Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 3, 1985

Referat af møde om Ravnstruplejren

Lejrens beliggenhed

Alle synes, det er vigtigt, at lejren bliver i Ravnstrup, men spørgsmålet er hvor, hvis det viser sig, at den ikke må blive, hvor den er.

Lejrkvinderne vil prøve følgende:

• Ansøge om overtagelse af lejemål af den jord lejren nu ligger på.
• Evt. forsøge at leje jorden ved at få en sympatisør til at leje den.
• Søge alle omkringboende om tilladelse til lån eller leje af et stykke jord.

Andre muligheder overvejes, og hvis nogle har en god ide, kan man enten henvende sig til lejren (Viborgvej 4, 8800 Viborg) eller til Jette tlf. (07)521037.

Festival

Juli skal være en aktivitetsmåned i lejren. Allerede nu går man igang med at kontakte kvinder, som kunne tænkes at ville være igangsættere på workshops som: teater / krops­udtryk, Journalistik/skriveværksted, tegning/maling, dis­kussion af bl.a. sammenhæng mellem militarisme og vold mod kvinder osv. osv.

Der vil også blive lejlighed til at arbejde med internationale projekter som alternativt forsvar, kvindens særlige rolle og ansvar i krig og fred, det internationale perspektiv og NATO.

Materiale om lejren

Der blev luftet ideer om at lave en bog om lejren, postkort, nyt klistermærke, ny plakat og Regina (06)254839 og Jette (07)521037 vil lave bånd til foredrag indeholdende sange, interviews osv.

Endvidere er følgende materiale parat til brug:

- Lysbilledserie - kan lånes hos
Anne Marie (06)196468, Århus.
Alice (09)160735, Odense.
Kirsten (01)881979, København.

• - Planche i 3.A2 format - kan lånes hos Bitten Forchhammer, (08)391663.
• - Kvinder i Vestjylland" (temanummer om Ravnstrup) - kan købes-gennem Merete (01)222095.
• - Klistermærket "38 kvinder dømt i Ravnstrup" - hos Cheyenne i Kvindehuset, (06)120769 kl. 10-16.
• - "Når uret bliver ret - bliver modstand til pligt", forsvarstalerne ved retssagen i Viborg - kan købes hos Karen Ellen Spannow (06)694858 Lise Elmgaard (06)694619

Oplevelser af og tanker
om fredslejren

Nysgerrighed efter at se lejren:

Man er på forhånd en lille smule skeptisk over for en lejr for kvinder.

Man stiller nogle spørgsmål i sit stille sind, som man af solidaritet måske ikke rigtig vil være ved: Kan kvinder ikke hævde sig, hvis der er mænd med? Tror kvinder ikke, at mænd kan være lige så gode som kvinder i fredsarbejdet? Er de fleste af lejrens beboere lesbiske? Er det fordi kvin­der i Danmark også vil have en Greenham Common lejr?

Efter første besøg som faldt på en aktionsdag:

Hvor er stemningen god - man er åben og fordomsfri - man er beslutsom, og man fornemmer en fælles vilje til at gøre det, man gør, og en fælles tro på, at det man gør er rigtigt.

Efter senere besøg:

Hyggeligt at snakke med dem. Utroligt at de kan holde ud at leve så primitivt. Tvivler på, det har nogen effekt at der sidder nogle få kvinder i en indianerlejr. Bare deres udseende virker jo afskrækkende på almindelige mennesker. Kunne de dog ikke lappe tøjet og vaske sig lidt mere.

Endnu senere - i frost og sne:

Ufatteligt at de kan klare det. Det giver dem sikkert en indre styrke at bevise, at de kan klare at leve så primitivt selv i 25 graders frost så er tøj og hårvask uden betydning, det kan ikke være anderledes, og så er det rigtigt for dem. De bruger al deres tid på fredsarbejdet - og så selvfølgelig på at hugge brænde, og hvad der ellers hører med til at opretholde livet i lejren.

