Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 4, 1984

Kvinder for Fred: Køkkenrullen nr. 4, 1984, forside

Side 3

Regionsmøde Sjælland

den 3.3.1984

Deltagere: Gladsaxe, Espergærde, Virum, Jægerspris, Amager, Æblevangen (Måløv) og Ballerup.

Mødet varede fra kl. 10 til ca. kl. 17.

Vi startede med en præsentationsrunde, hvorunder vi hørte nyt om tidligere og kommende aktiviteter i de forskellige grupper.

Derefter spørgsmål fra dagsordener og andre aktuelle problemer.

Johanna Tarp fra Virum er nyhedsformidler fra fredskonferencen i Stockholm.

Klistermærker og plakater og postkort må fremover gerne være med blå bund i stedet for den nuværende sorte.

Den blå folder må også gerne trykkes på engelsk.

Det foreslås at navne/telefonlisten bliver regionsdelt og at en repræsentant fra hver region deltager i de andre regioners møder.

Hvis grupper opløses skal man huske at melde fra til telefonlisten.

Næste års regionsmøde kan godt blive i samme lokaler (Æblevangen, Måløv)

Gladsaxe har ansøgt Fonden om 1000,- til deres film om fredsarbejdet men havde ikke hørt fra den. De prøver at få kopieret filmen til udlejning.

Der blev indsamlet 240,- til støtte til filmen.

Ved arrangementer skal vi stadig huske at skrive hvilken lokalgruppe af K.f.F. der deltager.

Medlemmerne af den Blå bedes undertegne sig med navn ved indlæg i bladet.

Vi diskuterede også retssagen mod to kvinder fra demonstrationen ved den engelske ambassade og blev enige om at måtte lære at leve med uheldig og forvansket omtale i pressen.

Regionsmødet sluttede med to film "Kommer der krig mor" fra Gladsaxe og "Carry Greenham home" fra England.

Vi samlede også gode ideer og argumenter hos hinanden:

Tag kontakt med pensionistforeningerne.

Få valgt en fredsrepræsentant ind i menighedsrådene.

Sørg for at der årligt indføres i kommuneplanen: Kommunen skal fortsat være atomfri zone.

Dan en lytter- og seerforening for fred.

Husk, en atomfri zone skal være traktatfæstet.

Vi har afgivet vor suverænintet til NATO i tilfælde af truende krig, dvs. NATO har alene kommandoen over alle styrker og alt materiel på danske Jord. Det er også NATO der afgører hvornår en opstået situation er truende nok til at de overtager kammandoen.

Både i USA, England og DDR arresteres kvinder og anklages for samfundsskadelig virksomhed og/eller spionage p.gr.a. deres internationale kontakter indenfor fredsbevægelsen.

I England venter 3500 kvinder på at komme for retten og ca. 25% af dem forventes at få fængselsdomme.

Kvinderne i Greenham Common ønsker ikke mere pengehjælp. Vi skal bruge pengene på aktiviteter her i stedet.

Side 4-5

Tre resolutioner - uddrag

Kristne for Nedrustning samlet til landsmøde 25.2.84. udtaler:

Som følge af den igangværende oprustning er verden ført ind i en yderst farlig udvikling. Hvis der ikke gribes ind, er det sandsynligt, at allerede denne genenration vil blive offer for en global katastrofe. ... Over hele verden, også i den rige del, lever millioner af mennesker i en sådan usselhed, at livet for dem orleves som en vedvarende pine. Så ydmygende forhold bør kalde enhver til handling.

Teorien om terrorbalancen som begrundelse for oprustning er udtryk for foragt for liv. Hvert nyt atomvåben, uanset på hvilken side det opstilles, bringer os nærmere katastrofen. Vi må sikre menneskehedens fremtid ved at nedruste og bruge de frigjorte ressourcer til at komme vore nødstedte brødre og søstre til hjælp. Kun samarbejde kan muliggøre dette...


En socialdemokratisk
fredsresolution

... De nye mellemdistanceraketter i øst og vest kan nå deres mål på 5-10 minutter, og skulle et missil blive affyret ved en menneskelig eller teknisk fejl, vil det være umuligt at hindre udbruddet af en atomkrig. Følgerne af en sådan krig vil være vor kulturs undergang.

Vi opfordrer derfor vor folketingsgruppe til at arbejde for at de opstillede vestlige raketter fjernes igen som indledning til en gensidig atomnedrustning, og at der ved forhandlinger lægges pres på Sovjetunionen til at nedbringe antallet af mellemdistanceraketter såvel i Sovjetunionen som i de østeuronæiske lande.


