Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 2, 1986

Et tilbageblik

Da vi i 1979 - 80 startede Kvinder for fred,var det en helt konkret sag,som oprørte os: beslutningen om opstilling af Pershing II og Cruise-missilerne i Europa. Det åbnede vore øjne for den voldsomme oprustning,der fandt/finder sted,og det gav stødet til protester og demonstrationer fra KfF i Norden og fra 100 millioner af mennesker over hele verden. Vi var med til at samle underskrifter for Nedrustning, for Våbenmia. til mad, for Nej til krig - og i sommeren 1980 kunne vi aflevere ½ mio. underskrifter til FNs general­sekretær Waldheim.

Vi husker de store marcher til Paris, Moskva og New York-Washington-marchen, påskemarcherne, bedstemormarchen - mange af os har deltaget i møder og konferencer - kvinderne i Greenham og Ravnstrup har under store afsavn protesteret mod atomraketter og kommandocentraler - Ligaens bustur sidste sommer var også et godt initiativ.

Trods alt dette fortsætter oprustningen. USA og USSR fylder ganske stille det nordlige Atlanterhav med atom­missiler - og denne gang blir ingen regeringer spurgt. Den danske forsvarsministster har i NATO givet tilslutning til FOFA - en offensiv strategi uden at Folketinget er blevet spurgt. Her i Sdrj., ved Skrydstrup, har amerikanerne gennem et par år opbygget landets første AWACS varslingsstation og beslutningen om at opstille IHAWK-raketter i Skrydstrup er taqet.

Og et blik fremad

FNs fredsår er begyndt. Ved et møde arrangeret af FN-forbundet den 15/1, deltog mere end 50 organisationer, bl.a. Kvinder for Fred. Hvem repræsenterede os egentlig? Var det ikke na­turligt, at vi fik et lille referat fra mødet her i bladet af vor repræsentant. - Det meste af den post vi får til Køkkenrullen, går først til Dronningensgade Kbh. Var det ikke hurtigere og billigere at lade posten gå direkte til Dagny, som vi på landsmødet valgte til brevåbner?

Vi har erfaret,at KfF er inviteret til møde i Leningrad - deltager vi i mødet? I bekræftende fald hvem beslutter så, hvem der skal deltage i mødet, og hvorfor blir der ikke berettet om rejsen i bladet? Selvom vi i KfF har valgt den"flade struktur" , kunne vi måske lære af de norske KfF,som har delt landet op i 5 områder. Hvert område vælger en repræsentant til en koordineringsgruppe for 2 år ad gangen. 3 af de 5 kvinder fungerer som arbejdsudvalg. Norske KfF har udarbejdet retningslinier for samarbejde, som vi - hvis det ønskes kan bringe i næste nummer.

Vort motto for fredsåret er: kvinder gør fjender til venner:

KfF i Lyngby skrev om et forsøg med brevkontakt til USA og USSR, som desværre ikke bar frugt. Kunne vi spørge efter adresser på ambassaderne - kunne vi få forbindelser gennem fremmedarbejdere - og hvad med kontakt til flygtninge-kvindegrupper?

De fleste kommuner her landet har venskabsbyer - bor nogen af jer i kommuner med venskabsbyer i Østeuropa, så fortæl venligst hvordan ordningen er etableret og fungerer.

Ingrid Stades ide med ny plakat og postkort er god - lav nogle skit ser,så kunne vi måske ved Ålborg-mødet 12/4 vælge et motiv ud.

Fredsbevægelserne burde være i gang med udsendelser i radio og TV.

Birthe Weiss, for"mand" for radiorådet mener, at der nok "skal ske noget løbende." Men Birthe Knudsen, R har rejst spørgsmålet om DRs dækning af fredsåret 2 gange uden at få svar, hun mener, det er nødvendigt med pres fra flere sider. Altså: pres på, kom med ideer!

Rødding/Gram/Vojens

I januar nr. 1 1986 "Køkkenrullen" efterlyses meninger om bladet.

