Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 1, 1986

TAK

Først en hjertelig tak til alle, der reagerede så positivt på nødråbet i sidste nr. af Køkkenrullen! Allerede 14 dage efter, at bladet var udsendt, var der kommet 8000,kr. ind på girokontoen, og på dette blads redaktionstidspunkt står der 11.455,- kr. på kontoen, efter at al gæld er betalt. Flot klaret midt i juletiden!

Mange har sendt pæne beløb ud over de 100,- kr. Der er også grund til at takke foreningen "Røde Øre", som støttede bladet med 1000,- kr., samt Holstebro-gruppen for indsamling af 500,- kr., - og så har foreningen "Fredssangbogen", som har hjemme i Måløv, bevilget 5000,- til bladet! Tak til alle!

MEN ..

- som man vil kunne se af de store beløb, der er skænket bladet, sammenholdt med det faktum, at der går 500 blade ud til abonnenter, er der stadig alt for mange, der har glemt at betale.

Hvis bladet skal udkomme i hele 1986 (Fredsåret!), og man fortsat skal modtage bladet, må vi minde de glemsomme om at gå på posthuset i ~ og indbetale 100,- kr. for året 1986 til:

Kvinder for Fred
Dronningensgade 42, 4
1420 København K.

Giro 5 71 87 08

NB!

Send også gerne breve med jeres mening om bladet.

Vi har brug for debat, ikke alene om bladets indhold, men også om selve formålet med "Kvinder for Fred", og hvad vi i fredsåret 1986 kan gøre for at give bevægelsen større slagkraft.

Skriv til Rødding/Gram senest 7.2.86.
Adressen findes s. 2.

Godt nytår!

Brev fra USA

Vi har modtaget referat af et tankevækkende interview d. 31. okt. 85 med den amerikanske præsident. Spørgerne var repræsentanter fra Sovjet News Organization.

Herfra bringer vi enkelte uddrag:

Reagan (i indledningen): Jeg har altid ment, at en masse ulykker ville forsvinde, hvis mennesker talte med hinanden i stedet for om hinanden.

Spørgeren: En undersøgelse foretaget af Washington Post og ABC viste, at 74% af det amerikanske folk ønskede, at USA og Sovjetunionen reducerede deres våbenarsenaler og ikke ønskede, at USA øgede sine rumvåben.

Reagan: Udtrykket "Stjernekrig" bygger på en forkert opfattelse. Udtrykket opstod som en beskrivelse af det, som vi undersøger og studerer, nemlig et defensivt våben, som ikke dræber mennesker. Et rumvåben, som blot gør det umuligt for atomvåben, som er affyret, at nå deres mål.

Spørgeren: Jeg vil spørge om nogle ting angående gensidig mistænksomhed og mistillid. I Deres tale i De forenede Nationer tilkendegav De, at USA ikke har tropper i andre lande. Men der er 550.000 soldater udenfor USA. I 32 lande har USA ialt 1500 militære baser. Det er uundgåeligt, at Sovjetunionen er bekymret over disse baser, som er placeret rundt om det.

Hvordan venter De, at den sikkerhedsbalance, De har talt om, skal kunne skabes?

Reagan: Jeg kan ikke kommentere de nøjagtige tal, som De nævner. Jeg har dem ikke på fingrene. Men vi taler om to forskellige ting. For det første besættelsen af et land, sådan som vi ser med Sovjetunionen i Afghanistan, og der er andre steder også. Og dernæst USA's udstationerede tropper, for størstedelen i NATO-styrkerne, som kan sammenlignes med Warszawa-pagtens tropper. I Korea har regeringen bedt os sende tropper på grund af Nordkoreas truende holdning. Også andre steder har vi baser, endog på Cuba, hvor vi lejede en marinebase, længe før der var en Castro på Cuba.

Spørgeren: Hvis en folkeafstemning på Cuba viser, at denne base skal fjernes, vil den så blive fjernet?

Reagan: Nej, denne lejeaftale løber endnu i mange år, og vi er i vor gode ret til at være der.

