Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 2, 1984

Efter raketterne

I denne tid efter anbringelsen af de første raketter i Europa bliver fredsbevægelserne mødt med en tiltro og en tillid, som er helt overvældende. på møder, i aviser og i radioen udtaler den ene efter den anden M/K'er, at fredsbevægelserne stort set er de eneste,der kan vende udviklingen i verden.

Johan Galtung sagde på et møde i nov. på Arhus Universitet, idet han pegede ud over en forsamling på 2-300 mennesker, hvoraf mange fra fredsbevægelserne, "Det afhænger af jer, ikke af forhandlingerne i Geneve, om verden skal slå ind på en anden kurs og leve i fred."

Vibeke Sperling sagde i radioen d. 2. jan., at det hverken bliver centralkomiteer eller hvide huse, der kommer til at redde verden, men derimod en aktiv indsats fra det enkelte menneske.

Forsvarschefen general Knud Jørgensen sagde i radioen d.9. jan. "på langt sigt tror jeg bestemt, at disse folkelige bevægelser vil brede sig til Østeuropa, og det kan til syvende og sidst blive folkelige bevægelser, der får politikerne til at handle fornuftigt." Og på spørgsmålet om bevægelserne kan vende den nuværende udvikling med oprustning og terrorbalance, svarede generalen, at de er de eneste, der kan sætte en udvikling igang i modsat retning:

Flere eks. kunne nævnes. Og det er da rart at få opbakning, selvom vi godt selv ved, at det har betydning, hvad Kvinder for Fred laver. I hvert fald fører vores arbejde til en demokratisering af sikkerheds- og forsvarspolitikken i Danmark.

Kunne vi bare overbevise endnu flere om, at optimismen kommer med handl ingen, at troen på, at det nytter, vokser, så snart man har gjort bare en lille smule for at forhindre krigen, og for at finde ud af, hvad vi vil, når vi ikke vil krig.

Valborg,
Århusgruppen.

Alle gode kræfter

17 kvinder fra Norden, der deltog i fredsmarchen til Washington i sommeren 83 har dannet, hvad de kalder Nordiske Kvinnors Fredsinitiativ. Danske kontaktkvinder er Pernille Jensen, Fredskomiteen, og Dagmar Fagerholt, Nej til Atombåben samt Johanna Tarp. Man opfordrer andre fredsorganisationer til at slutte op og støtte bl.a. arbejdet for en internordisk fredslejr, en international fredslejr, en a-våbenfri zone i Norden, et kvindeparlament og lign.

Kvinner for Fred i Norge tager afstand fra det nye initiativ, hvor Eva Nordland er eneste norske deltager.

I en rundskrivelse til de norske fredsorganisationer fremgår med al tydelighed, at man mener, Fredsintiativet direkte hqr taget ideer fra Kvinner for Fred. Man er slået af, "hvor identiske disse ideer er med dem, som Kvinner for Fred allerede har taget initiativet til", hedder det i brevet.

Man mener, det er helt i orden med nye ideer, men at det er vigtigt, at man ikke fremkommer med ønsker om støtte til allerede igangværende projekter.

Det kan virke både forvirrende og splittende.

I Den Blå Køkkengruppe er vi enige i, at det gælder om at samle os i disse ulvetider snarere end at sprede kvinder ud på flere fredsaktiviteter end allerede igangværende. Vore samlede kræfter giver øget styrke. Derfor er vi også gået i samarbejde med Ligaen omkring høringen d. 24. marts - omtalt andetsteds i Køkkenrullen.

Den Blå.

Redaktionsgruppen har modtaget 2 enslydende indlæg om "Nordiske Kvinders Fredsinitiativ" fra henholdsvis danske og svenske kontaktkvinder, som beder os udbrede kendskabet til den nye organisation. Rundskrivelsen fra "Kvinner for Fred" i Norge advarer mod den og opfordrer de norske fredsorganisationer til at diskutere sagen som tillidsskabende arbejde indenfor fredsbevægelsen.

Den nye organisation har sat sig som opgave at arbejde for tillidsskabende initiativer i de år, Stockholmkonferencen varer, bl. a. vil man lave en fredslejr nær Stockholm fra omkring d. 25.-6. til d. 22.-7.

