Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 7, 1988

Fru "doktor fred"

DEN 2. JUNI 1988 FIK NORGE OG DERMED VI ALLE EN DOKTOR I FRED.

På Oslo universitet forsvarer Birgit Broch-Utnes, født 1938, d. 1. og 2. juni sin doktorgrad i FRED.

Birgit kaldte sin afhandling "Feminist perspectives on peace education", og den skal udkomme på Pergamon Press 1989.

Udgangspunktet for afhandlingen var et udspil fra PRIO fredsforskningsinstituttet i Oslo 1981. Birgit blev bedt om at skrive en rapport for Unesco om kvinder og opdragelse af unge for fred, på det tidspunkt var hun selv tilknyttet Prio som forsker.

"Man kan i den sammenhæng ikke tale om unge", siger Birgit. "Man må tale om piger og drenge. Vi får jo en totalt forskellig opdragelse".

"Fredsforskningen bør indbefatte voldsbegrebet både den private vold, vold mod kvinder, offentlig vold, strukturel vold og indirekte vold".

"Der er for få kvindelige fredsforskere", mener Birgit. "Fredsforskerne, som fjerner sig mere og mere fra fredsbevægelsen, forsker i dag mere i krig end i fred.

Det går for meget på våbentælling og for lidt på ikkevolds- og konfliktløsninger".

Til slut: Birgit lægger ikke skjul på sin skuffelse over ikke så meget som en norsk avis fandt det umagen værd at nævne begivenheden. Men det hænger måske sammen med, at både fred OG kvinder simpelthen er for stærk kost for pressefolkene.

2. Oktober

Vi hilser dig, franskmand fra Dordogne,
som dyrker din vin på skråningerne
af istidsjægernes huler

Vi hilser dig, portugiser,
som slæber din brogede båd op på stranden
ud af atlanterhavsbølgernes brusen.

Vi hilser de regnvåde, brægende får i Yorkshire
og London-tågens fabriksfløjter.

Vi hilser skibene i Antwerpen
og maskintelegrafen der ringer sit svar.

Vi hilser dig, guitarspiller i Andalusien
og kastagnetternes ildfulde rytme.

Vi hilser de trætte, slæbende trin,
når minearbejderen i Ruhr
vender hjem til velfortjent hvile.

Vi hilser gondolierens sang i Venedig
og Napolis gadesælger.

Vi hilser dig Luxemborg, Luxembourg,
babylonisk forvirring,
men trods alt suser dine skove endnu.

Vi hilser den hollandske eidammers kugle,
men den fynske rygeost er heller ikke dårlig.

Vi hilser jer, sangere på Irlands kroer,
I holder stadig fast ved egne toner.

Vi hilser dig, sømand fra Grækenland,
du bragte os ordene demokrati og psyke.
For dig var Europa en hærtagen kongedatter,
forlokket af den mægtige, ud på de dybeste vande.
Det er hun igen.

Vi hilser også dig, kinesiske bonde,
og dig som planter ris på Javas terrasser.

Du stolte, sorte søn af Sydafrika,
vi hilser dig.

Vi hilser dig, hjemløse skovmand fra Amazonas jungle
og dig, atomgift-plagede fisker fra Tahiti.

Vi hilser dig, farmer fra Minnesota,
og pelsklædte jæger fra Hudson-bugten.

Vi hilser vore brødre og søstre i Norden,
i Polen, på hele Balkan,
vor hilsen synger langs telegrafen
fra Leningrad til Vladivostok.

Vi hilser dig, hele Europa, hele verden.
Skønhedens datter hed Harmonia,
hun hed ikke harmonisering.

I et blandet kor skal Europas sange
flettes til et bånd af skønhed og harmoni.
De skal ikke presses flade
af harmoniseringen s damptromle.
Forskellighedernes huse skal blomstre
og isblokken i Bruxelles må smelte.

Fisker fra Portugal, højovnsarbejder fra Tyskland,
buschauffør fra England, syerske fra Paris,
og du, sjællandske husmand,
I har mere tilfælles end I hver især har
med jeres landes hovmodige embedsmænd,
der lever et indbildt magtliv
i harmoniseringens glashus.
Som strandvaskere i et isfyldt hav.
Herregud, lille venner,
hvad skal I dog mellem alle isskodserne.
De knuser jer. Kværner alt selvstændigt liv ud.

Smelt isbjerget.

Karen-Lykke Poulsen

Boganmeldelser

DEN GRØNNE TANKE.

På Hans Reitzels forlag er der fornylig udsendt en bog i serien: Filosofi / Livs­anskuelse under redaktion af Peter Thielst. Merete Sørensen har kaldt bogen "Den grønne tanke" - Tekster til naturfilosofi og økosofi.

