Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 9, 1988

FREDS- OG MILJØREJSE
PÅ VOLGA

4 - 18 sept. 1988.

Det er halsløs gerning at ville beskrive en 2 ugers rejse i Sovjetunionen på 1 A-4 side, men en længere beretning ville alligevel ikke kunne give en dækkende beskrivelse af de mangeartede oplevelser og indtryk, som 2 dage i Moskva, 8 dages krydstogt på Volga, 1 dag i Leningrad og 4 rejsedage gav os. 10 danske fredsaktivister fløj til Moskva uden at vide andet, end at vi skulle deltage i en international rejse for fred og miljø, diskutere og besøge byer ved Volga undervejs. Den sovjetiske Fredskomité havde sendt indbydelse til Sam­arbejdskomiteen, som sendte denne videre til freds- og miljøbevægelser.

Da vi efter en storslået modtagelse på kajen i Kazan var gået om bord på "Maxim Gorky", fandt vi efterhånden ud af, hvem vores rejse­kammerater varr 104 deltagere fra USA, 71 fra USSR incl. tolke og journalister og 17 fra Vesteuropa. Det viste sig,at vi vesteuropæere var blevet "glemt" i forberedelserne til rejsen.

Vi havde hverken program eller deltagerliste og fik altid værelser efter andre og, med besvær. Da der ikke fandtes kopimaskine på skibet, var det vanskeligt at formidle de nødvendige oplysninger, så vi levede fra dag til dag i nysgerrig forventning, alt imens vi glædede os over det absolut minimale papirforbrug på denne 200 personers konfarence.Og vores forventninger blev aldrig skuffede, programmet var rigt varieret, og der var mange tilbud at vælge imellem. Vi blev festligt og hjerteligt modtaget i adskillige byer, og på programmet var bl.m.a. besøg på et økologisk institut, på et kollektivbrug, på et vandkraftværk, møde med kunstnere, med præster, med studerende, rockkoncert, folkemusik og folkedans.

På skibet blev der dannet grupper, der 2-3 timer dagligt diskuterede hver deres emne, bl.a. økologi, fjendebilleder, oprustningen i Nordatlanten, familieproblemer, sociale problemer, åndelige værdier. Den sidste dag på skibet opsumerede grupperne på et samlet møde, og en fælles udtalelse blev sendt til FN.

Undervejs i grupperne følte vi "vesteuropæere", der så udpræget var i mindretal, at vi måtte lægge os i selen for at gøre opmærksom på, at der findes andre nationer i verden end USA og USSR.

Vi har neft mange nyttige samtaler og fået mange gode kontakter. Mange sovjetborgere gav udtryk for deres glæde over den nye udvikling i landet, men samtidigt for deres bekymring for, om den vil lykkes. Det kan kun være nyttigt for denne proces, at der skabes mange kontakter mellem Øst og Vest. I parentes bemærket fik vi indtryk af, at der foregår en veritabel valfart fra USA til USSR i disse år. Et orgie af oplevelser og indtryk var dette krydstogt, som var det tredie i en række, sat i værk af et fælles sovjetisk-amerikansk initiativ. Benyt jer af chancen, hvis den viser sig igen. Rejsen er rigeligt prisen værd.

Valborg Fogh Pedersen Kvinder for Fred, Århus.

Referat fra Kvinder for Freds
landsmøde 88, Jærgerspris.

Mødet åbnedes kl. 10 af Niels Chr. Linde (pens. kommandant for Jægerspris-lejren).

Han talte om nedrustning og lagde vægt på, at denne foregik langsomt og således, at der hele tiden fjernedes den samme mængde våben hos henholdsvis Warszawa-pagt landene og Nato. Han talte også om den stigende og livstruende forurening samt den situation, der vil opstå, når jordens resourcer begynder at slippe op.

Diskussion bagefter.

Der var indsendt aktivitetslister fra en del grupper, og de var fremlagt til gennemlæsning.

Odense fortalte om en udstilling de havde lavet i Kvindeaktivitetshuset.

Aalborg fortalte om aktionen imod "et stort grimt krigsskib" i Aalborg havn, fredsgrupper i samarbejde med Greenpeace. Aalborg har også lavet plakat med motivet fra deres store gavlbillede "Moder Jord". Plakaten kan købes.

