Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 5, 1986

Ros og Ris

Tak for rosen for forsiden og bladet, den varmede. Til spørgsmålet om, hvem der har lavet den og hvordan. Jeg har tegnet den (er uddannet kunsthåndværker, udstillet på K.B. osv.) og kravet til motivet var at det skulle være lyst, let, have styrke og dybde, samt at former og format skulle harmonere.

Så til risen. Der anføres at firmaer ofrer masser af penge på at lancere et bestemt logo. Det var måske også det vi skulle have gjort fra begyndelsen.

Jeg tror desværre ikke at navnet "Køkkenrullen", og en hvid due placeret i midten af et sort 1/2 A-5 format, samt navnet "Kvinder for fred" smasket vilkårligt ind i duen siger nogen noget ud over "medlemskredsen" (og jeg vil heller ikke bryde mig om at høre, hvad et reklamebureau ville sige).

Og så til Bodil Graae om navnet i 1981 - ja tiden går venner.

Og så det med at råbe fredsbudskabet ud fra køkkenvinduet.

Jeg kan ikke snuppe det.

Forslaget om at bladet kun skal hedde "Kvinder for fred" fastholdes.

Skal vi fastholde de gamle ideer?

Ang. inddragelse af s. 2 til nyt stof. I skriver at I mener en "ny kvinde" skal kunne finde en adresseliste i hvert nr. Kommer bladet virkelig så vidt omkring??????

Her i Rødding har vi lavet en pjece om os selv og delt den ud en masse steder.

Mon ikke en "medlemstilgang" skal forsøges med helt andre midler end fastholdelse af gamle ideer?

I den forbindelse kan bogen "Gale mod magt, magt mod gale" meget varmt anbefales. Den tager det teoretiske udgangspunkt i Thomas Mathiesens bog "Makt og Mot­makt" (anmeldt i februar nr.) og anviser og beskriver der ud fra en række praktiske strategier for at få andre mennesker og medierne i tale. Der er iøvrigt masser af gode billeder i bogen, og det er der også i det nye månedsblad Press. Kunne vi mon lære noget der?

Apropos "hvervning". Vi er begyndt at tale om, at vi i gruppen mangler unge. Hvrdan kan vi gøre noget ved det?

Anna K. Andreasen
K. F. F. Rødding,
Gram, Vojens

Kan nogen sige mig hvad forskellen er på at bære

En blå fredsballon i hånden,
et fredsskjold på ryggen,
badges på barmen,
duenål i reverset
eller for den sags skyld en blå
hat med en fredsdue på.

Det er altså bare dødlækkert med alle de nye modepåhit i Kff.

Der er allerede en hel del at tage stilling til på vort kommende Landsmøde i Odense. Jeg vil gerne indstille vor landssekretær til ROS for varetagelsen af dette job.

Jeg synes også rosen skulle følges op af en symbolsk løn (timeløn vil meget hurtigt ruinere os) foruden fuld dækning af frimærker og telefon. Synes I ikke det er en stor lettelse med fast brevåbner?

Der er også rejseudgifter i samme forbindelse!!!!

Vi taler om nedbrydning af fjendebilleder. Kaj Munk tænkte i de samme baner, med norden som forbillede. I digt­samlingen " Det unge Nord" findes følgende:

At vi har været fjender
og gjort hinanden grov fortræd,
at vi har været fjender,
det står i dag vi rolig ved.

Thi alt det blod vi ødte,
forlanger at det ej blev ødt.
Af blodet som vi ødte,
vor fælles fremtid bliver født.

Så stærkt som i vor fortid
vi bar hinanden våben på,
så stærkt skal i vor fremtid
vi Nordens mænd tilsammen stå.

Vor ungdoms storbedrifter
vil aldrig vi os skamme ved.
Vor ungdoms krigsbedrifter
skal sætte manddoms frugt af fred.

Mon ikke Kaj Munk ville have forstået at uden en enorm indsats fra Kvinder vil mænd sikkert aldrig holde op med at slås, omend på andre måder i dag.