Jeg mener,at KFF må holde sammen om vort medlemsblad Køkkenrullen. Det er meget vigtigt,at man har dette blad at støtte sig til, når man i perioder kører træt og spørger sig selvom det hele nytter noget. Gennem Køkkenrullen får man påny inspiration til at fortsætte.

Bladet er også KFF's eneste mu lighed for at meddele sig til hinanden over hele landet.

Med venlig hilsen Ragnhild Bøgeskov Nielsen
Vesterbro/Frederiksberg

NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB

Regeringen har i 1986 afsat 500 000 kr. til FNs fredsarbejde.

Til militæret har man for samme periode afsat kr.13 000 000 kr.

Roskilde byråd har bevilget 50 000 kr til markering af FNs fredsår.

EF-pakken -

Virumgruppen gør i det følgende afsnit opmærksom på nogle artikler i EF-traktaten, det er udmærket. Vor erfaring er nemlig, at det er vanskeligt at få originalteksterne. Mediernes "oplysninger" er først og fremmest fortolkninger af teksten og fokuserer på miljø og økonomi.

I traktatens artikel 30,stk c. står: "Bestemmelserne i denne traktat er ikke til hinder for et snævrere samarbejde på det sikkerhedsmæssige område mellem visse af de høje kontraherende Parter indenfor rammerne af den vesteuropæiske Union og Atlantpagten~

Sanna, Røding

Før du stemmer! --

Er den atomvåbenfri zone i fare?

Folkeafstemningen om ændringerne og tilføjelserne til EF-traktaten står for døren.

Fredsfolk skal være opmærksomme på især to af de afsnit, der er tilføjet traktaten, nemlig artiklerne under "Det europæiske udenrigspolitiske samarbejde" (artikel 31 ff.) samt "Forskning og teknologisk udvikling" (artikel 35 ff.).

Artikel 31 ff.: "De høje kontraherende parter forpligter sig til at informere hinanden gensidigt og til at konsultere hinanden om ethvert udenrigspolitisk spørgsmål af generel interesse for at sikre, at deres samlede indflydelse udøves . mest effektivt gennem samordning, overensstemmelse mellem deres holdninger og gennemførelsen af fælles handlinger......

De høje kontraherende parter bestræber sig på at undgå enhver handling eller stillingtagen, som kan skade deres effektivitet som samlet kraft i internationale anliggender eller inden for internationale organisationer"....

Artikel 35 ff.: "De høje kontraherende parter finder, at et snævrere samarbejde i spørgsmål vedrørende den europæiske sikkerhed vil kunne yde et væsentligt bidrag til udviklingen af Europas identitet i udenrigspolitiske spørgsmål. De er indstillet på at styrke samordningen af deres holdninger vedrørende de politiske og økonomiske aspekter af sikkerheden.

De høje kontraherende parter er besluttet på at bevare de teknologiske og industrielle betingelser, der er nødvendige for deres sikkerhed~..

Læs de to afsnit kritisk. Spørgsmålet, du derefter skal stille dig selv, er, i hvor høj grad disse bestemmelser kan påvirke arbejdet for en atomvåbenfri zone, - i første omgang i Norden, senere ned gennem Europa?

(Fremhævelserne er vore)

Virumgruppen

Atomallergien breder sig.

Verden er som et stort puslespil, hvor vi kan arbejde for at gøre vores lokale "brik" fredelig ved at erklære den atomvåbenfri. Når der er tilstrækkelig mange små zoner i et land, vil selv modvillige politikere få øje på dem, og vejen er banet for, at kravet om den store zone, f.eks. Norden, bliver realpolitik.

Zonemodstanderne skal IKKE bankes oven i hovedet med slagord, men overbevises af vores troværdighed og saglige argumentation.

DET NYTTER.

Da David Lange blev premierminister i New Zealand, var der knap 50 A-fri kommuner, et antal, der må have påvirket landets labour-party. I dag findes der 100 A-fri kommuner (2/3 af befolkningen) der står last og brast med Lange i atomstriden med USA.

