Referat fra landsmødet i Kvinder for Fred
den 28.-29. september på Højstrupskolen.
ad l. Koordinering.
Dagny Riis har været brevåbner i et år og har
indvilliget i at fortsætte, dog på visse betingelser:
Porto- og telefonrådighedsbeløb samt kontaktgrupper
som nedenfor nævnt.
Breve fra udlandet - internationale kontakter. Gertrud
Hoffmann, Vojens, Irmgard Ratje, Tønder, Grethe
Møller, Vesterbro, København samt Karen Ellen
Spannow. Gruppen tager sig også af de nordiske kontakter.
Undervisningsgruppen formidler materialer om Kvinder for
Fred til skoler, gymnasier mv. Inger Bjørn Andersen, Mie
Jacobsen, Aase Bak, Birgit Horn sørger for, at kun det
materiale, vi kan stå inde for, udsendes. Gruppen
ajourfører materialet så meget, som der bliver tid
til.
Møder og arrangementer, der indbydes til i
København.
Kontakten er Vesterbrogruppen. Louise Højlund
sørger fortsat for, at en fra KfF deltager.
Grethe Berg har hidtil omadresseret fra Dr. Tværgade og
vil gerne holde op. Adressen er derfor fremtidig: Dagny Riis,
Postboks ...., Svendborg.
Køkkenrullens arkivmateriale er afleveret til:
Kvindehistorisk Samling, Stadsbiblioteket, Nørre Ringvej,
8000 Arhus C.
att. Britta Skovgaard. Modtager også gerne lokalgruppernes
arkiver.
ad 2. Regnskab og økonomi
Fondens regnskab er et regnskab helt for sig og er under
statsrevision. Til vores oplysning er, at fonden er meget slunken -
under 1500 kr., så der skal noget ind, før vi igen kan
få støtte derfra.
Køkkenrullens regnskab. Janne Houmann oplyser til
Thyra Hansen, at der er 8.000 kr. på girokontoen. Ca. 650
medlemmer, som måske har betalt.
Det koster ca. 2200 for trykning og udsending ca. 500 kr., i alt
2700 kr. for et oplag på 1200 stk.
Else Wang, Virumgruppen har sagt ja til at overtage regnskabet
efter Janne Houmann.
Else overtager kartotek og vil sørge for at kontrollere
gamle adresser samt fremover at sende rykkere ud, hvis betalingen
ikke indløber (har ikke været prøvet
før).
Dagny Riis og Else Wang taler sammen om at søge om midler
til udgivelse af Køkkenrullen, idet den må betragtes
som oplysningsmateriale, hos
SNU-Frejafonden-Columbusfonden-Fredsfonden.
Det blev vedtaget, at abonnementsprisen er uforandret 100 kr. og
opkræves i oktober måned, betalt senest 15.11.
Det blev vedtaget, at der a conto overføres 4000 kr. til
Dagny Riis til dækning af porto, papir, telefonudgifter
mm.
Økonomien vurderes af Else Wang og Dagny Riis i marts, og
hvis det er nødvendigtudsendes et girokort på 100 kr.
i april-nummeret.
Regnskab for Køkkenrullen optrykkes i sidste nr. af
bladet før landsmødet i 1987.
Regnskabet afsluttes 31.12., og der udarbejdes et
foreløbigt regnskab pr. 1.9. 1987. Der orienteres samtidig
om Fondens størrelse.
ad 3. Køkkenrullen
redigeres af:
Århus - november og januar
Dronninglund - februar og marts
Gladsaxe - april og maj
Espergærde - juni og august
Aalborg - september og oktober.
Overskydende numre anvendes til nye abonnenter, der får
alle tidligere numre i året tilsendt, idet der betales for et
helt år uanset dato for første indbetaling.
Overskydende numre sendes til undervisningsgruppen og lokal
grupperne, der fordeler dem på bibliotekerne.
Navnet "Køkkenrullen" blev diskuteret varmt og
inderligt på foranledning af Gertrud, Mette og
Espergærdegruppen.
Bodil Grå fra "den blå" fortalte om, hvordan
"Køkkenrullen" opstod.
Øvrige grupper var varme fortalere for det
"bløde".
Kære "Kvinder for Fred". Det blev "Køkkenrullen", I
skal ud med et år endnu.
Bagsiden skal skrives om. Bodil Grå lovede at gøre
det på en "elektronisk".
ad 4. Temanummer
Alle er tilfredse med indholdet.
Et par stykkec havde indvendinger mod forsiden.
Århusgruppen har 1500 stk. og har derfor penge i
klemme.
Alle grupper i hele landet opfordres kraftigt til at købe
deres andel, så Arhus-kvinderne får dækket deres
udgifter.
ad 5. Indkomne forslag
- Nordisk Alternativ Kampagne v. Birgit Horn, NAK vil samle alle
græsrodsbevægelser i Norden.
Anni abonnerer på NAK Netværk. Ruth og Helga
får også breve fra NAK.
