihas powerpoint ligger til fri afbenyttelse på Dialog på Frederikshavn Lokalradios hjemmeside.
Derfor er det en fordel når man hører begge fortællinger, at man lige åbner powerpointen på Dialog netside, så man kan se de billeder som Fariha fortæller om.
((Lagt på nettet 21. juli og sendt d. 24. juli 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Optagelse d. 23. juni 2019 med Med Fariha Olawi, forkvinde for Dansk Afghansk Humanitær Forening (tidl. Frederikshavn Multietniske Forening).

En ny regering - en ny udenrigspolitik? . .
Riko, Rådet for International Konfliktløsning havde arrangeret mødet med overskriften En ny regering – en ny udenrigspolitik? Mødet foregik d. 15. juni 2019 i Civiltinget på Folkemødet på Bornholm. Dialog-mødet blev ledet af Mie Marcussen, Cand.merc.jur. og konfliktmægler, RIKO
De øvrige deltagere er Jørn Boye Nielsen, Cand.scient pol. og bestyrelsesmedlem RIKO, RIKO
Lisbeth Pilegaard, Direktør for Projekt Udenfor, medlem af styregruppen for Nordic Women Mediators, Rådet for International Konfliktløsning (RIKO)
Samt Katarina Ammitzbøll arbejdet for FN og Udenrigsministeriet i Mærsk klimaafdeling og nyvalgt medlem af det Konservative Folkeparti
((Lagt på nettet 13. juli og sendt d. 17. juli 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Optagelse d. 15. juni 2019 med Jørn Boye Nielsen, Lisbeth Pilegaard, Katarina Ammitzbøll og Mie Marcussen.

Seksuel vold i krig og konflikt - omfang, årsager og forebyggelse? .
Dialog bringer her en optagelse af et møde med overskriften: Seksuel vold i krig og konflikt arrangeret af læger uden grænser, FNs befolknigsfond og UNWomen. Det foregik d 13. juni 2019 på Folkemødet på Bornholm med følgende paneldeltagere:
Caroline Rusten, Chef for UNWomens nordiske kontor, UNWomen
Merete Engell, Sygeplejerske og forfatter, Læger Uden Grænser
Pernille Fenger, Chef for UNFPAs nordiske kontor, UNFPA

Her følger arrangørernes forhåndsomtale: Nobels Fredspris satte i 2018 fokus på, at millioner af mennesker bliver udsat for seksuel vold i krig og konflikt. Det ødelægger livet for kvinder, børn og mænd verden over og er med til at nedbryde hele samfund. Seksuel vold rammer de mest sårbare både i krigs- og konfliktområder men også mennesker på flugt. Hvorfor eskalerer seksuel vold i kriser? Hvad sker der med et menneske, som udsættes for seksuel vold? Hvordan bliver seksuel vold brugt som strategisk våben i konfliktzoner? Og hvad kan internationale aktører gøre for at forhindre seksuel vold og holde de skyldige ansvarlige? Læger uden Grænser behandler ofre for seksuel vold i humanitære katastrofer rundt omkring i verden. UNFPA har i humanitære situationer ansvar for at koordinere indsatsen mod kønsbaseret vold og støtter lokale aktører med forbyggelse og behandling. UN Women arbejder med den internationale politiske dagsorden for kvinder, fred og sikkerhed.
((Lagt på nettet 3. juli og sendt d. 10. juli 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Optaget d. 13. juni 2019 med Caroline Rusten, Merete Engell, Pernille Fenger på Folkemødet i FN-byens telt.

Reportage fra Mellemfolkeligt Samvirkes fejring af 75-års jubilæum d. 25. maj 2019.. .
Efter MS-forkvinde Helle Ravnkildes velkomst, hører vi oplæg fra repræsentanter fra de 3 forældreorganisationer bag Fredsvennernes hjælpearbejde, som senere blev til Mellemfolkeligt Samvirke, hhv. Kvækerne ved Martin Mørch, Kvindernes internationale liga for Fred og Frihed ved Ida Harsløff og Aldrig mere Krig ved Tom Vilmer Paamand samt debat her ud fra , bl.a. om at integrerer udviklings- og fredsarbejde.
Herefter hører vi Bjørn og Vibeke fortælle om Mellemfolkeligt Samvirkes historie med efterfølgende debat
((Lagt på nettet 26. juni og sendt d. 3. juli 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Optagelsder d. 25. juni 2019 med Tim Whyte, Helle Raunkjær, Martin Mørch, Ida Harsløff og Tom Vilmer Paamand.

Hør og læs oversigt over Fredsministerium.dk's freds- og klimaarrangementer på Folkemødet mm samt om øvrige freds- og sikkerhedspolitiske events. .
Hasse Schneidermann fortæller her om hvordan Fredsministerium.dk's vil sætte freden på dagsordenen på Folkemødet på Bornholm fra torsdag d. 13. juni 2019 . Det er der behov for - også for at rette op på den misvisende valgkamp, hvor fred forblev et tabuemne. Vi hører om events med overskrifterne "FN vil forbyde atomvåben – men Danmark tør ikke", - "Klima & krig – om miljøudfordringerne, folkevandringerne og freden", - "Politisk dialog om alliancefri dansk, nordisk og europæisk forsvarspolitik", - "Oprustning gør ikke verden tryggere – og da slet ikke nye atomvåben", - "Våben eller vindmøller? - Kun det sidste rummer håb"

Dialog har lagt fredsministeriums programpjece på sin netside www.arnehansen.net/dialog hvor man kan læse mere om de enkelte fredsarrangementer og tid og sted for afholdelse. Man kan dog også finde disse på Folkemødets app "Folkemødet" og markere dem til senere brug. Desuden lægges også her link til journalist Tom Vilmer Paamands oversigt over i øvrigt Fredsrelevant på Folkemødet i 2019.
((Lagt på nettet 10. juni og sendt d. 12. juni 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interviews d. 9. juni 2019 med Hassse Schneidermann, formand for Fredsministerium.dk , der også er arrangør på Folkemødet 2019.