Emnerne for arbejdet i organisationen skal i øvrigt være:

Norden som atomvåbenfri zone. Centraleuropa som atomvåbenfri zone.

Europa atomvåbenfrit i øst og i vest.

Nej til førstebrug af a-våben.

Hvad bruger vi vore resourcer
til i Kvinder for Fred.

Først i oktober måned var vi nogle fra Kvinder for Fred, som var med i en debat i serien Dagens Danmark.

Vi var blevet kontaktet på forhånd i vores gruppe i Aarhus af en journalist, som vi drøftede projektet igennem med. Derefter besluttede vi at sige ja. Jeg skulle deltage i TV-debatten, og andre af kvinderne skulle stå bi dels som baggrundsgruppe i forberedelsen, og dels ved at være til stede som moralsk støtte under udsendelsen som blev sendt direkte fra Skrydstrup.

Debattens formål var iflg. TV-journalisten at udtrykke forskellige måder at arbejde for FRED på. Dette formål skulle opnås gennem en debat mellem Kvinder for Fred og ansatte på Flyvestation Skrydstrup.

Aftenen kom efter stor forberedelse alene og i gruppen og med mange kræfter brugt på at bekæmpe nervøsiteten over at skulle "optræde" for åben skærm.

Vi var på Skrydstrup en hel dag. Forinden var vi dagen før blevet anbragt på et hotel i Vojens, havde holdt møde med TV-folkene og snakket grundigt med hinanden og fordelt "roller" og indlæg. Alt ialt en grundig og tidskrævende forberedelse.

Udsendelsen som sådan gik vel som man kunne have forudset. Men måske var vi lidt for naive med hensyn til piloternes åbenhed. Vi havde fået besked om, at det var meget "åbne" mennesker vi skulle debattere med. Men jeg synes, at det var helt modsat. Samtidig med, at jeg heller ikke syntes, at piloterne overholdt de aftaler, som vi havde indgået om fordeling af udsendelsestiden og lign.

Da jeg kom hjem, var jeg meget frustreret. Selve opholdet på Flyvestationen gav mig nogle psykiske problemer, som jeg måtte arbejde meget med. Den oplevelse af mistænksomhed over for mine motiver, overvågning i alle ender og kanter, gjorde mig meget ondt, sådan at jeg på at tidspunkt oplevede en form for klaustrofobi. Jeg måtte UD, da vi var nede på Skrydstrup.

Vel hjemme igen måtte jeg bearbejde mine oplevelser, kunne ikke sove og tænkte meget på mine erfaringer, der gik på, at nogle af de unge piloter opfattede deres F 16 Fly som et kærligt legetøj, lissom NUSER, som Baronen i Radiserne.

Derefter blev jeg nærmest overfaldet med læserbreve, opringninger, breve anonyme og navngivne af folk, der skældte mig ud, sagde sjofelheder og beskyldte mig for at være i russernes tjeneste - ikke ret meget klap pa skuldrene eller positive ting.

Nu har jeg det godt, men det tog mig en måned at bearbejde mine oplevelser. Derfor er spørgsmålet for mig nu: Er vi bevidste om, hvad vi bruger vore resourcer til i Kvinder for Fred? Hvad er resultatet af en sådan efter min mening ufrugtbar debat, der blot trækker grænser op? Har vi nået noget for freds sagen?

Fredshøjskole.

Der er nogle, der har taget initiativ til oprettelse af en Fredshøjskole.

Skolens formål skulle være:

1) At fremme et inspirerende skolemiljø, der dels kan udvikle den enkeltes kreativitet, ansvarlighed og samarbejdsevne, dels kan være ramme for en udvikling, der stvrker de kræfter i samfundet, de~ positivt arbejder for fredens bevarelse, social retfærdighed og mellemfolkelig forståelse.

2) At belyse livssamhænge, kulturog samfundsforhold, nutidigt og historisk. Eleverne bib~inges en viden om og en oplevelse af at være en del i en større sammenhæng og således, at den øgede indsigt giver mulighed for stillingtagen til basale livsspørgssmål, og i særdeleshed til de modsætninger, der truer verdensfreden, samfundsstabiliteten, menneskerettighederne og miljøet.