De tre sørger for at nyheder sendes til
Køkkenrullens redaktion.
- Opfordring til DR om fredsredaktion. V/Mie Jacobsen.
Landsmødet vedtog, at brevet fra regionsmødet
sendes som Landsmødets opfordring til
programdirektørerne Svend Fugl og Henrik Antonsen samt til
radiorådsmedlem Torben Krogh, SF.
- Landsmødet 1987 afholdes sidste week-end i september og
arrangeres af Aalborg.
Det blev foreslået at invitere en kvinde fra den norske og
svenske søsterorganisation til næste
landsmøde.
ad 6. Eventuelt
Grethe Møller orienterede om Verdenskongressen i
København og om Kvindecentret, som er en kvindeaktivitet
på konferencen.
Kvindecentret vil bl.a. vise multimedie-show "Kvindernes
kontinent". Koreografi, fotografi, stemmer, stemninger, tanker og
trommer fra kvindekonferencen i Nairobi v/ Charlotte Giese.
Forberedelsesgruppen vil ikke bevilge de 4000 kr., det koster.
Grethe må prøve at søge Columbus, Freja,
Kvinder for Fred-fonden og Fredsfonden.
Gertrud Hoffmann opfordrede til "Fliseaktion" for at få
stoppet atomprøvesprængninger. Oplysning om sidste
sprængning fås hos AIC, København, tlf.
02640660.
EVALUERING
Alle var meget tilfredse med det motto, som vi havde valgt for
fredsåret og havde arbejdet flittigt for at leve op til
det.
4 grupper havde afleveret skriftlig rapport, som interesserede
grupper kan få hos Odense-gruppen.
Vesterbro-gruppen havde haft så travlt med verdens
kongressen (Kvindecentret), et utal af møder i
København mm., at de ikke havde haft tid til at skrive
rapport.
Da ting ta'r tid, vedtog vi at fortsætte under samme
motto: "Gør fjender til venner".
Også fra landsmødet.
Birgitte Siert har udarbejdet et spørgeskema, hvis
besvarelser hun vil bruge til udgivelse i bogform og/eller en
radioudsendelse.
Birgitte skriver bl.a.:
"Hensigten er at få flere kvinder (og mænd) til at
engagere sig i dansk sikkerhedspolitik med det formål at
ændre den til en mere defensiv og u-landssolidarisk politik.
Kvinder, der ikke har deltaget i møder/diskussioner omkring
skemaet og som ønsker at besvare spørgsmålene,
kan rekvirere skemaet hos mig. Eventuel anonymitet er ikke
hensigtsmæssig, men vil blive respekteret. Jeg kan ikke
garantere udgivelse, men vil gøre mit bedste."
Henvendelse til:
Birgitte Siert,
Nørre alle 1,11,
2200 København N
- tlf.nr. 01. 372308.
Kvinder for Fred samlet til
landsmøde i Odense 27.-28. september
udtaler:
De 18 millioner flygtninge, der findes i verden i dag, er de
uskyldige ofre for de mange krige og magtkampe, der forekommer i en
tid, som for os i Europa kaldes fredstid.
Disse flygtninge skal hjælpes.
Dels kan vi gennem støtte til Flygtning 86 være med
til at hindre deres øj eblikkelige situation, dels må
vi kræve virkeligt freds skabende foranstaltninger, der kan
afslutte krigshandlingerne og genopbygge de ødelagte
levemuligheder for befolkningerne i deres hjemlande.
Ingen kan leve et trygt og lykkeligt liv som flygtning.
I FN's fredsår må alverdens regeringer efterleve
deres løfter fra FN's nedrustningskonference, hvor de i
fuldstændig enighed erklærede, at de på alle
måder ville arbejde for almindelig og fuldstændig
nedrustning, da de "er foruroliget over den trussel mod selve
menneskehedens overleven, som eksistensen af nukleare våben
og det fortsatte rustningskapløb frembyder." Danmark
skal sammen med andre små lande i FN-arbejde mere helhjertet
for at få stormagterne til at erkende deres hovedansvar for
en reel nedrustning.
Vi må som et første skridt kræve stop for
atomprøvesprængninger og kræve, at Danmarks
love bliver overholdt vedrørende vores status som
atomvåbenfri nation, så fx. skibe med atomvåben
ombord nægtes adgang til danske havne.
Kvinder for Fred finder det forkasteligt, at Danmarks Radio/TV
ikke - som vi foreslog i foråret - har markeret FN's
fredsår ved oprettelse af en fredsredaktion, som gennem
dybdeborende udsendelser kunne afdække de bagvedliggende
årsager til krig, nød og undertrykkelse i verden - og
påpege, hvilke foranstaltninger både officielle og
alternative - der allerede gøres og fremover bør
gøres for at skabe fred og frihed for alle mennesker
på Jorden.
Kvinder for Fred fortsætter arbejdet under mottoet:
"Gør fjender til venner"
|