Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 4, 1986

Ros og ris

Det er måske nok lidt svært at forstå!!! Men selvom sidste frist for indlevering er først i måneden, så kommer Bladet allersidst i måneden. Derfor nåede meddelsen om Kvindefredslejren d. 18-19 april i København ikke frem.

Vi vover alligevel at bringe, Tines Ros.

"Køkkenrullen er en god og vigtig inspirator for mig. Jeg synes osse at sidste nummers forside var fin og at det er udmærket at ændre på layoutet alt efter den pågældende redaktions ønske og kreativitet," "Glæder mig til næste nr.af Køkkenrullen/Kvinder for Fred!

Venligst Tine.

RIS,

Det er nu rart for os Duer at damerne er begyndt at gå med hatte ...

Hattedamer

Hvor er det da et henrivende forslag fra regionsmødet i København, at vi nu skal optræde i hvidt tøj og blå hatte. Kan man forestille sig noget mere feminint! Og så væsentligt det virker, mens raket efter raket bli'r opstillet, 3. verdens lande sulter og forureningen fortsætter.

Birgit Horn. Aalborggruppen.

Er det Karen Blixsen-modebølgen. Red.

Jeg vil gerne komplimentere Rødding/Gram for det fortrinlige marts-blad, I har lavet!

Der er en masse godt stof i med idéer til andre grupper. Især vil jeg dog rose forsiden: den er smuk, moderne og elegant på een gang, - en absolut gevinst for bladet! Hvis andre grupper kan lave det lige så godt, bliver det spændende og opmuntrende at modtage bladet hver gang. Ellers - hvad t med at beholde den?

Jeg finder også, at Kvinder for Fred er et bedre navn end Køkkenrullen, - måske kan det sidste beholdes som undertitel et stykke tid?

Og så et hjertesuk: Temanummeretl Det er så god en idé med et temanummer, at jeg er oprigtigt ked af at måtte sige, at den forside ødelægger det hele. Helt ærligt så ligner den omslaget til et skoleblad for 4.-5. klasse med de barnlige pigetegninger og de anæmiske duer. Er det muligt at få lov til at overtage forsiden af martsnummeret til næste tryk?

Thyra Hansen, Virum.

Køkkenrullen!!!

I Redaktionen er vi noget desorienterede, skal vi alligevel vente på årsmødets afgørelse om en ny forside m.m. Vi kan da godt lide martsnummeret. Hvor er motivet fra, hvem har tegnet det? Vi har nu valgt at give den gamle et pift ved at affotografere og raste den.

Karen, Ingrid og Karen.

Køkkenrullen!?!

På landsmødet 1984 vedtog vi flg.: ( se 1984, nr.9, s.5)

Forsiden af Køkkenrullen skal beholde nuværende udseende - af praktiske grunde (postvæsnet, bibliotekernes registrering og genkendelsens glæde!)

Bagsiden med oplysning om adresser og materialer bibeholdes også.

Kun et landsmøde kan ændre disse vedtagelser.

Jeg synes ikke, forsiden er kedelig. Den er klar og instruktiv: den hvide due på sort baggrund. Redaktions­gruppen har jo nederste halvdel at boltre sig på.

Hver gang er jeg spændt på, hvad redaktionen har fundet til at "fænge".

Tænk på, hvad firmaer m.v. ofrer på at få indarbejdet et bestemt "logo", så folk efterhånden ved, hvad dette bestemte navn eller mærke står for. Den effekt må vi ikke forspilde.

Om navnet skrev Bodil Graae i 1981 nr.3:

Vi er glade for, at vi valgte Køkkengrupperne. Det har vist sig virkelig at have slagkraft - og det har også fænget i udlandet.

Vi forbinder det også med den uhøjtidelighed, der er kvinders store styrke. Vi tager ikke os selv så rent forskrækkeligt højtideligt.

Vi føler hverken, at vi er særligt kokette eller særligt pjattede, når vi arbejder i vores rent private køkkener, hvad vi faktisk på godt og ondt alle sammen gør. I vil, at vi skal "forlade al den køkkensnak".