Under retssagen:

Sikke en happening (misforstå mig ikke: jeg betragter en happening som en kunstnerisk udtryksform som kan være af stor betydning og effekt).

Tårerne trillede til sidst under Sulejmas fantastiske fremførelse af sangen.

Efter retssagen:

Alle følte lettelse over, at det var overstået og glæde over det sammenhold, det havde givet.

Lejrens betydning:

De får kontakt til en masse mennesker, som kommer der, simpelthen fordi de ved, der er en fredslejr. Presse og TV kommer - selv politikere. Sommetider tænker jeg på, at det måske er helt godt for verdensfreden, at de unge i dag ikke så let ryger ind i uddannelse og arbejde, fordi de så har virkelig god tid til at tænke over hele tilværelsen og verdenssituationen.

De rejser rundt i hele verden og skaber kontakter og får en langt videre opfattelse af hinandens problemer og situation. De tror på sameksistens og ved, at de kan lære at respektere forskellige samfundsopfattelser. Min egen generation havde det så let med uddannelse og arbejde, så vi blev opslugt af vores private karriere.Og det føles måske mere tilfredsstillende for den enkelte, men som udviklingen er gået, er vi jo også blevet klar over, at det kan ende galt. Men mange af os føler os magtesløse og kan ikke - netop gå grund af arbejde, karriere - overkomme også at få tid til fredsarbejde. Derfor er det godt, at en masse unge mennesker føler det som en vigtig opgave at uddanne sig til fredsarbejde. En har udtrykt, at hun betragtede det som en form for "værnepligt". De er med til at forme fremtiden ligesom kunstnere og andre åndsarbejdere, og man kan kun ønske dem al mulig støtte og medgang.

Grete Westh

Fredsarbejde er mere end modstand mod militær

Da jeg sidste forår besluttede at flytte op i kvindefredslejren ved Ravnstrup, var det fordi jeg følte, at her kunne jeg forene det nyttige med det behagelige. Jeg havde vinteren igennem haft det dårligt, fordi verden så ud til at falde sammen, mens jeg gjorde alt for lidt for at forhindre det. Når jeg slap ud af gymnasiet, ville jeg være fuldtids fredsaktivist. Jeg havde været på Greenham Common og oplevet den helt specielle stemning, der kan opstå i en kvindefredslejr. Når vi nu var ved at oprette en her hjemme var det klart, at mine kræfter skulle bruges der.

Vi oprettede lejren for at protestere mod Danmarks deltagelse i atomoprustningen og for at bryde hemmelighedskræmmeriet og få en debat igang. Sommeren gik med direkte aktioner på det militære område og med at holde offentlige møder, snakke med besøgende og især med journalister.

I løbet af de første 14 dage slap jeg af med en stor del af min autoritetstro. Jeg gik ind på det militære område på trods af skiltene og suget i maven, jeg snakkede med soldaterne og følte efterhånden også indeni, at jeg havde noget vigtigt at snakke med dem om som mennesker og ikke som uniformerede robotter eller autoriteter, jeg skulle være bange for.

Også pressearbejdet gjorde, at jeg måtte lægge autoritetstroen på hylden: det var vigtigt at fortælle journalisterne, hvad vi syntes var væsentligt og ikke bare svare på deres spørgsmål.

Det vigtigste i fredsarbejdet var arbejdet mod militæret og det dertil hørende pressearbejde.

Efter den store aktion d. 25. august blev det efterår. Lejrens indbyggertal faldt drastisk til 3-4 kvinder. Feriesæsonen var slut, folk skulle hjem på arbejde, og der blev ikke planlagt nogen aktioner før efterårsferien.

Men så skete der til gengæld andre ting: De næste par måneder lærte vi naturen meget bedre at kende. Jeg pakkede mit nylontelt sammen og flyttede ind i den ene tipi. Der skulle hugges brænde hver dag. Hvis det var vådt, skulle det tørres, og vi blev nødt til at finde ud af, hvordan vi kunne få røgen fra bålet ud af tipierne. I en tipi er det ikke ligegyldigt, hvor vinden kommer fra, eller om det er regnvejr eller tørvejr. Naturen er betydningsfuld. Helt anderledes end når man bor i et hus i en by.