Bogen er opdelt i 4 planer:

natursyn, naturetik, økosofi (naturvisdom) og grøn praksis.

lndledninsvis anføres bl.a., at bevidstheden om, at vi kan ødelægge naturen og dermed vor egen eksistens, er af meget ny dato.

Naturen incl. dyrene (og kvinderne engang) blev betragtet som rent materielle ting, som mennesket (manden) - som tænkende væsen kunne bruge efter forgodtbefindende. Industrialiseringens gennembrud omkring århundred­skiftet betød en spirende indsigt i, at der nok måtte sættes grænser for rovdrift på dyr og natur. Teknologien har bekræftet disse tanker, men profitjaget og lettelserne i arbejdspresset, som vi alle sætter pris på, gør holdningen til at skåne naturen nogen halvhjertet.

Inden for de 4 hovedafsnit er der anført citater af mange forskellige personer, der har givet udtryk for deres natursyn.

Der opfordres fra redaktionens side til, at man selv prøver at karakterisere de enkelte forfatteres og fiktionpersoners natursyn, og sammenholde det med sit eget udfra den aktuelle debat om miljø, dyrebeskyttelse og lign.

Hvert af de 4 hovedafsnit opfordrer til en sådan nærmere stillingtagen. Af bidragydere kan nævnes: 1) Natursyn: Indianerhøvding Seattle, Poul Henningsen, Per Højholt m. fl.

2) Naturetik: Immanuel Kant, Konrad Lorenz, Eva Bostrup m.fl.

3) Økosofi: Friedrich EngeIs, Karen Blixen, Jonatan Porrit m.fl.

4) Grøn praksis: Harge Piercy, Barbara Berger, Knud Sørensen m.fl.

Bogen vil være velegnet til studiekreds / græsrodsværkstedsbearbejdelse.

Lis Føltved.

Børnebøger om fred

Billedbøger:

Janosch: Den tapre skrædder slår et slag for freden.
(Agertoft, 1987, 38 s.)

Piers, Helen: Langhals og Tord-enfod.
(Tellerup, 1987, 32 s.)

Pausewang, Gudrun: Hej fjender!
(Sesam 1987, 28 s.)

Zarambouka, Sofia: Hold fred.
To græske komedier fortalt for børn. (Forum 1980, 58 s.

Aakeson, Kim Fupz: General von Falderalala (den grusomme)
(Malling, 1984, 44 s.)

Andre børnebøger:

15.7 Hartmann, Nils: Et barn har brug for fred. Dansk UNICEF komite 1986, 64 s.l

Andersen, Flemming: Irene og freden. (CDR-forlag, 1985, 108 s.)

Doller, Mette: Lille Pi fra Vulcan. (Branner og Korch, 1983, 76 s.)

Pausewang, Gudrun: Freden kommer ikke af sig selv. 12 historier om uvenskab og fred.
(Sommer og Sørensen, 1986, 91 s.)

Pausewang, Gudrun: I raketternes skygge.
(Sommer og Sørensen,1985, 149 s.)

Ungdomsbøger:

Digte for fred. Red. af Ole Jørgensen.
(Hanegal, 1983, 37 s.)

Digte for fred. Med bidrag af 44 danske digtere. Red. af Ulrik T. Skafte. Nej til Atomvåben, 1982.

15.7 Lindstrøm, Curt: Next Stop Nevada: Om det USA, fredsvagterne mødte. (CDR-forlag, 1987, 125 s)

International Liga
for Fred og Frihed.

Ligaens Københavnerkreds er blevet enige om, at Mikhail Gorbatjovs bog: Perestrojka, nytænkning i russisk politik er et så væsentligt bidrag til forståelse af Sovjet, at vi afholder et seminar om bogen.

Den udkom på Gyldendal i 1987. Seminaret er åbent for alle og koster 50 kr. Samtidig forærer vi deltagerne Mary Daus bog: Sovjetunionen under Gorbatjov.

Programmet er:

1/9: Oplæg om bogen ved Ebba With, skuespiller og medlem af Kunstnere for Fred og Ligaen og Johanna Tarp, kredsforkvinde for Københavnskredsen i Intern. Liga for Fred og Frihed.

15/9: Foredrag ved den unge forfatter Maria Helleberg, der vil fortælle om bl.a. russisk teaterliv. M.N. fik i dagspressen fin omtale for sin sidste bog for nylig.

29/9: Foredrag ved lektor og forfatter (Hansen og Ivanov, m.mere) Mary Dau.

13/10: Foredrag ved Vibeke Sperling, journalist ved Danmarks Radio, talrige rejser til Sovjetunionen.