Men faktisk synes vi, at det er, hvad vi har gjort i årevis. Vi har ikke vovet at drage dagligdagen ind i det samfunds­arbejde, vi har deltaget i. I virkeligheden føler vi, at vi er vendt tilbage til at turde vedkende os, at køkkenet hører med til vores liv. Og det betragter vi som et fremskridt. Vi vil gøre det nære politisk. Vi vil også gerne drage mænd ind i den livsnerve, som vi bl.a. ser køkkenet som symbol på. løvrigt ser vi det også i fredskvindehistorisk perspektiv. Kvinder har brugt kaffe- og teselskaber som udgangspunkt for deres aktioner (Norge, Sydafrika - se pjecen).

Og som der også står i pjecen:

Vi skal holde os ved jorden, men vi skal også have mod til at kigge ud ad køkkenvinduet og turde se, hvad der sker og så vise mod ved at påtage os medansvaret for freden i verden.

I Aalborg hedder vores lille lokal blad "Gryde­lappen" (begrundelse: lige som køkkenrullen er gryde­lappen god at have ved hånden, når noget brænder på!) Der er nogle få, der synes, det er for "husmoderligt", men jeg kan ikke se noget mindreværdigt i det husmoderlige. Det er vel det mest alsidige job, der findes, og det er vel vigtigt i vores specielle kvinde-fredsarbejde netop at få kvinder, der normalt holder sig til "det nære plan", til at komme frem og bruge deres erfaringer fra deres menneske-nære arbejds­pladser også på det større politiske, det glooale plan. l storpolitik er det jo også mennesker, det drejer sig om! Det glemmer magtpolitikere og generaler. Hvis alle kvinder råber det ud fra deres køkkenvinduer - og opdrager deres børn til at forstå det - så må politikerne ændre kurs. Vi må lære at turde sige, at det er en rigdom både at passe det nære derhjemme og at tage del i det storpolitiske. Enhver af os har jo medansvar for begge dele.

Vedr. s. 2 med adresserne: vores blad skulle jo gerne med­virke til, at vi bliver flere i Kv.f.F. Derfor er det nødvendigt, at ligegyldigt hvilket nr. af bladet, en "ny" kvinde får fat på, så kan hun se, om der findes en gruppe i hendes nærhed.

Desuden mener jeg, at de extra-nr., der trykkes hver gang, bør spredes ud for alle vinde, hvor der er den mindste chance for, at de bliver set af andre end den "indre" flok. De gør ingen gavn ved at ligge i en papkasse.

Nyt

Hanne Thanning Jacobsen Mf for Sf, redegør til Pressen 18 marts 1986, for en undersøgelse, offentliggjort i "ugeskrift for Læger" hvor 1227 elever svarer på, hvad de er mest bange for. 82% er mest bange for en atomkrig. Det finder H T J rystende. Navnlig sammenholdt med at 56% af eleverne udtrykker at skolen ikke har taget spørgsmålet op i undervisningen - og at hver fjerde ikke har diskuteret spørgsmålet med deres forældre.

Derfor har folketingsmedlemmet spurgt undervisningsministeren:

"Giver børns frygt for atomkrig ikke anledning til overvejejelse hos Ministeren?" "Agter Ministeren i den anledning at tage initiativer, f. eks. med henblik på at minde lærerer og skolemyndigheder om det særlige ansvar, der påhviler folkeskolen om fredsundervisning ifølge FN's anbefalinger?"

Fra 3.april starter SF"s nye ugeavis "Socialistisk Weekend". Man vil gerne dække både sikkerhedspolitik og fredsbevægelsernes arbejde.

Lars Olsen, der er fredspolitisk medarbejder kan kontaktes. Adr.

Studiestræde 24, 1,
1455 København K.
Telf. 01-151526.

Regionsmødet i Ålborg

Et referat er endnu ikke udarbejdet. Ca. 40 var stævnet sammen i "Huset" som vi desværre ikke fik tid til rigtig at se. Til gengæld kom vi vidt omkring ved hjælp af de to indledere.

Mette Knudsen: kontakt med fredsarbejdere i østtyskland, og Merethe Grieg om nærkontakt med befolkningen i Polen.

Det kan anbefales andre grupper at høre dem begge.

Vi håber, Køkkenrullen kan bringe mere i næste nr.

Der blev sendt opfordring til Danmarks radio og TV om at sende lige så meget om fredsarbejde som der bliver sendt om fodbold. Alborg udarbejder en skrivelse, det vil være fint, om mange grupper vil sende den til D.R.

Der blev også sendt underskrifter om atomprøvestop.

Der var ønske om flere egnsmøder eller: små regionsmøder .