Dialog-Interview med Hasse Schneidermann fra Aldrig Mere Krig deltog i klimademoen 25. maj .
Dialog-Interview med Hasse Schneidermann fra Aldrig Mere Krig på vejen fra deltagelse i den store klimademonstration i København d. 25. maj 2019 og så til deltagelse i Mellemfolkeligt Samvirkes 70-fødselsdag.
Hasse fortæller om klimademonstrationen og der debatteres især hvorvidt klimakrisen og militariseringens onde spiral kan blive talt op som valgkampemne og paradokset at under en valgkamp med fokus på klimaet , der går Alternativet tilbage på trods af at det var Alternativet, der i sin tid fik klimaet sat på dagsordenen.
((Lagt på nettet 29. maj og sendt d. 5. juni 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interviews d. 25. maj 2019 med klimamarchdeltager Hasse Schneidermann, der også er formand for Fredsministerium.dk.

Palle Bendsen, NOAH, fortæller om klimaforværringen og militarismens onde spiral som klima- og fredsbevægelser må gå sammen om at bekæmpe.
Dialog bringer her et interview med Palle Bendsen mangeårig miljøaktivist i NOAH Danmarks ældste moderne miljøorganisation, som nu har kastet sig ud i at se klimaforværringen og militarisering som trusler mod hele menneskeheden, der gensidigt påvirker hinanden i en ond spiral, som vi i miljø- og fredsbevægelserne må se som sammenhængende fænomener, og som vi derfor sammen må udvikle en fælles strategi for at overvinde.

Den militaristiske tankegangs oprustning misbruger dybest set jordens knappe ressourcer og destruerer andres ressourcer i krig, som igen nødvendiggør en ellers helt unødvendig genopbygning som igen kræver ressourcer, som hele vejen bidrager til udledning af klimagasser, som ville være helt unødvendige, hvis bare alle freds- og miljøelskende mennesker ville dagsordensætte ideer og teknikker med ikkevoldelige konfliktløsninger og især forebyggelse af konflikter igennem en mere rimelig fordeling og miljørigtig brug af goder, og på den måde overvinde politiske og økonomiske magthaveres kortsigtede interesser, hvori opdeling i dem contra os og brug af voldelige konflikter i varetagelse af disse interesser indgår – med stor skade på de fremtidige livsbetingelser på vores jord - jog måske værst forbliver gift for den forenede kamp for at få løst klimaudfordringerne i tide, som virkeligheden skriger på.

Konkret debatteres paradokser som klimavalgkampens totale tavshed om atomvåbnenes parallelle trussel mod mennesker direkte og indirekte igennem atomvinterens sultedød, når verden netop i øjeblikket oplever en mistillids- og spændingsskabende oprustningsspiral både med konventionelle og atomvåben.
Også den manglende substans i mange af de "grønne" partiers udspil bliver nævnt.
Palle Bendsen vil fortsætte arbejdet med at få miljø- og fredsbevægelserne til at indse at det er i fælles interesse at samarbejde i kampen for at vinde gehør hos befolkningen. Her kunne man tage udgangspunkt i FNs 17 verdens- og bæredygtighedsmål.
((Lagt på nettet 22. majl og sendt d. 29. maj 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interviews d. 20. maj 2019 med miljø og klimaaktivist i NOAH, Palle Bendsen, som også er aktiv i Center for Konfliktløsning og RIKO.

Partiernes standpunkter til fredspolitiske emner af relevans for valgkampene til både Europaparlamentet d. 26. maj og og Folketinget d. 5. juni .
Dialog bringer her et interview med journalist Tom Vilmer Paamand om de politiske partiers holdninger og standpunkter til aktuelle sikkerheds- og fredspolitiske emner som burde være oplagte at inddrage i valgdebatten både til Europaparlamentsvalget d. 26. maj og folketingsvalget d 5. juni. Tom Vilmer Paamand giver også en begrundet rangordning af partierne på en skala fra militaristisk til en fredelig ikkevoldelig udenrigspolitik.
Det drejer sig først og fremmest om Danmarks manglende tilslutning til FN-traktaten med forbud mod atomvåben og om hvorvidt det er en god ide at Danmark dropper sit forbehold overfor at deltage i EU's militære del, kaldet forsvarsforbeholdet.

Men også mange andre beslutninger som burde vendes i en seriøs valgkamp med ønske om at gøre vælgere klogere på partiernes faktiske sikkerhedspolitik og mulige konsekvenser heraf. I flæng kan nævnes debat om Danmarks nu mangeårige krigspolitik og konflikterne om at få konsekvenserne heraf undersøgt ordentligt til brug for fremtidige sikkerheds- og fredspolitiske beslutninger. Købet af krigsfly, fornuften i drastiske forøgede bevillinger til militær oprustning bare fordi Trumf siger det. Har Danmark brug for et fredsforskningsinstitut der også kan forske og udvikle alternative ikkevoldelige konfliktløsnings- og forebyggelsesmodeller mm. Interview med graverjournalist Tom Vilmer Paamand, som også er formand for Aldrig Mere Krig, foregik d. 17. maj 2019.
((Lagt på nettet 20. majl og sendt d. 29. maj 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interviews d. 17. maj 2019 med journalist Tom Vilmer Paamand, der også er formand for Aldrig Mere Krig.