Forsvaret manipulerer med
budgetterne

I svar til folketingets forsvarsudvalg bekræfter forsvars­ministeren, at det officielle danske tal for udgifterne til forsvaret ligger langt lavere end de virkelige udgifter.

Ministeren oplyser således, at NATO i sine sammen­ligninger over landenes forsvarsudgifter forøger de officiel­le tal med ca. 1,5 mia. kr. Årsagen er, at en lang række forsvarsrelaterede udgifter er posteret under andre ministerier.

I den kommentar til forsvarsministerens svar, siger Jens Thoft, fredspolitisk ordfører for SF:

Ministerens svar viser klart at Danmark svindler med forsvarsudgifternes størrelse. Hans Engeli indrømmer i sit svar, at de virkelige udgifter er 12% eller 1,5 mia. højere end de officielle tal. Og så har han endda slet ikke med­regnet udgifterne til civilforsvaret herunder beskyttelses­rum i private og offentlige byggerier, hvilket andrager mindst ½ mia. årligt.

Blandt de udgifter, som det danske forsvar ikke selv medtager i sine offentlige oversigter over forsvarsudgif­ternes størrelse, men som NATO medregner er f.eks. sessionsbehandlingen, udgifterne til NATO-organisationen, værnepligtsstyrelsen, vejrtjenesterne, udgifter til skade­lidte værnepligtige og pensioner til forsvarets personel.

Det nyeste fup-nummer er at forsvarsudgifterne nu opgives renset for udgifterne til moms. I forvejen er forsvaret fri­taget for en række af de afgifter, som belaster andre stats­institutioners regnskaber f.eks. vægt- og registrerings­afgifter.

Måske kunne vi postere disse tanks under landbrugs­ministeriet. Der er jo så meget isenkræm i forvejen.

I fortsættelse af Hanne Thanning Jacobsens spørgsmål til undervisningsministeren, har vi klippet ministerens svar.

Ministerens svar

Jeg tror, det er vigtigt, at vi nøje overvejer i hvilket omfang, vi skal inddrage børnene i de voksenproblemer, der har med atomkrig og udslettelse at gøre. Vi skal huske, at børn skal have lov at være børn - at børn skal have lov at beholde deres drømme - og at vi ikke for tidligt skal presse voksen­tilværelsens problemer ned over hovedet på dem.

Til forskellige tider har pædsgogiske reformatorer netop bekæmpet tendensen til at behandle børn som små voksne. Barnealderen har sine særlige muligheder og sine særlige behov. Vi skal ikke i misforstået iver efter at være lige med børnene tvinge dem til stillingtagen til noget, de ikke har mulighed for at kapere eller overskue, endsige gøre noget ved! Børn mangler naturligt nok ofte overblik og propor­tionssans.

De har ikke den livserfaring, som sætter dem i stand til på een gang at bevare livsmodet og samtidig fatte den risiko for død og udslettelse, vi alle går i, uanset atombomben.

Især i de små klasser bør man passe meget på ikke unødigt at skræmme børnene. Men man skal naturligvis svare på de spørgsmål, de stiller. Man skal ikke lukke af; men tvært­imod prøve at sætte deres angst for krig i forhold til mere velkendte farer, som børnene har vænnet sig til at leve med, bilkørsel osv.

Hermed har jeg svaret på, hvilke overvejelser, jeg selv har gjort mig. Med hensyn til anden del af spørgsmålet (om jeg agter at foretage noget som minister) bliver svaret negativt.

Undervisningens indhold er et kommunalt anliggende. Der er i de vej­ledende læseplaner ikke noget, der udelukker, at der i flere af skolens fag inddrages emner med relation til krig, herunder også atomkrig. Jeg kan forsikre, at vi her i landet lever op til FN's anbefalinger, også selv­om de kun er anbefalinger.

Fredsåret 1986

SKAL VÆRNE OM FREDEN
OG SIKRE VOR FREMTID

- Hvordan lyder det 5. bud?

