Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 6, 1986

Modtaget et brev fra
en tilfreds kunde

Mange tak for tilsendelsen af 35 balloner. Jeg håber meget på at denne lille alvorlige, men samtidigt festlige tilføjelse til de unges fest omkring sidste skoledag vil sætte sig som et lille memeinto.

Jeg vil håbe at de, som vi, vil fatte at der er mere væsentlige ting ved at blive "voksne" end bare frihed til fest og selvbestemmelse.

Jeg ønsker ikke at ødelægge glæden for dem, men vil blot prøve at vise dem, at med medbestemmelse følger ansvar.

De unge er nu ikke så slemme!

De ved inderst inde godt hvad der er det væstentlige!

Kvinder for Fred Odense

Så er de nye klistermærker klar til salg. Duen på blå bund og grøn kant med 6 forskellige tekster.

I kan spare en del ved at købe mange ark og betale kontant (inden 8 dage.) - se bagside..

Påskemarch 1987

Måske synes I, det er lidt tidligt at snakke påskemarch 1987, men her i Aalborg har vi et forslag, som vi vil bede jer overveje og diskutere med de andre fredsbevægelser, som er med i påskemarchen:

Vi vil gerne flytte marchen fra palmesøndag til "palmelørdag"!

Om søndagen er der stille i byens gader, og ikke mange ser os.

Vi har et par år i Aalborg omkr. 4.dec. holdt fredsmarch en lørdag kl. 11 - 14, og det havde meget større virkning i gaderne, der var fyldt med folk på handel. Vi mødte og snakkede med en masse, som ellers ikke kommer i kontakt med os - og vi skulle jo gerne længere ud end til de i forvejen frelste!

Men vi mener, det er bedst, at vi holder påskemarch samme dag over hele landet. Derfor beder vi jer tage kontakt til dem, der er medarrangører og gennemdrøfte ideen.

Vi vil gerne høre jeres mening - vil I skrive til mig:

Aase Bak Nielsen,
Skalvej 14,
9240 Nibe.

Kærlig hilsen

Kære fredsvenner.

Vi har nu gennemgået kartoteket over dem, der får tilsendt Køkkenrullen.

1/3 har ikke betalt siden 1984 og vil ikke få bladet tilsendt, hvis vi ikke får penge inden 1. september.

Kærlige fredelige hilsener

Vibeke Aagaard og Grete Bjerg

Måske andre også har overset "Borgmesterbrevet" i FN-nyhedsbrev 1, marts 86, derfor bringer vi det her.

Vi har lige skrevet til samtlige partier i byrådet og mindet om opgaven og tilbudt samarbejde! Desuden er pressen orienteret.

Tøndergruppen

Fredsedderkoppen

Et norsk forslag til, hvordan en lille "fredsedderkop" kunne arbejde. Ideen er hentet i det norske "Kvinder for Fred"

Her er tegnet en illustration af et samfund med "fredsedderkoppen" i centrum. Den består ofte af en aktiv kerne, et styre og mange passive medlemmer eller sympatisører.

De sidste befinder sig et eller andet sted ude i periferien i en forening eller anden organiseret sammenhæng.

"Fredsedderkoppen" må få formidlet - til passive medlemmer og sympatisører - ideer, som kan sættes i gang indenfor de forskellige dele af lokalsamfundet.

Det er vigtigt med handlinger, ikke så meget snak og kundskabsformidling ovenfra og nedefter længere. Folk ved tilstrækkeligt om konsekvenserne af atomkrig, og det virker deprimerende ustandselig at blive slået oven i hovedet med dem.

Istedet må vi sprede troen på, at det nytter noget med små holdningsændrende handlinger rettet mod de nære omgivelser, mod sult og nød i fjernere dele af verden, mod vore naboer i øST og VEST. De små venskabelige dryp :

Første ide til alle små lokale "edderkopper":

Lav en tegning af dit eget lokalsamfund, og forsøg at finde ud af, hvor i dette samfund du har sympatisører.

Begynd et sted hvor du kan få aktiveret en lille gruppe.

