Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 3, 1984

Dagens Danmark i Skydstrup

- set fra Sønderjylland.

Osse jeg havde efteveer, men flere af den gode slags en af den dårlige. Men masser af 'for-veer', der gik på, om jeg overhovedet turde være med. Og jeg havde ikke kun sommerfugle i maven, men en hel bisværm i ugen op til udsendelsen. Det skulle jo foregå i mit lokalområde, men herfra fik jeg heldigvis kun en enkelt negativ reaktion.

I den lange læserbrevsdebat ovenpå udsendelsen blev der f. eks. sat focus på F 16, AWAC-kontroltårnet, forstærkninger m.v.

Jeg kan og vil ikke generelt konstantere, at militærfolk er "lukkede mennesker". Vi må komme dem i møde, ifald de "slet ikke er indstillet på at komme os i møde". Ikke ved at give køb, hvad vores synspunkter angår, men ved at fremføre dem igen og igen på en ikkevoldelig/qlig måde. Det tror jeg KFF er bedre til end en del fredsbevægelsesmænd, der for tit fører en verbal krig for at sejre i paneler med militærfolk.

Mange bringes snarere til eftertanke, hvis argumenterne fremføres særdeles fredeligt, selv om det kan være svært.

Jeg tror på, at alle mennesker har moral og samvittighed, men alle har ikke klargjort for sig selv, at den personlige, daglige samvittighed osse skal bruges i spørgsmålet om sikkerhedspolitik, retfærdighed, oprustning, omfordeling på statsplan og globalt.

Jeg tror ikke at ret mange piloter opfatter deres "F 16 fly som et kærligt legetøj". For mig vil det være at gøre generel brug af Herskerteknik nr. 2 - latterliggørelse - mod dem. Altså ikke tage piloter/militærfolk alvorligt, når de hævder at forsvare freden.

Osse blandt militærfolk er der bevægelse, jvf. de tyske officerer i sidste Køkkenrulle, men det er langt sværre for dem at "skifte holdnig", så vi må være tålmodige og i mellemtiden ikke lukke nogen ude.-

Til Lis og alle andre som kunne blive bedt om at tale for officerer eller andet militærpersonel.

Vi må ikke opgive dialogen med dem der mener anderledes end os. Vi er mange som mener, I blev behandlet usædvanligt mandschauvinistisk i tv-udsendelsen fra Skrydstrup.

Selvhar jeg netop været på Holstebro Kaserne og tale for reserveofficersforeningen. Jeg fik på alle måder en behandling som kunne være en "modpart" værdig.

Jeg havde ordet alene i tre kvarter, jeg havde to måneder til forberedelsen, jeg blev placeret mageligt og uformelt, alt sammen noget, der har betydning for hvordan det går.

Jeg byggede mit foredrag op så det var inkluderet egne erfaringer hele vejen igennem: Barndom under 2. verdenskrig, forældre i modstandsbevægelsen, de første atomsprængners virkning på os sprængningers virkning på os unge, ungdomsarbejde omkring FN, arbejdet med småbørn, kvindebevægelse og kvinder for freds arbejde. På den måde blev jeg svær at gendrive. Jeg er klar over at andre har andre erfaringer, men jeg vil tro, at alle som gennemgår sin egen udvikling til den overbevisning de har i dag kan gøre det samme. Når diskussionen bevæger sig ind på magtbalance eller begreberne fred, forsvar, militarisme støttede jeg mig til Jan Øbergs definitioner, og bad dem selv definere sine egne begreber. Når jeg blev "slået" med militærstrategisk argumentation, spurgte jeg i stedet for at svare:

"jeg forstår ikke atomvåbnenes defensive virkning forklar mig det." o.l. Det vil sige spørg, når området ikke er ens egen erfaring.

Hold dig stort set på din egen "hjemmebane ". tænk over, hvad de vil spørge om og hav svar parat. Hav kilder med, det virker godt Undgå polarisering, nævn øst og vest omtrent lige meget o.s.v.

Hvis nogen skal ud til militærpersonel, så ring, og jeg vil forsøge at komme med nogle gode råd, hvis jeg kan.

Kærlig hilsen
Merete Grieg
07 44 21 13

Kære Lis, I hjalp mig til at beslutte at jeg ville holde mig på "hjemmebane", og at jeg ville forlange ordet i et godt dtykke tid alene.

Fredsavisen

Ja, Fredsavisen udgives af Samarbejdskomiteen.