- Godt, lille Jens.

- Og hvor mange mennesker kan bomberne i denne nye raket så slå ihjel?

Hvem skræmmer børnene?

er overskriften på en artikel i Jyllandsposten, hvor H T J, vurderer Bertel Haarders svar.

Ministeren mener, det er de voksne der i misforstået iver tvinger børnene til at tage stilling.

Det er et helt forkert udgangspunkt,siger Hanne T J. ministeren undervurderer børn og unge, når han mener at de voksne kan få børns krigsangst nedbrudt ved at sætte den i forhold til mere velkendte farer såsom bilkørsel.

Selvom det er et kommunalt anliggende, mener H T J langt fra at vi her i landet lever op til de anbefalinger F.N. har givet vedrørende fredsoplysning/undervisning.

Vi i redaktionen synes denne diskussion er meget nødvendig.

Vi mener også at det i allerhøjeste grad er medierne, men også virkeligheden, der skræmmer børnene. Derfor er det selvfølgelig alle voksnes pligt at hjælpe de små gennem al slags angst.

Danmarks Radio/TV
Direktionen Mørkhøjvej 10
2860 Søborg

I 1986 er der VM i fodbold, og DR udvider den existerende sportsafdelings udsendelsestider med et betragteligt antal timer.

1986 er af FN udnævnt til et specielt fredsår, hvor man forventer, at alle instanser gør en extra indsats for verdensfreden.

Vi - 40 kvinder samlet til Kvinder for Freds regionmøde i Aalborg 12/4. vil hermed opfordre DR/TV til at oprette en selvstændig fredsafdeling med en bemanding, der ikke er mindre end sportsafdelingens, og med et udsendelses­timetal, der ikke er mindre end det, der tildeles sporten i 1986.

DR har journalister, som - hvis de får tiden og midlerne dertil - formår at gøre stof fra den virkelige verden mindst lige så spændende som den bedste krimifilm - og mere end det: gøre dette stor vedkommende for befolkningen i en grad, så det giver genlyd ud over landets grænser.

En sådan fredsafdelings arbejdsområder må spænde vidt, da verdens freden ikke "bare" afhænger af stormagts­"forhandlinger" og terrorbalancens positive eller negatlve resultater.

En fredsafdelings fornemste mål må være dybtgående at afsløre årsagerne til krig og ufred og at udbrede kendskabet til de konkrte tiltag, der gøres og kan gøres - til fremme af freden.

Derunder at afdække

1. magtens - magtbegærets - væsen,
   de psykologiske - personligt prestigemæssige - mekanismer bag magtudfoldelse,
   hulheden i magtmenneskenes påståede demokratiske og menneskevenlige udsagn - storpolitikernes dobbel­tmoral (á la Mitterrands løfter om standsning af a-sprængningerne, Reagans harme over attentat på enkelte amerikanere, mens han støtter diktatorer, der dræber tusindvis at mennesker, Moskvas støtte til fredsaktivister i vest, mens Sovjet arresterer egne aktivister)
2. mekanismerne bag den systematiske opbygning og vedligeholdelse af fjendebllleder, som dyrkes både i øst og vest - og de magtegoistiske formål dermed,
3. årsagerne til, at så store dele af befolkningerne tror på eller (i mangel af bedre at tro på) overglver ansvaret til deres politikere, hvorledes selv demokratiernes befolkninger for en stor del er blevet vænnet af med at turde tage medansvar, så deres mangel på selvtillid undergraver demokratiet,
4. mediernes magt - hvordan nyhedsværdien regnes for så betydelig, at underbygningen forsømmes, og for­domme cementeres (ex. en iraker og seks libanesere omtales som lranere, fordi det er iranerne, der "plejer" at være vrøvl med).