"Kvinder for freds" repræsentant på det internationale fredsseminar i Leningrad 12-17 maj var i Ålborg. Det er Karen Else Spannow, der får gode ønsker med på turen.

Til Seminaret 'Lövånger, Sverrig, meldte sig Jette Seier, Ålborggruppen og Merethe Greig, Vinderup.

Dette møde med kvinder fra Norden, Ussr og Usa er 23-27 juni og tilmeldingsfristen 15 april, så der måtte handles hurtigt.

Dette var den foreløbige rapport, Inger.

I sidste nummer af bladet efterlystes oplysning om den øjeblikkelige økonomiske situation.

I dag den 2. april står der 17.160.09 kr. på girokontoen.

Martsnummeret (som er det sidst betalte) kostede inclusiv porto 2244.60 kr.

mange hilsener

Janne Houman

Hvis vi skynder os kan vi godt nå tre fredskurser om ugen.

DER har vist aldrig i dansk fredsarbejdes over 100 årige historie fundet sådan et væld af arrangementer sted. I må tilgive om vi ikke får alle med.

MAJ.

3-4, indvies Brenderup folkehøjskole, nordisk fredshøjskole.

4. Tænder vi alle lys for freden.

4,13.00 landsmøde i folkebevægelsen for Regnbuebanken.
Korsløkkeskolen, Odense.

6, Krabbesholm højskole Skive. 19.30
Fjendebilleder:
Prof. Jørgen Pauli Jensen,
arr. af NTA, Mellemfolkeligt samvirke samt International liga for fred og frihed.

6, åbent hus i Suhmsgade, Kbh.
foren. økologisk landsbys.
kl.19.

10-11, Unge Hjems højskole ved Arhus, weekend seminar om afrustning-våbenkontrol-afspænding.
Nærmere besked hos
FN-forbundets fredsårssekretariat,
01 121058.

11, begynder 5 ugers kursus på den fynske fredshøjskole, enkelte pladser. Nærmere om skolen andet sted i bladet.

1. uge i maj, FN's fredsårsuge på Nørrebro. Mange aktiviteter i kvarteret.
Oplysn: Korsgad2 9,st. mf.
2200 Kbh.N,
TeIf. 01393796.

17-18, Internationalt fredsmøde,
Højbjerg ved Århus.
Oplysninger: Nej til atomvåben i Århus,
06-128933.

31. maj - 1. juni Weekend-konference om fred

Seminarets overskrift er: Lad os leve livet i fred og frihed, udvikle sikkerhed og sikre udviklingen. Der vil blive oplæg af Jan Øberg, Carsten Voigt (SPO) og Lasse Budtz.

Sted: Silkeborg

Pris: 100 kr. (ophold+mad) tilmelding: senest 1. maj til
Arbejderbevægelsens Internationale Center,
Herlufsholmvej 37, 2.
2720 Vanløse,
Tlf. 01 74 74 99.

31. Koncert. Ribe amt for fred, DSU, FO, Kristeligt folkeparti og Socialdemokratiet afholder koncert med Sylvester og Svalerne, Lars Lilholt band, Hangård og Carlsen, og Helge Engelbrecht.

Kl. 13, Nordre Skole i Grindsted. Entre 80 kr.

JUNI.

8-15, Verdensfredskongres i Thy.

Der ventes 300 gæster fra hele verden, der kan modtages lige så mange fra Danmark. Robert Muller ass. generalsekretær i FN, er indleder og permanent deltager. Alle oplysninger:

Nordenfjord World University,
Skyum Bjerge, Snedsted, 7752,
telf,07936277.

21-27,Temakursus på Vestjyllands Højskole i samarbejde med Midteroprøret.

Er vort demokrati et oplyst folkestyre? Medvirk. bl. a. Ejvind Larsen, Oluf Danielsen, Ditte Krøgholt, Niels I Meyer, Sofie og N J Nedergård, Hanne Svensson, Helge Tetzschner og representanter for Nordisk Alternativ.
Henvendelse:
07-321672 (højskolen)
01-130132 (Midteroprøret).

23-27, Peace-seminar, Lövånger.

Kvinder for fred i Norden, her inviteret 80 deltagere. 5 fra USA 5 fra USSR, 10 fra hvert af de nordiske lande.

I 1983 var stedet, Åland.
1984 - - Leningrad.
1985 - -Lillehammer.