Alternativets kandidat til europaparlamentsvalget fortæller om sin EU-poliitk..
I et desperat forsøg på også at få vælgermøderne til at handle om valget til europaparlamentet så bringer Dialog her et interview med Rasmus Nordqvist, som er Alternativets spidskandidat til europaparlamentsvalget. Rasmus Nordqvist svarer på spørgsmål om bl.a. gensidig sammenhæng imellem miljø- og klimaforværring og den forværrede militarisering i verden, så vi ikke bare får krigsflygtninge men også klimaflygtninge. Alternativet ønsker da også at Danmark skal tilslutte sig FN-traktaten der forbyder atomvåben, som på få øjeblikke kan dræbe op mod en milliard civile og med udsigt til sultedød for resten jf ICAN. Men Alternativet vil have Danmark til at tilslutte sig EU's forsvarsforbehold i tro på, at det er muligt nedefra at påvirke EU til at føre en fredspolitik. Alternativet ønsker i sin kamp for mere lighed i EU også fælleseuropæisk bundgrænse for virksomhedsbeskatning og kamp mod skattely for at stoppe medlemslandenes nationalistiske ræs mod bunden. Vi hører om det fælleseuropæiske valgsamarbejde Europæisk Forår eller DIEM, som Alternativet er med i og som vil lave en stor fælles klimafond, der kan sætte gang i grønne investeringer, der også kan skaffe arbejde til de mange unge arbejdsløse især i syderopa, som lider under Tysklands og de nordlige landes defensive nationalistiske økonomiske politik indenfor Euro-møntunionen. Desuden debatteres en fælleseuropæisk flygtningepolitik og ulandspolitik, som Europa som del af verden også har medansvar for. Interviewet med Rasmus Nordqvist, som Alternativets spidskandidat til europaparlamentsvalget søndag d. 26. maj foregik d. 18. maj 2019.
((Lagt på nettet 20. majl og sendt d. 22. maj 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interviews d. 18. maj 2019 med Rasmus Nordqvist, Alternativets spidskandidat til europaparlamentsvalget d. 26. maj .

Hvorfor SF-tillidsmanden Jørgen Grøn måtte fastholde sit kandidatur for Folkebevægelsen til EU-parlamentsvalget .
Dialog-interview med nordjyske Jørgen Grøn, som siger han er SFer i sin sjæl, men nu er blevet smidt ud af SF fordi han igen en gang vil stille op som kandidat for Folkebevægelsen imod EU. Interviewet med den nu tidligere formand for SFs regionsbestyrelse i Nordjylland foregik den 19. marts 2019 og hvor Jørgen Grøn udover at fortælle om sin tid i SF med bl.a pacifisme så også forsvarer og debatterer sin opfattelse af det overnationale og derfor udemokratiske EU, som er ved at blive militariseret, og derfor vigtigt at Danmark bevarer sit forsvarsforbehold overfor. I denne sammenhæng fremhæver Jørgen Grøn at EUs større militære fonde til forskning og udvikling af våben nu har lokket danske universiteter og især Aalborg Universitet til at påbegynde forskning i krigsudstyr med yderligere snigende militarisering af det danske samfund til følge.
((Lagt på nettet 20. majl og sendt d. 10. april 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interviews d. 12. marts 2019 med Jørgen Grøn kandidat til europaparlamentsvalget for Folkebevælsen mod EU d. 26. maj .

Susanne Zimmer, Alternativets spidskandidat i Nordjylland fortæller om sit engagement og sine mærkesager
Vi skal nu høre hvad Alternativets spidskandidat i Nordjylland, Susanne Zimmer, har på hjerte og gerne vil vælges på. Susanne Zimmer så Alternativet som appelsinen i turbanen da partiet startede i en situation hvor det var trist og at være dansker, når vi gjorde så lidt for miljøet og så den måde man behandlede og snakkede om flygtninge på, som var dybt pinligt i et rigt land som Danmark.
Susannes Zimmers fokus er klima og miljø og den forurening vi skaber i Danmark men samtidig skal vi have en social profil med mere lighed. Det er dybt uansvarligt at have 64.000 fattige børn. 2 % nedskæringer hvert år på det offentlige skal væk sammen med den overdrevne kontrolregistrering der tager en time om dagen fra det produktive arbejde. Det giver stress og lige nu er 35.000 mennesker hver dag sygemeldt pga. stress. Det er slemt nok for de ramte familier. Men det giver også et samfundsmæssigt tab på 35 milliarder kr. om året, som ved at indrette et samfund med mindre stress i stedet kunne bruges til forbedret velfærd og klima.