Men også påpege og opprioritere

5. 5. de mange reelle forsøg, der gøres for at mindske nød, uretfærdighed og vold, så folk kan se, at det kan nytte at gøre noget og at vi kan gøre noget.
   FNs positive arbejde bl.a. for flygtninge og for nødlidende børn, Amnesty, Røde Kors, MS, de kirkelige organisationer, ulandsforeninger og mange fleres arbejde verden over, hvor den rige verdens "almindelige borgere" kan yde en indsats, som er overkommelig.
   I dette fredsår må der tilkomme FN særlig opmærk­somhed. Anken over ineffektivitet, bureaukrati og spild inden for FN må ikke munde ud i nedvurdering af arbejdet, men i positive krav om effektivisering, fordi verden har så hårdt brug for et virksomt FN.
   Ikke mindst små lande må opprioritere FN, fordi de her har mulighed for at tale stormagterne imod i deres tro på større rettigheder,
6. det alternative fredsarbejde i modsætning til de uendeligt forstemmende og resultatfattige "freds­konferencer" på storpolitisk plan - som jo handler mere om magt og magtfordeling end om fred.
   Alternativt fredsarbejde er ikke blot fredsbe­vægelsernes arbejde, men i høj grad også alt det, der sker, når forskere, erhvervsfolk, kunstnere, turister, skoleklasser, sportsfolk osv mødes, handler, diskuterer og kappes fredeligt på tværs af lande­grænser og "fjendegrænser". Enhver udvidelse af kendskabet til andre folks kulturer og politiske systemer og afklaring af, hvorfor andre folk vælger andre systemer end vort, vil virke til nedbrydning af den gensidige angst, der forvolder så meget ondt.

DR/TV laver spredt udsendelser om nogle af ovennævnte emner, men en speciel fredsafdeling vil efter vor mening bedre kunne afsløre sammennængen i alle disse ting og opprioritere forståelsen derfor, så befolkningen bedre kan få mulighed for at medvirke til bedring at forholdene.

Verdensfreden er som bekendt for vigtigt et område at overlade til generaler og stormagtspolitikere.

"Gør fjender til venner"

Regionsmødet i Ålborg, hvor brevet på midtersiderne blev udarbejdet i store træk, bød også på mange flere gode ideer.

Således taltes i gruppe 1 - om oprettelse af venskabsbyer, hvor den første handling må være at sende bud efter baggrundspapirer som fås på forskningshøjskolen.

Bent Jensen,
Ribe Landevej 3,
6100 Haderslev.
Telf. 04-520960.

Skolen følger op med et kursus 27/7-2/8 "Tillid over grænserne~

Gruppe 2 - fangede mange andre ideer til tillidsskabende arbejde. NTA i århus har også lige udgivet en pjece om "kontakter". Århus lokalgruppe.
Sct.Olufgade 1.
8000 Arhus c.
06-128933,
M knudsen.

Gruppe3 -midtersiderne. Brug dem.

Gruppe 4 -en diskussion Nedbrydning af fordomme mellem mennesker fuld af indhold og engagement.

Stor tak til Ålbog for et indholdsrigt møde.

SERVAS

- for gensidigt tillidsskabende ophold.

Under navnet Peace Builders startede en gruppe elever på Askov Højskole i 1949 det, der i dag hedder Servas: et netværk af værter og rejsende. Der er i dag ca. 6000 værter i 80 lande, i Øst, Vest, Nord og Syd, som venter på dit besøg. I Danmark er der 260 (hvoraf dog nogle kun er interesseret i udenlandske gæster).

En god ide til cykelferien f. eks. Fortæl udenlandske venner om os.

Som regel kan man kun bo 2 dage hos en vært, til gengæld koster det ikke noget.

Du skal have et introduktionsbrev, underskrevet af Servas-sekretæren:

Birgitte Damsgaard,
Vangs alle 20,
2500 Valby,
tlf. 01-16 11 79.

Skriv eller ring (mellem kl. 16 og 18) efter en brochure og rejs meningsfuldt. Servas er en græsrodsfredsbevægelse : Gennem kendskab til venskab.