27/10: Oplæg til åben diskussion ved indlederne.

Sted: Suhmsgade 4.

Tid: kl.19

Gerne tilmelding pr. tlf.:

J. Tarp: 02 857500

E. With: 01 861189

Johanna Tarp.

Mødet i Greenham Common 23. - 24. oktober 1988 Kirsten Thorups roman "Den yderste grænse" har et kapitel, der hedder "Vanvidsøvelser" - et meget dejligt og spændende afsnit, måske især for dem, der har besøgt kvindefredslejren i Greenham Common. "Vanvidsøvelserne" er naturligvis militærbasens øvelser, hvor de tager (tog - det er fortid. D. 8/12 87 skrev Reagan og Gorbatjov jo under på, at de skal skrottes) atomraketterne op af siloerne og kører tur med dem i omegnen. Kirsten Thorup har i romanen en kvinde, hun kalder Zohl, og som romanlæser tror jeg selvfølgelig, at hun er en fiktiv person, men så møder jeg hende lyslevende på END-konventet i Lund. Zohl dé Isthar er meget aktiv i Greenham Common-kvindernes arbejde for "A Nuclear Free and Independent Pacific". Hun har boet i 5 uger hos grundlovsforkæmper Bernie Keldermans fra Palau, som skal med til "Nordisk Forum 88". Så mit samvær med Zohl under END-konventet var meget udbytterigt. Fra Zohl har jeg meddelelsen om et møde i oktober 22. - 23./10 88 i "Women's Peace Camp Greenham Common" . Kvinderne bliver i lejren, til atomraketterne er skrottet. Mon der er nogen, der kan tage derover? Inger Gladsaxegruppen. Zohl de Isthar. Portræt tilføjet marts 2008 (red). Women working for a change Locally, nationally, internationally Women who care Any women anywhere Come and share your concerns with others There is so much to feel So much to hear So much support and strenght We can give each other When women gather CONTACTS Camp Indira or Hazel England North Ruth Barabra 0524 36908 South D. 0703 554434 East Angie 0263 512049 West Tess Ember 0749 85470 London International Gilly at CND 01 794 9605 Scotland Silver 0387 74 312 Wales Sue 044 1284176

Fredens sang

Danmark nu blunder den lyse, og løvet lyser i lunde,
Højt over Furesøs vove en due på flugt mod sin rede,
Engkabbelejer i græsset, og græstæppet svajer for vinden,
Dybt i den fugtige muld spreder græsset de søgende rødder
Vokser mod lyset og vidner om livets almægtige vælde.
Hør hvad er det? råber samfundets herrer med vrede og harme,
Her har vi planlagt en vej hvor betalingsbalancen kan køre,
Frem med maskinerne, væk med det græs som støder vort øje,
Se hvor de fræser og ruller med lag af dødsgrå cement,
Her er en vej, hvor cementen for evigt har undertrykt græsset,
Se dog, cementen bli'r træt af det job den skal klare,
Tons-tung den ligger på vejen hvor græsrødder spired,
Buler og revner og sprænges for græsstråets lysgrønne livskraft
Græsset er stærkest, det vinder selv over cementen,
Ja, Gud velsigne græsset.

Sandheden løber som vinden i bygmarkens silkehårsflade,
Kærtegner kinden og hvisker i øret at krigen kan undgås,
Mennesker sammen kan glæde sig, rulle i græsset og elske,
Elske det forår som trodsede vinterens hårde cement,
Hør, hvad er det? råber samfundets herrer med vrede og harme,
Solen og freden er farlige fjender af samfundets orden,
Ligger de ikke fredsommeligt der i skattefri vellyst.
Kom med et lovforslag, forbud mod fred og beskatning af solen,
Frem kommentarer og talere, gør jeres pligt imod staten,
Rul jeres tæppe af løgne, fortæl dem om fjenden og mørket,
Ordene summer i æteren, fjenden står klar ved Herfølge,
Larmen er døvende, men hør den stemme som hvisker i øret:
Solen er gratis og freden er mulig hvis bare I vil den,
Græsrødder spredes i jorden, de sprænger cementen og spirer,
Sandheden hvisker og bredes selv under cementlag af løgne.
Løgne og krige bli' r trætte, for sandhed og græsrødder vokser,
Ja, Gud velsigne sandheden
og freden
og græsset
Lad så hvert græsstrå blot minde dig om du er livsviljens vogter.

Karen-Lykke Poulsen

"Al sandhed skal passere tre stadier: Først bli'r den gjort til grin - siden bli'r den bekæmpet voldsomt og til sidst bli'r den accepteret som selvindlysende!"