Det var også lækkert at opleve hvordan, vi selv var blevet stærkere efterhånden som vi fældede træer, huggede grene af og slæbte dem hjem til tipistænger. Alt sammen uden tekniske hjælpemidler.

Naturen er vores livsgrundlag - fra hende får vi bygge­materialer, brænde, vand, mad ... Hvad får mennesker til at ødelægge hende? Hvordan kan nogle mennesker lukke øjnene for, at alle planter, dyr og mennesker skal bo her på Moder Jord, at vi ikke har nogen steder at flygte hen, når vi har slået hende ihjel?

Vi smed sulfosæben ud og fandt ud af, at man udmærket kan vaske op i varmt vand og salt eller aske. Og plastic­poser kan begrænses til minimum.

Det er vores alle sammens ansvar, at vi ikke ødelægger livet på jorden med atombomber, forurening eller noget som helts andet.

Det blev koldt og mørkt. Hverdagen blev hård og fuld af praktiske problemer, selvom mange har hjulpet os med brænde. Alting skulle ordnes mens det var lyst. Maden skulle så vidt muligt holdes frostfri. Hvad med vand? Det er lettere at hente sne end at få isen ud af vanddunkene, men sneen er fuld af bly og svovlsyre.

Når det er så besværligt at skaffe flydende vand, holder vi op med at vaske så tit, når tøjet, der hænger til tørre i tipien fryser til is, holder vi op med at vaske tøj så tit. Når nogen madvarer bliver kedelige af at have været frosne, finder vi på andet at spise. Det er trods alt ikke det vigtigste. Skoven er flot om vinteren.

Der er så meget, vi sagtens kan undvære uden at have det dårligt af den grund, og der er så meget, vi kan klare ved at bruge fantasien og eksperimentere lidt. Forbrugssamfundet er vanvittigt: Vi får at vide, vi skal arbejde for at "producere os ud af krisen" og købe og købe for at nogen kan tjene penge på det. Og det meste har vist sig at være fuld­stændigt unødvendigt.

Aftenerne er lange og vi bruger dem til at spille og synge og snakke i.

Hvordan kan vi være med til at skabe et nyt samfund til erstatning for det, der er ved at rådne op? Biodynamiske grøntsager, multinationale selskaber, magt og penge, hvem har lyst til at lave mad, og hvem tager det lysbilled­foredrag? Var det E-mol eller E7 i den her sang? Skal vi lave en mobil fredslejr til foråret? Eller finde et sted at dyrke vores egne grøntsager?

Jeg har lært utroligt meget af at bo i fredslejren. Og der er masser at tage fat på. Vi har ikke løsningen på hvordan verden skal se ud, men vi prøver at finde nye veje. Og det er der heldigvis mange, der gør.

4. MAJ

I Viborgområdet markerer fredsbevæ­gelserne 4. maj ved opsætning af denne plakat. Den trykkes i blå og hvide farver, og lysene tænder man selv ved at male lysskæret gult og flammen rød. Nederst på plakaten skrives navnet på den eller de organisationer der sætter den op.

Den kan købes hos:
Rita Ravnholt,
Sct. Mogensgade 22,
8800 Viborg,
tlf.: (06) 628565
- og den skal bestilles inden 21. april 1985.

Operation fagforening

Hvis der blev lagt 2 kr. på Danmarks Lærerforenings med­lemmers kontingent, og disse penge blev givet til FN's 10-år for rent drikkevand, ville det give 1 mill. kroner.

Utopien i dette er, at alle danske fagforeninger gjorde det samme. Det ville blive et klækkeligt beløb, som kunne lappe lidt på u-landenes behov, indtil vores parole Våben­milliarderne til mad trænger igennem.