Forslag til resolution ved
fredsmarch den 4.maj.

(antallet) danske borgere, forsamlet til fredsmarch på Dybbøl, er dybt bekymrede for, at en atomkrig kan bryde ud, selvom ingen ønsker den.

Vi frygter for, at den voldsomme oprustning, som foregår i disse år, vil øge faren for krig. Vi er overbeviste om, at afskaffelse af atomvåben og nedbringelse af de øvrige militære midler vil mindske faren for menneskeheden. Og vi er overbevist om, at man ved helt eller delvis at anvende de ved nedrustningen sparede midler til u-landsbistand og til sociale forbedringer i hjemlandet kan afskaffe sult og elendighed i verden.

Vi anmoder Dem derfor indtrængende om at sørge for, at der ved forhandlinger mellem alle stormagter gennemføres en hurtig formindskelse eller afskaffelse af alle atomvåbenlagre og formindskelse af de militære styrker.

Resolutioner er vistnok et redskab, som vi benytter for sjældent ved vore marcher, i vore fag- eller partiforeninger.

Hvis vi har forberedt resolutionen på forhånd, kan der være godt håb om at få den enstemmigt vedtaget.

Dybbølresolutionen kan fås på engelsk, russisk og fransk og sendes til atommagternes ledere,

Send kr.10.- i frimærker til

Sønderborg Fredsmarchkomite,
Friheds Alle 12,
6400 Sønderborg.


Kontakt over grænserne

Peder Ibsen opfordrer til så mange folkelige kontakter som muligt over landegrænserne, ud fra den grundindstilling, at mistillid er hovedårsag til den nuværende elendighed.

Vi bør bruge vore specialinteresser som skak, frimærker, dans til at korrespondere med ligesindede på den anden side af jerntæppet. Menneskene har altid haft frygt for det fremmede, og den frygt må vi opløse ved at rejse meget i østlandene og blive venner med dem. Man dræber ikke sine venner.

P I er talsmand for Aldrig Mer Krig og rejsekontaktnettet Servas. Adressen er Spøttrupvej 56 7400 Herning. Tlf: 07 26 83 62 for dem, der har flere gode ideer, erfaringer eller tid at stille til rådighed for sådanne tillidsskabende foranstaltninger.


Fredsdag i Trinitatis kirke, Kbh.

4. maj 1984 kl 15-20.30

Kl. 15-19.30: Fredsmosaik (blandede arrangementer) v/ forskellige fredsgrupper.

Kl. 19.30: Gudstjeneste. Pastor Hans Anker Jørgensen, Tingbjerg.

Kl. 20.30: Fakkeltog til Søerne.

Indbyder: Tværkirkelig Fredsgruppe.


Nyt om Stockholmslejren:

fra d. 25/6-22/7.

1-2.uge. Arrangementer i forbindelse med andet møde af udenrigsministrenes "Konference for Sikkerhed og tillidsskabende Foranstaltninger."

Offentlige demonstrationer, marcher gennem byen, gadeteater, flyveblade o.s.v.

De to første uger er åbne for kvinder, mænd og børn (familier). Børnepasning.

2-3.uge. Brobyggende initiativer i kvinders fredsarbejde.Kvinder fra U. S. A. og Canada og de socialistiske lande er inviterede.

Sproget bliver engelsk.

3-4. uge. Bruges til samtaler mellem Nordiske Kvinder om fremtidige Initiativer. Andre Kvinder er også velkomne. Endvidere er der inviteret en række Kvinder fra Øst- og Vestlande til at holde foredrag om Fredsproblemer.

Lejren ligger i Skarpnäck en sydlig forstad til Stockholm med ideelle Bus-og Undererundsforbindelser til Centrum på 20 min. Omgivelserne er meget smukke med kort afstand til en lang strand. Bygningerne er til rådighed for Lejren. Bruges ellers til Rehabiliteringsformål.

Der er faciliteter både til store møder og små grupper.

1). Enten kan man komme med telt og sovepose og betaler 30 svenske kroner for fuld pension pr. dag. Enkelte måltider á 15 . sv. kr.

2). Eller man bor på 2 sengsstuer a 20 sv. kr. pr. nat. Sovepose medbringes også her. Kiosk forefindes.

3). Indmeldelsesgebyr på 50 sv. kr. som ikke refunderes.