Klimaet er vigtigst ellers kan alt andet være ligegyldigt. I 2035 skal vi have 100 % grøn energi. Vi skal afvikle al optagning af olie og gas i løbet af de næste 10 år, men kun Enhedslisten har stemt for det, og det gælder mange andre forslag.
Lokalt i Nordjylland ødelægger regeringen decentral struktur med de årlige 2 % besparelser f.eks på uddannelsesområdet med manglende veluddannet arbejdskraft til følge i udkantområder. Alternativet vil støtte forskning i grøn udvikling som f.eks. frederikshavnervirksomheden Crestwing, der udvikler i bølgeenergi, Crestwing har alligevel mistet sit offentlige tilskud på trods af at den med sin kontinuerlige produktion af energi kunne medvirke til at gøre den samlede grønne produktion af energi mere stabil. Det er bedre, hurtigt at komme på forkant med begrænsningen af udslip af klimagasser, frem for senere at måtte bruge mange flere penge til at værge sig imod de klimaændringer der ellers er hastigt på vej. Klimakommuner kunne være mere ambitiøse, som f.eks. med genbrug af madspild .
Susanne støtter skolebørns klimastrejker da Danmarks CO-udledning nu igen er begyndt at stige jf Grethe Tunberg, der siger, at uden fremtid bliver skolegang jo meningsløs. Om paradokset, at trods stigende interesse for klimaet så falder tilslutningen til Alternativet. Alternativet har ellers en decentral struktur og har således 600 medlemmer i Nordjylland som kan deltage i politiske laboratorier, og kæmper også for en ny politisk kultur med ordentlighed. I Alternativet må man også kun sidde i Folketinget i 12 år.
Vi må forbruge mindre, investere grønt, tænke grønt og gøre gode ting for hinanden, hvorfor fattigdomsydelser skal afskaffes. Alternativet har fået sat fokus på den voksende ulighed og den uanstændige flygtningepolitik.
Forholdet til Socialdemokratisk regering, ikke blokpolitik, andelsbevægelsen forbillede for mere demokratisering af økonomien, samfundsøkonomiske virksomheder,
Alternativets spidskandidat vil væk fra vækstbegrebet med misbrug af ressourcer og udvikling af stress. Desuden regulere energisektor og banker mere, komme væk fra kapitalistisk snyd med skattesystemer til fordel for de store som forhindrer bæredygtigheden, ressourcebeskatning er nødvendig.
Flygtninge skal fra dag et have samtale om hvad de kan og gerne vil. Danmark skal tage mindst 2000 kvoteflygtninge om året. Alternativet vil gennem ulandshjælp og internationalt samarbejde forebygge, at det skal blive nødvendigt at mennesker skal være nødt til at flygte. Med de 10.00 hjemmehjælpere som skal udvises som følge af Paradigmeskiftet, som vil lukke helt af overfor omverdenen, så vil det blive danskernes katastrofe. Den ekstreme racistiske højrefløj er til dels et resultat af at det er lykkedes Dansk Folkeparti at få skabt en dem-contra-os-kultur på mange områder, som også kan blive en trussel imod vores demokrati, når det f.eks. er blevet acceptabelt at lyve og tilbageholde oplysninger i Folketinget. Vi må i stedet gøre noget sammen som i Venligboerne. Vi hører som eks. Susanne Zimmer fortælle om sine positive oplevelser med at være kontaktfamilie for flygtninge. Og det kunne også være med ensomme ældre.
På verdensplan fører den nuværende laden stå til på klimaområdet til fattige klimaflygtninge. Susanne Zimmer vil støtte at Danmark skal underskrive FN-forbuddet mod atomvåben for at fremme afspænding og undgå katastrofale klimakrige om knappe livsvigtige ressourcer. Og ifølge folketingskandidaten så er erfaringerne at kvindelige deltagelse i fredsforhandlinger giver de bedste resultater. Der er brug for et dansk fredsforskningsinstitut, ulandshjælp for befolkningerne og ikke kun for det storevirksomheder. Alternativets nordjyske spidskandidat Susanne Zimmer betoner til afslutning nødvendigheden af at forbruge mindre for at økonomisere med jordens begrænsede ressourcer og dele mere og være mere sociale, hvilket hun heldigvis også ser tendenser til. Interviewet med Susanne Zimmer blev optaget d. 6. maj 2019. Susanne Zimmer vil sidde parat ved sin telefon nr 41171899 for at blive inviteret ud til dagligstuemøder og kan i øvrigt kontaktes over mailadressen susanne.zimmer@alternativet.dk .
((Lagt på nettet 16. maj og sendt d. 22 eller 29. maj 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interview d. 6. maj 2019 med Susanne Zimmer, som er Alternativets spidskandidat i Nordjyllands storkreds.

Er NATO et fortidslevn og klods om benet for FN-forbuddet mod Atomvåben?.
Dialog interviewer Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl som bl.a. kritiserer udenrigsministeren og den danske regerings vægring imod at underskrive FNs forbudstraktat imod atomvåben, og som derfor er et oplagt emne at tage op i den kommende valgkamp. Under debatten var Anders Samuelsen gået så langt som at være parat til som den første at ville bruge atomvåben. Der udvikledes da nu også små atomvåben beregnet til at blive brugt, så afgrænsningen til konventionelle våben således blev udvisket.
Der blev også diskuteret konsekvensen af at bruge atomvåben i et klima-perspektiv. F..eks. kunne asken fra en atomkrig imellem Indien og Pakistan medføre global temperatursænkning og sultedød for op til en milliard udsatte mennesker
Interviewet der blev optaget d. 29 april 2019 blev bl.a. til på baggrund af Chr. Juhls debatindlæg "Hvorfor er NATO ikke nedlagt" , som der er lænket til på Dialogs netside
((Lagt på nettet 29. april og sendt d. 1. maj 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interviews d. 29. april med Christian Juhl Enhedslistens udviklingsordfører.

