Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 8, 1988

NORDISK FORUM 88

Seminaruke 30/7 - 7/8 på Blindern

SKAL KVINNER FORSVARE LANDET?

Dette er temaet for våre seminarer på Nordisk Forum. Vi ønsker å belyse kvinnenes rolle i vårt totalforsvar - også i fredstid.

Våre seminarer vil ta opp de aller fleste sidene av dette spørsmålet, så uansett hva du mener i dag, bør du delta. Vi ser frem til flere friske diskusjoner.

VELKOMMEN!

Denne folder blev omdelt på forum og vi var mange der blev vrede ovet, at militæret overhovedet var tilstede med et så overvældende PR-arrangement til hvervning af unge kvinder.

I den officielle høring blev nogle af ligestillingsministrene spurgt om de gik ind for kvindelig værnepligt - ingen af de adspurgte kunne akceptere dette.

Den svenske ligestillingsminister udtalte, at hun fik det virkeligt dårligt ved at se en læbestift ændret til en patron. Hun tog stærkt afstand fra sddanne hvervekampagner.

HVORDAN FORHOLDER VI OS TIL DISSE MILITANTE KVINDER?

Ragnhild, Vesterbro gruppen.

Øjne ser - hvad øjne vil se!

Nedenstående er svar fra TVA's aktualitetsafd. på et brev jeg fremsendte dertil den 15.8.88. Kvindekonferencen i Oslo var utrolig spændende, varm og inspirerende, og jeg blev meget vred over den nedladende holdning TVA lagde for dagen søndag, den 14.8.88.

I fredsteltet den 5.8.88, oplevede jeg "Retten er sat - medierne på anklagebænken". Anklagen lød: usynliggøreise af kvinder og forurening med fjendebilleder.

Norsk og dansk TV optog i samarbejde hele seancen.

I mit brev til TVA har jeg foreslået, at man tager dette emne op, og jeg vil opfordre alle til at gøre det samme - vi vil ikke længere stå model til at blive latterliggjort.

Kære Ragnhild Bøgeskov Nielsen

Tak for Deres brev angående indslaget i Søndagsavisen den 14. August 88 om kvindekonferencen i Oslo.

Jeg har været glad for at læse om de oplevelser, de har haft på konferencen, men jeg er ikke enig med Dem i at hensigten med indslaget var at latterliggøre konferencen.

Indslaget fokuserede på det image, som kvindebevægelsen står tilbage med efter konferencen ved at afdække det indtryk, som repræsentanter for det store publikum i Danmark, der ikke deltog, men fik deres informationer fra aviser, TV og Radio, havde fået af konferencen.

Som udgangspunkt valgte vi en mande-arbejdsplads, et DSB-værksted, og en kvindearbejdsplads, KTAS's telefonservice.

At reaktionerne begge steder var enslydende og negative er ikke udtryk for en uafbalanceret dækning af kvindekonferencen. For fuldstændighedens skyld konfronterede vi den negative holdning, vi mødte på de to arbejdspladser og hos to kvindelige ministre af forskellig politisk observans, med en af arrangørerne af konferencen, nemlig Tove Krag fra Centret for formidling af dansk Kvindekultur. Hun fik, hvad De ikke nævner i Deres brev, lejlighed til at forsvare sig mod kritikken.

Af indledningen til indslaget fremgik klart, at Søndagsavisen bevidst havde valgt ikke at koncentrere indslaget om deltagerne i konferencen, men derimod om de fjerne tilskuere i Danmark. At deres holdninger ikke harmonerer med Deres oplevelser på konferencen berettiger, efter afdelingens opfattelse, ikke til kritik af Søndagsavisen for latterliggørelse, tilsidesættelse af Danmarks Radios alsidighedsforpligtelse eller for en uafbalanceret dækning. Tværtimod opfatter afdelingen Søndagsavisens indfaldsvinkel som seriøs og som udtryk for stræben efter balance.

Venlig hilsen

Ole Sippel (sign.)

