Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 4, 1988

Nyt om fredsforum 88.

Hurra! Så fik vi JA" fra grundlovsforkæmper Bernie Keldermans fra Palau, og jeg er straks gået i gang med at søge fonde. Sammen med Else Hammerich og Lisbet Bendix begynder vi nu at planlægge workshoppen på Fredsforum 88 og hendes ophold og udadvendte virksomhed i Norden. Mine små notitser i "Køkkenrullen" håber jeg i fremtiden kan fortsætte som "Nyt fra Kvindekooperativet i Palau".

Jeg har fået nogle postkort med Palaus myter og eventyr i billeder og tekst.

En af myterne lyder således: Nær landsbyen Ngesar lever nogle fugle, som bærer et lille lys i natten. Mange ser endnu disse fugle, når det er mørkt. Historien fortæller, at når folk gik vild i junglen, lyste en fugl dem i sikkerhed. Hvis en fisker kæntrede med sin kano, blev han lyst sikkert tilbage til kysten.

Når børnene i landsbyen gik og legede i mørket, lyste fuglene vej og legede med dem.

På min fredsklud (45 x 90 cm med bændel i hvert hjørne) fra"Palaus Venner" vil jeg prøve at sy eller male sådan nogle fugle.

Inger.

Nyhedsbrev er nu sendt ud til kontaktpersonerne.

Iøvrigt kan det rekvireres hos

Danske Kvinders Nationalråd,
Niels Hemmingsensgade 10,
1153 København K. tlf. 01-128087.
Tilmelding til Nordisk Forum helst inden 15. april.
Se iøvrigt Køkkenrulle nr.3.

NORDISK FORUM

30.juli -7. august 1988
i Oslo

Vi er her stadig --

Og det går slet ikke så dårligt. Faktisk er det så lykkeligt at vi i en periode, hvor vi måske selv var ved at tørre lidt ud har fået nogle opfordringer udefra, som kan virke som fornyet drivkraft i vores gruppe.

Sidste forår lavede vi en radioudsendelse til Folkeradioen i Holstebro: "Kan det nytte?", hvor vi lod mange forskellige mennesker vurdere hvilken betydning fredsarbejdet havde haft i 80'erne.

Det var et langt større arbejde end vi havde forudset, faktisk tog det flere hele dage for fire af os, trods mange timers forarbejde, at færdiggøre udsendelsen.

Men det var spændende og lærerigt, og ydermere fik vi et honorar, som sætter os i stand til at afholde mindst to foredragsaftener her i Skals.

I efteråret holdt vi i forbindelse med FN-dagen et arrangement i forbindelse med en fredsgudstjeneste, hvor vi sørgede for muligheden for en opfølgende diskussion.

Som sædvanligt rejste vi hen under jul vores eget træ med duer ved byens indkørsel, sam­men med et skilt hvor Kvinder for Fred ønsker glædelig jul.

I februar var to af vore med­lemmer inviteret til en emne­dag om fred i en nærliggende skole og havde en god dag sam­men med to repræsentanter fra militæret og en 10'ende klasse. Sådanne invitationer vil vi gerne have flere af, det får os til at loppe os sammen til nye initiativer.

Desuden er en repræsentant inviteret til at medvirke i en åben radio-udsendelse om sikkerhedsspørgsmål i Radio Viborg i nærmeste fremtid, så vi håber på nogle reaktioner efter/under den.

Vi har - desværre - forsømt at følge det regionale sam­arbejde op, men det håber vi at kunne gøre bedre i det kommende år.

Kvinder for Fred i Skals.

Nato Alerts Network

...et nyt vigtigt kvindeinitiativ

Af Hanne Norup Carlsen

Under Verdenskongressen i Moskva i juni -87, blev der afholdt et meget interessant møde på den græske ambassade i Moskva.

Baggrunden for dette var et møde i nov. '86, hvor kvinder i ledende positioner, ministre, parlamentsmedlemmer, fredsforskere og -aktivister fra 35 lande var inviteret til Grækenland af Margaret Papandreou under »Women for a Meaningfull Summit«'s auspicier.