Om Europas mindretals kamp for bedre vilkår med de danske og tyske mindretals vilkår som forbillede .
Dialog-interview med Hermod Folke Hansen om nationale/etniske mindretal i EU's medlemslande i anledning af at sammenslutningen af mindretal i EU har indsamlet de nødvendige 1 million underskrifter for at få forslag til bedre mindretalsbeskyttelse i EU-landene behandlet i EU-organerne.
Hermod Folke Hansen som udover at være fredsaktivist i Aldrig Mere Krig især er engageret i Grænseforeningen, fortæller om den eksemplariske dansk-tyske grænsepolitik med gensidig respekt for og samarbejde imellem de nationale mindretal på begge sider af grænsen, hvilket igen har sit grundlag i at den dansk-tyske grænse efter 1. verdenskrig blev fastlagt ved en folkeafstemning efter princippet om folkenes selvbestemmelsesret.
Altså i modsætning til de øvrige grænsedragninger der i høj grad skete efter sejrherrernes vilje og derved skabte grobunden for en revanchistisk Nazisme og dermed 2. verdenskrig. Bl.a. arbejder Sammenslutningen af mindretal i EU for at få et mindretallenes hus i netop Flensborg, som kan fungere som et læringssted for at lave en god grænse- og mindretalspolitik andre steder i EU.
Som nyt for nok os alle fortæller Hermod Folke Hansen konkret om forskellige europæiske mindretals situation bestemt af store forskelle imellem de europæiske landes politik med Frankrig som et grelt eksempel. Bl.a. hører vi om de 50.000 slaviske sorbere/vendere som et anerkendt mindretal i Tyskland i modsætning til Frankrig som forsøger at udrydde mindretallenes sprog. Desuden om mange års rummel i sydtyrol i Italien ved den østrigske grænse, de russiske mindretals manglende rettigheder i de baltiske lande, hvilket kan risikere at få storpolitiske konsekvenser hvis de forbliver uløst. Hermod kritiserer det catalonske mindretals måde, som meget handler om en rigere minoritets nationale selvtilstrækkelighed.
((Lagt på nettet d. 7. april og sendt d 10. april på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interview d 18. marts 2019 med Optagelser og interviews med bestyrelsesmedlem i Grænseforeningen Hermod Folke Hansen.

Fra skolebørnenes klimastrejke på Rådhuspladsen i Frederikshavn 15. marts 2019.
Dialog bringer her en reportage fra klimademonstrationen med skolebørnenes klimastrejke på Rådhuspladsen i Frederikshavn med deltagelse af et nok godt et par hundrede skolebørn og voksne. Skolestrejken foregik d. 15. marts 2019 og var arrangeret på initiativ af skoleelev Freja Nørgaard Bruun fra Handelsskolen.
Inden talerne hører vi interviews med hhv. hjørringenseren Bent Brandstrup, elever fra gymnasiet/STX og eleverne Stella og Camilla fra Nordstjerneskolen.

Herefter hører vi Alternativets Susanne Zimmers åbningstale og dernæst tale af Enhedsliste-byrådsmedlem Ida Skov, Frederikshavn.
Herefter tager Alternativets spidskandidat Susanne Zimmer fra Skørping ret interaktivt over sammen med demodeltagerne med bl.a. at råbe slagord i kor som spørgsmål og svar. Så interview med Nordstjerneskolens samfundsfagslærer Mark Jewkes samt Kirsten Thøgersen pensioneret efter mange års miljøarbejde i kommunen.
Efter "en strøgtur" til Fisketorvet er der interviews herfra med eleverne Lone Jensen, Mathilde Wilmar samt Sebastian fra Privatskolen samt en forælder Betina Viken.

Endelig tilbage på rådhuspladsen endnu en tale af Astrid Budolfsen, Aalborg og et interview med Ruth Bloom, Crestwing og Susanne Zimmer om klimastrejken i Frederikshavn.
((Lagt på nettet d. 21. marts og sendt d. 20. marts 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Optagelse fra d 15. januar 2019 fra frederikshavnske skolelevers klimastrejke på Rådhuspladsen i Frederikshavn.

Demoer imod paradigmeskiftet d. 16. marts i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Svendborg
Dialog bringer her interview med Lene Junker som er en af ildsjælene i det landsdækkende "Fællesinitiativet mod Racisme og diskrimination", som sammen med ligesindede organisationer står bag demonstrationer i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Svendborg lørdag d. 16. marts 2019 fra kl 12 eller 13. Lene fortæller bl.a om en tidl. Flygtning fra bosnien som sagde at han fornam at debatklimaet i Danmark i nogen grad var at ligne situationen i Bosnien op til borgerkrigen. Interviewet med Lene Junker foregik d. 4. marts 2019
Her er klip fra fællesinitiativets opslag om demonstrationerne:
"Der er Internationale aktionsdage 16-23 marts i mere end 40 byer verden over…
I Danmark siger vi nej til paradigmeskiftet i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Svendborg.

Del, så vi kan fortsætte protesterne fra 10. december.

Den voksende racisme og den yderste højrefløj repræsenterer en alvorlig fare for flertallet. Vi vil ikke kunne løse de forskellige sociale problemer, som vi står overfor, medmindre vi kan forsvare sammenholdet mellem almindelige mennesker overfor racisterne og fascisternes forsøg på at splitte os…
Det er netop grunden til at vi udsender denne opfordring til fælles demonstrationer mod racisme og det yderste højre den 16. marts 2019, tæt på FN´s dag mod racisme. Ved at koordinere vores aktiviteter lokalt, nationalt og internationalt kan vi bygge stærkere bånd imellem os. Den 16. marts skal være et skridt fremad for en fælles kamp mod had - for mangfoldighed og solidaritet.
Fællesinitiativet mod racisme og diskrimination er et nyt landsdækkende netværk, med dette grundlag: "Vi vil forstærke kampen mod racisme, diskrimination og højredrejning. Vi vil møde asylansøgere, flygtninge og etniske minoriteter med solidaritet og menneskelighed. Vi vil at flygtninge og etniske minoriteter får lige rettigheder og muligheder for at blive en aktiv del af samfundet. Vi vil bygge brede og mangfoldige protester for at ændre det politiske klima i Danmark og i Europa Vi vil social og global retfærdighed"
Følgende netværk er tilsluttet: Stay Human, Aalborg, Aarhus for Mangfoldighed, Aktionsgruppen mod udvisninger af somaliske flygtninge i Odder, Racismefri By - Odense for Mangfoldighed, Mangfoldige Stemmer mod Racisme, København, Feministisk Initiativ, Stop Diskrimination, Kvinder i Dialog, SOS Racisme og Antiracistisk Netværk Svendborg