Spørgeren: De nævnede Afghanistan. Sovjettropperne befinder sig dér efter anmodning fra den afghanske regering for at forsvare den afghanske revolution mod fjendtlige styrker, som støttes fra USA. I Forenede Nationer har De anført, at USA ikke har forsøgt at anvende magt, men har styrket den demokratiske prooes med fredelige midler. Hvordan stemmer det med USA's magtanvendelse i mange lande, begyndende med Vietnam?

Reagan: M.h.t. Afghanistan må jeg sige, at den regering, der inviterede Sovjettropperne, ikke havde noget valg, den var indsat af Sovjetunionen. Vietnam? Ja, da Vietnam blev opgivet som koloni, etableredes et Nordvietnam og et Sydvietnam, hvoraf Nordvietnam allerede var styret af kommunister. Sydvietnam anmodede os om at hjælpe med civile instruktører for at få oprettet noget, de ikke havde haft før, en hær. Men terrorister bombede bl.a. militærskoler, og til sidst måtte vore folk bevæbnes for at beskytte sig. Det er rigtigt, at præs. Kennedy sendte en enhed tropper til beskyttelse. Det voksede og blev til Krigen i Vietnam. Vi forsøgte blot at opretholde en demilitariseret zone mellem Nord- og Sydvietnam. Og vi kender resultatet nu.

Reagan (fra afsluttende bemærkninger): Rusland og USA har været allierede i to krige, den sidste og største var 2. Verdenskrig. Amerikanere og russere døde side om side i kamp mod den fælles fjende. Det forekommer mig, at det ikke er folkene, der starter krigene, men regeringerne.

KfF, Virum.

Kvinder for Fred i Fredsåret

Fredsåret 1986 må blive det år, hvor Kvinder for Fred slår fast, at den appel med ½ mill. underskrifter, som blev offentliggjort ved Kvindekonferencen i København i 1980, ikke kun var tomme ord, samt at de krav, vi fremsatte om:

NEDRUSTNING for en varig verdensfred

VÅBENMILLIARDERNE til mad, og

NEJ til krig

skulle tages alvorligt. I 1986 vil der blive mange lejligheder, hvor vi kan markere os.

Fredstræf 86, 9.-.3- juli i København mener jeg især må blive stedet, hvorfra hele Danmark og den øvrige verden bliver bekendt med, at Kvinder for Fred stadig eksisterer og er mere aktive end nogensinde.

Så selvfølgelig skal Køkkenrullen ikke stoppe, vi kan ikke leve uden denne koordinering, informering og inspiration; men vi skal sørge for, at reklameringen og abonnementsplejen bliver bedre.

Vi skal have det særnummer af Køkkenrullen, som K.F.F. i Århus har lavet, ud snarest, - mon ikke der er penge på kontoen her efter 1. januar?

Vi må også håbe, at Fonden markerer Fredsåret med et nyt smukt KfF-kort, - men allerhelst en plakat - det virker inspirerende at have noget salgemateriale.

Lad os delagtiggøre hinanden i vore fredsplaner og idéer, og lad os bakke hinandens arrangementer op rundt i landet.

Jeg tror, at der som aldrig før forventes handling af Kvinder for Fred.

GODT FREDSÅR!

Ingrid Stade
01-120031

Århus meddeler

Godt nyt om temanummeret

Så er der omsider penge til at lade det forlængst trykkeklare temanummer om Kvinder for Fred gå til Bakager Tryk i Sporup.

Fredsfonden har givet os 3000 kr. til det bestemte formål. Det tilbud, vi har indhentet for 3000 ekspl.( mindre antal er forholdsvis for dyrt) er på 5200 kr., så det slår jo ikke helt til.

Vi bliver således nødt til at tage lidt udover porto. Vi har tænkt os 3 kr.med rimelig rabat på større antal.

Så nu må I gerne sende jeres bestillinger - eller ringe til
06- 23.12.93 Bodil Honoré
Ølsted,Trige

06- 26.31.24 Birgit Arrenakke
Ørvadsvej 138,
8220 Brabrand

Regionsmøde i Aalborg 12. april

Vi syntes, det jysk-fynske regionmøde i Skals sidste år var en virkelig god dag, så vi vil gerne arrangere et sådan regionmøde her i Aalborg.