Kvinderne gennemførte i perioden derefter en række møder med deres nationale repræsentanter i Nato og et møde med Lord CarringIon. Kvinderne opdagede

• at ingen »mekanisme« for kommunikation mellem Nato og Warszavapagten eksisterer.
• at nøglebeslutninger m.h.t. atomvåben bliver taget i Nato uden medvirken af de valgte repræsentanter fra landene og uden debat i de nationale parlamenter.
• at Nato ikke udvikler andre veje til at løse internationale konflikter på, end brugen af, eller truslen om brugen af, magt

Undersøgelser viste også, at der ikke var nogen kvinder overhovedet i disse beslutningsorganer, hverken i Nato eller i de nationale delegationer, og at ingen forslag, som ikke involverede en eskalation af våbenkapløbet, var blevet overvejet alvorligt i Nato-regi.

I mødet på den græske ambassade i Moskva deltog ca. 50 kvinder fra forskellige lande, fra Danmark Ida Harsløf og Hanne Norup Carlsen, og der var flere forslag til, hvad vi fremover kunne gøre.

NAN-(Nato Alerts Network)-gruppen har siden arbejdet videre, og der foreligger nu et forslag om oprettelse af kontorer for organisationen i Washington og Bruxelles.

Kontorerne skal have følgende funktioner:

• at advare og rådgive parlamenterne i Nato-landene om beslutninger som bliver taget i Nato Defence Committee eller the Nuclear Planning Group, således at debat bliver mulig i de pågældende lande.
• at styrke kvindelige parlamentarikere m.m.
• at gøre opmærksom på Nato's (forældede) insisteren på militære løsninger på internationale konflikter til trods for at politiske løsninger kan være mulige.

NAN er uden tvivl et meget vigtigt initiativ. Gruppen har så gode kontakter og så meget indflydelse, at den for­mentlig vil være i stand til at gøre et væsentligt arbejde med at informere bredt om Nato's seneste beslutninger og at analysere disse ud fra den nævnte målsætning.

Vi i Ligaen i Danmark vil holde kontakt med NAN og vi vil invitere udvalgte politikere til et orienterende møde.

Det orienterende møde fandt sted på Christiansborg d. 17.3., og Inger Bjørn Andersen "Kvinder for Fred" deltog.

"NAN" har formuleret et brev til NATO's Atomplanlæg­ningsgruppe, mødet i Kolding i april 88.

Inger skriver om det i næste Køkkenrulle.

Atomvåbenfrie zoner i verden

5 internationale traktater

Antallet af lande som har underskrevet og stadfæstet aftalen er angivet i parantes.

• Antarktis-traktaten, 1959 (26 stater incl. USA og USSR)
• Ydre rum-traktaten, 1967 (83 stater incl. USA og USSR)
• Latinamerika (Tlatelolco-traktaten) (24 stater incl. USA og USSR)
• Intemational havbund, 1971 (73 stater incl. USA og USSR)
• Sydlige Stillehav, 1985 (4 stater og 6 mulige stater, endnu ikke underskrevet af USA og USSR)

19 atomvåbenfrie lande

Lande som enten ekspliciteller implicit forbyder atomvåben lovmæssigt, politisk eller som en del af deres grundlov. (? betyder at en lov om atomvåbenfri zoner måske ikke vil blive tvunget igennem).

• Australien
• Finland
• Færøerne
• Grønland?
• Island?
• Japan?
• Malta
• Mikronesien
• New Zealand
• Nordlige
• Marianere
• Palau
• Papua
• New Guinea
• Seychellerne
• Solomon Øerne
• Spanien
• Sri Lanka
• Sverige
• Vanuatu
• Wales (amteme)

3503 atomvåbenfrie samfund i 24 lande

Atomvåbenfrie zoner deklareret af byer, amter eller landsdele. Zonebevægelsen spredes hurtigt verden over og mange af de nedenstående tal er allerede forældede.