Fredsbevægelsen i N.Z. har to hovedopgaver i 1986:

1. vedtagelse af lov, der forbyder tilstedeværelse af A-våben for tid og evighed.
2. desuden har regeringen bedt befolkningen debattere udkast til "revision af forsvaret" og komme med forslag og komnmentarer hertil.

Zonemodstanderne i N.Z. forsøger at skræmme folk med, at et et nej til A-våben i ANZUS-pagten vil medføre handelssanktioner fra USA. Derfor kunne N.Z.'s fredsbevægelse i deres argumentation f.eks. bruge det klip fra "Fredsavisen", der opfordrede os i Danmark til at købe N.Z.-æbler - og lige nu er der N.Z.-honning bl.a. i Brugsen!!!

The New Brighton Peace Group ønsker kontakt med fredsgrupper andre steder i verden. Hvem har lyst?? Brev sendes til:

New Zealand Nuclear Free Commitee
P.O. Box 18541,
Christchurch 9,
New Zealand.

- På samme adresse fås diverse oplysninger, fredsmaterialer og bladet Nuclear- Free.

Verdensoversigt nov. 1985
- A-fri kommuner.

1 Argentina
96 Australien (godt 56%)
281 Belgien
65 Canada
10 Danmark
160 England (over 60%)
1 Grækenland
117 Irland (over 50%)
8 Sverige
170 Italien
638 Japan
400 Holland
100 New Zealand (over 65%)
107 Norge
86 Portugal
154 Vesttyskland
350 Spanien (over 60%)
105 USA

Tallene er fra USA-zone-blad, der ajourfører og fortæller om A-frit arbejde overalt: "Newsletter of Nuclear Free America",
325 East 25th Street,
Baltimore, MD 21218,
USA

(pris: 20 dollars årligt incl. porto. Bladet kunne f.eks. holdes på "delebasis". )

Heri fortælles bl.a., at en række af de A-fri byer i USA også har forbud modenhver produktion af A-våben-dele i lokalområdet ligesom ingen kommunale penge må investeres i A-våbenfirmaer, hvilket f.eks. betyder boycot af General Electric, Westinghouse m.m.rI.

I sidste Newsletter fortælles om, hvordan New Yorks borgmester og Højesteret ved hjælp af en ret speciel fortolkning af lov fra 1909 blokerede for det punkt på "november-folkeafstemningen", der efter alle solemærker at dømme ville have bragt stort flertal for et nej til at gøre New York til flådebase for IOWA med 6 følgeskibe, ialt udstyret med 360 atombevæbnede krydsermismiler. Men arbejdet for en A-fri New York havn fortsætter .

PÅ VEJ MOD DEN
NORDISKE ZONE.

Som i København, Århus og Ålborg blev der protesteret mod IOWA-skibe i Gøteborg, Oslo og Kiel. De planlagte besøg i Amsterdam og Rotterdam blev droppet. Måske fordi byrådene forinden havde bedt om A-fri garantier fra besøgende skibe??

Et flertal i Århus og Ålborg byråd har bedt forsvarsministeren sikre, at fremmede krigsskibe ikke lægger til med hvad som helst ombord.

I Norge erklærer byråd deres havne A-fri. Og byrådet i Gøteborg vedtog 18.12.1985 at forlange A-frihed ved kommende besøg. Det afholdt dog ikke britiske destroyer "Brazen" fra at lægge til kaj sidst i januar, men for første gang modtog byen ikke et udenlandsk brigsskib med flagning, officiel velkomst og reception.

"Atomvåben er modbydelige. Vi behøver ikke at hilse krigsskibe velkommen, hvis vi ikke får klare garantier", siger den socialdemokratiske borgmester Søren Mannheimer.