Om ganske kort tid er Girokort færdige, hvor der udfyldes for: tidspunkt, varighed, telt, eller værelse, og antal personer, måltider.

Henvendelse foreløbig til:

Johanna Tarp,
Holmevej 48,
2830 Virum.
Telef.02-857500, eller pr. brev
Træffes bedst morgen og aften.

Hilsen J. Tarp, Kvinder for Fred,
Virumgruppen

Side 6

Nordisk fredsinitiativ

Der er kommet to breve, begge harmfulde over den modtagelse deres initiativ har fået i Køkkenrullen 2/84. Da brevene er lange, må vi nøjes med at bringe nogle citater.

Pernille Jensen skriver:

"Det skrives, at ideen til NKF er taget fra kvinder for fred. Hvornår er vi begyndt at bruge copyright i fredsarbejdet? Er det ikke godt at så mange som muligt tager gode ideer op?

Hele tre steder omtales initiativet som en "ny organisation." Det er der slet ikke tale om, men netop et initiativ, der gerne skulle få så mange som muligt til at engagere sig."

PN imødegår kritikken af, at de skulle have stjålet ideen fra et forslag fra de sovjetiske kvinders komite og skriver til sidst: "Der er givetvis problemer i det norske kvinder for fred og masser af personlige modsætninger. Men det må vel være af interesse at kvinder for fred i både Sverige og Finland bakker op om initiativet, eller må det ikke komme frem i Køkkenrullen?"

Bibbi Steinertz, Sverige:

"Hvis der er opsået et informationsbrist, vil vi gerne komme med en yderligere forklaring. Mange af de kvinder fra samtlige nordiske lande, som mødtes i København i november 83, havde deltaget i fredsmarcher til Paris, Minsk og Washington. De ønskede at befæste det tidligere samarbejde og styrke båndene mellem de nordiske fredsorganisationer, der stod bag marcherne."

Ved det nye møde i Stockholm med 40 deltagere, hvoraf 4 var norske, "blev det enstemmigt besluttet at danne Nordiske Kvinders Fredsinitiativ. NKF må ikke betragtes som en ny organisation, men som et samordnende forum. Det blev også besluttet, at NKFs først store opgave skulle være at organisere en fredslejr i Stockholm sommeren 1984 i bindelse med Stockholmskonferencens afsluttende anden session."


Århusredaktionen skriver, at den ikke lagde nogen dybere betydning i at kalde Initiativet for en organisation.

Den mente heller ikke noget ondt med henvisningen til, at også de sovjetiske kvinder havde samme målsætning (atomfri zoner, nej til førstebrug,: frysekrav etc.)


Hermed anser Virumredaktionen diskussionen for afsluttet.!

Samtidigt vil vi takke NKF for det store arbejde det har påtaget sig i forbindelse med afholdelsen af den nordiske fredslejr sommeren 1984.

Side 7

Andre initiativer

18.-20.maj

Fredslejr ved Tirstrup.

Kontakt

Ester Petersen,
Gl. Hadsundvej 33, 1 tv.
8900 Randers.
Tlf. 06 43 9686

24.maj Støttegruppen for kvinderne i Greenham Common indkalder til solidaritetsmøde k1.16.15 på Rådhuspladsen, Kbh. og til støttefest kl.20.00 i Sølystgades Beboerhus.

23.maj Aflevering af Landskampagnen "Stop Atomraketterne"s appel til regering og folketing om at tage nye fredsinitiativer.

3.6-1.9 Diverse ugeskurser å kr. 750.- på Kvindehøjskolen nord for Tønder, bl.a feministisk selvforsvar.
Tlf. 04 76 34 93

Beg.af juni Sovjetisk fredsseminar i Leningrad, hvor 3-4 danske kvinder indbydes i 5 dage. Hvem rejser? Kontakt Fredrikke

21.6, 21.9, 21.12, 21.3 hvert år. Global Tavshed for Fred gerne individuel. Dansk tid: fra kl.16.00 ...

Sommeren 84 Kvindefredslejr ved Ravnstrup 10 km vest for Viborg, hvor NATOs nordlige kommandocentral opbygges.

Støt lejren økonomisk ved at skrive til Grevinde Dannerstiftelsen, Nansensgade 1, 1366 Kbh.K og få mnd.giroblanket.