1 Argentina (El Bolsom)
105 Australien (over 56% afbefolkningen)
281 Belgien (over 45% af befolkningen)
133 Canada (over 45% af befolkningen, incl. hele Ontario, Manitoba, Youkon og Nordvest territorierne samt over 50% af British Colombia
14 Danmark
1 Finland
1 Frankrig (Lutterbach)
174 Storbrittannien (over 60% afbefolkningen, incl. hele Wales)
1 Grækenland
117 Irland (over 50% af befolkningen)
496 Italien
103 New Zealand (over 66% afbefolkningen) 1058 Japan (første zone deklareret i 1958, 322 deklareret i 1985, incl. 5 provinser med over 54% afbefolkningen).
82 Holland
107 Norge (incl. 23 atomvåbenfrie havne)
20 Filippineme (over 24% afbefolkningen)
86 Portugal (over 50% af befolkningen)
32 Skotland
350 Spanien (over 45% afbefolkningen)
7 Sverige
1 Tahiti (Faa'a)
132 USA (60 er lovformelige)
1 Vanuatu (Port-Vila)
200 Vesttyskland

Fortegnelsen er fra nr. 8 Nej til Atomvåbens debatserie:

Lokale atomvåbenfrie zoner - udgivet i 1987.

Naturens og kulturernes
forskellige miljøer

U-landene

Er præget af oprørende fattigdom og nød med sult, snavs, skader, svgdomme og sociale skævheder.

Der er permanente konflikter og/eller idelige krige ført med konventionelle våben (overvejende leveret af l-landene).

Dette giver et helhedsbillede af overvejende korte og triste liv.

2/3 af menneskearten må nøjes med 15 % af ressourcerne.

I-landene

Er præget af en vækst- og magttænkning, der har ført til sådanne produktionsmåder og en livsstll, der i alt for mange tilfælde har påvirket livskvaliteten i en uhensigtsmæssig retning: det samlede resultat er blevet "fred" under de kernefysiske destruktionsmidlers betingelser samt fremkomsten af et helt nyt sygddmspanorama med lange livsforløb med hyppigt tiltrængte og stadigt mere krævende medicinske og sociale velfærdsaktiviteter.

1/3 af menneskearten lægger beslag på 85 % af ressourcerne.

De to vidt forskellige perspektiver for biosfæren i almindelighed og menneskeartens forskellige befolkninger i særdeleshed.

Disse forhold må og skal ændres i perioden 1985 - 2000.

B-HOLDET

pt. c/o Birgitte Siert,
Nørre Alle 1,2.
2200 Kbhvn. N.

B-holdet er en masse mennesker på bistandshjælp, pension og andre overførselsindkomster - med tid og energi, der kan bruges.

De henvender sig til græsrodsbevægelser med tilbud og formidling af frivillig arbejdskraft og optagelse i et formidlingsprojekt.

Yderligere oplysninger hos:

Jens Wissing, tlf. 01-137871 mellem kl. 9 -16.

Invitation

til 5.th Nordic Women's East-West Seminar for Peace Santa Cruz, California June 26. - Juli l. 1988.

Pris ca. 225 $ for opholdet.

Interesserede kan rekvirere ansøgsningsskema hos Gladsaxe gruppen.

Freds- og Miljøgrupper i Gladsaxe

afholder et fælles arrangement

Lørdag d. 4.iuni på de grønne områder ved Høje Gladsaxe (Kratersøen).

Emne: Vor fælles fremtid.

Reserver dagen.

Resolution fra SAM

Som en opfølgning af Lis Hansens artikel i sidste "Køkken­rulle": Nej til militariseringen af Nordjylland bringer vi her ordlyden af en resolution fra SAM (Socialdemokrater mod Atomvåben og militarisme) fra fællesmødet i Nykøbing F. den 10. april 1988:

"Vi hilser med tilfredshed, at Anker Jørgensen og andre repræsentanter for parlamentarikergruppen planlægger besøg i såvel USSR som USA i forbindelse med arbejdet med zonen.

Det er også et vigtigt skridt frem mod en traktatfæstet atomvåbenfri zone i Norden, med efterfølgende stor­magtsgarantier, at Socialdemokratiet forlanger, at regeringen skærper kursen vedr. anløb af fremmede skibe, der kan medføre atomvåben. Her skal folketingsgruppen stå fast.

Efter de nyeste oplysninger om Thuleradaren krænker den ABMtraktaten. Det er såvel Socialdemokratiets som regeringens politik, at ABM-traktaten skal overholdes. Socialdemokratiet må derfor sikre en tilbundsgående undersøgelse af Thuleradarens lovlighed. Hvis under­søgelsen viser, at ABM-traktaten krænkes, skal radaren fjernes.

