Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 1, 1984

DEN HAAG, 29 OKToBER.

GEEN NIEUWE KERNWAPENS IN EUROPA

Af journalist Anna Marie Bohsen.

- Kommer I virkelig fra Danmark, konstaterer han spørgende på engelsk med stærk hollandsk accent. Han klapper mig venskabeligt på skulderen - er glad for at se mig - skønt vi ikke tidligere er mødtes. Aldersmæssigt kunne han være min far - et sted mellem 65 og 75. Han er sammen med en gruppe jævnaldrende, mænd og kvinder. Det kunne være en søndags spadseretur de var på. Deres fodtøj afslører at turen idag er længere end normalt. Han spørger interesseret hvordan vi er kommet til Den Haag, denne oktoberlørdag med høj himmel og solskin. Da han har fået svar går han hen til de andre, fortæller dem hvad vi talte om og de nikker smilende.

Anerkendende.

Han bliver ikke den eneste, vi får skulderklap og "vi er glad for I er kommet" af.

Mange spørger. Ikke mindst ældre mennesker. Glæden over at vi også er med er entydig. "Vi" er en snes danskere fra Fredsbevægelsen, der har taget bussen en sen mattetime for at nå til den hollandske by, Den Haag, lørdag middag d.29. oktober.

For to år siden var her også en fredsdemonstration mod nye kernevåben i Europa - på hollandsk jord. Den gang deltog der omkring 350.000 mennesker.

Vi er flere denne gang. Ingen tvivl om det. Trængslen er enorm. Hen på eftermiddagen gør politiet op: Et sted mellem 550.000 Og 600.000 mennesker. Ikke kun hollændere. Også fra Sverige er de kommet, fra Norge, Belgien, Frankrig og adskellige busser fra Tyskland.

I Holland er fredsbevægelsen ikke en flok "Suspekte personer", "en lille hård rød kerne" eller "affalds-kommunister" som betragtningerne ofte går på herhjemme. I Holland er det en folkesag. Alle er med. Alle sociale lag over hele det politiske spekter.

Det er den største fredsdemonstration nogensinde, og megen fantasi er lagt for dagen for at udtrykke den angst, som er fælles for alle. Angsten for en ny krig, der kan lægge jordens overflade øde.

To steder i Den Haag går demonstrationen ud fra, og vi når det ene med et par timers forsinkelse. Vi er nemlig gået de sidste 5-7 km ind til byen, da vi sad uhjælpeligt fast i en bus- og bilkø. Mange var begyndt at tage den til fods, så fødderne var allerede varmet godt op" da vi når ind til centrum. Jo længere vi når ind mod byen, jo flere bliver vi, og da vi endelig når den store plads er den et bølgende hav af mennesker. Skilte, plakater, bannere og transparenter har de med. Vi går i langsom gang og ind imellem standser optoget. En gruppe indiske munke gør holdt og danser til medbragt musik. Langs gaderne hvor ruten går er der boder og musikgrupper. Der sælges mange slags forfriskninger, og der kan købes plakater, badges, emblemer og klistermærker med demonstrationens symbol: Konen, der sparker raketten væk. Det merkantile islæt er ikke glemt, og priserne ligger der, hvor de ofte lejrer sig - når varerne er nødvendige og ikke kan skaffes andre steder.

Så gøres der holdt igen ud for en endnu ikke færdiggjort bygning på otte etager. I snesevis af unge og ældre er kravlet op og hamrer løs på det store stålstillads. Et fascinerende skue. Selv politifolkene står stille og ser på. Oppe på taget har et par yngre mennesker placeret sig. De svinger med et stort rødt banner. Flot ser det ud. Og farligt. Lyden af de mange der slår på metal med metal, når på et tidspunkt ekstatiske høje højder. Da den atter synes at falde en smule i styrke, beder politiet stille og rolig demonstranterne om at fjerne sig.

Tålmod er dagens våben, og det virker. En halv time, og stillads og bygning er atter mennesketom. Næsten.

Vejen går forbi Jacobskirken, hvor der kan købes kaffe og materiale fra og om den hollandske fredsbevægelse, der er gået sammen om denne demonstration. Forunderligt at komme ind i en kirke af den størrelse - og med så meget liv og leben.

Der er talere, der er musikgrupper. I fire hjørner er kaffe og tissekøerne lange.