Vi går ud med fælles plakater, fælles klistermærker og tilslutning til en international opfordring om at gøre 16. marts til fælles demonstrationsdag verden over.
ONE WORLD - NO RACISM - NO FASCISM.
Dette event vil omtale internationale demonstrationer
Begivenhederne i de enkelte byer i DK vil blive listet op her:
Odense: Gråbrødreplads kl. 12.
https://www.facebook.com/events/2326833684028011/
København: Rådhuspladsen kl. 13.
https://www.facebook.com/events/596196547496132/
Aarhus: Rådhuspladsen kl. 13.30
https://www.facebook.com/events/816473755356312/
Aalborg: John F. Kennedys Plads kl. 12.
https://www.facebook.com/events/2192481747635548/
Svendborg, Centrumspladsen kl. 12.
https://www.facebook.com/events/2156114144468322/"
((Lagt på nettet d. 6. marts og sendt d. 13. marts 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio på 106,6MHz.)
Interview d. 4. marts 2019 med Lene Junker talskvinde for Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination.

Hvad er demokrati?.
Dialog bringer her et indslag om det allerdyreste danske, demokratiet. Det er sygeplejerske og aktiv i Dansk Sygeplejeråd, Berit Byg som her giver et interview inspireret af læsningen af bogen "Hvad er demokrati" skrevet af Hal Koch i 1945 i befrielsesåret som et vægtigt bidrag til den folkelige og politiske vækkelse i forlængelse af besættelsen og genudgivet i 1960. For Hal Koch er demokratiet en livsform hvor idealet er, at løse uoverensstemmelser og konflikter igennem ordet, det vil sige ærlige og tålmodige samtaler med formålet at inspirere til at opfinde og finde frem til løsninger, der kunne tilgodese alle berørte parter, så alle kunne se sig selv i den og identificere sig med løsningen og vil handle ud fra den opnåede fælles forståelse og derved gøre kompromiset bæredygtigt. Altså er dialogen demokratiets væsen. Men hør selv hvad Berit Byg efter flere gennemlæsninger af Hal Kochs bog har at sige om demokrati og ikke mindst om hvad hun i nutiden savner af demokrati i den måde hvorpå det så kaldte repræsentative demokrati i øjeblikket praktiseres.
((Lagt på nettet d. 28. februar og sendt d. 6. marts 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interview d. 15. februar 2018 med sygeplejerske Berit Byg.

Lyninterview med Clement Kjærsgaard om klima- og atomkrigstrussel.
Det lykkedes at fange Clement Kjærsgaard i en pause på Frederikshavn bibliotek d. 9. oktober 2018, under Frederikshavn biblioteks klima og Miljøfestival 8-9 oktober 2018, hvor Clements Kjærsgaard, som samarbejdspartner var travlt optaget. Men altså alligevel var parat til at indgå omend kort i en debat om evt. sammenhænge imellem klima- og atomkrigstrussel
((Lagt på nettet d. 25. februar og sendt d. 6. marts 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interview d. 9. oktober 2018 med Clement Kjærsgaard kendt fra DR2's Debatten.

Folkeretten og det nye forbud imod atomvåben – Hvad betyder det og hvilken virkning vil det få?- A new treaty prohibiting nuclear weapens – content and possible effects .
For at markere Nobels Fredsprisuddeling i 2017 til ICAN afholdt juridisk uddannelsescenter i Oslo sammen med Norges Røde Kors og Nei til Atomvåpen D. 11. december 2017 et kursus med følgende program Folkeretlige reguleringer af atomvåben 1949-2017 , En oversigt
(Nuclear weapens under international law 1949 – 2017 an owerview)
ved dr. jur Gro Nystuen, medredaktør af "Nuclear Weapens under international law", Cambridge University Press, 2014 , med en introduktion af en Røde Kors-jurist

Det norske Nei til atomvåpen giver her et resume:
Hva er folkerett og hvordan blir den til? Hvordan er atomvåpen regulert av de forskjellige kildene til internasjonal lov? Hva sier den internasjonale domstolen i Haag om atomvåpen og hva har det å si?
Gro Nystuen gir oss her et overblikk over de forskjellige rettskildene til internasjonal rett og forteller hva hver av dem sier om atomvåpen. Hun forteller også om de forskjellige forbudene mot spesifikke våpen, og hvordan atomvåpenforbudet (TPNW) føyer seg inn blant disse. Videre går hun inn på hvilke internasjonale avtaler som gjelder atomvåpen spesielt, og går i detalj på Ikkespredningsavtalen (NPT) og svakhetene ved denne som gjør at det trengs et atomvåpenforbud i tillegg. Til sist forklarer hun hva en atomvåpenparaply er.
Konklusjonen av foredraget er at det ikke fantes noe juridisk vaakum i folkeretten om atomvåpen før atomvåpenforbudet, men at det fantes et juridisk hull - bruk av atomvåpen var ikke forbudt under andre avtaler. Foredraget ble gitt som første del av juristkurset "Folkeretten og det nye forbudet mot atomvåpen – Hva betyr det og hvilken virkning vil det få?" som ble arrangert i Oslo 11. desember 2017 av Nei til Atomvåpen, Røde Kors og JUS.
((Lagt på nettet d. 23 februar og sendt d. 27. februar 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Optagelse d. 12. december 2017 af forelæsning af dr. jur Gro Nystuen, medredaktør af "Nuclear Weapens under international law", Cambridge Universityi anledning af at ICAN kampagnen for et globalt forbud mod atomvåben fik Nobels fredspris