Emnet for dagen bliver "Gør fjender til venner" - hvad kan vi rent praktisk gøre for at skabe tillid mellem folkene i øst og vest?

Foreløbig har Mette Knudsen fra Aarhus (se Køkkenrullen 1985, nr. 10 og 1984, nr. 10) lovet at komme med foredrag og lysbilleder fra DDR.

Mere om mødet i de flg. nr. - men reservér allerede nu dagen: lørdag d. 12. april!!!

Vi glæder os til at se jer!

"Nedbrydning af Fjendebilleder"

I anledning af, at man på landsmødet opfordrede til at kontakte fredsgrupper i Øst og Vest, vil vi gerne fortælle om vore erfaringer. Vi reagerede på en notits i Køkkenrullen om at få emner med korrespondance for øje og fik en adresse i U.S.A. og en i U.S.S.R. Vi skrev følgende til begge parter:

Here in Denmark no body wants another war. What we cannot agrea on is how to avoid this catastrophe. Many people have joined in groups in order to oppose war. One of the groups is called "Women for Peace", and we belong to the section in Lyngby, a little town north of Copenhagen.

The motto of Women for Peace is:

Disarmament for lasting peace in the world! - Money for food - not for weapons!"- No to war!

We enclose our folder translated to English. The Danish one is printed on a pretty blue paper, we are about to make a better one in English and will send you one as soon as we have it ready. We are writing to you because we want friends across the borders, and we believe that acquaintance and friendship with other nations are the best ways to avoid war. Hoping very much to hear from you we send our kind and peaceful regards. "

Fra U.S.A. har vi aldrig fået svar, men fra Sovjet modtog vi efter ca. en måned et langt brev plus bøger og blade til orientering dels om Sovjet Women's Committees sammensætning og arbejde, om landets forhold i det hele taget, og om Sovjets indsats i 2den Verdenskrig.

Vi takkede for tilsendte således:

Thank you very much for your letter with which we recieved various publications which we are about to study.

Being a small local group of 6 women within Women for Peace we should like to get in contact with a similar small group of women if possible.

With kind regards and best wishes.

På dette brev af 12 Juni modtog vi følgende svar af 11. Sept. :

Dear friends,

Thank you for your letter. We think highly af the activities af the Women for Peace movement aimed at bringing about international peace, friendship and understanding. This brings us closer together. Conserning your wish, we would like to inform you that the Soviet Women's Committee has no local branches, so we cannot help you establish contacts with a small group af women. We'd be glad, however, to continue cooperating with you. Using the occasion, we are sending you the latest issue af the SWC magazine Soviet Woman. It comes out in 14 languages in over 2.000.000 copies. It is our hope, that you will find the magazine interesting.

Sincerely yours,
Anna Shugayeva
Department Head
Soviet Women's Committee

Helt ærligt ved vi seks kvinder i Lyngby ikke, hvad vi skal stille op med en korrespondance med hele Soviet Women's Committee? Hvis nogen kender andre muligheder for korrespondance med en lokal gruppe som os selv f. eks i et af de andre Øst-lande og i U.S.A. hører vi gerne fra jer.

Kvinder for Fred
Lyngby

Fredsåret 1986

North Atlantic Network

Det Nord Atlantiske Netarbejde er så godt som aldrig omtalt i medierne, når undtages Information. Derfor lidt herom taget fra sidste Newsletter d. 1/11-85. Som ordet fortæller foregår krigsøvelserne i Nordatlanten med skibe fra U.S.A. og England, altså fra Natolande. Disse øvelser foregår både med overfladeskibe og undervandsbåde med og uden atomvåben støttet af fly og helikoptere. I 85. hed den store øvelse: Ocean Safari 1985 og denne gang blev hele Atlanten og for første gang også Norskehavet brugt som øvelsesområde. Naturligvis for at prøve evnen til i et fremskudt forsvar at forhindre sovjetiske skibe i at starte fra Kolahalvøen og forhindre dem i at bruge norske havne. --Den norske regering har givet Nato lov til at bruge norske havne.