August Cykeltur fra Skrydstrup til Ålborg. Kontakt Ikkevoldsnettet,
Mette Knudsen,
E.Warmingsvej 37,2 mf
8000 Århus C.
Tlf. 06 19 46 57

8.-14.juli: Sommerstævne "fred og arbejde" i Wärmland, Sverige. AOF 01 29 60 66

Avisen Forbøn for fred er udsendt af en række kirkelige børneog ungdomsorg. som led i et større projekt for fred og retfærdighed. Den koster kr.2.- og kan bestilles hos Det økumeniske Fællesråd, Nørreg. 11 1165 Kbh.K .

Derfra fås også Idemappen: Så vælg da livet med et væld af forslag til fredsarbejde for alle aldre + et forslag til fredsgudstjeneste med særligt henblik på Bededag, der er foreslået som kirkelig fredsdag.

Bulletinen Nordiskt Fredsforum udkommer 8 gange årligt. Abonnementet koster 100 finske mark. Konto 00 64 34 70
Finlands Fredsförbund rf,
Telegrafistgatan 6,
00520 Helsingfors 52

Bare se at få begyndt - vi er her ikke kun til pynt! Benny Andersen

Side 8-9

Læserbreve

Lis efterlyser en debat under denne overskrift.

Hvad mon begrundelsen er for at Kvinder for Fred ikke kan stå som medindbyder til fredsgudstjeneste?

I referaterne fra landsmøderne i 82 og 83 er der ikke noget, der taler imod at enkeltpersoner kan gå sammen og lave hvad som helst, man kan blive enige om, bare det ikke strider imod det, vi står for.

Dorothee Sölles bøger er utroligt væsentlige, hendes argumenter bliver ikke mindre gode og brugbare, selvom hun er teolog.

Selv erklærede hedninger kan have udbvtte af dem.

På møder med en menighed, som jeg selv har været inviteret til at snakke fred for, er det da vigtigt også at bruge Slutdokumentet fra Verdensfredskonferencen i Uppsala (fås ved henvendelse til Det økumeniske Fællesråd, Nørregade 11,1165 Kbh. K). Det gav et gip i præsten, da jeg citerede stk. 11 "-at opmuntre kristne til at analysere mulighederne for ikkevoldelig anvendelse af 'civil ulydighedsnægtelse' som et effektivt middel til at protester, imod atomvåben."

Det er da kart, at fredsarbbejdet må ta' udgangspunkt fra så mange vinkler og hjørner som muligt. Det er utroligt snævert at mene andet.

Birgit Horn
Aalborg

I Køkkenrullen fra februar står, at Jan Øberg foreslår en gigantisk økonomisk mobilisering (oprustning? offensiv strategi? hvilket ord er bedst?)

Hvis vi i syv måneder lægger 25 kr. tilside, så kan vi i anledning af FN-ugen sidst i oktober give yderligere 25 kr, hvorved Fonden Kvinder for Fred vil svulme betydeligt op. Så kan vi samtidig bruge FN-ugen til at lave et større medieflip ud af, at Kvinder for Fred har betalt en fredrskat på 10 pct. af de militære skattekroner, vi aIle betaler.

Hvor mange køkkengrunper følger det op???

Birgit Horn
Gandrup

I Køkkenrullens januarnummer var et indlæg fra Else Hammerich (s.12) om Europaparlamentets opbakning af opstillingen af euro-missilerne.

Den 14.juni 1924 er der valg til Europaparlamentet.

Ifølge de seneste opinionsundersøgelser er 63 % af de danske kvinder imod medlemskabet af EF.

Erfaring viser at kun ganske få (ca.20 %) kvinder brugte deres stemmeret ved sidste EF-valg.

Jeg vil opfordre jer til at holde orienteringsmøder over hele landet op til valget den 14.juni. Jeg vil meget gerne vise min diasserie på ca.50 billeder og knytte nogen kommentarer til.

Ingrid Stade, Tlff. 09-59 15
(forkortet af red.)

Side 9

Kirken og fredsbevægelsen

Det var meget positivt at læse Lis Bisgaards appel om opbakning af præster, som deltager i fredsarbejde, og hendes opfordring til en debat angående Kirken og fredsbevægelsen i marts nummeret af Køkkenrullen. Nu har der snart i lang tid været en vældig debat både i aviser, radio og TV., med Bytinget og Kirkeligt Forum, gående på, om Kirken kan gå ind for fredsbevægelsen, men intet om hvorvidt fredsbevægelsen kan gå ind for Kirken.