Panelet består af: Lars B.Nielsen SAM, Jan Øberg, Wilhelm Christmas-Møller, Gert Petersen SF. Klaus Birkholm VS, Bernard Jeune DKP, Knud Andersen form. arb. fællesorganisation Vestegnen, Jacob Sølvhøj Fagbe~gelsen for Fred, Carl Scharnberg, Jan Grønborg Samarbejdskomiteen+ Kristne for Nedrustning præst, Eva Bendix journalist SAM, Anne Birgitte Agger Unge for Fred, Kåre Sigvertssen Militær- og Nægterforeningen. Erik Stinus forfatter, Else Hammerich, Folkebevægelsen mod EF, Gertrud Hoffmann KFF + SAM Efter min mening har vi brug for en Fredsavis - og vi skal bruge den. Og især ved at gi tilbagemeldinger med konstruktiv kritik, ideer, ønsker osv osv. Det skulle nemlig gerne blive en Forbrugeravis. Jeg har sagt ja til at deltage eet år, så der er en periode til at finde ud af hvor arbejdskrævende det er.

Gertrud, Vojens

"Freds-præster".

I mange aviser skældes præster ud, hvis de er aktive i fredsbevægelsen. Prøv og læg mærke til f.eks. Jyllandsposten, hvor både Sløk og Søren Krarup samt P. Major Sørensen har skældt ud over præster, som de ironisk nok kalder - fredpræster - "Sölle-præster"-eller politiske præster.

Især efter Birthe Andersen i Lundehus-kirken holdt sin Tv-juleprædiken har det været galt. Alle reaktionære kræfter har sat sig ind med Erhardt Jacobsen i spidsen for at holde "politikken" ude fra kirken.

Efter vores TV-debat i Dagens Danmark var jeg også den mest udskældte af kvinderne, hvilket jeg tror skyldes mit job som præst. Derfor vil jeg gerne appellere til jer om at støtte os "freds-præster", så godt I kan. Det kan gøres på mange måder: Hvis en præst bliver skældt ud i aviserne for fredsaktiviteter, så støt vedkommende præst, både gennem breve og læserbreve og indlæg de steder, hvor det er muligt. Som præst står man faktisk meget alene og trænger til, at der er nogen, der bakker en op i den udsatte position, som det er at være præst på en måske lidt utraditionel måde.

Mange præster er i virkeligheden bange for deres menighed, for at blive uvenner med folk eller blive udsat for kritik; det er jo stadigvæk sådan indenfor Folkekirken, at en præst helst skal være "samlende for menigheden", oversat til dansk betyder det, at præsten skal være så farveløs, så hun ikke lægger sig ud med nogen på grund af holdninger, der går mod traditionel opfattelse af, hvad en præst er.

Jeg tror, at der i folkekirken kommer skarpere og skarpere frontdannelser i de kommende år. Derfor bliver det også mere og mere vigtigt, at de i fredsbevægelsen, der er positive overfor kirke og kristendom bakker de præster op, som vil komme i klemme på grund af f.eks. deres engagement i fredsbevægelsen.

Men selv indenfor "egne" rammer i fredsbevægelsen kan det være svært. Nogle har bl.a. foreholdt mig, at Kvinder for Fred" ikke kan stå som medindbyder til fredsgudstjenester. Det kunne være godt at få en debat her i bladet eller på næste landsmøde. Hvad er jeres holdning til det?

Lis Bisgaard

Læserbrev i Politiken 21/12 1983.

Børns nødskrig

Komponisten Per Nørgård,
Nørrebrogade 90, København:

Svensk TV udsendte i søndags et dokumentarprogram om amerikanske børns reaktioner over for atomtruslen. Må jeg indstændigt anmode dansk TV om at udsende dette program - og helst på en god sendetid, hvor så mange som muligt ser det - heriblandt vore politikere!

Det man kunne formode viste sig her at være sandt: alle de medvirkende (27) børn havde dybe sjælelige sår af at leve med bevidstheden om altings sandsynlige og snarlige undergang under usigelige rædsler. Det klima vi tillader vore børn at leve i - under logiske vanvidsforklaringer - er i sig selv af så ringe livskvalitet, at en forandring heraf i dag bør være ethvert menneskes hovedopgave.

Play for Life

18.februar 84 blev der holdt en stor konference i London om børn og legetøj, "Leg for Livet".