DANMARK

Herhjemme er vi oppe på 10 A-fri kommuner (Nykøbing F, Esbjerg Svinninge, Hals, Arhus, Ballerup, Farum, Vordingborg, Lundtoft, Kalundborg) og hertil kommer Færøerne og Grønland. Kriteriet er, at et byrådsflertal på en eller anden måde har udtalt sig mod A-våben indenfor kommunens område. Iflg. loven er den slags fortsat aldeles forbudt, men heldigvis sker det alligevel under en eller anden form.

I 30 % af de ca 275 DK-kommuner har der enten været A-frit arbejde igang - eller der arbejdes stadig - og en del steder er man efter en pause begyndt igen. Specielt i forbindelse med kommunevalget var der stor aktivitet - og her i fredsåret må de mange politikertilsagn for A-fri kommuner omsættes til handling! Til hjælp for grupper, der tænker på at gå igang udlånes "A-fri-ide-mappen" med eksempler på, hvordan sagen er grebet an mange forskellige steder i DK. Desuden er både Samarbejdskomiteen og Nej til Atomvåben undervejs med en "hjælpe-pjece", ligesom der kan hentes oplysning og inspiration i nævnte blade fra New Zealand og USA samt i det engelske "Nuclear Free Bulletin", Fred Barker, 22-24 Underwood St. London Nl. England.

Og til slut en oplagt ide, ikke mindst her i fredsåret: Tag via de officielle kanaler kontakt til fredsgruppen i kommunens venskabsby. Rigtig mange har nordiske venskabsbyer, og det bør benyttes i det fælles arbejde for vores nordiske zone. Og hvis kræfterne rækker, vil det være helt i overensstemmelse med KFF's 1986-kampagne at arbejde for at få venskabsby i et østland. I hvert fald står det ingen steder skrevet, at kun byrødder, sportsfolk, sangkor o.l. har eneret på udveksling i venskabsbyregi.

I Egtved laver fredsgruppen familieudveksling med fredsfolk i Czekoslovakiet. Repræsentanter for fredsgruppen har været i Bratislava, og det er lykkedes for dem at træffe aftale om en udveksling til somnmer. Initiativet har fået god presseomtale, deltagerlisten er fuldtegnet og bussen bestilt. En ide til efterfølgelse?????1

Gertrud Hoffmann. KFF Vojens

Militarisme

Viggo Hørup: Om militarisme (1892)

Citat: Så mægtigt bider endnu krigslidenskabens orm i menneskedyrets ind­volde med mændenes tørst efter blod, bulder og eventyr og kvindernes lystenhed efter skrig og suk og helte­pleje, at ingen, der ser ud over tilstanden i Europa, noget øjeblik kan tvivle om, hvordan livets gang bliver den dag trompeten kalder. I Paris, i Berlin, i København vil folk trænges gennem gaderne og trampe "Mar­seillaisen" og "Die Wacht am Rhein"og "Den tapre land­soldat", og damerne vil stå i vinduerne og kaste blomster som på en guldbryllupsdag, og den samme mængde, der illuminerer ved sine kongeligste højtider, vil også illuminere for krigen.

Men fredsvennerne vil forstumme i denne larm og først vove et ord efter det første tabte slag og det første dryppende ambulancetog, der fører de lemlæstede til hospitalerne.

Set og læst

Frank Barnaby m. fl.:
Efter atomkrigen

Kr. 158,- Forlaget Ask 1985

Hvad ville der ske, hvis 14.747 a-sprænghoveder med en samlet sprængkraft på 5.742 megatons blev anvendt i en krig mellem Øst og Vest? Spørgsmålet besvares af 17 eksperter fra USSR, USA, Øst- og Vesteuropa.

Første afsnit beretter om de videnskabelige, politiske og især menneskelige faktorer, der ledte frem til a-bombens skabelse.

Makt og Motmakt

Bogen Makt og Motmakt af Thomas Mathisen, Pax Forlag AS 1982 har aktualitet for os lige nu, derfor amelder vi den, selvom den er 3-4 år gammel.