Det mørkner på sidste del af ruten. Vi går mod aften.

Vi er nået til Zuidparkens ene hjørne. Her er busserne nået til i løbet af eftermiddagen. De har været længe om det. på et tidspunkt sad 1500 busser "fast" uden for Den Haag og kunne ikke komme ind i byen for det trafikkaos der opstod.

Vi samles igen. Den snes danskere. Vores medbragte fredsduer i naturstørrelsei Dannebrogs farver - har hjulpet os flere gange undervejs, til at finde hinanden. Vi bærer dem på høje bambuspinde. Oprindeligt var det meningen, at vi skulle have været indkvarteret privat hos fredskvinder i Den Haag. Men det droppes. Vi skal i stedet overnatte i Shalome Kirken. Et par gange spørger vi om vej, og får hver gang at vide, at der er en lille kilometer derhen. Også af politifolk, som stort set alle bærer badges med konen. Vi går og går i halvanden time- og finder stedet. Vi er ventet. Glade smil. Velkommen siger et par kvinder, der må have været unge under sidste verdenskrig.

- Dejligt at se jer. Kom inden for. Er I sultne? Jamen, så skal I få lidt suppe.

De dækker bord, sørger for at alle får en stol og kan få de trætte ben op og hvile. - Nej, nej. I skal ikke hjælpe til. I har gået langt idag. Joh, joh. Vi har da også været ude at gå hele ruten. Men vi var hjemme hen på eftermiddagen og har hvilt ud, siger de. Præsten, organisten, menighedens forretningsfører, ægtefæller og flere fra kirkens råd kommer.

Trætheden melder sig. Vi skubber bordene sammen og ruller soveposer ud. Der er stengulvmed varme i.

-Morgenmad skal I ikke tænke på. Vi har købt ind, siger hun på flydende engelsk. Og vil høre mere om Danmark, vores tur, hvad vi synes om demonstrationen og om vores fredsbevægelse. Forretningsføreren fortæller, at han har hørt at henved 100.000 har demonstreret i København og omkring det samme antal i de øvrige danske byer tilsammen.

Ingen har problemer med at falde i søvn. Morgen kommer alt for hurtigt. Trængsel ved det lille toilet. Der pakkes og serveres morgenmad.

-Det er første gang vi inviterer til overnatning i kirken. Vi gør det gerne igen, I skal bare sige til, siger præsten.

Vi udveksler gaver. Improviseret.

For de vil ikke have betaling.

De får hele buketten med de 20 fredsduer, vi får postkort med tegning af kirkerummet. Bussens chauffør har sat sig bag rattet, vi skal hjem.

Retssag den 26.1.84.

Den 26.1. skal tre fredskvinder fra Greenham Common for retten. En af dem Rebekka Johnson fortæller (Politiken):

"Vi kravlede over hegnet, da mørket faldt på,og løb de 200 meter hen til tårnet, som vi kom ind i ved at klatre op ad et stillads.Det var meget nemt. I kontrolrummet fandt vi en masse elektronisk udstyr og computere og klassificerede dokumenter. Vi skrev: "Der er Greenham-kvinder overalt" og "Nej til cruise".Det undrede os, at vi ikke blev opdagfilt.

Der er Greenham-kvinder overalt. Jvf deres julekort som Dorte Asmussen, Ulfborg, der deltog i demonstrationen i Greenham Common, havde med hjem til os fra Marie Davies, der er en af de tre, der deltog i Louisianafredsfestivalen. - Skal vi keene den 26.1. i solidaritet med de tre anklagede?

Inger Bjørn Andersen
Gladsaxe-gruppen.

I den ene lejr
drager mændene ud
for at beskytte kvinder og børn
mod de andre.

I den anden lejr
drager mændene ud
for at beskytte kvinder og børn
mod de andre
der drog ud for at beskytte kvinder og børn
mod dem

hvem
beskytter mændene
mod dem selv?

Eva Chortsen.

Fredsaktion mod raketopstilling.

Keeening er en klagesang, en måde at udtrykke sin sorg på.

Vi hår taget den gamle irske tradition til os for at udtrykke vores sorg og protest mod en handling, som uundgåeligt vil føre til menneskehedens udslettelse.

Med opstillingen af de første af de 572 atomraketter på Greenham Common basen i England begynder der et nyt, sort kapitel i menneskehedens historie.