Medlemsbladet hedder »Hjertegræsrødder».
Tlf. 01-31 57 70 (redaktør Ingrid Pedersen).

Servas har i Århus adresse hos
English Bookstore,
Mørksgade 7,
hvor også ovennævnte brochure kan fås.

Og jeg så en ny himmel og en ny jord.

Denne overskrift er temaet for danske kirkedage i Esbjerg 30/6-5/7. Indmeldesesfristen er desværre overskredet, måske er der afmeldelser.

Vi må lige omtale denne store begivenhed, med tillidsskabende virkning. De fire store emner:

1. Arbejde og Identitet -
2. Fred og retfærdighed -
3. Teknologi og menneskeværd -
4. Evangelium og Folkelighed,

Her er mange kendte navne involveret. Find kirkedagsavisen i din egen kirke og læs! Vi håber også der kommer mere debat om børn og fred. I andet oplag findes nu økomenisk fællesråds materiale om fred og retfærdighed: "Så vælg da livet".

Vi modtager stadig mange skrivelser, tiden er løbet fra, men her er Dagny hurtig til at sende direkte til grupperne. (Chrubba Romana).

Fra forskningshøjskolens katalog:

Vi lever mellem to tidsaldre, een som har svært ved at dø og een som har svært ved at blive født".

Nordisk Alternativ Kampagne.

Jeg vil gerne lave lidt propaganda for, at vi kvinder for fred støtter Nordisk Alternativ Kampagne. Som omtalt i Køkkenrullens temanummer er "Kvinder for Fred" sammen med Ca. 90 andre foreninger og græsrodsbevægelser kollektivt tilsluttet NAK. Men man kan indmelde sig personligt i støttekredsen Nordiske Visioner, og jeg tror, det er meget vigtigt for vort arbejde at støtte dette tiltag.

Liv Ullmann siger: "I dag må vi spørge, om man opruster for fredens eller profittens skyld. Min teori er, at det sker på grund af profitten. Hvis man betragter stjernekrigsprojektet, får man mistanken bekræftet."

Jeg tror, dette er rigtigt, og hvis det er samfundsmodellen, der bevirker, at der ikke kan nedrustes, er det for lidt for fredsbevægelsen kun at arhejde mod våbnene. Regeringerne i den rige verden mener, der skal være en stadig økonomisk vækst, hvis det økonomiske system ikke skal bryde sammen, og det må vel også. gælde den store sektor, der hedder våbenproduktionen.

Foruden vabenproduktionen kendetegnes udviklingen bl. a. af Nord-Syd problemet, ødelæggelse af naturen, og et stadigt voksende effektivitetskrav til menneskene.

Men netop nu foregår der i Norden en meget spændende samfundsdebat. Man prøver at finde frem til en samfundsmodel, der prioriterer decentralisering, nedrustning, økologisk balance, sociale hensyn og samarbejde med U-landene pd lige vilkår højere end økonomisk vækst, profit og effektivitet.

Det lyder som en utopi!

Man får altid at vide, at der intet alternativer til den nuværende udvikling, men utopien er ikke mere utopis~end at regeringerne i Norge, Sverige og Finland har bevilget penge til forskere, der vil undersøge mulighederne for at dreje udviklingen i retning af det skitserede. Regeringen i Danmark har bevilget 0 kroner. Det kan man så filosofere over årsagen til, men det er i hvert fald sikkert, at en bred folkelig opbakning vil kunne påvirke vor regering.

Derfor denne opfordring til indmeldelse i Nordiske Visioner.

Adf. er:

Nørregade 28 C 1. sal,
1165 Kbh.K.

Dette er et meget langsigtet mål for fred, og jeg mener ikke, vi "har tid" til kun at arbejde for det, men jeg tror, det er meget vigtigt med en indsats også her.

Karen J. Holstebro.

Nordisk Alternativkampagne arrangerer i foråret 1986 et antal debat-caféer på

Borups Højskole,
Frederiksholms Kanal 24,
København K

Der er gratis adgang og alle er velkomne til deltage.