Det vigtigste i den er dens anderledes magtdefinition. Almindeligvis betragtes magt-afmagt som begrebspar. Denne relation virker selvbekræftende: når afmagt er magtens naturlige modstykke, er der jo ikke meget at stille op.

Hvis relationen derimod er magtmodmagt, så kan vi aktivt arbejde os ind i magten fremfor at skrue os ned i afmagten.

Afmagt kan kort anskues sådan:

Magten til den ene part i et forhold højnes med afmagten hos den anden part i forholdet. Jo mere afmægtig den ene part er, desto større og sikrere bliver den anden parts magt. Således hviler magten på afmagten og ikke omvendt. Konkret vil det sige, at magten hviler på passiviteten. Såfremt magten var en uafhængig størrelse, ville der ikke være noget middel til at rokke den.

Bogen anviser nogle gode analyser og handlingsveje til at neutralisere magten. Konklusionen må være at hver lille ting du gør, er med til at svække magten.

Dansk Røde Kors har på Akademisk Forlag udsendt sin årbog: Konflikterens verden 1985. Kr.95-.

Bogen analyserer nogle af de krige, der foregår netop nu i Kampuchea, Punjab i Indien, Iran-Irak, Angola, Nicaragua og Tchad.

Bogens formål er at give forståelse af konfliktårsager og at sætte konflikterne ind i en bredere sammenhæng. Bogen beskriver en virkelighed, som er vanskelig at fatte

Bogen om Gandhi

Skals/Borup-gruppen har - som meddelt i Køkkenrullen nr. 10, 85 skrevet en bog om Gandhi: "Mohandas Gandhi - den store sjæl".

Hvorfor nu netop om Gandhi? Fordi fredskvinderne i Skals/Borup mener, at Gandhis tanker og ideer om, at det nytter, selvom opgaven synes uoverkommelig, at kæmpe mod undertrykkelse og uretfærdighed og for frihed, tolerance og ligeret.

Det er et budskab, som fredsfolkene trænger til i denne tid, hvor meget synes forgæves, og mismodet lurer, og som man gerne vil give videre til sine børn og børnebørn.

Bogen er skrevet for de 7-12 årige (jeg vil dog snarere sige 10-12 årige) i et jævnt, letlæseligt sprog og giver rig lejlighed til samtale om de helt anderledes levevilkår i en anden tid og i et fjernt land som Indien.

10 fredskvinder har skrevet et afsnit hver, uden at det går ud over stil og sammenhæng, og de mange, klart fortællende illustrationer gør bogen levende og spændende at følge med i for børnene.

Jeg kan anbefale bogen på det varmeste, - og så er den billig, kun 25,- kr.

Kan bestilles hos Aase Hinerasky, tlf. 06 - 69 45 07.

Birthe Höeg Virum foreslår, at KfF-grupper sender ris/ros til Køkkenrullen, og at redaktionen sammenfatter stoffet som en anmeldelse af bladet.

I-HAWK

På et K.F.F.-møde i dec. 85 besluttede vi os til at gøre noget ved de rygter, vi havde hørt om, at der skulle udstationeres I-HAWK raketsystemer på flyvestation Skrydstrup.

Allerførst lidt om I-HAWK. HAWK står for "Homing all the Way killer":

I står for improved,der betyder forbedret. I-HAWK kaldes 2. generation (Hvorfor denne sammenkædning med vores livscyklus?) af de oprindelige HAWK og den har en større rækkevidde og større præcision.

De er beregnet til at skyde fjendtlige fly ned med. Det er i sig selvet defensivt våben med en rækkevidde på 40-50 km. Raketterne skal køres rundt på 5½ m høje køretøjer,som samtidig kan fungere som affyringsrampe.

Raketterne lejes af USA og de er en del af forsvarsforliget 1981.

De financieres over det fælles NATO-program og resulterer iøvrigt i en personaletilgang på over 100 personer til eksempelvis i Skrydstrup. Deres opgave er at "holde Jylland" i de 2-3 dage det tager at bringe forstærkningstropperne til Jylland.