Men Norge har 8 havne, som har fået erklæringer af deres lokale styre mod anløb af atombevæbnede skibe. De sidst tilkomne havne er Lenvik og Larvik d.3/10 og 10/10-85. Nordatlanten har en pendant, det er Stillehavet. Det hele hænger jo sammen. Til det sidste Network møde, som foregik i Bergen i august 85 var der fredsfolk både fra Japan, New Zealand, Australien og fra Holland, Danmark, Norge Island, Færøerne, U.S.A. og Canada.

Flere vil gerne være værter ved næste møde (i august 1986), nemlig: Canada, Færøerne, og New York City. Denne by nægtede at have Iowa liggende i havnen. Jeg ved faktisk ikke, hvad det endte med.

Der forberedes aktioner i sidste halvdel af juni 86 for kernevåbenfrie havne og mod anbringelsen af kryssermisiler.

Nei til atomvåpen satser på 3 regionale kampagner og lokale aktioner. Narvik og Runde og Kristianssmd er foreslået.

Den sovjetiske flåde er den amerikanske langt underlegen på flere punkter: I antalog hvad angår manglen på støtte af søbaserede flystyrker og havnenes beliggenhed. Antallet af undervandsbåde er lavere end Natos.

Johanna Tarp.

Plakat med logo fra North Atlantic Network indsat febraur 2007 (red).

Om lobby-arbejde

I Nej Til Atomvåbens blad "Ekstra Posten" giver folketingsmedlem for S.F. Jens Thoft i en artikel en "hjælpende hånd" til "Græsrødderne'" om, hvordan vi får mest udbytte af at henvende os til Regering og folketing i det vigtige politiske lobby-arbejde.

Her vil jeg komme med punkterne - en del af teksten.

1). Det er spildt arbejde at sende underskrifter, resolutioner og postkort ind, stilet til Regering og folketing. Disse papirer bliver anbragt på læseværelset og fjernet uden at blive læst efter 8 dage. Medlemmerne er overbebyrdede i forvejen med papir.

2). Henvendelser sendes til udvalg eller partier, som har med det pågældende emne at gøre. Henvendelsen vil så blive kopieret af udvalgets sekretær og omdelt til medlemmer og supleanter.

3 ). Henvendelser til enkeltrnedlemmer eller til partiernes folketingrsgrupper er også en brugbar metode. Sådanne henvendelser bliver hos S.F. omdelt til medlemmerne.

4). Man kan også kontakte de virkelige beslutningstagere i en sag og få foretræde for et folketingsudvalg ved henvendelse til udvalgssekretæren skriftligt eller telefonisk. Det gælder for grupper, organisationer og enkelt personer. Møderne finder sted på Christiansborg i dagtimerne. Foretrædet varer normalt 15 - 25 min. (aldrig mere) og forberedes ved, at der sendes et papir som grundigere redegørelse for synspunkterne, som man mundtligt supplerer på selve mødet. Dette indledes af gruppen, hvor man forklarer formålet og ønskerne og afsluttes med politikernes spørgsmål og gruppens svar herpå.

5) Igen pomnteres det, at indsamlede underskrifter er lig med 0 - med mindre størrelsesordenen er hundrede tusinde, ja endnu flere. Thoft siger: "tænk kreativt, som Greenpeace".

6). Vil man satse på direkte påvirkning af folketingets medlemmer betaler det sig at satse på påvirkning af partiets tillidsrepresentanter i hans/hendes opstillingskreds. De er uvante med lobby-arbejde og stadiggvæk modtagelige for gode argumenter. Jo lænqere op i samfundets top I henvender Jer, jo mindre er modtageligheden for gode argumenter, siger Y.T. Og da folketingsmedlemmerne jo gerne vil genopstilles, vil de lytte til gode råd fra folk i opstillingskredsen end til alle andre.----Jens Thoft mener, at ti personlige breve til den lokale partiforenings bestyrelse er mere virkningsfulde end indsamling af 10 tusinde underskrifter. Partiernes tillidsfolk får stort set aldrig henvendelser "udefra" og J.T. er sikker på, at bare ganske få henvendelser om at rejse en sag i partiorganerne vil føre til grundig drøftelse i partiet.

Metoden har aldrig været brugt og er kun ment som et eksempel på, hvorledes man kan betræde utraditionelle veje i lobby-arbejdet.