Fra jeres udsendte medarbejder i Leningrad

"Jorden, den blå skinnende planet, som vi sammen må bevare." Med omtrent disse ord afsluttede Valentina Tereshkova. formand for den sovjetiske kvindekomite og verdens første kvindelige astronaut, en uges international-fredsskole nær Leningrad.

Bagefter sang vi, på initiativ af de vestlige kvinder "We shall overcome" mens vi holdt hinanden i hænderne. De,tte lille indslag markerede et brud med et uhyre stramt tilrettelagt program, der gik fra 8 morgen til 23 aften. Al den uformelle snak matte finde sted i Leningrads hvide nætter. Det var derfor en noget nedslidt gruppe af udenlandske kvinder, der ved ugens slutning måtte udskifte kvindekomiteens overdrevne omsorg for vores ve og vel, med paskontrollørers og toldbetjentes uforsonlige interesse for bagage og valutaskemaer.

Det overordnede emne på fredskolen, hvor der deltog repræsentanter fra 26 lande, heraf 20 vestlige, var kvinders rolle i kampen for at stoppe våbenkapløbet på jorden og forhindre det i rummet.

Skolen var lagt sålides til rette, at der hver dag var to indbudte talere, der lagde op til dagens emne. Derudover kunne hver enkelt skrive sig på talelisten, som hele tiden var uendelig lang, og give deres bidrag til debatten.

Udover dette var der afsat tid til at besøge mindesmærkerne for Leninggrads belejring og Lenins kontor på Smolnyinstituttet, et enkelt virksomhedsbesøg og en teatertur.

De forskellige taler og indlæg var næsten alle meget retoriske, fyldt med floskler og generelle betragtninger. Den vestlige presse og den amerikanske administration kom under stærk kritik. Mange af kvinderne fra vestlige lande benyttede lejligheden til at lette sig for deres bekymring og frustration i forhold til de vestlige regeringer og den presse som de føler de er forment adgang til.

Denne kritik blev hver gang fulgt af klapsalver fra det "sovjetiske hjørne". (som altid, når en begynder at klappe, klapper resten) Samtidig fremstod den sovjetiske presse, som et organ der gav fredsbevægelsen ansigt og stemme.

Der var et par dage hvor jeg følte det meget ubehageligt at være gæst, med de deraf følgende høflighedspåbud, og inderligt ønskede at jeg selv betalte for kost og logi.

Trykket lettede lidt da jeg kom forrest på tale listen og kunne stille spørgsmål om konflikten i Afghanistan, som indtil da kun var blevet omltalt som forårsaget af amerikanske lejetropper og fordrejet fremstillet i den vestlige presse. Ikke fordi jeg fik nogle tilfredsstillende svar på mine spørgsmål, men fordi jeg, i det mindste for mig selv, havde fået gjort debatten lidt mere afbalanr ceret. Den ubehagelige fornemmelse af at være en brik i et større spil, vil imidlertid ikke rigtig forlade mig igen.

Dertil myldrer der for mange spørgsmål rundt i mit hoved.

Hvorfor sidder Sovjets ledende kvinder en hel uge på- denne fredsskole for os "almindelige" kvinder?

Hvorfor er der filmhold, fjernsynshold og i øvrigt konstant to fotografer i arbejde ugen igennem? Hvad skal dog alt det billedmateriale bruges til?

Hvorfor var de inviterede talere enten intetsigende eller prosovjetiske? (Med undtagelse af Majbritt Theorin fra Sverige, hun var alletiders) Hvorfor så overdådig forplejning, f.eks. fyldte chokolader ad libitum efter måltiderne, tjener den traditionelle russiske gæstfrihed et andet formål?

Hvorfor tilrettelægges kurset sådan, at man finder sig selv totalt udmattet ved ugens slutning?

For blot at nævne nogle af dem.

Jeg kan ikke frigøre mig fra en følelse af at have deltaget i et "show" hvor indholdet var så generelt og overordnet. at der ikke kunne opstå egentlig uenighed. Sinie Strikwerda fra Holland udtrykte det samme. da hun fra talerstolen beklagede. at en eksisterende uenighed ikke var kommet til udtryk. og at det forringede det udbytte skolen kunne have givet.