Vi kræver, at politikerne erkender deres ansvar.

Indkald til ekstraordinært NATO-ministerrådsmøde NU!

STOP VANVIDDET!

"Kvinder for Fred",Gladsaxe, og Fredskomiteen i Gladsaxe.

Klædt i sort og med fakler keenede vi to gange i november som protest mod påbegyndelsen af raketopstillingen.

Første gang på Rådhuspladsen. 2.gang ved Storkespringvandet.

Isabella har udtrykt situationen med varmnål på en tændstikæske sådan.

Inger, Gladsaxe-gruppen

Fredsbillede

Indianeren
trådte
varsomt
med
bløde
sko
om
foråret
fordi
jorden
var
gravid.

Mona Chawes

Kvinder overalt i Danmark...

Vi er to kvinder, som i 3 mdr. har boet i Greenham Common kvindefredslejren. Og da vi føler os fulde af inspiration og styrke, og bærer drømmen om en dansk kvindefredslejr, tager vi nu initiativet til at få realiseret drømmen.

Det er ikke et sted vi mangler. Danmark er fuld af krigsforberedelse, som f.eks. ved Havnstrup (vest for Viborg), hvor NATO bygger en kommandocentral. Nej, det er kvinder vi har brug for

Derfor:

KOM alle husmødre, bedstemødre, lærlinge, studiner, sygeplejsker, feminister, indvandre kvinder, grønlandske kvinder, lesbiske, koner og kusiner, og mange flere..

Kom til fællesmøde på Kvindehøjskolen d. 10-12 febuar.

Vi har tænkt os, at vi på mødet vil indlede med at fortælle om Greenham Common.

Resten af weekenden kan vi så bruge til at lærer hinanden at kende, og til at forberede opstarten af lejren (vælge stedet, tidspunktet - f.eks. påsken, samt finde ud af hvordan vi vil sprede budskabet om lejren;.

Det er vores håb, at mange af jer som allerede er i en kvinde gruppe (Kvinder for fred basisgrupper o.lign.), vil tage ideen om kvindefredslejren op dér.

Jer som ikke er i en gruppe, men er interesseret i lejren, vil vi opfordre til at samle kvinder omkring ideen, lokalt.

Da vi kun kan være 35 kvinder på højskolen, vil det være fint om der kan komme én eller to fra jeres gruppe. Som forberedelse (til weekenden) og til inspiration, vil vi anbefale disse to bøger:

"Atomkrig i Danmark" af Jens Jørgen Jæger (afsnittet "Atombombemål i Danmark").

"Greenham women everywhere" af Alice Cook & Gwyn Kirk.

Kan bestilles hos: Københavns bogcafe,
Kultorvet 11,
tlf: 01 11 12 36

Praktiske detaljer:

Fællesmøde d. 10-12 febuar på

Kvindehøjskolen, Visby,
6270 Tønder.

Højskolen ligger lige op til stationen i Visby. Næstsidste station før Tønder, hvis du kommer nordfra.

Pris: 70 kr. inkl. mad & logie.
Husk sovepose og visionerne.

TILMELDELSE: senest fredag d. 3 febuar til os. Vær rar at skriv om du kommer før el. efter aftensmad fredag (kl. 18). Afrejse søndag kl. ca. 16.

Søsterlig hilsen og på gensyn

Tine Fredriksen

Tine Forchhammer

Adressen er:

Holbergsgade 134.tv.
1057 K.
Tlf (01) 12 49 28

FREDSBEVÆGELSERNES
NYE FILM

Da Peter Watkins var her i november, blev der lavet en 20 minutters videofilm, hvor han fortæller om sit filmprojekt.

Denne videofilm er velegnet til fremvisning ved de arrangementer, som efterhenden skal i gang rundt om i landet for at samle ind penge til filmen.

Ved bestilling må I anføre, om I ønsker filmen i U-matic eller VHS. Der kan, om ønskes, laves en kopi i Betamax.

U-matic er tosnoret og gengiver bede den engelske tale og den danske oversættelse.

Filmen kan lejes for kr. 80 frit tilsendt fra:

Inger Nyegaard
Institut for Pædagogik
St.Kannikestræde 18
1169 Kbh. K
01 15 24 24

La Ragnatela, Comiso.