Konferencen var arrangeret af:

Play for Life,
23 High Street,
Bedmond, Abbots Langley,
Watford, Herts WD5 OQP
England.

"Play for Life" er en ny organisation, hvis mål er at stimulere udformning og produktion af livsbekræftende legetøj i samarbejde mellem forældre, lærere, legetøjsforretninger og -industrier.

Kunne vi lave noget lignende i Danmark?

Angående "Alle gode kræfter"

Med undren konstaterer vi ved læsning af Køkkenrullen februar 84 - at "Den blå" kommenterer og mistænkeliggør en meddelelse, som Århusgruppen har modtaget fra "Nordiske Kvinders Fredsinitintiv" uden at bringe selve meddelelsen i bladet - en rent utrolig nedvurdering af læserne. Mener man ikke, at læserne selv er i stand til at vurdere, hvad de læser?

Er man så interesseret i at indoktrinere, at man ikke tør bringe selve meddelelsen af frygt for at læserne skulle sympatisere med den?

Forfatteren af artiklen er dårligt underrettet: Pernille Jensen og Dagmar Fagerholt er ikke kontaktpersoner. Hvor er troværdigheden?

Hermed opfordrer vi, undertegnede kontaktpersoner, bladet til at offentliggøre meddelelsen fra "Nordiske Kvinders Fredsinitiativ" i førstkommende nummer i marts.

PS. Hvem er "Den Blå"?

Alle er velkomne i "Nordiske Kvinders Fredsinitiativ" - også "Den Blå".

Kontaktpersonernes adr. er:

Gitte Gottlieb
Såbyesvej 1
2100 Kbhvn. ø.
tlf.01-264830

Johanna Tarp
Holmevej 48
2830 Virum
tlf.02-857500

Redaktionsgruppen bringer her den fulde ordlyd af Johanna Tarps indsendte tekst om Nordiske Kvinders Fredsinitiativ. Vi tillod os efter normal praksis (for meget stof) at sammenfatte det.

I sommeren 1984 vil der blive en internordisk og en international fredslejr.

Som en fortsættelse af de 3 marcher til Paris, Rusland og Amerika blev den 14. januar Nordiske Kvinders Fredsinitiativ stiftet af kvindelige repræsentanter fra 20 nordiske fredsorganisationer.

Formålet er at forene nordiske fredsorganisationers kvinder til et øget nordisk samarbejde.

Nordiske kvinder har omkring 80-tallet taget en hel række af initiativer til internationalt fredsarbejde. Hver gang har initiativerne fået stødte af omkring 50 nordiske fredsorganisationer. Disse initiativer har knyttet mange mennesker sammen over grænserne og har betydet meget for at øge forståelsen mellem mennesker i øst og vest. De har medvirket til samtale om krig og fred, oprustning og nedrustning mellem mennesker på græsrodsniveau i mange lande. Ikke mindst har de mobiliseret nye grupper til aktivt fredsarbejde, unge og gamle, voksne og børn, mænd og kvinder i stadig bredere kredse.

Nordiske kvinders Fredsinitiativ, som er stiftet af fredsarbejdere fra Danmark, Finland, Færøerne, Island, Norge og Sverige har til opgave at arbejde for tillidsskabende initiativer i de år som Stockholmskonferencen, der startede 17.1.84 foregår.

Dette nye forum skal arbejde på at udvikle en kæde af handlinger, som bygger på de erfaringer, man har fået ved tidligere samarbejde. Kæden af fredsaktiviteter starter med en tilslutning til manifestationerne omkring den l7.1.

Emnerne for det kontinuerlige arbejde bliver: Norden som kernevåbenfri zone, Kernevåbenfrit område i Central Europa, Kernevåbenfrit Europa i øst som i vest, Nej til førstebrug af Kernevåben, Frysekravet og fuldt stop for testning, produktion og udplacering af alle typer af kernevåben.

Et første initiativer at gøre den første fredag i hver måned til genstand for lokale fredsaktiviteter i Norden parallelt med lignende aktiviteter på det internationale plan.

I sommeren 1984 vil der blive en internordisk og international fredslejr.

Lejren vil starte omkring d. 25/6 og vare til omkr. d. 22/7 og kommer til at ligge så nær ved Stockholm at aktiviteterne kan have tilknything til Stockholmskonferencens anden session før afslutningen den 17.7.