Ingrid Stade opfordrer til, at vi skriver til Danmarks Radio og ber om at få genudsendt rundbordssamtale fra Nordisk Forum (30.8.1988).

Espergærde går ind i en venskabsforening med Estland og oplyser, at Lønne Højskole har rejser til samme sted.

God ide, at invitere svenske og norske repræsentanter til næste års landsmøde.

Inger Bjørn Andersen minder om, at vi er inviteret til Greenham Common 23-24 okt. 88. Invitationen har været bragt i Køkkenrullen.

Eva Bendix har skrevet en bog:"Øjne ser, hvad øjne vil se", den er læseværdig, og kan bestilles hos Foreningen Journalister for Fred, Bybækpark 13, 3520 Farum.

Vi bliver opfordret til at deltage i salget af 3000 postkort, fremstillet på Palau til støtte for Palau. Græsrodsfonden og Fredsfonden støtter projektet.

Dagny Riis fortalte om samarbejdet mellem Kvinder for Fred og indvandrergrupper i FN-ugen (Svendborg).

Der blev opfordret til at danne en "Fredelig Lytterforening" på linie med "Kristelig Lytterforening" og andre.

Fredscentret efterlyser materialeliste over, hvad vi har af pjecer film, bånd m.m. (Hvem laver den ???)

Lyngby har sendt protest til Nordisk Forum, over den meget fremtrædende plads de militære kvinder, i modsætning til Fredsteltet, havde i Oslo.

Odense påtager sig at arrangere næste års landsmøde,som afholdes 23/24 sept. 1989.

Flg. redigerer Køkkenrullen:

Nov.88.- Jan.89. - Holstebro.
April - Maj." - Virum.
Sept. - Okt." - Odense.
Feb.-Marts 89.- Gladsaxe.
Juni.-Aug. " - Aalborg.

Sejlere for Fred sejler igen næste år (0stersølandene) i begyndelsen af juli. Søren Rasmussen og Søren Riis (Dagny Riis'søn) kan kontaktes.

Husk Fredstræf på Bornholm 1989.

Søndag:

På baggrund af (så vidt vi kan se) svigtende interesse for Kvinder for Fred, foreslås oprettet en PR. gruppe.

Det er svært, men nødvendigt at trænge igennem til medierne.

Grethe Møller (Lyngby?, Hanne Boesby (Odense), Lone Schou Larsen og Hanne Hansen (Jægerspris) meldte sig. Andre interesserede kan melde sig.

Inger Bjørn Andersen opfordrede til at markere sig gennem læserbreve og foreslår desuden en debat-side i Køkkenrullen.

Åse foreslår, at der laves udkast til næste års pressemeddelelse inden landsmødet (baseret på årets debat i Køkkenrullen).

Forslag til emner til landsmødet skal efterlyses i Køkkenrullen i maj. Husk det Odense!!.

Evaluering af Landsmødet 88.

Landsmødet kunne være mere og bedre struktureret. Dagsorden med indkomne forslag, f.eks.

En mulighed er at stryge taleren til næste år, da vi har nok at snakke om. og sagtens kan bruge mere tid.

1 stk. pressemeddelelse udsendt.

Og så siger Jægerspris i øvrigt tak til alle dem, der kom.

Det var dejligt at møde jer. / Jægerspris-gruppen.

Fredelig nærkontakt md militær

Krig er mere interessant end fred, siger Kvinder for Fred efter Jægerspris-mødet

Frederiksborg Amtsavis 30. 9. 1988

KVINDER KÆMPER FOR LIVET.

Kvinder for Fred udtaler fra Landsmødet 24-25 sept. i Jægerspris:

Kvinder for Fred støtter det forslag, der er stillet af en række kvindelige parlamentarikere over hele verden, om at NATOs og Warchawapagtens militærudgifter til en be­gyndelse nedskrives med 1% - og at de derved frigivne penge bruges til bekæmpelse af sultedød blandt børn.

Faren for en økologisk katastrofe er overhængende, og freden i verden sikres bedre ved at afværge denne fare end gennem militær om og, oprustning.