Ved Louisiana-fredsfestivalen havde Grethe og jeg, inspireret af 3 fredskvinder fra Greenham Common, en støtteaktion for kvindefredslejren RagnateIa ved Comiso.

Støtten består i, at man køber jordlodder á 50 kr. i fredslejren.

23 købte på Louisiana, og vi sendte så 1150 kr. i lire til lejren.

I december modtog jeg brev og "kvittering", som vi fotokopierede og sendte til "køberne". Brevet er 4 sider langt og fortæller inspirerende om deres opbygning af lejren, men også rystende om, (ja, jeg synes ikke, at udtrykket brutalitet er for stærkt) -brutalitet de møder fra basen, politiet og lokale mænd.

Hvis nogen er interesseret i nyhedsbrevet og papirer om, hvordan man køber jordlodder (der er efterhånden ca. 1000 ejere), så send mig en frankeret (3.50 kr.) kuvert, og I får det tilsendt omgående.

Vi må følge med i, hvad der sker i La Ragnatela - og prøve at støtte!

Grethe og Inger
Gladsaxe-gruppen.

Greenham Common kvinderne
anlægger sag mod Reagan!

Jeg har modtaget nedenstående brev fra en norsk kvinde i New York:

Kjære Dagmar,

Tusen takk for sist!

Jeg vil bare sende dere dette brevet fra The Greenham Common women som er her i New York for retssaken mot Reagan.

Dere må sikkert ha hørt om det allerede - men en ekstra liten oppfordring om å sende dem et telegram for dagen 9. november 83 kan aldri være for mye.

Det er en stor dag!

Mange hilsener

Elin Leer Salvesen, Norway

Et langt brev på engelsk var vedlagt. Afsenderadressen var:

Greenham Women Against Cruise Missiles
c/o Center for Constitutional Rights
853 Broadway, 14th fl.
New York, N.Y. 10003,
USA
tlf. 212/674/3303,
telegram: Centerites N.Y.

De vigtigste punkter i brevet er flg.:

Mellem 60 og 70% af den britiske befolkning er imod stationeringen af krydsermissiler på britisk jord.

Beslutningen blev i 1979 taget af kun fire ministre.

Samtlige britiske regeringer har siden da afslået at lade sagen blive behandlet af Parlamentet.

Greenham Common kvinderne vil i november anlægge sag mod præsident Reagan, hvilket er lovligt ifølge den amerikanske forfatning. I England derimod kan man ikke anlægge sag mod regeringen. Kvinderne kontakter kongresmedlemmer om støtte og to har allerede givet denne støtte: Ted Weiss og Ronald Dellums.

Der er 103 amerikanske militærbaser i Storbritannien.

Den 9. november, når sagen mod Reagan indbringes for retten, vil engelske kvinder demonstrere uden for hver eneste af disse baser.

Sagen vil blive indbragt for en domstol på østkysten og der opfordres til sympatiaktioner, fx uden for de lokale domhuse.

Dagmar Fagerholt

Nobels frsdspris!!!

Hvis I kender et fredeligt folketingsmedlem (som måske oven i k0bet er kvinde), vil jeg hermed opfordre jer til at bede hende s0rge for, at Greenham Common-kvinderne bliver indstillet til urets Nobelpris. Sidste frist for indstilling er l.februar.

Gertrud Hoffmann,Vojens.

SOLIDARITETSKOMITEEN DANMARKTYRKIET
c/o FAT. Vesterbrogade 162.
1620 Kbh. V
01-212687

Til folketingsmedlemmer
og fredsorganisationer.

Åbent brev.

Den 14/11 faldt militærdomstolens hårde domme over den tyrkiske Fredskomites medlemmer, som i mere end 1½ år havde været under anklage. 18 af fredsforkæmperne fik 8 års fængsel og 5 fik 5 år. Desuden blev de dømt til tvangsforvisning til fjerntliggende byer under politibevogtning fra 1½ til 3 år efter afsoningen af fængselsdommene.

Straks efter dommenes forkyndelse blev Fredskomiteens medlemmer arresteret og overført til et ukendt militærfængsel. De sad sidste år fængslet i 10 måneder inden de pga. nationalt og internationalt pres blev løsladt.

Fredskomiteens ledere blev anklaget for at forsøge at omstyrte den eksisterende sociale orden og for at være ledere af fredsbevægelsen.