Jeg har pålagt de delegerede i både Lærerforeningen og Børnehaveklasseforeningen at ta' denne ide med på kongressen til efteråret. Om det lykkes kan jeg nok tvivle på, men var det ikke en ide, om vi alle prøvede det samme i vores forskellige fagforeninger. Hvis nogen begynder kunne det jo være, at det ville slå igennem mange steder.

Birgit, Aalborg-gruppen

9. august

Kvinder for Fred i Odense har i et par møder drøftet, hvad vi kunne gøre for at henlede opmærksonheden på de rædsler, som mennesker i Hiroshima og Nagasaki blev udsat for de to augustdage for 40 år siden.

Vi vil sammen med International Liga for Fred og Frihed og FN-forbundets lokalforbund arbejde for at få:

• Hiroshima-malerierne udstillet i Odense og i Danmark i øvrigt
• teatergruppen "Banden" til at opføre "5 minutter i 12".
• en biograf til at spille den engelske tegnefilm "When the Wind blows"
• en "die-in" op rådhuspladsen ledsaget af fredsmusik (Pia Raug) samt en taler -. f.eks. forkvinden for Fredsfonden.
• og mere af lignende kulturelle aktiviteter.

Vi vil hermed opfordre øvrige grupper i landet til at følge ideen op.

Fredsrejsen

På grund af tidligere omtale, og da alle grupper har fået tilsendt 2 foldere hver om Fredsrejsen til jordens FN-lande, nøjes vi med at bringe det nye program for mandag d. 13. maj - den dag bussen ankommer til København.

Kl. 10.00: Modtagelse af Fredsrejsen på Rådhuspladsen.

Kl. 10.30: Reception på Københavns Rådhus.

Kl. 15.00: En delegation på 4 personer modtages i Udenrigsministeriet, hvor de 5 spørgsmål vil blive stillet til Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

Kl. 15.00: Fredsgudstjeneste i Vor Frue Kirke ved Domprovst Arne Bugge.

Kl. 19.30: Festgalla i Borup Højskole

Våbenproduktion

Kvinder for Fred i Ålborg har sendt dette indlæg til et par dagblade plus et nogenlunde tilsvarende brev til partierne i folketinget:

Der er fremtid i våbenproduktion:

Under denne overskrift finder man i "Fagbladet" nr. 1 1985 en ærligt talt rystende artikel om offentlig tilskud til våbenproduktion. Det drejer sig om Jørgen Høyers nystartede fabrik i Måløv til fremstilling af komponenter til våben og ammunition.

Arbejdsmarkedsnævnet i Frederiksborg Amt bevilgede første gang i 1983 1 mill. kr. Bevillingen blev i 1984 forhøjet til 3,6 mill. kr. Skal jobskabelsespenge i Danmark bruges til våbenproduktion?

"Kvinder for Fred" i Ålborg mener nej. Skal et land gå ærligt ind i nedrustningsforhandlinger, må det ikke være involveret i våbenproduktion - dette er netop problemet ude i verden. Vi skal i det mindste ikke få problemet her i landet med skatteydernes penge. Må vi få reaktioner fra partierne og alle fredsbevægelser.

SID-formanden i Helsingør Tage Nielsen siges at have haft svære overvejelser forud for den upopulære beslutning blandt LO-gruppens repræsentanter - vi ønsker at denne beslutning atter skal tages op til overvejelse. Det hedder i bestemmelsen, at jobskabelsesordningens penge skal gå til samfundsnyttig produktion.

Jytte Madsen,
Hirsevej 12.
9000

Dansk Fredspolitik

Tiden er efter Samarbejdskomiteens opfattelse moden til, at fredsbevægelsen formjlerer et omfattende og sammenhængende forslag til "et handlingsprogram" for en dansk fredspolitik".

I midten af marts 1985 har Samarbejdskomiteens sekretariat et ud kast til et sådant program klar.

Materialet vil blive på omk. 50-60 A4 sider og er bygget om i 3 afsnit

1) Kort gennemgang af udviklingen og situationen indenfor de forskællige områder i sikkerhedspolitikken.