Det må være en selvfølge at støtte alle ansvarlige og samfundsbevidste mennesker, som går ind i fredsarbejde og fredsbevægeIser, hvad enten det er præster, kordegne, menighedsrådemedlemmer eller hvilket som helst job man har, eller ikke har.

Lis Bisgaard føler sig som præst udsat for kritik og mistænkeliggørelse. Men når pastor Hans Anker Jørgensen som en sidste bemærkning i TV.s Bytinget d. 8 februar udtaler, "at det er nødvendig at Kirken går ind i fredsbevægelsen for at gøre denne troværdig; da der er dele af fredsbevæbelsen der ikke er troværdig," føler jeg det som en kraftig mistænkeliggørelse af fredsbevægelsen.

Kirken som utallige gange i historien har blandet sig i politik, og derved retfærdiggjort de grusomste handlinger i kristendommens navn - korstage, dåb eller død, heksebrænding;, Og altid stået på magthavernes side.

Kirken holder også stor festgudstjeneste for militæret, med forsvarsminister og generaler i fuld udrustning. ( Roskilde Domkirke 83 ).

Hvordan kan Kirken tilgodese både militærets og fredsbevægelsens interesse? Militæret går ind for oprustning og fredsbevægelsen for nedrustning.

Her må Kirken vælge side for være troværdig.

Jenny Wahid
medlem af støttekredsen


24. maj i Århus

Kvinder for Fred i Århus planlægger i øjeblikket et arrange ment for at markere 24. maj:

Kvindernes Internationale Nedrustningsdag, der blev indstiftet af kvinder fra Greenham Common sidste år.

Vi har tænkt os at starte d. 23. om aftenen kl 22. på Rådhuspladsen og derefter gå i fakkeloptog til SOK d.v.s. Søværnets operative kommando, der holder til i en bunker i Havreballe skov lige syd for byen. Her vil vi oprette en fredslejr til næste dag, hvor vi vil fortsætte med forskellige aktiviteter.

Vi opfordrer andre grupper i landet til på forskellig vis, at markere 24. maj. Vi vil sende yderligere indbydelse til vore nærmeste grupper i Øst-Jylland.

Med fredelig hilsen
Kvinder for Fred. Århus.

Side 10

Fredsarbejde efter Amnesty-model

Hvorfor lykkedes det ikke for fredsbevægelserne at stoppe missilerne? spørger Maria Bergom-Larsson i febr.nr. af den svenske "køkkenrulle", Kvinnor för Fred.

Hun svarer selv: 1) Det lykkedes ikke at få tilstrækkelig mange ind i et dagligt fredsarbejde, og 2) at få skabt kanaler mellem græsrøddernes og politikernes opfattels af sikkerhed. Folkets vilje har ikke f&et gennemslagskraft på besluttende niveau, - man kan tale om demokratiets krise.

Hun refererer et forslag fra International Peace Bureau til at mobilisere enkelte mennesker eller lokale grupper til gennem personlige kontakter at udøve tryk på mennesker med politiske nøglefunktioner.

Forslaget går ud på at danne "overlevelsesgrupper" (efter Amnesty-model) på 5-20 medlemmer, som "adopterer" én eller flere politikere, militærpersoner, journalister eller andre nøglepersoner inden for massemedierne. Gennem breve, besøg, møder, læserbreve (om netop denne persons forehavender) etableres en kontakt, som følges op af (middagsl)invitationer, som forhåbentlig fører til en seriøs dialog.

Det er vigtigt på forhånd at lægge en psykologisk strategi mht. hvordan møderne skal udformes, og det vil være af stor værdi at få en freds- & konflikt forsker, som f.eks. Jan Øberg, til at udpege, hvem det vil være vigtigst at forsøge at påvirke.

Man kan evt. også "adoptere" én eller flere delegerede ved Stockholmskonferencen.

Fremfor alt, skriver Maria, forvent ikke noget initiativ eller en færdig løsning "oppefra".

Gør det selv!


Argumenter mod oprustning

Apropos efterlysningen i nr. 3 af ovenstående har det svenske "Kvinnor för Fred" holdt et agitations-seminar en weekend i februar, hvor man gennem forskellige rollespil bl.a. blev sat i penible og lærerige situationer m.h.t. at argumentere for nedrustning og fred.

En af lederne var dansk, men bosat i Sverige; måske vil hun være villig til at give nogle tips til et lignende seminar i Danmark?