Anklageskriftet er af tyrkisk såvel som internationale jurister blevet fremhævet som værende helt igennem selvmodsigende og ulovligt. F.eks. anklages fredskomitemedlemmerne for at have støttet FN's forslag om en ny økonomisk verdensorden, et forslag som også i det mindste officielt støttes af den tyrkiske junta.

De dømte fredsforkæmpere er simpelthen blevet anklaget for deres fredsaktiviteter.

Mange af dem er ældre og svagelige mennesker, men det er ikke kun af humanitære grunde, at denne sag må være af den allerstørste betydning for alle fredselskende mennesker. I dag, da fredens sag er blevet det altafgørende spørgsmål for menneskeheden, kan ingen forholde sig ligegyldigt til disse hårde domme over fredsbevægelsen i Tyrkiet. At udtrykke solidaritet med disse fredskæmpere er en del af selve kampen for fred. Vi appellerer derfor indtrængende til alle folketingsmedlemmer og alle fredskræfter i Danmark om øjeblikkelig at iværksætte solidaritetsaktioner med de fængslede fredsfolk i Tyrkiet.

Hvad kan der gøres?

-Rejs spørgsmålet i det danske folketing og få regeringen til at protestere overfor den tyrkiske regering.

-Pres regeringen til at opfordre Menneskerettighedskommissionen i Strassbourg til at fremskynde behandlingen af menneskerettighedsovertrædelserne i Tyrkiet med udgangspunkt i de hårde domme over fredsbevægelsen.

-Send protestbreve med anmodning om øjeblikkelig løsladelse af freds forkæmperne til præsident Evren.

-Skriv artikler og breve til pressen og i organisationsog partipublikationer ogCfå lokale organisationer til at iværksætte solidaritetsaktioner.

Lad Solidaritetskomiteen Danmark-Tyrkiet vide, hvilke solidaritetsinitiativer du/I iværksætter og send os en kopi, således at vi kan informere pressen.

Hanne Leni Andersen

Solidaritetskomiteen DanmarkTyrkiet.

Kære venner.

EF-parlamentet har 16.11.83 vedtaget en beslutning, der fuldt og helt bakker op om den opstilling af euro-missilerne, der for øjeblikket foregår før fristens udløb.

Beslutningen blev til ved et samarbejde mellem alle borgerlige politiske grupper i EF-parlamentet, og Venstres Niels Jørgen Haagerup var initiativtager.

Beslutningen er i klar modstrid med de tre dagsordner, det danske Folketing har vedtaget i disse sager den 26. maj, den 3. november og den 10. november. Det er betænkeligt, at danske politikere i udlandet lader hånt om, hvad Folketinget har besluttet.

For betænkningen stemte Poul Møller og Kent Kirk fra Det Konservative Folkeparti, Niels Jørgen Haagerup og Jørgen Brønlund Nielsen fra Venstre og Erhard Jakobsen fra Centrumdemokraterne.

Imod betænkningen stemte de tre socialdemokrater, SF's og Folkebevægelsens repræsentanter.

Hele sagen viser, at det både for suverænitetens og for afspændingens skyld er bedst at holde alle militære emner ude af EF.

Mange venlige hilsner, på vegne af Folkebevægelsens parlamentsgruppe,

Else Hammerich.

REAGAN-SPROG

Russiske agenter naive mennesker

Missionær

Fredsbevarer

Fred

Due

Krigsophidser

ADM, SALT, Minuteman, Counterforce... Som fredsfolk støder vi dagligt på et hav af mystiske fremmedord.

En verden som er mystificeret af eksperternes ord.

Så længe de har ordene har de magten.

Lær deres ord og forstå dem så kan du tage magten fra eksperterne.

Poul Skotting: »Fred og nedrustning Ordbog«, udgivet af Haderslev fredsgruppe, 32 sider, pris: 15 kr.

Ny fredsavis

Fra januar udkommer der en fredsavis med format som BT og Ekstrabladet.

Fredsavisen fortæller om farerne ved oprustingen. Kommer med nyt om fredsforslag og nedrustningsudspil. Diskuterer dansk sikkerhedspolitik og alternativer til oprustningsvanviddet.

Fredsavisen fortæller om fredsbevægelsernes arbejde i andre lande. Fredsavisen fortæller om fredsaktiviteter landet over. Kommer med inspiration og erfaringer.