DR 3250

6. AUGUST I OSLO

Den Hiroshimadag, jeg i år oplevede i Oslo, var meget forskellig fra den, jeg de sidste år har oplevet i Kgs. Have i København.

Hiroshimadagen var næstsidste dag på Nordisk Forum, og på Blindern herskede en hektisk stemning. Der var så meget der lige skulle nåes, inden det hele gik i opløsning, og de 10.000 kvinder spredes mod alle verdenshjørner.

Hiroshimadagens første markering var kl. 12 på torvet på Blindern, hver Henriette Rasmussen, medlem af Landstinget i Grønland, talte om: "Mellemlanding af plutoniumsfly på Grønland?" og der blev opført en grønlandsk maskedans.

Kl. 14. havde de finske grædekoner indkaldt til en 3-timers meditation. De opfordrede til at møde op på torvet, sort- eller hvidklædt.

Da der var nogen uklarhed om hvornår Fredsteltet. - som ikke var et telt, men en afdeling, i den meget afsidesliggende Kjemibygningen - skulle være tømt, måtte vi i løbet af eftermiddagen tage vore udstillinger ned og pakke materialerne sammen, inden vi kunne tage afsted til det arrangement, som var annonceret i Studenterlunden på Karl Jehan.

lnitiativtagerne til højtideligheden kl. 11 i Studenterlunden var: Nei til Atomvåpen, Kunstnere for Fred, Den Norske Fredskomite, Norges Fredslag og Ungdom mot Atomvåpen.

Opfordring fra Else Hammerich:

STØT PALAU

21. august 1988 blev præsident Salii, Palau, fundet død i sit hjem.

Årsagen var et skud i hovedet, mord eller selvmord? Han var republikken Palaus anden præsident. Den første blev også myrdet.

Palau ligger i den østlige del af Stillehavet, 800 km sydvest for Filippinerne og få grader nord for ækvator. Det er et ørige bestående af 300 øer, heraf 6-7 beboede. Der er 15.000 indbyggere i landet.

Det blev verdenskendt, da det i 1979 vedtog verdens første atomvåbenfri grundlov, med absolut forbud mod atomvåben, atomkraft, atomaffald samt biologiske og kemiske våben. Dette kom USA på tværs, da Palau var ønsket som erstatningsbase, hvis Filippinerne faldt fra og som træningssted for junglekrigsøvelser.

Atomforbudet kunne kun slettes, hvis 75% af vælgerne ved en folkeafstemning gik ind for det.

Dette var endnu ikke lykkedes, trods et enormt politisk og økonomisk pres fra USA, og trods 10 folkeafstemninger siden 1979, hvor palauerne fik en ny folkeafstemning, hver gang de havde stemt "forkert".

USA forsøgte så at gennemføre en associeringspagt, kaldet Pagten.

Den ville give Palau et vist hjemmestyre og øget bistand fra USA til gengæld for, at Palau slettede sin atomvåbenfrihed.

På det tidspunkt da præsident Salii blev myrdet, var det uvist, om Pagten med USA var vedtaget ved en folkeafstemning. Der var nemlig tvivl om, hvor vidt de sidste to folkeafstemninger var lovlige. Alt afhang af en retssag ved Højesteret.

Salii var blevet en forhindring for Pagten, selvom han varmt støttede den.

USA's Senat har sagt ja, men et udvalg i Kongressen har nægtet at godkende den, da Salii var under anklage for økonomisk kriminalitet.

Udvalget ønskede dette opklaret, og derfor var han en hindring. Den hindring er nu fjernet.

Der er nu fare for, at Pagten med USA bliver hastet igennem. Det vil betyde, at verdens første atomvåbenfri grundlov ikke eksisterer mere, og at et enestående økologisk rent område bliver ødelagt af baser og kemisk junglekrig.

Perspektivet er, om noget lille land i denne verden har lov til at holde sig på afstand af våbenkapløb og fjendtligheder, uden at blive tæsket på plads.

Det er muligt at gøre noget for at forhindre dette overgreb.