Fredslejren skal bygge på enkle samlivsformer med samtale om centrale spørgsmål og alle de forhold som truer menneskets eksistens og værdighed, menneskeværd tryghed, frihed og fred.

Lejren skal være åben for alle som ønsker at deltage i kortere eller længere tid - dage eller uger.

Efter en lang række af kvindeinitiativer for fred og menneskeværd kan vi tænke os et kvindeparlament.

Et møde mellem fredskvinder fra hele verden, som så arbejder for freds- og nedrustningsproblemer i større sammenhæng Yderligere information kan fås ved henvendelse til:

Nordiska Kvinnors Fredsinitiativ.
c/o Bibbi Steinertz,
Kaptensgatan 15,
114 57 Stockholm,Sverige.
Tel: 08/62 18 25 eft.kl.18

Kontaktnet-Ikkevold!

Siden foråret 1983 har vi arbejdet på at starte et kontaktnet i Danmark. Inspirationen er kommet mange steder fra - bl.a. er der et tilsvarende net i Sverige - her har nogle af os været til en blokade i deceber 83.

Der ud over har Jordcirkus folk(Sverige) hjulpet os med ideer og ikkevoldstræning. Ideologien bygger videre på tanker fra Gandhi og King.

I Danmark er vi så ca. 50-60 mennesker fordelt i ikkevoldsgrupper på ca 8. Ideen er at disse grupper arbejder sammen under hele aktionen og kommunikationen foregår med en repræsentant fra hver. Så uanset hvad vi laver under en blokade/aktion - har alle været med i beslutningsprocessen.

I week-enden d.25-26 februar havde vi så et landsdækkende møde, hvor de sidste detaljer til vores aktionsrække blev gennemgået.

Mandag d. 2 april laver vi en fysisk blokade foran forsvarsministeriet - hertil træning i blokaden og ikkevold dagen før.

Ca. først i juni laver vi blokade af flyvestation Karup-med tilhørende træning dagen før.

Og en uge i sommerferien vil vi lave en cykeltur på en uge med tilhørende aktioner. Denne planlægges senere.

De krav som vi stiller under hele blokaden er følgende:

• ingen nye forstærkningsaftaler - ophævelse af de gamle.
• ingen deltagelse i Nato's offensive atomstrategi.
• større åbenhed i forsvarsanliggender.
• ingen atomvåben i Danmark under nogen omstændigheder.

Hvis i er interesseret i nettet eller høre noget mere om ikkevold så ring 06 926245 - der bliver også lavet et alm. ikkevods-kursus til sommer sidst i juli.

Fredelig hilsen

Liza fra ikkevoldsnettet.

- fredslejr!

(forkortet)

Kvindehøjskolen var i februar rammen om et seminar til forberedelse af en kvindefredslejr til sommer.

Inspireret af andre kvindefredslejre fandt vi sammen om ideen om at lave en dansk ♀-fredslejr. Der er mange steder i Danmark, hvor oprustningen er i fuld gang. Hørende under Nato's effensive atomstrategi er der bl.a. i DK opført: US-ammunitionsdepoter, 4 fly-baser til modtagelse af ca. 100 US kampfly, i tilfælde af en "krisesition". Desuden er et krigshovedkvarter for Nato's enhedskommando, indeholdende kontrol- og kommunikationssystemer, under opbygning.

Kort fortalt hvad 30 kvinder faktisk er begyndt at planlægge: En kvindefredslejr som starter i slutningen af juni, beliggende ved Nato's enhedskommandocentral i Ravnstrup (10 km vest for Viborg).

Vi har brug for mange kvinder - så ring og hør nærmere (Liza 06-926245 Else 06-191824) der starter forhåbentlig en masse grupper op rundt i landet.

Vi holder og så et nyt kvinde landsmøde i Århus d.7-8 april.

-hilsen Liza.

Den offentlige mening
og fredsbevægelsen

Meta N. Ditzel. Viborg 1983
Forlag Meta

90 små sider og sådan nogle mægtige begreber - det kan da ikke lade sig gøre, tænkte jeg, da jeg så bogen blandt de mange, der trænger sig på hver gang vi er til møde.

Nu kender jeg Meta, som I sikkert gør det, mange af jer, for hun er med og har været med altid. Hun er en "evergreen" i fredssagen.

Og jeg blev ikke skuffet. På de få sider tumler hun det mægtige stof, ganske stille og roligt, sådan som Meta er.

