Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 1, 1981

Kvinder for Fred: Køkkenrullen nr. 1, 1981, forside

Forside - side 2

"At give op er ikke noget standpunkt"

Eva Nordland, Oslo

Mænd står for skud - Kvinder for Fred

Selvom fuglene kunne tale
ville de nok alligevel
ikke gøre det
De kunne sikkert ikke
Enten fordi de græd
Eller fordi de grinede

Alt må se anderledes ud
der oppefra
mere sørgeligt
mere komisk

Jærgerne affyrer årligt
750 tons hagl
bare for sjov
Man siger
1 ton = 1 elefant
hagl = bly
750 elefanter årligt!!
Og det er en ganske særlig slags
bly
siger eksperterne
den omsættes let i fødekæden
og menneskenes intelligens
tar skade
Men det er stadig bare for sjov
når mænd affyrer
750 tons hagl årligt

Som myrerne
styrter rundt
Vi bruger vores liv
til at flytte
ting
meninger
Men modsat myrerne
er vi ikke gode
til at samarbejde

Vi borer os ned
i små detaljer
og glemmer
gang på gang
overblikket
Når katastrofen er nær
vågner vi
ser pludselig klart
hvad vi mangler
en ledelse
en stærk mand

Og altid har stærke
været parate
til at forklare
til at forsikre
magtens nødvendighed

og fordelen
ved et koldt klima:
Vandet fryser til is
som alle kan trampe på

I de få vandløb
der aldrig lader sig ise til
træder humanismens fortalere vande
mens magtmenneskerne
mulikløst
dirigerer
oprustning
i nedrustningens navn

Nu har kvinder
udsorvet tornerosesøvnen
har taget initiativ
Kvinder for Fred
Det er freden
Verdensfreden
det gælder

Fredsdue

Men kan kvinder ta patent
på freden?
Ikke i al evighed
naturligvis
Men det sker
at der pludselig lyttes
når nogen
i stedet for at råbe
hvisker

Måske fordi magtmænd
så længe
råbte forfærdeligt højt

Ikke i al evighed
men en rum tid
er det rigtigt med
Kvinder for Fred

Også selv om humanisme
ikke spørger om køn
men om sjæl

Sådan tror jeg
ville fuglene sige
hvis de altså ...

IRIS GARNOV

Køkkengrupper:

Side 3

Ideer fra køkkengrupperne

  • Lav en studiegruppe
  • Læs Bodil Graaes bog: Kvinderne og Freden, Aros Forlag.
  • Skriv læserbreve
  • Lav plancheudstilling
  • Lav løbesedler
  • Snak med dem du kender om fredstanken
  • Kvinder kunne strejke d. 1. hver måned, boycotte alle arbejdspladser undtagen livsnødvendige
  • Lade være med at købe ind den dag
  • Ikke bruge offentlige transportmidler
  • I stedet holde møder sammen med deres børn som heller ikke skulle gå i skole
  • Enlige og lavtlønnede kvinder får dækket tabt arbejdsfortjeneste fra en fælles fond
  • Kvinder kunne tage krigstruslen alvorligt ved at undlade at investere i fremtiden og lade være med at føde børn
  • Lav et Kvindernes Fredsparti både kommunalt og landspolitisk
  • Tilkendegiv overfor politikerne, at de selvfølgelig har ret i, at det ikke kan betale sig at investere i børnehaver, skoler, uddannelse, plejehjem, sygehuse m.v., når der alligevel ingen fremtid er for os
  • Vi skal ud af NATO for ikke at blive atombombet af USA såvel som af Sov jet - døden bliver ikke mindre smertefuld af NATO-medlemsskab

- vi skal alle med i hjemmeværnet

      !  !  !  !  !  !    !  !  !

- alle officerer skal på partisankursus

  • Lave en film om Kvinder for Fred (en sådan film kunne hjælpe kvinder ude omkring i landet med at komme igang. De fleste steder kan man jo låne et lokale på biblioteket samt filmsapparat)
  • Melde os ind i "International Liga for Fred og Frihed"
  • Sende protester til radio og TV om ensidigheden i udvælgelsen af nyhedsstof både på billed-og lydsiden, hvor krige og ulykker, nød og elendighed dominerer
  • Lav kurser i demontering af krigsmateriel
  • Lave beskrivelser af livet i Danmark, som vi hver især kan li det. Opbevar optegnelserne i sprængsikre bokse til de eventuelt overlevende
  • Læs "Brandt-rapporten" og arbejd derefter for en fredelig økonomisk verdensorden
HOLD FREDSMØDER

Den internationale kvindedag
d. 8. marts
og på FN-dagen
d. 24. okt.