Skriv til det amerikanske kongresudvalg, som er ansvarligt, og bed om, at Pagten (The Compact of Free Association) ikke bliver godkendt i den destabiliserede situation, men at Kongressen venter, til alle politiske forbrydelser er opklaret, og til palauerne har haft lejlighed til at vælge en ny regering og præsident til november.

Man kan også skrive til FN og bede om, at det ikke opgiver sit formynderskab over Palau, før Palau har fået garantier for, at det kan bevare sin atomvåben fri status og undgå at blive militariseret.

Adresserne er:
The Honorable Ron deLugo, chairman
Subcommittee on Insular and International Affairs
US House of Representatives,
1626 Longwoth HOB,
Washington DC 20515,
USA og
The U.N. Trusteeship Council,
United Nations,
New York,
NY 10017,
USA

Else Hammerich

Forslag til engelsk brev fås ved henvendelse til
Vesterbrogruppen.

Alle mennesker har ret til at leve i fred

Atomkrig skal forhindres

Danske Læger mod Kernevåben udsendte først på året en ny og meget oplysende piece til brug for undervisning i skolernes højeste klasser. Lis Føltvad anmeldte den i "Køkkenrullen" i april nummeret; I D.L;m.K.s nyhedsbrev nr. 22, offentliggøres et personligt brev fra undervisnings­minister Bertel Haarder til udgiveren af piecen H.W. Ewertsen.

Ordlyden er som følger, og behøver vist ingen nærmere kommentar.

Kære H.W.Ewertsen,

Tak for tilsendte "Atomkrig skal forhindres".

Jeg mener ikke, den er velegnet for skolebørn.

Børn kan jo intet gøre - de skal ikke udsættes for voksen­problemer før tiden. Det er barnealderen for vigtig til.

Jeg vil derfor opfordre Dem til at begrænse "markeds­føringen" over for folkeskolen.

Red.

EN GOD DAG FOR FRED

Borgerlige fredskvinder angriber kun våbnene, når de agiterer for fred. De glemmer baggrunden for, at der er våben, siger Henriette Rasmussen, grønlandspolitiker.

I efteråret 19B5, da Grønland erklærede sig for atom­våbenfri zone, fik det næsten ingen medieopmærksomhed, og Nordisk Råd har først fundet ud af det på kvinde­konferencen her i Oslo.

Henriette stillede forslaget dengang Landstinget vedtog det enstemmigt, men hun mener ikke, at politikerne egentlig har fundet ud af, hvad det betyder. I hvert fald er de meget varsom med at bede om oplysninger om, hvad USA laver i Grønland.

De er bange for danskerne, som er bange for USA. Men vi har aldrig bedt om NATO, Thule-basen eller nord­østgrønlandske undervandsbaser. Det er altsammen noget, Danmark er ansvarlig for, siger hun.

Grønland har netop fået sit første sikkerheds- og udenrigspolitiske udvalg på grund af Henriettes landstingsforslag.

- Udvalget skal være et medie for spørgsmål. Jeg vil spørge den danske regering, hvad den ved om amerikanernes tilstedeværelse her, for vi får intet at vide. Jeg har f.eks. stillet spørgsmål til den danske forbindelsesofficer mellem Danmark og USA, men han påstår, at han ikke ved noget, og det passer selvfølgelig ikke, mener hun.

Straks efter udvalget blev nedsat, kontaktede udenrigs­ministerer Uffe Ellemann Jensen Landstinget, og han har nu bedt om at få lov til at orienterer grønlænderne, før de mødes med Danmarks sikkerhedspolitiske udvalg. Henriette er imod, at han skal komme·: - Nu vil Uffe Ellemann Jensen sætte os på plads, før vi snakker med det udvalg, vi i fremtiden skal samarbejde med.

Hendes ihærdighed for at få klar besked om USA's militær i Grønland ligger godt i tråd med tankerne om, at kvinder bør interessere sig mere for økonomi og politik.

Det er den største kvindekonference nogensinde, og jeg synes, at det er så tydeligt, hvor meget kvinder ved og kan. Det har været så spændende og lærerigt f.eks. at tale med Bernie Kellerman fra Stillehavslandet Palau.