SAM er imod de stærkt stigende bevillinger til infrastrukturprogrammet, der bl.a. omfatter bygningen af 88 hangarer til beskyttelse af fremmede fly. Vi foretrækker, at midlerne bruges til at omlægge til defensivt forsvar.

SAM forventer, at den socialdemokratiske folketingsgruppe forud for NATO-forsvarsministermødet i Kolding - bruger det sikkerhedspolitiske flertal til at pålægge regeringen gennem en fodnote at sige nej til enhver form for modernisering af de taktiske atomvåben.

SAM anbefaler iøvrigt at folketingsgruppen konsekvent omsætter vores udmærkede program til handling fremfor at overlade det til SF at føre socialdemokratisk sikkerhedspolitik. "

Atomkrig skal forhindres.

Sådan hedder er ny piece udgivet af Danske Læger Mod Kernevåben
(Graven 10,
8000 Arhus C,
telf.06-127344.
Klassesæt 25 stk. 420 kr. + forsendelse.
Løseksemplarer 25 kr. + forsendelse).

Piecen er meget oplysende om sprængningsvirkning, om stråler og trykbølger, om sygdom, overlevelses-(u)-muligheder, våbentyper og beskyttelsesforanstaltninger, hvoraf ingen er effektive - og skulle de være det, hvad overlever man så til?

Den oplyser om terrorbalancen, om atomkrig ved uheld og slutter med "Frygt bekæmpes med aktivitet".

En fortinlig piece, der kan bruges dels i debatter, dels i undervisning blandt børn og unge.

Jeg har haft besøg af flere grupper (hele klasser eller dele deraf) og denne piece vil være en hjælp i både debat og svar på spørgsmål.

Gak hen og gør ligeså.

Chancen

Gunhild G. Nielsen, 14 år,
Baltorpvej 225, Ballerup, skriver bl.a.:

Er det rimeligt
at voksne skal bestemme alt
bestemme hvad Vi
skal foretage Os
bestemme over den Verden
Vi skal leve med
resten af livet.

Blev Vi ikke skabt
for at føre Verden videre
I skal ikke
føre Verden videre
for I er gamle og trætte
Jeres liv ligger bag Jer. (...)

Vi vil have
Vores frihed tilbage
have Vores egne meninger
blive hvad Vi vil
leve i en Verden med frihed
uden magt og vulgær rigdom.

Vi be'r kun om
en Verden med fred,
fryd og pragt
I har ødelagt Vores Verden
så giv Os den chance
at genskabe den
der skabte Jer.

Dette nr. og det næste nr. er redigeret af Gladsaxe.

Sidste frist 6.maj.

Ved redaktionens slutning erfarer vi at Lisbeth Bendix er død ved en trafikulykke den 2. april 1988.

Kvinder for fred sendte blomster til hendes begravelse.

Ære være hendes minde.

Vi - i Gladsaxe gruppen - mødte Lisbeth Bendix på Glad­saxe Hovedbibliotek, hvor hun besøgte vor udstilling om Palau og deres kamp for at opretholde bestemmelsen i deres grundlov om forbud mod atomvåben, biologiske og kemiske våben.

I den anledning skrev hun følgende tekst, som vi bringer i sin helhed:

"Når man hører om det sidste halve års begivenheder i Palau - trusler, mistænkeliggørelse, pres og vold og om valgene den 4. og 21. august 1987 - bliver man let mismodig.

Palau gav verden et eksempel.

Palau skrev den første grundlov i verden, der forbyder atomvåben, biologiske og kemiske våben, ikke kun for deres egen skyld, men for at vise verden en anden mulighed end krig og ødelæggelse.

Palau fastholdt grundloven i 10 år under stærkere og stærkere pres.

Vi har fået breve med ordlyden: "Kampen er ikke slut. Kvinderne er der stadig".

Vi ved kun lidt om, hvad der sker i Palau lige nu, og på hvilke måder kampen går videre.

Det tilkommer ikke os at blive skuffede, hvis de i længden ikke kan klare presset. De har gjort deres del, nu er det os, der lever i en verden, hvor vi har langt mindre at miste, der må kæmpe for Norden som atomvåbenfri zone.

Det ville være den bedste tak for alt det, Palau har gjort.

Hele tiden må nye grupper gå videre. Hele tiden må nye mennesker få kræfter til at fastholde håbet og viljen til en fremtid."