Nærmere oplysninger kan fås hos Niels I. Meyer på 02-886111.

Børn, fred, udvikling

For at diskussionen om børns angst, kan få videre perspektiv, synes jeg det er en god ide at fortælle hvordan andre børn ude i verden lever.Unicet har udgivet særnummer af sit månedsblad i anledning af 40året og fredsåret. Materialer om børn-fred-udvikling.

Barnets 10 rettigheder.

1. Det er ligemeget, hvor du er født, og hvem der har født dig.
   - Det er lige meget, om du er dreng eller pige.
   Der må ikke gøres forskel på børn.
2. Det er ligemeget, om du er sort eller hvid eller gul
   - eller har en helt anden farve.
   Du har ret til at leve i frihed.
3. Det er ligemeget, om du er rig eller fattig.
   Du har ret til et navn og et land at bo i.
4. Du har ret til et sundt sted at bo,
   hvor du kan vokse op.
5. - Og hvis du er anderledes, skal de andre hjælpe dig.
6. - Du har ret til kærlighed og nogen, der holder af dig.
7. - Du har ret til at tænke og tro, hvad du vil.
   Og du har ret til at lære noget.
8. - Hvis der sker en ulykke, skal de andre hjælpe dig.
9. - Du behøver ikke arbejde, hvis du hellere vil lege.
10. - Du har ret til at leve i fred.
    Og du skal lære at forstå,
    hvordan andre børn i verden har det.

Fra bogen "Børn har altid ret." Birgit.

Læs eventyr for børnene!

Find eventyr fra andre lande.

Husk.

Fra sidste nr.

31-5, weekendkonference om fred i Silkeborg.

31-5 Ribe amt for fred, Koncert.

8-6, Verdensfredskongres i Thy.

21-6 Temakursus på Vestjyllands Højskole

5-7 begynder Fredstræf.

9- 7 begynder Fredsfestival.

27-7 Konflikternes verden.

Et seminar på Fredshøjskolen, Brenderup ved Middelfart, som bI. a. vil beskæftige sig med de forhold, der kan få lokale konflikter til at udvikle sig til internationale konflikter og de muligheder, der findes for at begrænse sådanne risici.

Medvirkende bl.a.: Christian Thune, Ole Karup Pedersen, Morten Ougård, Bjørn Førde, Pierre Lemaitre og Gorm Rye Der er diskussion og information, men også mere afslappede aktiviteter - efter behov evt. høringer, film, børneunderholdning, idet der kan medtages bøn..

Tilmelding senest 15.7.

- Henvendelse 09-244414. (bedst 9-11).

6-8, Hiroshimadag. Mange arrangm.

9-8, Nagasaki.

7-8 til 9-8, Fredsformidling i Opdragelse, kultur og medier.

Konference i/ved København til opfølgning af Undervisningsministeriets anbefaling til alle skoler om, at de i nedrustningsugen (beg. 24.10. - se d.) underviser i fred.

Arr.: bI. a. Lærere for Fred og FN-forbundet, hvis særlige sekretær for fredsåret er Kristof Kristiansen. - 01 12 10 58.

Håb og had

Noget tyder på, at international terror skal være en del af fremtidens dagligdag.

Vi kan ikke lide det. Det føles som trussel og uorden. Vi er urolige og måske forargede. Selv om man tilfældigvis er palæstinenser, om man hører hjemme i Afghanistan eller Nicaragua skal man opføre sig ordentligt. Det andet er afskyeligt og umenneskeligt. Derfor skal terrorisme bekæmpes og man griber til magten, den økonomiske, magtdemonstrationen eller den kontante militære indgriben endnu en gang.

Da verden efter den sidste store krig blev delt mellem de store og stærke ideologiske blokke, var der mange folk, der kom i klemme. Der blev ikke plads til dem på kortet i det store spil, som fortsætter og som omkostning påregner, at der selvfølgelig er folk, der ikke længere kan få mulighed for at finde deres egen vej frem. Enten må de være her eller der eller også er de færdige. Og magten eksekveres, fra blødt økonomisk til hårdt militært og med alle grader ind imellem.