Fredsdue

- hver kvinde skal
omvende bare een mand

Fredsdue

Side 4

Bodil Graae skrev d. 3.1.81 en kronik i Politiken: "Min blå køkkengruppe". Den følger vedlagt. Debatten i Politiken har fulgt denne kronik op i store og små tilkenegivelser, for og imod Kvinder for Fred. Vi har udvalgt nogle af de positive læserbreve:

9/1-81

KRIGERISK

Niels I. Meyer, Grønnevang 5, Hørsholm:

Bjarne Nørretranders kronik (8. januar) er et frontalt angreb på Bodil Graae og beægelsen Kvinder for Fred. Den er angiveligt skrevet for fredens og sikkerhedens skyld, men er holdt i et meget krigerisk sprog. Flere afsnit består hovedsageligt af ukemsord og ringeagtsytringer.

Tilsyneladende har Nørretranders misforstået formålet med aktionen Kvinder for Fred. Det fremgår af Bodil Graaes og andres indlæg at formålet primært har været at få flere kvinder til aktivt at beskæftige sig med sikkerheds­politiske spørgsmål. Det synes at være lykkedes. Hvad det kan føre til på længere sigt er vel ikke klart i dag - heller ikke for Kvinder for Fred.

Men der er utvivlsomt brug for nye aktionsformer for at påvirke rustningsvanviddet. Kvinder for Fred fortjener støtte gennem konstruktive forslag og ideer. De har ikke brug for pedantiske omskrivinger af deres program­overskrifter.

Det mest konkrete punkt i Nørretranders kronik er påstanden om at Danmark kan forsvare sig ved at anskaffe 'et passende udstyr af konventionelle våben og en til­strækkelig effektiv varslings- og overvågningstjeneste'. Han kritiserer selv Bodil Graae for manglende præcision. Det vil derfor være rimeligt at bede Nørretranders præcisere sammensætningen af det konventionelle forsvar i Danmark, som skal kunne virke afskrækkende på fjendtlige magter med rådighed over kernevåben.


Pol. 19/1-81

KVINDER FOR FRED

Forfatteren Lisbeth Bendixen,
Fortunvænget 4, Lyngby:

Under foregivende af at beskytte kulturer og værdier fortsætter militarismen sine menneskeforagtende fremstød og indsnævrer og forstener vores liv. For at værge mig' mod denne umenneskeliggørelse slutter jeg mig til en af Kvinder for Freds blå køkkengrupper i håb om at vende min passive afmagtsfølelse til en protesterende aktivitet.

Jeg forventer ikke at min indsats kan forskubbe noget som helst i de enorme magtkonstellationer der omgiver os. Mit eneste håb ligger i de forandringer, der sker i mig selv ved at tage skridtet fra en angstfuld hvad-kan-det-nytte-tænkning til et aktivt på-trods-af-initiativ, og de signaler jeg derved kan sende til andre.

Der er stadig grønt græs og kærlighed mellem mennesker, der er fugle der synger, og træer der springer ud, der er børn der sjipper, og gamle der sidder på bænken i solen.

Der er også en masse lort. Men vi vil have lov at leve med det hele. Tage stilling til det hele uden et gigantisk militær­apparat der forandrer vores samfund og fylder vores hver­dag med angst.

Jeg er en der er angst og passiv. Du er en der er angst og passiv, når vi snakker sammen om det, kan vi formulere vores angst og derigennem tror jeg - vende vores handlings­lammelse til aktivitet.

Vi kvinder har altid haft et kraftcenter i vores køkkener, nu udvider vi indsatsen til at omfatte andet end postejer og hakkebøffer. Lad os danne mange blå køkkengrupper. Vi er bange, men ikke lammede, vi må råbe vores protest mod den kompakte mur af våbengale autoriteter, vi må holde den lille gnist af håb i live uden hvilken vi bliver knust.


Køkkenrullen nr. 1, 1981 s. 4

12/1-81

DET HASTER.

Ninna Dahlgaard, Rydevej 6, Holstebro:

Det var en dejlig oplevelse at læse Politikens kronik (3.1.): 'Min blå køkkengruppe' af Bodil Graae.

1980 var året, da Kvinder for Fred aktionen startede, og den aktion har ikke været forgæves. Nu må vi lave masser af køkkenmøder og bruge alle de gode kræfter, der kom til udtryk ved underskriftsindsamlingen. Alle burde starte med at læse bogen: 'Kvinderne og freden'. Den er fyldt med dystre tal, men den er også fyldt med en optimisme og en tro på, at det nytter at handle, men vi må ud af busken og i gang.