3) At bidrage til en oplevelse af og tiltro til handlemuligheder, er kan fremme såvel egne som andres bestræbelser for at leve et aktivt liv, ud fra idealer om reel social lighed, fred og frihed.

For nærmere oplysninger henvises til:

Flemming Petersen

Højskolelærer fredsunderviser,
aktiv i Højskolelærere for Fred.
aktiv i Ribefolk for Fred og ned rustning.

Adresse:

Kløjsvej 1,
Vester Vedsted
6760 Ribe
(tlf.: 05445439)

"Fredskaravanen 84"

Kulturarbejdere og aktivister fra forskellige fredsgrupper planlægger en fredskaravane, der skal rejse gennem Danmark i 3 uger, 3.-23. sept. og besøge 9 byer. Planlægningsgruppen søger deltagere og medhjælpere til turen og håber, at lokale fredsgrupper og kulturarbejdere i de byer, der bliver besøgt, vil hjælpe med at forberede karavanens ankomst og evt. lave lokale arrangementer på samme tid.

Fredskaravanen vil opsoge folk på deres arbejdspladser, på skoler og institutioner og på gader og stræder med det formål at styrke modstanden mod atomvåben. Karavanen udgår fra Alborg og besøger Holstebro, Silkeborg, Arhus, Esbjerg, Haderslev, Odense, Svendborg og Nykøbing F. Oplysninger hos:

Freddy Dahlgren,
Bondrupsgade 26,
9400 Nr. Sundby.
tlf. (08) 17 96 22 eller 16 53 13

Aalborg gruppen skrev direkte til Nobel-komiteen i Norge om indstilling af Greenham Gommonkvinderne.

Det eneste helt sikre efter Andropov: Det bliver ikke en kvinde!

Tro, håb og kærlighed.
Glem aldrig freden.
Fred er nemlig ikke bare
det modsatte af krig.
Fred er:
Tro, håb og kærlighed.

Line, Århus.

I køkkenrullen januar 84 var der en omtale af den nye fredsavis. Man glemte at skrive, at den er udgivet af Samarbejdskommitteen.

Boykot de multinationale firmaer, der ud hytter de fattige lande. Køb kaffe, the og andre dagligvarer i MS-HUSET

Vesterbro 34,
5000 Odense C
(09) 129048

Hvorfor er der i Norge 27%, men i Danmark 10% kvinderepræsentation i alle offentlige udvalg?

Kan det være på grund af Berit Ås???

Støt hendes kvinneuniversitet ved at køhe hogen: Kvinder i alle lande, en håndbog i frigørelse.

Send også penge til giro nr.: 40 00 782

Kvinneuniversitetet
Posthox 12, Blindern,
Oslo 3,
NORGE.

Sagsanlæg mod Kvinder for Fred Østfyn.

Et firma, der kalder sig Dansk Krups, føler sig gået for nær af Grydeplakaten, hvor det multinationale firma Krupp er nævnt.

Stævningen kræver destruktion af plakaten samt en erstatning på 10.000 kr. Sagen er udsat til 16. marts kl. 10.30 i Nyborg ret.

Stockholmkonferencen

Det var desværre ikke våbnene men forhandlingerne om dem, der blev frosset fast i denne omgang. Men i Stockholm er "Konferencen om tillidsog sikkerhedsskabende foranstaltninger og nedrustning i Europa" gået igang, og her er det ikke kun Ilde store!l, der forhandler. 35 lande deltager, det er Canada, U.S.A. og alle europæiske lande undtagen Albanien, og det vigtigste: de uafhængige fredsbevægelser fra de samme lande planlægger en samlet optræden for at få indflydelse på forhandlingerne. Den svenske stat støtter med 50.000 kr. et informationskontor, som de svenske fredsbev. har oprettet.