Er Folketingets holdning til krig uforsvarlig? .
Sådan begynder et åbent brev til Folketinget d. 18. januar 2019 fra en gruppe der kalder sig
" TRIBUNAL TIL UNDERSØGELSE AF DANMARKS KRIGE I IRAK OG AFGHANISTAN"
Dialog på Frederikshavn Lokalradio ringede derfor d. 29 januar 2019 til Tribunalets formand advokat Bjørn Elmquist, for i et interview at få begrundet det udfordrende spørgsmål til Folketinget.(klik på linket øverst, som fører til interviewet)

Det åbne brev:
"Er Folketingets holdning til krig uforsvarlig?
Modet svigter for de politikere, der aktivt burde sørge for, at Danmarks aktivistiske udenrigspolitik undersøges fyldestgørende.
Af advokat Bjørn Elmquist, overlæge Ole Hartling, speciallæge Bente Rich, jurist Preben Søegaard Hansen og professor Christen Sørensen.

Danmark venter fortsat på en egentlig dansk krigskommission. En fremsynet klarlægning på linje med, hvad andre demokratier har gennemført. En omhyggelig undersøgelse af, hvordan Danmark involveres i og optræder på den internationale scene i krigssituationer.
Irak- og Afghanistankommissionen blev nedlagt af regeringen Lars Løkke Rasmussen II, der erstattede den med en indskrænket historisk udredning, hvori det mest relevante er valgt fra. Nemlig de juridiske og folkeretlige spørgsmål og en kvalificeret vurdering af forberedelse og resultat af Danmarks krigsindsats. Men det er tydeligt, at Danmark ikke magter en sådan demokratisk statusopgørelse. Om de mere end 75 krigsbeslutninger siden 1990 har været et godt værktøj. Om disse "militære bidrag" fortsat er det bedste, Danmark kan tilbyde - som det fastholdes i regeringens Udenrigs- og sikkerhedspolitiske Strategi. Dette er fastholdt, selv om der ingen vurdering er af, om Danmarks hidtidige krigsindsats har været prisen værd – ikke mindst i menneskelige omkostninger. Danmark er tumlet ind på krigsskuepladserne, uden at hverken en sund beslutningsproces eller en efterfølgende opsamling af erfaringer er tænkt med. En række af landets borgere ønskede svar på disse spørgsmål og søgte under navnet Tribunalforeningen at gennemføre en folkelig undersøgelse med fokus netop på folkeret, statsret, krigens love og resultatet af Danmarks indsats.

For at sikre en bred og troværdig konklusion skulle selve undersøgelsen gennemføres af et såkaldt tribunal, hvor fem fagpersoner uafhængigt og selvstændigt stod for undersøgelsen. Og det er os, der skriver denne tekst. Under arbejdet søgte vi at stille åbne spørgsmål med udgangspunkt i den aflyste Irak- og Afghanistankommission. Vi opsummerede Kommissionens ubesvarede spørgsmål således: Var de krige i Irak og Afghanistan, som Danmark deltog i, lovlige i forhold til international og national lovgivning? Overholdt danske soldater og andre af vore officielle aktører krigens love i Irak og Afghanistan? Kan resultatet af undersøgelsen få retlige konsekvenser for danske ministre, embedsfolk, officerer, militært personel i øvrigt og andre? ....... Læs gerne resten af det åbne brev til folketinget, som er gengivet i sin helhed sammen med interviewet med Bjørn Elmquist herom - jf linket her øverst
((Lagt på nettet d. 6. februar og sendt d. 13. februar 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interview d. 29. januar med adv. Bjørn Elmquist, formand for Tribunalet til undersøgelse af Danmarks krige i Irak og Afghnistan.

Hvilke internationale trusler og globale lyspunkter ser fredsforsker Jan Øberg?.
Dialog bringer her fredsforsker Jan Øbergs globale trusselsbillede men også lyspunkter og forhåbninger til fremtiden. Interviewet er optaget d. 3. januar 2019.
Dialog spurgte: Hvad ser du som de største trusler eller udfordringer som menneskeheden står overfor i den nærmeste tid i relation til et fredsperspektiv?
Jan Øberg svar er: Udover klimatruslen på længere sigt, så er der risikoen for at USA vil reagere aggressivt på at det er ved at miste sit imperium, som i øjeblikket f. eks overfor Iran og Kina m.fl. - risikoen for at den nuværende højspændte situation med traktatopsigelser kan udløse en krig på atomvåben, - racismen, nationalismen samt konsumismens klimapåvirkning og manglende demokratisk engagement.
Derimod ser fredsforskeren ikke Rusland som en trussel med et militær på kun 12 % af NATOs,
- og heller ikke flygtninge, som i høj grad er en følge af USA og NATO-landes militaristiske politik. Så truslen er i høj grad os selv inkl. mht. klimaflygtninge.