Nu melder så nogle af omkostningerne sig. En af dem hedder international terrorisme. Folkene, ofrene efter det store opgør har ikke andet tilbage end hadet, frustrationen, fortvivlelsen og et desperat forsøg at holde sig til. De griber efter alle muligheder, der findes, men der er ikke mange.

En mulighed, sommetider den eneste, hedder terrorisme, og der bliver ingen ende på den, så længe vi selv tror på magtens firkantede løsninger og ideologiens overordnede retfærdighed.

Folkene - i sig selv - er hverken magtens eller ideologiens medgørlige statister. Den katastrofale fejltagelser viser sig at være, at et folk er der liv i. Det er ikke til at acceptere, at fredelige amerikanske turister skal blæses ud af flyveren over Grækenland, eller at masser af mennesker skal kvæstes i Vestberlin som følge af bombesprængninger, eller lufthavnsmasakrene, besættelserne, eksplosionerne på gader og pladser, i sports- og varehuse.

Nej, men havde de herskende klogskab, som de havde magt, ville de i stedet for magtens løsninger begynde at famle efter noget konstruktivt. Ikke en endelig og fuldkommen løsning, for det er det hele alt for rodet til nu, men efter muligheden, så langt som den foreligger, i at give hvert folk plads og lov til at finde sin egen vej.

Acceptere, at ligemeget hvad vi og ideologien ønskede og mente, var hvert folk godt for sig til at finde og vælge sin måde og løsning. Til afklaring og senere - når det blev muligt - til samarbejde. Uden overordnede og selvbestaltede ideologiers magtdemonstrationer og -praksis på alle områder. Synlige og usynlige.

Hvorfor tør magten ikke det?

To af eleverne på højskolen her er palæstinensiske flygtninge. Begge er vokset op i flygtningelejre, en i Libanon, en i Syrien. De lærer dansk, alt hvad de orker, og den ene af dem er begyndt at formulere sig - også lyrisk - på vores modersmål. Den anden dag kom han med et digt, som han kaldte.

Til friheden:

Herfra hvor vi står i vores smerte
råber vi til friheds sol om at skinne
kom og lys over vore hjerter
omfavn os med dine varme vinger
tør med dine lysstråler vore tårer
plant kærligheden ind i vore sjæle.

Split med dit forår råddenskaben
smadr med din torden fordærvet
brænd med dit lyn uretfærdigheden .

Her - mellem 9. april og 5. maj - er det ikke svært at få øje på slægtskabet mellem de strofer og den holdning, der bar en dansk modstandsgruppe under besættelsen. Huskede vi længere tilbage ville vi opdage, at de også dækkede de dansksindede slesvigeres følelser mellem 1864 og 1920. Alt er bare strammet mere til: undertrykkelsens omfang og uoverskuelighed, raffinementerne og grænseløsheden, selvretfærdigheden . Og hadet, håbet og afmagten er vokset hos de undertrykte. Desperationen er tæt på. Hvidt og sort er de farver, som bliver tilbage. Det får hast, både for den, som tror og hos den, som ikke tror.

Jeg gør ikke forsøg på at retfærdiggøre hverken magten eller terroren, men prøver at gøre opmærksom på en sammenhæng, som må ses, hvis vi skal finde bedre løsninger. Terroristen er ikke den gale mand, der udefra bryder ind og skamferer idyllen, selvom det var lettere at acceptere. Han var medspiller fra starten.

Efter en gammel højskolesang at dømme, er vi til dels selv herrer over, hvad der skal gro omkring os. Vi plejer nok at bruge de flg. linjer i mere positive sammenhænge, men de er også gyldige, hvis det er fejltagelser, vi sår om os.

»Strør vi frøkorn hvor fremad vi går vil det blomstre en dag i vort spor.«