Hendes adresse:

Mette Eilsö.
Bergholmsvågen 13,
14144 Huddinge, Sverige.


Forstærkningsaftalen

Den såkaldte COB-aftale fra 1976, der vedrører overførsel af amerikanske fly til danske militære lufthavne, er bemærkelsesværdig derved, at den - i modsætning til f.eks. den norske - direkte autoriserer USA's luftvåben til at bruge danske flyvestationer i "perioder med international spænding og væbnede konflikter".

Som påpeget af MF Jens Thoft (SF) er dette en klar suverænitetsafgivelse i strid med grundlovens § 19, som forudsætter folketingets godkendelse af udenrigspolitiske aftaler.

I en tillægsaftale fra 1977 udvides aftalen til at omfatte alle typer luftstridskræfter, også USAF (Amphibious Forces), som er baseret på atomvåbenl

Det eneste gode ved denne aftale er en passus til slut om, at den kan opsiges med 1 års varsel af begge parter.

Jens Thoft stiller p.t. nærgående spørgsmål i folketinget om aftalen.

Støt ham ved læserbreve!

Side 11

FN-høringen

Høringen d. 24.3. i København om FN's mangler og muligheder (arr. af International Liga for Fred og Frihed og Kvinder for Fred) var lang, indholdsmættet og velorganiseret.

Over 30 væsentlige spørgsmål ud over spørgsmål fra salen - blev stillet et panel af politikere, FNfolk, undervisnings- og medie folk.

I yderste korthed:

FN er i realiteten udenrigsministrenes FN!

Udenrigspolitisk nævn frasorterer i dagsordenen politisk "ømme" punkter.

Pressen forsømmer FN-stof, fordi det tilsyneladende ikke har særlig interesse i befolkningen.

De folkelige organisationer, (NGO's = non governmental organizations), som arbejder sideløbende med politikerne i FN, dækker kun 1/4 af landene og bliver derfor mødt med skepsis fra 3. verdens side (som er dårligt repræsenteret).

Kvindernes repræsentation er ringe, - og naturligvis ringest øverst i hierakiet. Et spørgsmål om kønskvotering i FN blev applauderet af forsamlingen, men i øvrigt behandlet som et kuriosum.

Veto-retten, som ligger i hænderne på USA, Sovjet, England, Frankrig og Kina, er totalt ødelæggende for FN's muligheder for fredelig konfliktløsning.

Gennemførelsen af FN's resolutioner er uhyre vanskelig, da de kun er vejledende.

De af FN vedtagne love og konventioner om våbenbrug og krigsførelse, der pålægger landene begrænsninger af ødelæggende krigsrnidler og -metoder, gælder ikke for masseødelæggelsesvåben, men kun for konventionelle våben!

Alt i -alt temmelig deprimerende.

Thyra Hansen, Virum.

Lasse Budtz om NATO

"Vi kan ikke både tilhøre NATOs atomstrategi og erklære os atomfri. Gennemføres forslaget (om atomfri zone) må vi øjeblikkelig udtræde af atomvåbensamarbejdet", siger Lasse Budtz, socialdemokratisk udenrigspolitisk ekspert, til Politisk revy, marts 84.

"Det kan udmærket lade sig gøre uden at bryde med NATO som sådan. Tænk på Island", fortsætter han.

Mere kategorisk er han i forhold til de nye tanker om at opbygge en førsteslags-evne med konventionelle våben (air-land-battle doktrinen). "Dette er ikke foreneligt med fortsat medlemskab af NATO", erklærer han, "det kræver et modspil fra de små NATO-lande".


DDR.

To kvindelige fredsforkæmpere er arresteret, fordi de havde haft forbindelse med Vest-Europa og derefter havde spredt information.

Der står om sagen i amnesty international newsletter 2/84. Ville det ikke være en opgave for nogle af os at skrive på tysk og bede om deres løsladelse til:

Erich Honegger,
Forsitzener des Staatsrats der DDR
102 Berlin, Marx Engels Plats
DDR


Lokalradio

Fredsredaktionen,
Nørrebro Radio,
Stengade 30,
2200 Kbn.N

sender hver anden onsdag kl. 21.00 - 21.30 på 100,8 mhz.

De modtager alt af interesse for fredsarbejdet - fra aktion og diskussion til musik og vitser. Man er velkomne til selv at lave noget til selve udsendelserne.

Tilbage til forrige nummer af Køkkenrullen

Tilbage til 1984

Til næste nummer af Køkkenrullen