☐ Jeg tegner abonnement på Fredsavisen - og vedlægger 40 kr. check/indbetaler 40 kr. på giro 4 10 66 44.

☐ Jeg tegner abonnement på Fredsavisen: Send mig en opkrævning sammen det første nummer.

Navn: _____________________________

Adresse:_______________________________

By og postnr. : _______________________________

Tlf.: _________________________

Indsendes til:

Fredscenteret.
Gothersgade 8C,
1123 København K (01) 139314.

Nyt trykkeri?

Ja, så har Amager, som en forholdsvis ny gruppe prøvet at redigere Køkkenrullen. Selve det at lave bladet var ret lige til og faktisk meget sjovt. Vi fik stof nok og fik allerede sendt bladet afsted lørdag, hvor trykkeriet først skulle have det tirsdag. Men så begyndte problemerne også.

Trykkeriet, vi havde sendt bladet til, var vor hidtidige NL-tryk. De ringede tirsdag og kunne oplyse, at de ikke skulle trykke bladet mere, at de havde sendt de faste sider retur, og at de også var i færd med at returnere det nys modtagne blad.

Hvad gør man så? Jeg prøvede at få fat i samtlige jeg kunne opstøve nummeret på i Alborg gruppen, som havde redigeret bladet før os, men enten var de ikke hjemme eller også vidste de ikke noget. Heller ingen i den blå vidste noget, så jeg ringede atter til NL-tryk og spurgte om de ville trykke nov. nr. med, da jeg ikke havde fundet ud af, hvad det drejede sig om. De var godt sure: "Sig mig, hvem står egentlig for det foretagende?" Jeg blev svar skyldig. NL-tryk ville allernådigst se om der blev tid til at tage vores blad med, da de havde så travlt. Jeg sendte dem atter forside, bagside og side 2, og fik så lovning på at det senest tirsdag næste uge ville være klar til udsending.

I mellemtiden fandt jeg med møje og besvær (telefonen glødede efterhånden) frem til en, der kunne fortælle mig, at det gamle trykkeri var sagt op, til fordel for et billigere og mere fredselskende et. Problemet var opstået fordi en troede en anden havde underrettet os og omvendt. Jeg fik adressen.

Det blev onsdag og det blev torsdag - intet blad. Ringede til NL-tryk, som havde haft alt for travlt til at trykke bladet.

De kunne ikke give mig en ny dato, da de stadig havde travlt.

Nå - skulle bladet nu syltes??? Jeg fik fat i Gerd Jensen, som har en meget myndig stemme.

Så ringede hun til NL-tryk og udgav sig for at være "formand" for K.F.F., forklarede hvor vigtigt det var at bladet kom ud, og at hun ikke havde hørt noget om et andet trykkeri. Så blev bladet trykt. Novembernummeret udkom 1.december.

Det er på mange måder fint med en flad struktur, men det giver sandelig også problemer ind imellem.

Godt nytår.

Liselotte.

Meddelelser

FREDSTRÆF...

Fredskomiteen i Gladsaxe har inviteret alle fredsgrupper fra Sjælland, Lolland, Falster, Møn og Bornholm til lokalgruppe-træf lørdag d.28. januar på Hovedbiblioteket i Gladsaxe, kl. 9-17.

Det skal være et idémarked om lokalgruppearbejde. Dagen vil blive præget af gruppearbejde om lokalt fredsarbejde, og om lokalgruppers mulighed for kontakt udadtil f.eks. til fagbevægelsen og til fredsfolk i andre lande.

Man vil prøve at skaffe relevant underholdning om aftenen.

Tilmeldingsblanket og detaljeret program med tidspunkt kan fås ved henvendelse til nedenstående.

Marianne Moustgaard
Møllemarken 18,st,tv,
2880 Bagsværd.

OPFORDRING...

Ring/skriv til forsvarsministeren og bed om at få tilsendt den årlige redegørelse 1983. Adressen er:

Forsvarsministeriet,
Slotsholmsgade 10,
1216 Kbh.K.
Tlf. (01) 11 62 60.

REGIONSMøDE.

Der afholdes regionsmøde i Ballerup d.3. marts -84. kl. 10-17.

Forslag til dagsorden skal være Ballerupgruppen i hænde senest lørdag d. 2. februar. Ballerupgrp.

HJÆLP. . .

Krigsfaren stiger
portoen stiger,
send et bidrag til
Kvinder for Fred.