Adr. er:

Swedish Peace Organisations
secretariat for the Stockholm Conference,
c/o SPAS,
Brannkyrkagatan 76,
117 23 Stockholm, Sweden. tlf. 08 680200

De svenske fredsbevægelser opfordrer alle deltagende landes fredsbev. til, at man henvender sig til udenrigsministeriet i sit land og foreslår emner, som man synes, den officielle konference bør beskæftige sig med. Svenskerne foreslår følgende:

1. En atomvåbenfri zone på Balkanhalvøen.
2. En atomvåbenfri zone i Norden.
3. "Palme-korridoren" (et 300 km. bredt bælte gennem mellemeuropa, frit for taktiske atomvåben og kemiske våben.)
4. Status som observatører for N.G.O.'s (non governmental organizations)

De uafhængige europæiske fredsbevægelsers møde i weekenden før den officielle konferences åbning blev omtalt i "Dagens Nyheter" under stor overskrift: Fredsrörelsen kritiserade Sovjet.

De emner, fredsbevægelserne tog op, var: fjendebilleder og muligheden for at skabe afspænding nedefra, mens den officielle konference starter med at forhandle "foranstaltninger, der skal mindske risikoen for fejlfortolkning af militære foranstaltninger i fredstid."

Her er adr. på Kv. for Fred i Sverige:

Maria Bergom-Larsson,
Klara Norra Kyrkogata 29,
111 22 Stockholm, Sverige. tlf. 08-202654

E.N.D.

Den tredje E.N.D. konference om atomnedrustning i Europa afholdes i år i Perugia, Italien 17.-21. juli. Deltagerne bliver vesteuropæiske fredsbevægelser samt fredsbev. og aktivister fra enkelte andre lande. Deltagerantallet er begrænset til 1000 ialt, så hurtig tilmelding er nødvendig til:

E.N.D. Convention Secretariat,
22 rue de Toulouse,
1040 Brussels,
Belgium.
tlf. 32 2 230 64 56

I Woensdrecht i Holland er det meningen, at der skal opstilles missiler i 1986, og forberedelserne til opstillingen skal begynde i 1984.

Fredsgrupper i Holland har besluttet, at besætte (belejre) militærbasen ved Woensdrecht og lave en fredsaktionslejr sammen med lokalbefolkningen, som er imod missilerne, for at prøve at hindre forberedelserne og udstationeringen ved ikke-volds aktioner. Samtidig vil de gøre lejren til en alternativ landsby med alternative aktiviteter af enhver slags.

Der er allerede en pionerfredslejr på stedet med telte, toiletter og fællesrum og i juli og aug. måned skal bygningen af landsbyen for alvor begynde. Man kan også købe et stykke jord i Woensdrecht.

Initiativtagerne håber, at folk fra mange lande vil hjælpe og måske slå sig ned i landsbyen i længere tid.

Henv. til:

Hans Krikke,
Postbus 61 029,
1005 HA Amsterdam,
Holland. tlf. 020 16 88 84

Darmstädtersignalet

- om et glædeligt skred inden for det tyske forbundsværn, kan man læse i SAM nr. 1 1984:

..personale inden for det vesttyske forbundsværn har samlet sig om en udtalelse som siger nej til atomraketterne i Vesttyskland: En tale, der blev holdt af en af underskriverne citeres som dækkende for udtalelsens indhold, og heri hedder det... 'som undertegnere af Darmstädtersignalet vil vi bidrage til at fremme såvel en politisk som militær udvikling, der måske engang gør soldater helt overflødige.

For vi mener, at enhver soldat her på jorden er en for meget.

Der afsluttes' .. fordi verden ikke kan klare og ikke har råd til en ny omgang i rustningskapløbet, fordrer vi et betingelsesløst afkald på opstilling af Pershing II og Cruise Missiles. '

Fredsforsker Jan Øberg foreslår en gigantisk økonomisk mobilisering i fredsbevægelserne.

- han antager, der er ca 25.000 fredsaktive i Danmark. Hvis de hver betalte en fredsskat på 1/10 af hvad hver dansker i snit betaler til militært forsvar over sin skattebillet -ca 200 kr. ville det danske fredsarbejde pr. år have et fast økonomisk grundlag på 5 millioner kr. (Jan Øberg: At udvikle sikkerhed og sikre udvikling s. 315)