Vi har mødtes og udvekslet erfaringer, siger Henriette og tilføjer: at Palau kunne klare sig uden USA, fordi kvinderne har størst indflydelse på øen.

Kilde: LAND OG FOLK,
Dorte Hygum

NORDISK FORUM 88

10.000 kvinder fra hele Norden var samlet i Oslo fra 30 juli til 7 aug.1988. under mottoet:

"Kvinder skal forme morgendagen"!

Det er ikke muligt i en kort artikel at beskrive en sådan begivenhed - den skal opleves.

Det var som at kigge i et kalejdoskop. Hver gang man drejede kikkerten, så man et nyt farvestrålende mønster.

Der var kvinder som talte - og kvinder der lyttede.

Der var kvinder som sang - og kvinder der dansede.

Der var healing - hekse og meditation.

Der var videnskab - fredsbevægelse og militær.

Der var mad - drikke og dasen på græsset.

Der var fantasi - energi og mangfoldighed.

Der var glæde - håb og frustration.

Der var fortid - nutid og fremtid.

Vi så, hvordan fremtiden kan blive, når kvinders livskraft slippes løs.

Vi formede ikke morgendagen på "Nordisk Forum"

The International Campaign to Free Mordechai Vanunu

and for a Nuclear Free Middle-East.

Hvem er Mordechai Vanunu? Vanunu er 34 år, jøde og israelsk statsborger. I 9 år arbejdede han som tekniker på det israelske atomforskningscenter DIMONA i Negev-ørkenen.

Israel har underskrevet ikke-spredningsaftalen i 1964. Israel går ind for atomvåbenfri zone i Mellemøsten, og har højtideligt proklameret "at Israel aldrig vil være det første land til at introducere atomvåben i området."

Men i okt.19B6 afslørede Vanunu tre vigtige oplysninger for omverdenen.

Israel besidder et atomarsenal på ca: 200 atomsprænghoveder

Israel er ved at udvikle brintbomber såvel som atombomber

Israel har et tæt samarbejde med Sydafrika.

Vanunu satte loyaliteten overfor menneskeheden højere end overfor den nuværende israelske regering, og det gjorde han udfra en moralsk, religiøs, filosofisk holdning.

Vanunu blev idømt 18 års fængsel. Amnesty International frygtede at Vanunus rettigheder som fængslet ikke ville blive respekteret. Frygten viste sig at være velbegrundet.

Vanunu er anbragt i en celle på 2+3 m. badet i elektrisk lys, hele døgnet overvåget af et videocamera. Familien kan besøge ham ½ time hver 14 dag.

Vi må ikke glemme Vanunu i hans fængsel. Vi må ikke glemme alvoren i hans budskab.

Atomoprustningen synes at være ude af kontrol.

Det er denne fare Vanunu har gjort os opmærksom på.

Lad os derfor mødes fredag den 30 sept. kl.19, foran den israelske ambassade, til en tavs fakkeldemonstration, som skal kræve Vanunu løsladt, og som skal kræve, at den israelske regering opgiver sin atomoprustning. Også for Israels egen skyld. Overalt i Europas store byer finder sådanne demonstrationer sted den 30 september, med de samme krav.

Mordechai Vanunu har modtaget den alternative Nobelpris, the Right Livelihood Award. I år modtog Vanunu Fredsfondens fredspris, som blev overrakt Meir Vanunu, Mordechais bror, der kæmper utrætteligt for sin brors sag.

HVAD KAN DU GØRE?

1. Du kan skrive til Mordechai Vanunu. Adresse: Ashkelon Prison POB Ashkelon, Israel.
2. Her i landet kan du skrive til Amnesty International, Frederiksborggade l. 1360 K og opfordre Amnesty til at adoptere Vanunu som samvittighedsfange.
3. Du kan skrive til Det Danske Center for Menneskerettigheder Kejsergade 2 postbox 3B og bede om, at centret slutter op om vores krav.

Nærmere oplysninger kan fås hos Grete Møller, tlf. 02-730063. Mange hilsner Maria Bergsøe m.fl.