Johanna Tarp, Kv. for Fred, Virum.

Brev fra Marianne som sad i fængsel i Århus.

Hun blev, som den første af 7 fredskvinder idømt 100 kr. i bøde eller 2 dages hæfte for indtrængen på militær grund. Valgte hæftestraffen, fordi man ved at betale bøden ville anerkende at man har gjort noget forkert. Og det har man ikke. Det er militæret, der har trængt sig på.

På grund af pladsmangel har vi måttet afkorte brevet.

Kæreste, varmeste, ihærdigste, smukkeste kvinder -

Så er jeg inde i varmen - håber, at I ikke fryser alt for meget udenfor.

Da jeg gav dem løbesedlen (den er fin Opal) våndede de sig over at jeg kun skal sidde 2 dage. Mine sæbebobler anså de for farlige så dem måtte jeg forresten ikke medbinge. At jeg ikke vil spise deres kød, var en direkte uforskammethed mod deres livsstil.

"Den unge dame kan ikke spise almindelig mad" selv den unge sygeplejerske lo hånligt af det, og sagde at jeg kunne få kartofler og sovs og være glad for det.

Jeg har kvalme over at skulle være her, men jeg ved, at det er rigtigt nu, at jeg ikke betalte. Før kom fangevogteren ind og vækkede mig med jeres brev - da jeg spurgte ham om jeg måtte ringe til min mor, og fortælle hende hvor jeg sidder, sagde han surt:

"Det kan hun vel læse i avisen i morgen". Han ville desværre ikke uddybe det.

For dette her er ydmygende og latterligt. Jeg fatter så glimrende, at der er 50% tilbagefald til kriminalitet, når folk først har været i berøring med fængsler. Det hedder iøvrigt Fuldbyrdigelsesanstalt i retssproget, fortalte en fyr fra Krim mig, afslørende. Man får agressioner krybende ind over hele kroppen af fangevogternes umiddelbare afstumpethed og nøglernes raslen ude på gangen. Det her sted gør ingen til bedre mennesker.

Det er helt sikkert.

Ka' I ha' det supergodt , og ikke fryse for forbistret. I er så stærke og pragtfulde og med jer ombord, kan det aldrig gå helt galt for Moder Jord.

1000 knus, tanker og kys fra jeres tugthus-indsatte
Marianne

BøgerogbladeBøgerogbladeBøgerogblade

Kvinder for Fred i Skals har udgivet en bog om Gandhi, skrevet for 10-12 årige. 40 sider, rigt illustreret, velegnet til oplæsning og samtale.

Kan bestilles hos

Aase Hinerasky
Ådalsvej 5,
8832 Skals,
06-694507.

Prisen er kun kr. 25,-.

Postkort med Heerup-motiv kan stadig fåes, pris kr. 10,- for 3 stk., hos Grethe Westh, tlf. 06 - 69 42 90.

"Fredsstemmer fra Østeuropa - indlæg i en dialog" af P. Hartoft-Nielsen, Toni Liversage, Troels Toftkjær. Udg. af Nej til Atomvåben, 103 sider, kr. 35,-.

Dokumenter og erklæringer fra en række af de såkaldt uafhængige fredsbevægelser i DDR, Polen, Tjekkoslovakiet og Ungarn.

"Bag Kulisserne", information om de folketingsdebatter om fredsspørgsmål, som sjældent finder vej til medierne.

Udg. af SF's fredspol. udvalg. Kr. 40,- årligt på giro 8 81 87 03, Jens Toft (ansvh.), Chr.borg, 1240 Køb.K.

FN-publikationer. Hvad ved du om FN?

Du kan få gratis materiale om alle FN-emner, specielt om det internationale Fredsår 1986, hos
FN's informationskontor,
H.C. Andersens Boulevard 37,
1553 København V,
tlf. 01-12 21 20.

"Fredshåndbogen", et vigtigt opslagsværk m. materialeoversigt, bl.a. over internationale tidsskrifter.

Fås hos
FN-forbundet,
Kronprinsensgade 9,
1114 Køb. K,
01 - 12 39 39.