Medvirkende er Maj-Britt Teorin, Birgit Brock-Utne, Ingrid Segerstedt Wiberg og Elisabet Gerle. Sproget er Engelsk. Tilmeldingsfristen er desværre overskredet, men da Janne Houmann tidligere har deltaget, gir hun sikkert nærmere oplysninger.
01,384412.

Jerntæppe???

Grænsen tæt på
Kragerne skråler
Motorsav på begge sider
klar dag og høj himmel
Gult, gyldent, rustrødt
jerntæppet
er her.

Fugle og markmus
selv fluerne
krydser grænser
forurening på begge sider
endog raketter
kan krydse
hvorfor ikke
menneskene

Gyldent, grønt og rødt
er grænseoverskridende
farver kender ingen grænser
skovarbejderne er mørke
med sorte skæg
sigøjnere findes i mange lande.

Her har de en fælles
bedstefar
en fætter i hvert land
den ene i et ungarsk bondehus
den anden i et østrisk murhus
i det modsatte land.

Fredstræf '86:

Ruteforslag fra koordineringsgruppen medio februar 1986. Ret til ændringer forbeholdes.

Fredstræf 86, Københavner-ruten 5-9.juli 1986

Tilmelding - oplysninger:

Marslev Byvej 12
5290 Marslev
Tlf.: (09) 951395

Brenderup Folkehøjskole
Nordisk Fredshøjskole
Stationsvej 54
5464 Brenderup DK
Tlf. 09-442414

RING ELLER SKRIV

Flemming Petersen
forstander og kursusleder

Mogens Godballe
kursusleder

EMNEKURSUS:
d. 10. august -16. august 1986

Norden: Ragnarok eller spire til en ny fremtid?

Kursusterminer:

Fra matriakat til Kvinder for Fred

I Det gamle Testamente fortælles om Saul og David, at de vendte hjem fra krig Og" kvinderne fra alle Israels byer gik Saul i møde... og de dansende kvinder sang: Saul slog sine tusinder, men David slog sine titusinder." Altså var David den ypperste. Om alle kvinder dansede og sang, kan jeg have mine tvivl om, mange har sikkert mistet mand eller sønner, andre har haft travlt med at forbinde og pleje de sårede. Måske har billedet af kvinderne været ønsketænkning, historien er jo fortalt og skrevet af mænd, som så historien fra sejrherrens synsvinkel.

Oprindelig var jødefolket delt i 2 kulturer: de fastboende agerbrugere,som var fredelige, de var omsorgsfulde overfor børn og overfor deres afgrøder - kvinderne havde her en central placering. Hos nonaderne derimod var den patriakalske kultur fremherskende, deres historie fokuserer på mændenes krige og sejre, kvinder var mænds ejendom og kvinders seksualitet blev betragtet som noget farligt, der skulle kontrolleres af mænd. Det blev den patriakalske gruppes historie, der blev skrevet ned som jødernes historie og som gennem kristendommen kom til at stå som morallære for os. Kvindens umyndiggørelse fik så en tand ekstra af Paulus og Luther.

At matriakatet har fungeret, kan vi læse om i den græske kulturs historie, hvor der berettes om moderfiguren som den dominerende guddom på Kreta. På billeder ser man hende ofte omgivet af træer, der var hellige, idet deres mange frugter viste livets uudtømmelige kraft og evne til fornyelse. Kvinden var hellig i samme forstand som træet. I Ægypten og Kreta havde man nok konger, men hvor de er afbildede i kunsten, er der altid en dronning ved siden - hun var hans lige og arveretten gik fra mor til datter.

Om det kretiske samfund har P.P.Rohde skrevet: Der går en sødmefyldt romantik gennem alt, hvad der er levnet os af kretisk kunst og kultur. Det er en fredens verden, ubekymret, uden volde og soldater, det er kvindernes imperium, mændenes paradis.

Omkring 1100 f. Kr bliver Kreta invaderet af dorerne, og langsomt ændres samfundsmønsteret fra matriakat til patriakat.

I det højt besungne græske demokrati (ca. 500 L Kr)er det kun mænd, der kan vælges og har stemmeret - kvinder og slaver, er udelukket.