De enormt store militærudgifter øger ikke sikkerheden for menneskene, men udsuger kun extra de ressourcer, som rettelig burde bruges til at sikre en levende klode.

Hvis våbenmilliarderne bruges til positiv genopretning af den mishandlede jord og til social forbedring af kårene for ulandenes befolkninger, vil der være et reelt grundlag for fred.

Danmarks allierede USA, må respektere Palaus atom­våbenfri grundlov. Efter at grundlovsforkæmperne har vundet retssagen om overtrædelse af deres grundlov, bortfalder den danske udenrigsministers argument for ikke at ville rejse sagen i FN.

USAs planer om overflyvninger over Grønland med evt. mellemlanding med plutonium-affald må frem i lyset, og den danske regerinq må respektere det nyoprettede grønlandske sikkerheds- og udenrigspolitiske udvalgs krav på information.

I FN må Danmark stemme for, at der afholdes en konference om et altomfattende atomprøvestop. Vi forventer, at det radikale islæt i regeringen fører til et JA denne gang.

Med hensyn til EF valget, opfordrer vi til at stemme på kandidater, der er klare modstandere af Vestunionens (WEU) ufravigelige atomvåbenplatform.

På Nordisk Forum i Oslo blev der dannet Nordiske Kvinders Fredsnetværk, med tråde mellem freds-og miljø­bevægelser, som kunne kaldes "Bevægelsen til bevarelse af vor jord".

Næste skridt må være et direkte samarbejde mellem græsrødder og parlamentarikere.

Norden må turde gå foran og starte omlægningen fra forberedelse til krig til bevarelse af liv.

På landsmødets vegne

Lone Schou Larsen

På Hiroshimadagen - 6 aug. 1988.- næstsidste dag på "Nor­disk Forum 88" i Oslo, blev Nordiske Kvinners Freds-nettverk oprettet.

Hensigten er at skabe et feministisk netværk med mange forbin­delseslinier mellem enkeltindivider indenfor fredsbevægelserne - kerne­kraftbevægelserne og miljøbevægelserne, i det, vi med et samleord, kan kalde: "Bevægelsen for bevaring af vor jord" i alle de nordiske lande.

Vi har mange fælles interesser: Vi er kvinder - vi gør noget vi mener er livsvigtigt - vi arbejder i små eller større grupper vi har behov for inspiration fra andre - vi har behov for at synliggøre os. Vi vil vise mennesker i vore lokal samfund at vi ikke er alene, men at vi er mange mange kvinder i de nordiske lande som gør noget.

Vi tænker globalt og handler lokalt.

Hvis du/din gruppe slutter dig til netværket, beder vi dig/gruppen sende en beskrivelse af det arbejde du/I udfører, gerne med billeder, tegninger o.s.v. På den måde udvider vi vore samlede kundskaber, og redaktionen vil fra og med næste nr. af "Fredsstikka", forsøge at formidle det stof vi får ind, og samtidig prøve at skrive det så "internordisk" som muligt, så alle kan forstå det.

Der blev ved oprettelsen fremlagt forslag om, at den første netværks-samling kan finde sted på Kvinneuniversitetet på Løten (2 timer nord for Oslo) i sommeren 1989.

Det blev bestemt at årskontingentet, som includere et årligt abonnement på tidsskriftet "Fredsstikka" skal være: n.kr. 150.00 som sendes til:

Nordiske Kvinners Freds-nettverk
c/o Fredsstikka
- Bentsrød - N-32oo Sandefjord.
Postgironr: Norge 2 11 65 9B.

Underskrevet Tulle Elster, redaktør.

FREDSPRIS TIL VÅBENTROPPER!

Nobels fredspris gik i år til FN's Fredsbevarende Styrker.

Min første reaktion var negativ - som et stik i hjertet.

Jeg kunne ikke acceptere - rent følelsesmæssigt - at soldater skulle have en æresbevisning.

Jeg ser jo helst al militær afskaffet - det er nok en utopi, men man må have et mål selvom det at nå det går over uoverskuelige forhindringer. En af disse forhindringer er selvfølgelig krigene i de lande, der ikke kan finde ud af at tale sammen - og derfor griber til våben - også efter at der er truffet aftale om våbenhvile, mens der ventes på fredsaftalen.