Thyge Christensen: Den spændende Fred
Forlaget Hjulet Kr. 58.00

Forfatteren trækker linjer fra stenalderen til idag, jorden rundt mellem Nord og Syd, Øst og Vest, og mellem hverdag og storpolitik. Fred er mere end fravær af krig, og freden er spændende.

- et nyt Greenham Common?

I Molesworth, en gammel militærbase fra sidste krig i Midtengland, vil den engelske regering i 1986 placere 64 affyringsramper for krydsermissiler i lighed med Greenham Common.

Den 6. februar 86 vil britiske fredsfolk total-blokere hele området ved en ikke-voldelig aktion.

Sympati-tilkendegivelser vil varme, - deltagelse selvfølgelig endnu mere ...

Adressen:
Campaign for Nuclear Disarmament,
Molesworth Working Group,
180 Mansfield Road, Nottingham
NG 1, 3 HW, England.

Boycot franske vine!

Som protest mod de fortsatte franske atomprøvesprængninger i Stillehavet fuldførte de svenske freds- & miljøbevægelser en aktion for boycot af franske vine mellem 10. dec. 85 og 10. jan. 86 under de store "vinkoparhelgerna" .

Udenfor de forskellige "systembolagen"uddeltes et flyveblad med forklaring samt opfordring til at lade de franske vine stå.

En lang række organisationer, politikere og andre kendte personer støttede aktionen.

Det var i øvrigt en boycot af franske varer i Australien og New Zeeland, som i 70'erne fik Frankrig til at flytte sprængningerne under jorden. En idé til efterfølgelse??

Meddelelser

Selvfølgelig skal vi have Påskemarch i Fredsåret 1986! Som sædvanlig bliver det Palmesøndag, som i år er den 23. marts.

Planlægningen er i fuld gang i København med andet møde d. 20. jan. Teaterkollektivet "Ildfolket" vil medvirke sammen med en polsk teatergruppe "OM", og der bliver spændende teaterspil på hele ruten fra Vedbæk til Rådhuspladsen. Glæd jer!

Penge til Fredsåret

Efter kraftigt pres (!) har regeringen nu bevilget 500.000 kr. til fredsårsaktiviteter, som et sekretariat under FN-forbundet vil koordinere.

Ungdomsåret blev betænkt med 2,2 mio.

- heraf 1 mio. til aktiviteter, så det er ikke meget, der kan laves for de penge.

Fredsarbejde står ikke i høj kurs.

Kvindefredslejren afholder Landsmøde 31 jan.-2 febr.1986

Sted: Kvindehuset Havnegade 22
8000 Århus. 06 120769
Pris 70 kr.
Tilmelding i god tid.
Regina 06-250508
Tine 09-591190
Program kan rekv. hos ovenst.

Fik du betalt?

Landsmøde

Samarbejdskomitéen f. Fred & Sikkerhed holder landsmøde i weekenden 22.-23. februar i Esbjerg (Esbjerg Gymnasium) .

Tilmeldingsblanket rekvireres hos Samarb.kom.,
Gothersgade 8 C,
1123 København K
sammen med udførligt program. Indsendes senest 31.1.86.

Kan også rekvireres på tlf. 01-13 93 14.

Program, debatoplæg og arbejdsprogram bliver iøvrigt trykt i Fredsavisen 1/1986 i slutn. af jan. 86.

Freds- & venskabslejr 1986

fra 9.-13. juli, som omtaltes i nr. 10/85, bliver kombineret med et cykel-fredstræf fra 5.-9. juli fra alle egne af landet. Så hvis du er cykel-entusiast ....

Nærmere i næste numre af Køkkenrullen.

Verdenskongres

og så er der Verdenskongres for FN's internationale fredsår i København d. 15.-19. oktober.

Storkøbenhavnske fredsgruppers

forårsmøde arrangeres denne gang af Albertslund fredskomité og holdes derfor i Albertslund.

Sandsynligste dato er 5. april, men også herom mere senere.

...og i Göteborg

holder Kvinnofolkhögskolan et seminar "Argumentera for freden", bl.a. om våben, fredsforhandlinger , ikkevold og de forskellige fredsorganisationer den 25.-26. jan. 86.

Adr:
Nordostpassagen 1,
413 11, Göteborg, Sverige.