I Middelalderen er kvinder stort set uden indflydelse, men de blev ofre for alt det, man(d) ikke forstod, hekse, blev de kaldt, og brændt i 1000-vis. I 1800-tallet vågner en vis forståelse for kvinder som ligeværdige mennesker - men at 1200 kvinder i 1915 samledes i Haag for at drøfte fred og gøre en ende på krigen var noget ganske uhørt - det var jo kvinder, og de ikke kun bad fromt om fred, nej, de krævede en retfærdig og varig fred. I 1960erne kom et hidtil uset antal kvinder ud på arbejdsmarkedet, og selvom de fleste af os gik på mindsteløn, fik vi pludselig penge for vort arbejde og blev klar over, at vi havde en værdi. Det resulterede i kvindeoprøret i 1970, og i denne bevidstgørelse, tror jeg, spiren til Kvinder for Fred blev lagt.

I de forgangne 3-4000 år har det under visse historiske forhold været nødvendigt for kvinderne at gribe til vold, når de måtte forsvare sig selv og deres børn mod angribere - men angriberne har altid været mænd.

Der er ikke et eneste kendt tilfælde, hvor kvinder er draget ud for at erobre andres hjem eller landområder. kvinder har aldrig sat volden i system. KfFs protester har været fredelige, ligesom mødrenes fra Plaza de Mayo, kvinderne ved Greenham Common og Ravnstrup.

Derimod er kvinder ofte ofre for vold. Vi så det med heksebrændingerne. Vi så det i Sabra og Satilla. Vi ser kvinder som ofre,når de i Bankok udstilles i bure for at blive solgt til pengemænd.

Dagligt læser vi i avisen om vold i familien, om gadevold og voldtægt. Volden er næsten altid begået af mænd, den findes i alle samfund og i alle dele af verden.

Selvfølgelig er ikke alle mænd voldelige, ligesom ikke alle kvinder er fredelige. Mange mænd arbejder på samme betingelser og for samme idealer som kvinder, mens f.eks. M. Thatcher fremtræder som en magtsyg patriark - men hun er undtagelsen, der bekræfter regelen.

Trods ligestilling er det mænd, der træffer de afgørende beslutninger. I toppen af militære, økonomiske, industrielle og politiske styrelser sidder kun mænd - se på NATO, WAPA, KGB, CIA toppen af FN m,m.

Mænds betydning bliver pointeret af medierne. TV-avisen bringer daglig billeder af mænd i krig, vi ser statsmænd, der skridter fronten af, gir håndtryk eller underskriver protokoller - hvor ofte ser vi ikke travle ministre stige ind eller ud af lange,sorte biler, vinke til fotograferne og haste ind til konferencerummene, hvor de træffer beslutninger om din og min fremtid.

Hvordan ændrer vi billedet? Det gir håb,at der protesteres i disse år, men protesterne må fortsætte - at det kan nytte, kan vi f. eks. se i Folketinget, hvor der nu er flertal for en mere moderat forsvarspolitik.

Mødrene på torvet i Buenos Aires opnåede med deres demonstration at gøre alverden opmærksom på militær­styrets forbrydelser - de blev en trussel mod styret, deres samlede svaghed gjorde dem stærke.

Et godt initiativer også kommet fra Peace Link-bevægelsen i Arkansas, USA, der mener, at mistilliden mellem Øst og Vest også må ses som et resultat af amerikanske og sovjeti­ske kvinders svigten med hensyn til at skabe fællesbånd, der er stærke nok til at modstå presset fra militaristiske, patriakalske systemer. De ser også USAs rolle i Mellem­amerika som resultat af, at kvinderne i de 2 områder har forsømt at bygge bro til hinanden og udvikle fælles­skabsfølelse. I 1983 startede Peace Link en kampagne, hvor mennesker i mange amerikanske byer kontaktede folk i Sovjet ved at samle pakker, breve og hilsener til dem for på den måde at skabe en lokal og direkte kontakt mellem mennesker. Kampagnens mål er at bibringe folk forståelse af at der ingen fjende er. - - Altså noget af den samme tankegang, der ligger til grund for vore ønsker om kontakt til Østlande i form af venskabsbyer, brevveksling mm.