De indgår således i NATOs strategi om at gøre Jylland til opmarchområde, hvorfra de forebyggende angreb skal ledes. (Deep Strike) Danmarks rolle som fremskudt base for atombevæbnede amerikanske elitestyrker bliver med andre ord endnu bedre sikret.

Som sagt så gjort - vi skrev 3 enslydende breve til flyvestation Skrydstrup, EngelI og forsvarsudvalget, hvori vi spurgte om placeringen var i overensstemmelse med kommuneplanloven og om udstationeringen senere kunne være et led Star Wars-programmet.

Inden vi fik svar på vore breve kunne vi først i januar læse i vore 2 lokalaviser, at der var raketter på vej til Skrydstrup, de skulle være "så at sige inden for hegnet" som der stod.

I løbet af januar fik vi 2 svar. Det ene var fra flyvestation Skrydstrup, det var besvaret af forsvarskommandoen i Vedbæk,det andet brev var fra Engell. Svarene var fuldstændig identiske og iøvrigt så intetsigende, at vi ikke refererer dem her.

Ca. midt i januar kunne vi så igen læse noget interessant i en lokalavis, nemlig at sikkerhedsproceduren for at komme ind på flyvestationen skal skærpes i lyset af terroraktionerne rundt omkring: (antagelig skal skærpelsen ses i forbindelse med den militære opbygning, der sker omkring Skrydstrup: Udbygning af startbaner, AWACS og I-HAWK)

Det sidste vi har foretaget os, er at vi har sendt brev til byrådet, hvori vi ønsker oplyst, om der vil blive taget civilforsvarsinitiativer for at imødegå den ricikoforøgelse,der vil blive for omkringboende ved udstationeringen. Vi har modtaget besked om at spørgsmålet vil blive behandlet på næste byrådsmøde.

Aktivitetskalender

Kvindefredslejren

Kvindefredslejren har holdt landsmøde i Århus. Hvis der blver tilstrækkelig tilslutning, vil der blive arrangeret en fredsrejse til sommer, hvor man vil besøge våbenfabrikker, udskibningssteder for våben og andre militære anlæg. På landsmødet blev der nedsat en gruppe, som vil kontakte 50 kvinder fra kontaktlisten for at høre, om der er interesse for fredsrejsen. Kvinder for Fred er velkomne til at deltage.

Tilmelding snarest til

Stine Ljungdahl,
Bulowsgade 34
8000 Århus C

Kvinder for Fred

REGIONSMØDE i Vesterbro-gruppen lørdag den 1-3-86 fra kl. 10-16 i Medborgerhuset, Blågårdsplads 3, 2200 Kbh. N

Hovedemne: Aktiviteter i FNs fredsår 1986.

Tilmelding ved

Lillemor Hornbech-Madsen
tIf. 01 - 718451

FN-Forbundet har nedsat et fredssekretariat, som bl.a. vil udgive 6 nyhedsbreve. Det første forventes udsendt midt i marts.

Desuden afholdes 4 seminarer, det første handler om fredsundervisning og finder sted den 12-13 april på Solgården, Aalsgårde i Nordsjælland.

Tilmelding sker til:

Fredsårssekretariatet,
FN-Porbundet,
Kronprinsensgade 9,
1114 Kbh K
Tlf. 01 121058

Kvinder for Fred i Dronninglund har sendt et brev til kommunens kulturudvalg med forslag om, at penge til aktiviteter i fredsåret bruges til gavludsmykning. Lone Hougaard og Lis Hansen foreslår at dekorere kommunekontorets gavl med et fredsmotiv.

-- Ideen er hermed givet videre:

Den store fredsrejse

Den store fredsrejse, som sidste år besøgte europæiske regeringer og stillede dem 5 spørgsmål omkring fred og nedrustning, har holdt flere møder i Sverige for at forberede 2. etape af rejsen.