Billeder og referater fra dette "show" skal formodentlig bruges i den sovjetiske propaganda. klippet fra og til så ~et passer myndighederne. Men hvad ~an vi andre bruge det til?

Vi kan, efter min mening, bruge det som endnu et argument for, hvor vigtigt det er med en uafhængig europæisk fredsbevægelse. På fredsskolen blev der fra sovjetisk side gjort meget ud af at understrege at Sovjet var en del af Europa. Selvom det, er et geografisk faktum medfører det dog ikke. som jeg ser det, sammenfaldende interesser mellem de europæiske fredsbevægelser og den officielle sovjetiske fredsbevægelse ud over det overordnede mål med at få demonteret atomvåben. (Det er naturligvis også vigtigt).

At interesserne er divergerende kom i beskedent omfang til udtryk under den relativt grundige orientering vi fik om ulykken i Tjernobyl. Gorbatjovs tale til det sovjetiske folk blev endda simultantolket. Hele fremstillingen var præget af at det skete var et uheld. der kunne rettes (den russiske tolk brugte det engelske ord "event"= hændelse) og at atomkraft ellers var sikkert og at det stadig ville blive udbygget i USSR. Bag ved denne fremstilling lå en klippetro på det rationelle menneske, der kunne frembringe rationel teknologi.

Det er min opfattelse. at mange fredsaktivister i vesten netop er bekymrede over såvel den militære som den civile atomteknologi fordi de opfatter det som menneskeligt at fejle. og ikke tror at udviklingen vil forbedre mennesket på dette punkt. Ellen Diderich fra Tyskland (Kvinder for Fred). var den-eneste der fra talerstolen tog kraftigt afstand fra denne tiltro til teknologien og eksperterne. Men det er mit indtryk. at de fleste vestlige deltagere delte i hvert fald en del af hendes betænkeligheder.

Et andet ømt punkt er menneskerettighederne. Selv om Helsinkiaftalerne blev flittigt omtalt kom ingen direkte ind på dette emne.

En af de svenske deltagere havde i sin taske et stykke papir. hvor navnene på tre kvinder stod. De var "indlagt"' på grund af deres deltagelse i den alternative fredsbevægelse i Sovjet. Jeg ved ikke om hun fik afleveret disse tre navne til kvindekomiteen. hun vovede næsten ikke og var også usikker på udfaldet.

Selvom mange vestlige fredsaktivister forholder sig kritisk overfor deres regeringer, og med god grund, kan jeg ikke se bort fra at vi jo trods alt har mulighed for at komme med vores kritik. for at være uenige osv. De muligheder har vores sovjetiske medsøstre ikke. De priviligerede. som vi møder ved officielle lejligheder som fredsskolen. ønsker det måske heller ikke.

Da jeg nu har lettet mig for en del af de bekymringer som turen medførte for mig. må jeg jo også sige at det for mig personligt var en berigende oplevelse. og jeg vil gerne takke Kvinder for Fred for støtten til billetten. Jeg ville så inderligt gerne have vendt tilbage med mere lyse tidender. men for mig så det altså sådan ud.

Jeg vil gerne indenfor en rimelig radius (evt. mod betalt færgebillet til mig selv og bilen) komme og vise mine lysbilleder og uddybe det,jeg her har skrevet. Deltagerliste fra skolen og dermed mulighed for internationale kontakter kan rekvireres hos mig.

Til slut, det kommunique som blev udsendt ved skolens afslutning, peger på at det mest nødvendige for fredsbevægelserne er at arbejde for en verden der ved indgangen til næste årtusinde er fri for atomvåben.

Stop for prøvesprængninger og dermed udviklingen af nye typer våben er et skridt på vej mod dette mål, som vi vel alle kan enes om.

Personligt er jeg trods alt optimist.

Karen Ellen Spannow
Hovedgaden 5
8832 Skals
tlf. {o6)694858

Send en fredskvinde til USA.

I Leningrad fik jeg indtryk af at de amerikanske kvinder måske var dem, der stod overfor den allervanskeligste opgave.

Jeg syntes det ville være en god ide at sende en repræsentant fra Kvinder for Fred på en foredragsturne i USA.