Og det er jo her, at der er brug for FN-tropperne. De har i flere tilfælde virket konfliktdæmpende ved deres blotte tilstedeværelse - godt oprustet - og det er det, der generer mig.

Jeg bøjer mig for realiteterne - vi kan endnu ikke undvære disse tropper, hvortil unge melder sig frivilligt. Unge, som nok vil være soldater, men hvor sagen er vigtigere end det at skyde.

Den første FN-Fredsbevarende styrke blev oprettet i 1948 for at overvåge arabisk-Israelsk våbenhvile, som jo endnu ikke er blevet til varig fred.

Nu gælder det Iran-Irak-krigen, der arbejder sig hen mod en slutning - forhåbentlig.

De seneste år har FN haft succes som mægler med den meget aktive generalsekretær Javier Perez de Cullar, der rejser rundt i urocentrene for st skabe fredstilstande. Han bruger ord - ikke våben - over for landenes ledere. Så har han tilbuddet om de fredsbevarende tropper, hvis lederne ikke mener at kunne bremse våbenbrugen.

Det er en meget vigtig og rigtig beslutning, der er taget ved at give FN's Fredsbevarende Styrker denne store anerkendte fredspris.

Det vil øge håbet om det nyttige i at blive ved med at mægle, og det vil øge respekten for denne livsbevarende organisation.

Her i det rige Europa har FN stået i skyggen af EF-debatten - en ren egoistisk handelsaftale for nogle få lande frem for et vigtigt fredsarbejde for hele verden.

Vort håb kan så være, at det en dag ikke er nødvendigt at have soldater i FN til at passe på freden - men at freden i sig selv er alles mål.

Lis Føltved
(Vesterbro/Frederiksb.)

MISS MALICE mener, at et er at holde fri et andet at holde fred,

ENIGHED OM FRED
OG NEDRUSTNING!

Sådan skrev journalist Britta Søndergaard den 12.8.88 i Det fri Aktuelt:

Vesteuropa er ikke blot en ubetydelig brik klemt inde mellem stormagterne USA og Sovjetunionen. Nej, europæerne skal i fremtiden føre en aktiv politik for fred og nedrustning, der ikke er afhængig af Washingtons ønsker.

Det er et af hovedbudskaberne i det manifest for "fred, nedrustning og sikkerhed", som blev offentliggjort den 11 .ds. i København. Dokumentet er udarbejdet af en række repræsentanter for de socialistiske partier i EF-parlamentet, og det er meningen, at det skal indgå i det fællessocialistiske valgprogram ved EF-valget i 1989.

Det mest opsigtsvækkende ved erklæringen er, at den repræsenterer en ny enighed blandt Europas socialdemokrater om en fælles nedrustningspolitik.

Efter mange års tovtrækkeri har de franske socialister for første gang accepteret et manifest, der går ind for et totalforbud mod atomprøvesprængninger. Og det selvom franskmændene har ignoreret alle henstillinger om at stoppe sprængninger i Stillehavs-området.

løvrigt slår dokumentet fast, at europæerne bør satse på en omfattende våbenreduktion, der går videre end de aftaler, der allerede er truffet mellem USA, Vesteuropa og Sovjet.

"Vores mål er, at Europa satser på et defensivt forsvar. løvrigt mener vi, at det økonomiske samarbejde med østeuropa skal udbygges, så der kan ske en tilnærmelse mellem landene i Europa", forklarer det socialdemokratiske medlem af Europaparlamentet, Ove Fich, der har været med i forhandlingerne omkring manifestet. Lasse Budtz, der er formand for Socialdemokratiets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, vurderer erklæringen som "et skridt på vej mod øget europæisk samarbejde".

"Selvom socialdemokraterne i øjeblikket kun har regeringsmagten i ret få europæiske lande, er det den største samlede politiske bevægelse i Vesteuropa. Derfor kan det få afgørende betydning for fremtiden, at vi nu enes om en fælles politik", siger Lasse Budtz.