Den viden, fredsforskerne giver os igennem deres arbejde, må vi bruge, og når de så kraftigt appellerer til den folkelige opinion (dig og mig) om at gøre noget, fordi det er det eneste, der kan tvinge politikerne til at standse op­rustningskapløbet, MÅ vi høre efter. Ellers begår vor jord kollektivt selvmord, som Alva Myrdahl taler om.

Det er så lidt, vi kan gøre, vil mange sige.

Nej, der er så meget, vi kan gøre. Den optrapning af konflikten, der i øjeblikket finder sted, peger direkte mod en katastrofe, og det er vor egen passivitet, der er årsagen. Vi er alle ansvarlige - at tie i disse spørgsmål er at accep­tere. Forsøm ikke en lejlighed til at diskutere forsvar og oprustning, fred og fremtid.

- Det er vigtigt, at vi kommer af med den magtesløshed, der let griber fat i os, når vi hører om, hvor mange gange, vi kan udslettes med de våben, vi allerede har, når vi hører om terrorbalance, når oprustning kaldes for fredsbevarende faktor osv., osv.

Kvinderne skal ikke stå alene, men initiativet blev taget af kvinder, og mange mænd støttede og gjorde det med glæde. Nu må vi i gang. Protesten begynder hos den enkelte. Svigt ikke. Saml viden. Vær aktiv. Tro ikke på, at vi øger verdens sikkerhed ved at gøre den mere usikker. Det haster.

Køkkenrullen nr. 1, 1981 s. 4

Side 5

Til samtlige medlemmer
af Folketinget!

Lokalkomiteen for Kvinder for Fred i Gladsaxe ønsker med denne henvendelse indtrængende at opfordre samtlige medlemer i Folketinget til ved forhandlingerne om de kommende års forsvarsordning at indtage den holdning, at

Danmark må afvise enhver form for udbygning af våbendepoter til brug for fremmede tropper i Danmark.

Vi mener, at Danmark i en international konflikt bør undgå blive et bombemål.

Vi tror, at en krig, begyndende med konventionelle våben hurtigt vil udvikle sig til en altødelæggende atomkrig. Vier angst for, at der ikke vil blive nogen fremtid for vore børn.

Ved at udbygge militærdepoterne opnår vi kun at gøre Danmark til et bombemål.

Vort inderlige ønske er, at Norden må forblive en atomvåbenfri zone.

Med venlig hilsen
for
Lokalkomiteen for Kvinder for Fred

Vis vej

Kvinder i verden
sig nej, sig nej
til vold og til krig
vis vej, vis vej.

Så kommer vi andre
en voksende flok
af mænd og af børn
vi er mange nok.

Så vinder vi krigen
mod krigen selv
i stedet for selv
at bli slået ihjel.

Kvinder i verden
sig nej, sig nej
til vold og til krig
vis vej, vis vej.

Klaus Rifbjerg

Møde på biblioteket i Frederikshavn 29.januar, Bodil Graae taler om Kvinder for Fred.

Køkkengrupperne i Skanderborg (26.januar), Brønderslev (27.januar) og Aalborg (28.januar) har besøg af Bodil Graae.


Dronning søges

Pol. 6.1.81.

Birthe Söderhamn,
Skovbrynet 10, Borup:

Med årsskiftet mistede jeg min dronning.

Siden 1972, hvor den indtil nu siddende majestæt lovpriste vores indlemmelse i EF, har hun år for år fjernet sig mere og mere fra de holdninger, der for mig har værdi, og med nytårstalen 1980 fotsvandt hun ganske i horisonten.

Margrethe Regina placerede sig klart politisk på en måde, så jeg ikke længere føler mig dækket ind af det embede, der skulle være for hele folket..

Så nu må jeg til at lede efter en dronning, der dækker nogle af de holdninger, jeg finder væsentlige.

Der må være en dronning som i stedet for at takke
- politiet tager afstand fra den politivold, der er eksempler nok på
- som i stedet for at takke forsvaret (hvad de så har forsvaret i 1980?) tager afstand fra yderligere oprustning
- som på sit folks - eller i det mindste på sine egne børns vegne - gruer for og tager afstand fra atomvåben og dermed forlanger, at hendes land skal være fri for disse dødbringere
- som rækker hånden til den tredje verden i global forståelse for samhørighed og for nødvendigheden af en rimeligere fordeling af jordens ressourcer
- som til trods for sin egenl placering på samfundets solside prøver at forstå og erkende den sociale nød, som også findes, og som bruger sin stilling som regent til at søge denne nød afhjulpet.
- som bruger sin tid, sine kræfter og indflydelse på de små og de svage eksistenser i det land, som hun er sat til at regere og
- som fra sit lands viindue mod verden videresender det budskab, som hendes medsøstre har bedt hende bringe: at i Danmark går kvinder ind for fred.