2) Redegørelse for det internationale og nationale "forhandlingsmaskineri"

3) Konkrete forslag til en aktiv fredspolitik.

Samarbejdskomiteen håber at materialet kan være en god kilde til debat i hele fredsbevægelsen, og denne debat skal munde ud i et seminar om Dansk fredspolitik lørdag d. 11. maj i København. (Tid og sted meddeles senere) Deltagergebyret bliver 25-30 kr., og der forventes 150-250 deltagere.

Hvis nogle skulle have lyst til enten at bestille "Udkast til et handlingsprogram for en dansk fredspolitik" (18 kr. + forsendelse) eller til at deltage i mødet d. 11. mej skal man henvende sig til:

Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed
Gothersgade 8 c .
1123 København K
Tlf.: (01) 13 93 14

Fra kvindefredslejren i Comiso

I "La Ragnatela" i Comiso trænges der til støtte, moralsk såvel som økonomisk. Fra lejren berettes at mange især udenlandske lejrdeltagere bliver grebet af afmagt og skuffelse når de konfronteres med undertrykkelsen, isolationen og mangelen på opbakning, som bliver lejren til del. Det anbefales derfor, at man inden et evt. ophold i lejren henvender sig til en af nedenstående adresser:

Laura Facchini,
Via dei Macci 2
50122 Firenze,
tlf. 39-55/665354

Rosita Fronte,
Via Menabrea 21
20159 Milano,
tlf. 39-2/6083709

Lisa Zanetti,
Via de Cetto 7
35133 Padova,
Tlf. 39-49/703510

Kvinderne har netop gennemført en appelsag efter sidste års anholdelser og fængslinger.

Økonomisk støtte til sagsomkostningerne kan sendes til :

current account N. 81/009077 V
til DONNE PER LA PACE,
LA RAGNATELA,
BANCA AGRICOLA Dl RAGUSA,
COMISO

I øvrigt oplyses det at det ikke blot er i Comiso at der foregår noget, men at man har aktiviteter overalt i landet. Der planlægges en konference d.24.5.85 som skal behandle modforholdsregler til udvidelse af de militære baser i Italien. Nærmere information på ovenstående adresser.

Freden er samtalernes rum Krigen er stum

Nausikaa Bodelsø

Børnene og krigen

Der er til stadighed diskussion om hvormeget og hvordan vi skal informere vores børn om risikoen for, og følgerne af en atomkrig. Hvis man gerne vil informere dem, kan en af måderne være at læse bøger op,der direkte eller indirekte behandler dette emne.

Til den indirekte information om emnet er Bjarne Reuters, "Slusernes Kejser", smukt og samstemmende illustreret af Ib Spang Olsen, velegnet. Ordet atomkrig bliver ikke nævnt i bogen selvom beskrivelsen af de forhold hovedpersonerne befinder sig i efter en større krig i år 2009 er i god overensstemmelse med hvad der i øvrigt er lavet af scenarioer i den retning.

Alle person og stednavne er fremmedartede (bortset fra at Dallas optræder som stednavn) og det giver mulighed for at diskutere krig og ødelæggelse på et plan der ligger lidt væk fra barnets umiddelbare hverdag, og derfor er knap så skræmmende. Men det er nu ikke godnathistorie for sarte sjæle, et drabeligt eventyr der viser alle de menneskelige facetter frem, og klart påviser at fjendebilleder fungerer som dække over mennesket bag uniformen, eller rustningen som det er blevet til, efter at højteknologien er bombet sønder. Til slut, som i alle gode eventyr sejrer dog det gode over det onde, men midlerne kan man nok sætte spørgsmålstegn ved.

Fred i verden? Krigen i Mennesket?

Knud Gammelgård, seminarielektor, har skrevet en bog, som er beregnet til undervisning på de ældste klassetrin og til studiekredse.