Han ser dog en stor mangel i de europæiske socialdemokraters udspil. På grund af franskmændenes veto, har det ikke været muligt at blive enige om en atomvåben fri-zone i Norden. De franske socialisters holdning er deprimerende. Jeg mener, at situationen nærmer sig det punkt, hvor man må overveje, om franskmændene hele tiden skal have lov til at bremse bestemte forslag", siger Lasse Budtz til Det fri Aktuelt.

Ref. Lis Føltved.

TAMILBØRN I IKKEVOLDSNET!

Nonviolent Direct Action Group i Sri lanka arbejder kreativt med en værdifuld fremtid for tamilske børn. 1500 børn mellem 6 og 14 år er blevet organiseret i et Ikkevoldsnet af 40 grupper, - "Nonviolent Childrens Organisation". De voksne ikkevoldsaktivister fra NVDAG mødes ofte med repræsentanter fra børnenes grupper og hjælper med at arrangere studiekredse, seminarer, eventyrtimer, ikkevoldstræning etc.

I 1986 fejrede De tamilske Børns Dag den,15. december, med en stor festival, hvor mere end 1000 børn fra forskellige små landsbyer og byer deltog.

Kender du nogle børn, der vil tegne en hilsen til De tamilske Børns Dag den 15. dec.1988?

Vi vil samle en masse dejlige danske børnetegninger og sende dem til de tamilske børn, som en festlig hilsen og som opmuntring i deres ikkevoldsarbejde.

Få børn, børnebørn, oldebørn, venners børn til at tegne og send tegningerne til AmK (Aldrig mere Krig), Mellemmøllevej 1, 5550 Langeskov, inden den 15. november, så vil vi sende tegningerne videre til Sri Lanka. De tamilske børn har også brug for penge. Støttebeløb kan indsættes på AmK's giro: 9 00 48 82 mærket "Tamilbørn", men det er ingen betingelse for at sende tegning(er) .

sign. Hanne Nielsen.

Moder jord

Den dejlige kvinde (foregående side) fra gavlmaleriet, Aalborg, er nu blevet til en plakat med teksten: "Fred og Forsoning - Kvinder for Fred".

Den er på 6 sprog, koster kr. 30.00, og kan bestilles - se bagsiden.

Meddelelser

Husk at betale abonnement for Køkkenrullen inden 15nov.

Girokort er indlagt i dette nr.

Da vi skal have ajourført side 2, bedes alle grupper der ønsker at stå i Køkkenrullen, melde sig med nøjagtig navn - adresse og tlf. til Holstebrogruppen inden den 31.12.1988.

Brenderup Folkehøjskole

Afholder lørdag d.29 okt. en konference om:

"Global nytænkning - en nødvendighed"

Arr. af Vestfynsk Dialogforum, (fredsbev.-partier -miljøgr.)

Tilmelding kan ske til

Brenderup Folkehøjskole
Stationsvej 54
5464 8renderup,
lf.09-442414.

Kontaktpersoner:
Mogens Godballe -Charl. Hansen.

Konferencegebyr: kr. 25.00
Frokost kr. 30.00
Middag kr. 45.00

"Dtil a Beluad"

Ved Bernie Keldermans besøg i Juli/August havde vi lejlighed til grundigt at drøfte med hende, hvordan vi her i Danmark kunne støtte grundlovsforkæmperne i Palau i deres kamp for at bevare deres atomvåbenfri status. Vi har fået et projekt fra den ledende kvinde i atomvåbenmodstanden og i retssagen (som de vandt) Gabriela Ngirmang.

Projektet ser spændende ud konkret og med fremtidsperspektiv. Det hedder:

"Otil a Beluad" (Anchor of Our Land").

Jeg har aftalt med Thyra, at man kan bruge "Køkkenrullen"s gironummer 5 71 87 08, hvis man vll støtte.

Husk at skrive "Palau".

Thyra påtager sig årligt at lave et specielt regnskab for Palau.

For 6.10 kr. i frimærker kan du få tilsendt projektet "Otil a Beluad" (4 sider).

Tlf. 02-44 08 97.

Inger, Gladsaxe-gr.

Dette blad er redigeret af Vesterbro/frb.gr. November nr. redigeres af Holstebro gr.

Sidste frist for indl.af stof er den 4 nov.