Inga Thorsson forklarede på et møde i Uppsala, at det hverken er muligt eller realistisk at besøge de resterende FN-lande udenfor Europa, men man ville opsøge de lande, hvor man forventede størst gensidig udbytte af kontakt, men alle lande vil få tilsendt skriftligt de 5 spørgsmål, som blev stillet regeringerne på første etape i Europa sidste år.

Man påtænker at holde en"JA-konference" i foråret 86 med bl.a.politikere, som svarede ja til spørgsmålene, fredsforskere m.fl.

2. etape af fredsrejsen vil blive afviklet i efteråret 86 og de to supermagter vil blive besøgt som de sidste på rejsen.

Man kan blive medlem ved henvendelse til:

Den Stora Fredsresan,
Box 228,
S-751 04 Uppsala

"Disse militære topmøder resulterer ikke i noget særligt, men maden skal være god."

Fredsmarch

Brudstykker fra Knud Vilbys beretning om den inter­nationale fredsmarch gennem Centralamerika.

Marcha por la paz en Centro-America (red. april 2007)

Ca 300 mennesker fra 30 lande søgte i 7 uger at marchere gennem Centralamerika. Vi kom ikke, som amerikanerne, med militær og milliarder. vi kom med noget - og vi tog meget med tilbage, vi tog med os et ansvar for at fortælle, hvad der er ved at ske i Centralamerika - som den store vestlige supermagt opfatter som sin egen private baggård.

De stærkeste oplevelser var beretningen fra de mange fædre og mødre om deres forsvundne og dræbte sønner og døtre. Eller synet af de 100 indianere, der ved en demon­stration under præsidentindsættelsen i Guatemala, bar sivmåtter med tusinder af navne på deres forsvundne. Vi, i den internationale march, gik med i demonstrationen og vi kunne dermed gøre det lidt vanskeligere for militæret at undertrykke denne offentlige, åbne protest - og det var bl.a. den måde fredsmarchen fungerede på.

Vi var bange for, at vi kunne gøre det vanskeligere for dem, der blev tilbage og angsten var vel ikke uberettiget. I dag sidder en af deltagerne i en lokal fredsmarch i El Salvador fængslet...en anden marchleder har mistet sit job. De lokale i El Salvador sagde, at overgrebene sker alligevel hele tiden. De ønskede, vi skulle komme, de følte, vi var en støtte. Netop her var det kun en del af marchen, der kom ind. Det hører med til billedet af de to lande, der var stærkest økonomisk og militært støttet fra USA - El Salvador og Honduras - de ville ikke lade marchen komme ind.

Ofte blev vi spurgt,hvorfor vi ikke marcherede i Af­ganistan - og der kunne være gode grunde til en fredsdemonstration netop der - men vi måtte sande, at i netop de to mest afhængige USA-stater i Central­amerika var situationen den samme. For os på marchen var det klart, at uanset om man kan lide det nicaraguanske styre eller ej, så var det her, der var størst personlig tryghed for os og også for civilbefolkningen. Der er bestemt begrænsninger i oppo­sitionens virke, men der er ikke dødspatruljer, ikke mord på åben gade eller forsvindinger, ikke den stemning af frygt og terror, man finder i nogen af de andre lande.

Fotografi med logo fra marchen tilføjet februar 2007 (red.)

Alva Myrdal død

Alva Myrdal var kendt verden over for hendes arbejde for fred og nedrustning.

Hun færdedes ofte i forsamlinger, hvor de store udenrigs­politiske beslutninger blev taget. Som chef for den svenske delegation for nedrustning i Genève gik hun ofte hårdt til angreb på stormagterne. Mangelen på fremgang for ned­rustningssagen blev en skuffelse for Alva Myrdal, men hun tabte aldrig troen på folkeopinionen, at de enkelte menne­sker tilsammen skulle vinde kampen for freden. Hendes indsats må inspirere og forpligte os i arbejdet fremover.