Og Dialog spurgte dernæst fredsforskeren om "Hvilke lyspunkter ser du alligevel i den seneste udvikling i verden og som vi bør støtte(men ikke blindt) i arbejdet for en mere demokratisk, social og politisk retfærdig og dermed bæredygtig fred i verden?
(det begrundede håb der kan åbne for (fredelig) handling?)"
Jan Øberg nævner de millioner af mennesker verden over som arbejder for en bedre verden som f.eks. ICANs foreløbige succes med FN-traktaten der forbyder Atomvåben,
- Krigen i Syrien ebber ud også ved at USA trækker sig.
- Kinas fejring af 40-året for åbningen over for omverdenen bl.a. med silkevejen, som kan pege mod en mere afbalanceret verden med enhed i mangfoldighed støttet af - fredsbevægelsers brobygning og
- Kvindebevægelsen, og De sociale bevægelsers krav om mere retfærdige samfund og dermed formindskelse af den strukturelle vold i verden.

Sidst i optagelsen er der dialog om kurdernes fremtid, menneskerettigheder og misbrug af dem, samt om demokratiets mangfoldige udfoldelsesmuligheder.
(Lagt på nettet d. 5. januar 2019 og sendt 9 januar 2019 i Dialog på Frederikshavn Lokalradio.) Interview d. 3. januar 2019 med fredsforsker Jan Øberg, leder af Den Transnationale stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning i Lund i Sverige
((Lagt på nettet d. 23. december og sendt d. 2. eller 9 januar 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Optagelser fra FN-forbundet Nordjyllands grønne telt d. 10. september 2018 på Aalborg Bæredygtighedsfestival

Om FN's verdensmålspjece for aktion, plastikforureningsbekæmpelse og om vand verdens vigtigste ressource. .
Dialog bringer her en optagelse fra FN-forbundets telt på Bæredygtighedsfestivalen i Aalborg d. 10. september 2018. FN-forbundet tager udgangspunkt i hvordan vi hver især kan bidrage til virkeliggørelse af FNs verdensmål. Det sker med udgangspunkt i pjecen "170 bidrag til at forandre vores verden". På bagsiden af pjecen står "De globale verdensmål er menneskehedens huskeseddel for en bæredygtig planet, en klar køreeplan mod en bedre fremtid."

Vi hører også om plastic og brugen af plastic ved Julie Müller, som indsamler plastik og Frantz Cuculitza, repræsentant for O. Vestergaard Larsen i Hobro, som er nordens største firma for genanvendelse af plastic

Endelig hører vi i indslaget "Vand – verdens vigtigste ressource" 3 vandeksperter fra Aalborg kommune og miljøministeriet oplyse os gedigent om hvad vi må gøre for at bevare det rene drikkevand til at drikke lige fra hanen.
((Lagt på nettet d. 23. december og sendt d. 2. eller 9 januar 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Optagelser fra FN-forbundet Nordjyllands grønne telt d. 10. september 2018 på Aalborg Bæredygtighedsfestival

Hvad er de samfundsøkonomiske konsekvenser af at modtage flygtninge? Er det 36 mia eller kun 2 mia om året?.
Dialog bringer her et interview med samfundsøkonom Jesper Jespersen, hvor vi får en redegørelse for de beregnede samfundsøkonomiske konsekvenser af at vi i Danmark modtager flygtninge. Det sker med udgangspunkt i det verserende tal på 36 milliarder kr årligt i underskud på flygtinge, som dog her bliver problematiseret for at være konstrueret på en måde så resultatet bliver vildt overdrevet.

Jesper Jespersen vælger i stedet at tage udgangspunkt i Rockwoolfondens beregninger af de gennemsnitlige samfundsøkonomiske konsekvenser af en situation, hvor der hvert år kommer 5000 nye flygtninge til Danmark og vel at mærke beregninger der gælder over hele flygtningenes livsforløb, så deres arbejdsindsats til gavn for samfundsøkonomien også når at komme med i beregningerne.
I modsætningen hertil tager Finans ministeriets tal på 36 Milliarder kun udgangspunkt i det første omkostningstunge år, hvor det oven i købet er forbudt for asylsøgere at arbejde og dermed bevidst er forhindret i at bidrage positivt til samfundsøkonomien. Her oven i har Finansministeriet valgt at tage udgangspunkt i året 2015, hvor vi alle husker der kom adskillige gange det normale antal flygtninge til Danmark. Og for det tredje så stammer tallet fra 2015 fra en situation med lavkunjunktur Alligevel er det jo dette tal på 36 milliarder kr, der er blevet kanoniseret af politikere og medierne,

Ved Rockwoolfondens livsindkomstberegninger koster de 5000 nye flygtninge årligt netto 2,1 milliard kr årligt, som kan omregnes til til en udgift på 1 kr pr dag pr dansker, eller blot en syttendedel af de 36 milliarder som finansministeriet landede på. Jesper Jespersen diskuterer også hvorfor de samme beregninger i et andet velfærdssamfund Sverige her resulterer i at det bliver et samfundsøkonomisk overskud at modtage flygtninge. For Danmarks vedkommende er de fremskrevne erhvervsfrekvenser for flygtningene måske vurderet for pessimistisk. Og under alle omstændigheder så medvirker modtagelsen af flygtninge positivt til den økonomiske vækst og derved vækst i skattegrundlaget til gavn for alle.
Endelig diskuteres hvordan det vil påvirke samfundsøkonomien hvis Dansk Folkeparti får gennemført deres ønskede "paradigmeskifte" hvor flygtningene ikke længere skal integreres for at kunne gøre samfundsøkonomisk nytte, men i stedet skal forblive isoleret i lejre med sigte på deportation hurtigst muligt til det land de er flygtet fra.

((Lagt på nettet d. 10. december og sendt onsdg d. 2. januar 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interview d. 18. november 2018 med samfundsøkonom Jesper Jespersen Roskilde Universitet.