Vi kan støtte kvinderne der ved at fremlægge det europæiske synspunkt på oprustningen. Desuden kan den personlige kontakt måske overbevise en og anden om at vi ikke er sa mærkelige,selv om vi gerne vil bestemme lidt over vores eget område.

Jeg forestiller mig at forskellige kvinder i den amerikanske fredsbevæglese skal arrangere lokalt og sørge for kost og logi til den udsendte, så det behøvede ikke at blive så vanvittigt dyrt. Lad os snakke om på landsmødet om ikke vi kan finde en måde at skrabe pengene sammen på og en person der har mod på at tage slæbet og fornøjelsen.

I Sverige har man hvert år et fredslotteri, med meget store præmier.

Spørgsmålet er om det danske lotterimarked er mættet?

Og om der er nogen der kan det der med lotterier, for sådan noget gør man jo ikke bare.

Men tænk om vi fik lidt flere midler til rådighed og i højere grad kunne blive repræsenteret på de mange internationale møder.

Jeg fornemmer at Kvinder for Fred, netop i kraft af at det er tværpolitisk, har særlige muligheder for at balancere mellem yderliggående standpunkter.

Landsmøde i Odense 27-28. sept.

Forvarsel udsendt med anmodning om, at punkter til dagsordenen sendes så tidligt, at de kan nå at komme med i august-nummeret.

Vi må hellere skynde os at få det gjort til:

Alice Petersen
ørnevej 12
5210 Odense NV

Redaktionen skal have det 6.aug

BRENDERUP FOLKEHØJSKOLE Nordisk Fredshøjskole STATIONSVEJ 54 5464 BRENDERUP, DK TLF.: 09442414

Udpluk fra program for
Emnekurset 10.-16. aug. 1986.

• Foredrag v. Frode Jakobsen:
  Hvordan bliver fredsbevægelserne til folkebevægelser?
• Oplæg v. Mogens Godballe:
  Hvor galt står det til i verden? Hvorfor er det gået galt?
• Foredrag v. Knud P. Petersen:
  Arven efter Oluf Palme Norden frem mod år 2000
• Foredrag v. Bjørn Førde:
  Mad og magt.
• Der bliver lejlighed til at lave plakater, digte, synge -
• Udflugt til Hawk-batterierne.

Det haster

Et sidste hjertesuk før Fredsfestivalen i Albertslund 9.-13. juli.

Vi har lejet en bod med 6meter salgsplads, hvorfra vi får mulighed for at synliggøre Kvinder for fred for mange tusinde mennesker - ikke blot fra Skandinavien, men også for deltagere fra Øst- og Vesteuropa.

Vi efterlyser salgs- og gratismaterialer fra KFF i hele landet. Send hvad I har senest 6.7. til:

Kvinder for Fred
c/o Trekanten,
Baggesensgade 3
2200 København N.

Medsend fakture/følgeseddel med priser, så afregner vi straks efter festivalens afslutning.

Torsdag d. 10. juli har vi festival-debattelt om formiddagen sammen med Mellemfolkelig Samvirke - her ville det være rart at se alle de Kvinder for Fred, som kommer til festivalen

På gensyn p.v.a. festivalgruppen

Ingrid Stade
tlf. 01 12 00 37

Fredslejre for unge i Ungarn

Lejrene er opdelt i interessegrupper, f.eks. var der sidste år en John Lennon-lejr.

For nærmere oplysninger:

YOUTH PEACE COMITEE of HUNGARY PEACE COUNCIL
BUDAPEST 5
SCECHENYL RAKPART 6
UNGARN
tel. : 115-485

Lejrene er åbne for unge fra alle lande.

Fredstræf i Belfast, Nordirland
11-17 august 1986

Kontakt:

Monica mcWilliams
17 Rugby Avenue Belfast 7
0232- 244707 (tlf)

Universitetets
Astronomiske Laboratorium
Øster Voldgade 3 - 1350 København N
Tlf:: 01 14 17 00

En ny "stjerne": Star Peace

I september 1985 opdagede vi en ny stjerne. Vi observede med en af de største kikkerter på det "Europæiske Syd­observatorium" beliggende i det nordlige Chile. Vi, var igang med at kikke på en såkaldt "guasar", et af de fjernest kendte objekter i Universet, da der pludseligt dukkede et nyt objekt frem på tv-skærmen. vi har undersøgt dette objekt nærmere og fundet ud af, at det drejer sig om en såkaldt "asteroide", som ikke er observeret tidligere.