Vi har nok alle oplevet vanskeligheden ved at skulle debattere med overbeviste tilhængere af så mange og avancerede våben som muligt. Det er også en kunst,der skal læres. Hvor svært det kan være at overvinde angst og mis­tænksomhed, oplevede bl. a. Eva Nordland,da hun sammen med 4 andre nordiske kvinder forhandlede med de russiske kvinder forud for Moskva-marchen i 1982. Eva Nordland fortalte.. "Den første dag var de meget reserverede... de var fulde af mistro mod os i Vest... jeg tror, det var vigtigt,at de ikke fandt spor af aggression hos os. Når de forstod, at vi, på trods af at vi ikke er kommunister, ville samarbejde og ikke provokere, blev de åbne og tilgængelige." Der er altså en vej frem, den går uden om patriakatet, der er et selvdestruktivt system, der kulminerer i vore dages trussel om udslettelse af hele menneskeheden gennem global forurening eller atomkrig. Vejen tilbage til matriakatet er vanskelig,men alternativet hedder Ragnarok.

Samma, Rødding

Meddelelser

Den store fredsrejse appelerer om støtte til fortsættelse af det store arbejde, som begyndte med besøg hos europæiske regeringer i maj måned i fjor, og nu skal forsøge at få regeringer i de mange FN-lande uden for Europa til at besvare de samme 5 spørgsmål.

Det skulle gerne lykkes i Verdensfredsåret, og det kræver et stort forberedende arbejde. Dertil har man fra Sverige ønsket hjælp fra Danmark, så vi fem danske, som deltog i 1. etape, er blevet opfordret til at danne et arbejdsudvalg, der skal kontakte danske organisationer og bede dem støtte administrativt eller økonomisk. Hvad angår ideer til arbejdet, er der tale om henvendelse til forskellige landes menneskerettighederskomiteer, samarbejde med ambassa­der, og hvad der er meget vigtigt, kontakt til freds- og andre organisationer og enkeltpersoner i de berørte lande. Det gælder om at få dem til at sprede oplysning om Fredsrejsen og dens formål, så vidt muligt også gennem radio og andre medier, og samarbejde med andre organisationer om at forberede besøg hos regeringen.

Man har - i Sverige - opdelt FN-landene uden for Europa i en række regioner, f. eks. Mellemøsten, Centralasien, Middehavsområdet , Mellem- og Sydamerika.

Afrika er delt i 6 regioner.

Hvis nogen af jer har kontakter i lande udenfor Europa, kan I hjælpe os ved at sende navn og adresse til enten sekreta­riatet i Uppsala eller min adr., eller I kan få materiale enten på engelsk eller spansk og selv sende videre..

Vi håber at høre fra nogen af jer.

Det er også muligt at arrangere møde med lysbilleder fra 1. etape.

Meta N. Di tzel
Adr.: Søvænget 20,
8800 Viborg. Uppsala International Secretariat,
Box 228. S-151 04
Uppsala.
Sverige.

Fredsfestival 1986

En freds- og venskabslejr i Albertslund 9. - 13. juli

'Kvinder for freds festivalgruppe - (ikke mange endnu) - vil meget gerne vide, hvor mange K.f.F der kommer til Albertslundd. - Så selv om du tilmelder dig fredsfestival­kontoret, så send. også gerne et par ord til undertegnede.

Vi har søgt SNU om støtte til en workshop, hvor nordiske kvinder kan videregive beretninger fra kvindefreds­grupper, de mødte i Nairobi på kvindekonferencen, og vi har også søgt om penge til en udstilling af fredsmateriale fremstillet af kvinder.

Vi vil gerne vide om nogen skal bruge plads til at sælge eller udstille materiale, eller om nogen har lyst til at deltage i en workshop. Vær med til at gøre Kvinder for Fred synlige.

Kontakt: Ingrid Stade
Gernersgade 71,1.
1319 K.
Tlf. 01 12 00 37

Fra Århusgruppen

Alle grupper skulle nu have modtaget et prøveeksplar af særnummeret om Kvinder for Fred.

Hvis I synes det kan bruges til noget, kan flere bestilles på tlf. 06-23.12.93 hos Bodil.

Prisen er kr. 3 - for enkelt
numre..... kr. 2.50 " 50 - 100
numre      kr. 1.50 " 100 og derover.

Altså halv pris, hvis I aftager 100 af gangen. Portoen er 20 kr. ligegyldigt om det er 50 eller 100, vi skal afsende.

Nogen undrer sig måske over, at vi tager penge for det, da Fredsfcnden har givet 3000 kr. De dækker imidlertid kun ca. halvdelen af vore udgifter derfor!