FMR 106.6 MHz Forsiden Programoversigt Lydarkiv Vedtægter Kontakt |
SPØRGSMÅL TIL SKRIFTLIG BESVARELSE TIL INDENRIGSMINISTEREN AF PETER DUETOFT (CD):Hvordan definerer ministeren begrebet "særlig familiemæssig eller lignende tilknytning" i Udlændingeliovens pgr 9. Hvad skal en familie opfylde for at blive omfattet af dette begreb?Begrundelse: I en sag fra Hobro, har to mennesker fra Sri Lanka været gift i over 2 år, har boet på samme bopæl, har fælles barn, der nu er 1 år og har opholdstilladelse i Danmark indtil det er 18 år. Alligevel afviser Udlændingestyrelsen i brev af 21. feb 2001, familiesammenføring med følgende begrundelse: "Styrelsens afgørelse er truffet under henvisning til, at der ikke ses at foreligge oplysninger om, at der skulle være tale om en helt SÆRLIG tilknytning til din i Danmark bosiddende ægtefælle eller søn. Styrelsen finder ikke, at det forhold, at du og din ægtefælle har et fællesbarn, der nu er meddelt opholdstilladelse i Danmark, kan føre til en ændret vurdering". Det må være væsentligt for forståelsen af den administrative praksis, at begrebet "særlig tilknytning" bliver klargjort. Hvis det for et ægtepar ikke er nok, at de er gift, bor på samme bopæl og har fælles barn, så er det spørgerens opfattelse, at ministeriet i sin vurdering af tilknytning ligger langt fra den almindelige opfattelse af begrebet. |