Asteroider er opjekter, som bevæger sig i vores solsystem i elliptiske baner omkring Solen. De blev dannet, dengang hele solsystemet blev dannet for ca. 5 milliarder år siden. Mange af disse asteroider er sikkert gamle kometkerner, dvs det der er blevet tilbage efter at kometerne har været så mange gange tæt ved Solen, at deres kappe af is og støver fordampet helt. Kometen Halley, som jo kan ses i øje­blikket, vil sikkert ende sine dage som en asteroide. Om den nye asteroide engang har været en komet ved vi ikke, men den har ihvertfald bevæget sig rundt i solsystemet uden andre påvirkninger end Solens lys og tyngde i mange millioner år.

Vi opfatter denne nye stjerne som et symbol på, at der fra naturens side ikke er nogen begrænsninger på, hvor længe livet på Jorden kan opretholdes. Problemerne er menneske­skabte: forurening, oprustning specielt atomvåbenes mulighed for at slå hele menneskeheden ihjel endog flere gange. Til dette vanvid kommer så det nye amerikanske Star War projekt.

FN har erklæret 1986 for fredsår. Som en lille støtte afskaffelse af til kravene om global nedrustning og alle atomvåben har vi valgt at kalde den nye "stjerne" : Star Peace.

Verdenskongres i anledning af det internationale fredsår.

Det er ikke muligt at bringe programmet for Verdens­kongressen, men vi valgte at bringe kvindegruppens henv., da den måske inspirerer til at deltage.

Du skal henvende dig til:

Vi skal fortsætte og videreføre dialogen fra Fredsteltet i Nairobi til fælles gavn for hele fredsbevægelsen.

Vi beder jer sende os forslag:

• kvindelige indledere til de 7 temagrupper
• kvinder, som I mener bør have en særlig invitation
• workshops

Disse forslag skal helst, men ikke ultimativt være Sekretariatet i hænde i slutningen af juni måned.

På opfordring af de kvinder, der deltog i det internationale for beredelsesmøde i december i Køge (Danmark) , er det blevet besluttet, at der under hele kongressen skal være et Kvindecenter. Det skal danne ramme om en række aktiviteter, f. eks. sang, dans, lysbilleder, video, workshops og paneldiskussioner samt være åbent for frie, spontane diskussioner.

Hvis I har forslag til kvindespecifikke emner inden for kongressens 7 hovedtemaer, initiativer til aktiviteter i Kvindecentret eller lignende, beder vi jer kontakte os på sekretariatets adresse mærket "Kvindecenter".

(fork. af red.)

Prøvesprængninger

Skal vi prøve at finde på fælles aktioner hver gang der laves nye prøvesprængninger? uanset hvor.

Hvis vi kan stoppe prøvesprængningerne kan vi også stoppe videreudviklingen af atomvåben.

Tænk på originale måder at demonstrere på inden Lands­mødet.

Ved at skrive til:

Swedish Peace and Arbitration Society sf/sf
Lars Angström
Brankyrkgatan 76
S-11723 Stockholm
og efterlade vores addresse der, kan vi sikre at vi omgående får besked om nye sprængninger, også de der ikke fanger pressens interesse.

"Edderkoppen" har gåsehud ved at erfare om konsekvenserne af
Tjernobylulykken.

Alle forurenede arealer skal renses totalt op, før man igen kan lade dyr og mennesker færdes i området uden risiko.

Jord-planter-floder-søer indeholder aggressive radioaktive stoffer, som måske aldrig kan fjernes.

Stakkels Tjernobyllere og os Så kommer hun i tanker om, at de der vindmøllebyggere og solfangere og vandtæmmere skal have en kærlig hilsen.

Hun vil straks spinde en ende til dem og ytre sin begejstring.

De handler nemlig sympatisk.