Læst med mine øjne bliver det et historisk drama, der prikkes ud med nogle datoer og få navne på personer og mange på bevægelser fra 1815 til 1985; Det er uhyggeligt at læse om et verdensfredsbureau i 1891 med en dansk Fr. Bajer som præsident, fredskonferencen i Haag med den russiske Zar som initiativtager og voldgiftretten som resultat, neutrale landes, heriblandt Danmarks, bestræbelser for Folkeforbundet - - - og så 1. verdenskrig 1914-18

Nye grupper i nye generationer: kvinder, militærnægtere, internationale hjælpevenner, Nobels Fredspriser - - og så 2. verdenskrig 1940 - 45.

Og så - ja, nu er vi ved vores generation: FN-Forbundet, Mellemfolkeligt Samvirke, Vietnamdemonstrationer, atommarcher - - og så ? ? ?

Hvorfor, horfor? Nytter det ikke noget, hvad vi gør?

Metas svar er - med citater fra den østriske statsminister til konferenceledere: Den stærkeste af alle magter er den offentlige mening.

Det skulle give os mod til at blive ved og ved, være flere og flere, det er jo også sådan det går.

Alle fredsbevægelser og skoler og studerende har brug for denne bog, der viser os vore rødder i tidens strøm.

At der er så mange ubelyste spørgsmål tilbage skal ikke lægges dette arbejde til last. En begyndelse er gjort, enhver kan fortsætte, alt efter kræfter og muligheder.

Den offentlige mening er, set fra en anden synsvinkel et forfærdeligt tyngende begreb. Kræver den offentlige mening ikke en syndebukke-rolle i et civiliceet folk som tyskerne i 1930.erne?

Siger den offentlige mening i Soviet ikke, at de er nød til at true Verden med atomudslettelse, og omvendt.

Fortæller den offentlige mening ikke almindelge amerikanere, at russene er overalt, er fjender, der skal udryddes som rotter?

Er det ikke rigtigt som Henrik Ibsen sagde: Den offentlige mening har aldrig ret, men altid magt?

Det passer jo snarere med historiens gang. Er fredsbevægelsens mening ikke først og sidst at være en modmagt - gå imod strømmen? Er det ikke vort eneste håb, at vi kan blive stærke nok til at vende den offentlige mening, selv om vi er de få, små, enere, der støtter os lidt til hinanden?

Det tror jeg, at Meta er enig med mig i - hun er selv eksemplel på sådan en ener.

Louise Højlund

Militær-/Ikkevoldsforsvar

.. 'mens militærets opgave er at lappe på modsætningernes udtryk - konflikt og krig er ikkevoldssamfundets opgave at forebygge konflikter og krige.

Ikke ved at true, men ved at løse de grundlæggende konflikter som f. eks. de stigende modsætninger mellem rig og fattig i vore samfund og i verdenssamfundet.

Skulle det alligevel gå galt, vil det militære forsvar risikere at sætte alt det overstyr, som skulle forsvares, mens ikkevoldsforsvaret dog levner håb om at overleve og senere igen blive af med en evt. besættelsesmagt.' (Ellen Elster i Thoft/Jacobsens bog Fred)

"Base Invaders"

Et nyt videospil for fredsaktivister og andet godt folk.

Hvor meget af basens hegn kan du nå at klippe ned før du bliver arresteret af politiet???

Spillet (et kassettebånd) er lavet i England og sælges til fordel for Greenham Gommon Kvindefredslejr. Det kan købes i Danmark ved at indbetale 50 kr til:

Nej til Atomvåben,
Nørregade 6,
8000 Århus C.
Giro 5657040.

Mærk Spectrum eller BBG.

Ps. Skulle der være nogen af bladets læsere, som kunne tænke sig at indgå i et lignende projekt i Danmark, må de meget gerne kontakte os på adressen ovenfor.

Kvinderne ved Greenham Common har stadig brug for Jeres støtte.

Kvindelejrens adresse:

Women's peace Camp,
Main Gates, USAF Greenham Common,
Nr. Newbury, Berkshire, England.
tlf.: Angela Phillips, 00944-635 34 284

økonomiske bidrag til:

a/c no. 0824564
Women's Peaae Camp
Lloyds Bank,
5, Bridge Street,
Newbury, Berkshire, England.

Et minuts stilhed for Freden

Unesco har rettet en henstilling til sine medlemslande om at være med i en international fredsmanifestation.