Se, det ville være en rigtig dronning! Hende søger jeg.

Fredsdue

Side 6-7

Litteraturliste:

Kvinderne og freden. Af Bodil Graae. Forlaget Aros.
(sælges til fordel for Kvinder for Fred) Kr. 36,60.

Håb og handling, artikler og digte. Af Erik Knudsen. Gyldendal. 1980.

Ny kold krig? HUG 28/ temanummer. 1981.

Vi trues af atomvåben. Temanummer af "Kvinder", nr.20, feb./marts 1980.

Forsvar os vel. Hvidbog fra høringen sept. 1980 på Borups Højskole. Informations Forlag.

Nedtelling. Af Eva Nordland. Oslo: Universitetsforlaget. 1980.


Kære fru Pennsylvania

Kære fru Pennsylvania
Jeg har hørt om a-kraft-uheldet
og jeg er bekymret for dig
Er du evakueret?
er du sammen med børnene?
hvad med hjemmet?
hvornår venter du din nye baby?

Vi burde ha' talt sammen
for længst om det her
Nu kan jeg bare spørge
hvorfor lod vi det ske
Hvor turde vi bygge på tillid
til eksperterne
når vi inderst inde vidste
noget var galt
Hvor bittert er det ikke
for dig nu
at ligge underdrejet
for mandsråbet:
Kvinder og børn først
i redningsbådene

Hvordan kan jeg hjælpe dig nu
Jeg ved
der er mere end
70 a-kraftværker
i dit land
Er det bedste jeg kan gi' dig
virkelig
et landkort og en passer!
Og kan du overhovedet finde
en farefri zone
bare for en tid
bare den tid det tar dig
at formulere dit synspunkt
din version af det skete
det der var så utænkeligt
men som alligevel skete

Fredsdue

Du burde skrive til
frau Schneidermann i Gorleben
fru Jönsson i Goteborg
fru Hansen ved Barsebäck
Du burde skrive og fortælle
hvordan det føltes
at leve med et a-kraftværk
i baghaven
fortælle hvad der fik dig
til at tro din mand
da han fortalte dig
det var så nødvendigt
med det værk
fortælle hvordan du manede
dine egne bange anelser i jorden
fordi dli ikke magtede diskussionen
den håbløse diskussion
hvor man slår sin hinanden i hovedet
med følelser
og -
såkaldte - facts
Du burde fortælle hvorfor
du turde ta' ansvaret
for børnene
og fremfor alt
må du fortælle
hvorfor du ikke protesterede

Og du burde skrive og fortælle
hvordan det føles
nu ulykken er sket
fortælle om eksperterne
der kommer til i 1000-tal
for at studere
for at lære af ulykken
af din ulykke
ja, måske endog
at fostret i din mave
fortælle hvordan det føles
at flygte fra sit hjem
mens hændelsen
betragtes
registreres
verden over
fortælle hvad du føler
nu du indser
dit liv var forsøgskaninens
Og du burde fortælle
hvad eksperterne siger nu
de eksperter der før fortalte
det aldrig ku' ske

Kære fru Pennsylvania
hils din mand fra mig
og sig
at han ikke kan klare sig med:
Kvinder og børn først
i redningsbådene
Det ku' han
da vi var åndelige krøblinge
men det er anderledes nu
Sig til ham
at vi ikke accepterer
evakueringsplaner

Sig vi sætter os
i en hvilkensomhelst
farezone
og ammer vore børn der
netop dér
Måske er du allerede hjemme igen
når du får dette brev
måske er der drysset
så meget sand på
at du tror
du så bare spøgelser
Men husk
- selv når du har født
dit velskabte barn -
faren er ikke drevet over
intet problem er løst
ingen kan ånde lettet op

Vi må ha' sikkerhed for
at vi aldrig kommer til at
desinficere vore børn
men kan vaske dem med vand og sæbe
vi må ha'sikkerhed for
at vi aldrig skal bruge
geigertæller
når d e er syge
men kan klare os
med termometret
Og meget andet elementært
må vi ha' sikkerhed for
Kort sagt
vi må ta' bladet fra munden
Vi har været tavse længe
tavse og medskyldige
for
som et ordsprog siger
den der tier samtykker

Iris Garnov

Fredsdue

Dette nummer af Køkkenrullen er redigeret af Elise Larsen, Bodil Graae og Jette Drastrup.


Fredsdue

Vores adrese er:

Kvinder for Fred
Dronningensgade 42/4
1420 K

Tilbage til 1981

Til næste nummer af Køkkenrullen