Den omhandler bl.a. årsager til krig, våbenhandel og fredsbevægelser før og nu. Kan bestilles hos

Forlaget Åløkke Porskærvej 15, Nim 8700 Horsens Tlf.: 05- 67 11 19

Krigens vrangside

Tre norske forfattere, Herbjørg Wassmo (Veien å gå), Wanda Heger (Hver fredag foran Porten) og Randi Bratteli (Den blå timen) har i deres nye udgivelser beskrevet hvorledes krigen tager sig ud, når man anskuer den fra kvinders og børns synspunkt.

"Generaler og helte vinder krige. Civilmennesket mister førlighed hjem, familie eller livet." (Herbjørg Wassmo)

Desværre har vi ikke i redaktionen haft lejlighed til at læse disse bøger endnu, og støtter os til en anmeldelse i Politiken d.24.2.85. Vi synes imidlertid det er vigtigt at gøre opmærksom på bøger, der virker som modstykke til de mange helteberetninger fra 2. verdenskrig.

Bøger som ifølge anmeldelsen både viser den menneskelige udholdenhed i ekstreme situationer, og dermed vores potentiale, og afdækker krigens - alle kriges- rædsler og vanvid.

Jens Jørgen Jæger: Atomkrig i
Danmark.
Københavns Bogforlag.

Det har altid undret mig, at mens man med stor alvor ad­varer folk mod dødelige farer som tobak, alkohol, narkotika og amøbedysenteri, så går man som katten om den varme grød, når det drejer sig om virkningerne af en atomkrig, der turde være nok så dødelig for nok så mange. Man må endelig ikke forskrække folk, få dem til at tænke over konsekvenserne ved at fortælle dem sandheden. Måske fordi vi så ville nægte at spille rollen som slagtekvæg, måske forlange af vore regeringer, at nedrustnings­forhandlingerne skulle lykkes, måske risikere, at verdens­økonomien brød sammen uden våbenkapløbets kunstige åndedræt.

Derfor fortier man manglen på beskyttelsesrum, antallet af bombemål, fejlmissiler (20% når ikke frem til målet på grund af tekniske fejl, vejromslag etc.) (Tænk på det, Nordjyder, når Mrs. Thatcher sender en hilsen til Sovjet). Husk den totale mangel på selvbestemmelse, når vore allierede ødelægger Danmark som led i den "brændte jords taktik". Og de medicinske konsekvenser.

Og hvem og hvad skal vi så dø for i en atomkrig: for to supermagter (og deres ideologier), som ønsker krigen udkæmpet uden for deres egne territorier, være stødpuder, mens de venter på, at modparten giver op eller kommer til besindelse.

Bogen, jeg har læst, er Jens Jørgen Jægers "Atomkrig i Danmark", fra 1981, men ak, sørgeligt aktuel. Den handler i 10 afsnit om atomkrig i Danmark, våbenkapløbet, civilforsvaret, bombemål, og hvad vi kan gøre for at beskytte os i en krigssituation. Den er overskuelig og forståelig, selv for en civilist som mig. Indeholder en masse facts, som er vigtige i diskussionen med din nabo. Bogen er saglig og måske derfor så rystende.

Læs den (du kan låne den på biblioteket) og giv den til din nabo, så han kan blive rigtig godt forskrækket og få en chance for at protestere mod vanviddet. Han vil ikke overleve en atomkrig, men amøberne vil.

Aase Hinersky
Kvinder for Fred i Skals

Det første ord, KAMP

Han har kæmpet tappert - de andres kamp - var det ofret værd.

Aldrig Mere Krig har udgivet tre litografier af Hans Bågøe, som tidligere har lavet fredsplakater til demonstrationer i Aalborg. Billederne præsenterer den anden side af kampen for fred, mod krigen og dens gru.

Det første billede, som er vist her, kaldes kamp, de to andre lidelse og afmagt.

Litografierne, hvoraf der er fremstillet 100 af hver i firefarvetryk (30-42 cm) signerede af kuntneren kan købes ved henvendelse til Aldrig mere Krig,
Thorsgade 79
2200 KBH N.