En appel til alle børn, kvinder og mænd, uafhængigt af erhverv om at standse deres gøremål på slaget 12 den 22. marts 84 i et minut.

Og en helt anden melding.

Selv om jeg befinder mig på bunden af socialdemokratiet uden formandsposter el.l. og dertil har i sinde at blive der har jeg ovenfra fået en plads i Udenrigspolitisk udvalg. Hvad det nærmere går ud på har jeg ingen ide om, men i hvert fald sidder der en del SD MFere + andre, der befinder sig godt oppe i hierakiet. Jeg skriver det fordi der kunne være ting, jeg kunne bringe frem der, fx KFFinitiativer / fredsbevægelsesinitiativer på Stockholmkonferencen, hvad der sker i Greenham og Comiso osv. Så har I nogle meldinger så hjælp mig ved at sende dem. Men i hvert fald ku deltagelse sådan et sted nærmest ikke la sig gøre uden en KFFgruppe der hjælper/tænker/ støtter/gir ideer.

Både fredelige og kærlige hilsner fra Gertrud

Fryse Fredage

På sin tredie årskonference i dec. 83 vedtog den amerikanske freeze-bevægelse, at fra og med marts 84 vil de afsætte den første fredag i hver måned til aktioner, demonstrationer og informationskampagner om bevægelsens hovedmål sætning: - fastfrysning af testning, udplassering og produktion af atomvåben i USA og Sovjet. (Fresstikka nr.7)

FORSVARSFORLIG

Vi skal blande os!!! Og til det brug tilsendes gratis Debathæfte om et dansk forsvar. Frihed, Fred og Tryghed ved henvendelse til Centralforeningen for Stampersonel Informationskontoret, Trommesalen 3 1614 Kbh V, 01 314040.

Plakat-sag

Kvinder for Fred på Østfyn opfordrer Køkkenrullens læsere til at købe "Ta' den gryde af kog" - plakaten, som gruppen har lavet, og som nu bliver solgt for kr. 25 - og gerne mere, da gr. mangler penge til en retssag om plakaten.

Plakaten opfordrer til boykot af husholdningsredskaber fra våbenfabrikker, og på plakaten er de multinationale firmaer AEG, Siemens, Philips og KRUPP nævnt.

Et andet firma, Dansk Krups har anlagt sag mod Kvinder for Fred på Østfyn, idet firmaet hævder, at plakaten har skadet firmaets salg af husholdningsredskaber i DK.

Gruppen har brug for penge til bl.a. advokatsalær, og håber, at I vil støtte os. Plakaten kan rekvireres hos Birgitte Novrup, Faaredammen 14, 5300 Kerteminde. Tlf. 09-323183. Vort gironummer er - 8377200, Kvinder for Fred Østfyn.

BESTIL OG LÆS OM ET
NYT NYTTIGT FORSVAR - NNF

Landsforeningen Danmark mod Krig har oprettet projekt NNF, og på ca 50 sider kan vi for 25 kr læse om et forsvar, der virkelig værner om danskerne og Danmark. At det er gjort i en humoristisk tone er endnu et plus!!:
Flere oplysninger ved:
Hotel Lakolk
Kursuseentret Nyt Nyttigt Forsvar
Steen Byrner og Kurt Pedersen
6791 Kongsmark, Tlf 04.755553.

NYT TRYKKERI:

Køkkenrullen bliver nu trykt på et nyt trykkeri, Bakager-Tryk i Sporup, som efter Århusgruppens erfaringer arbejder dygtigt og fredsommeligt, og som vi gerne skulle beholde i lang tid. Hvis det skal lade sig gøre, skal vi nok tænke på, at trykkeriet har en professionel interesse i at lave et pænt blad til os. Trykkeriets navn står på bagsiden af bladet, og det har, ligesom redaktionsgruppen, ansvar for det færdige produkt.

Til et af de sidste numre måtte trykkeriet skrive 6-7 sider om, fordi originalerne var skrevet med for dårligt farvebånd, og det koster selvfølgelig ekstra. Derfor: Husk kun at skrive på en maskine med helt nyt farvebånd. Hvis man ikke skriver på el-maskine med slet og ret tast, skal man kun rette ved at skrive en ny linie, klippe den fejlskrevne ud og lime den nye linie på arket.

NB: Alle indlæg må kun være 8 cm brede.

På grund af overvældende stofmængde har vi måttet sammentrænge meget.

En del tekster har vi måttet udskyde til april redaktionen.

Århus gruppen