Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 7, 1990

Landsmøde og 10 års jubileum

PÅ BRENDRRUP FREDSHØJSKOLE
STATIONSVEJ 54 - BRENDERUP.

LØRDAG/SØNDAG DEN 29-30 SEPT. 1990.

Der går bus (825) fra Middelfart st. lørd. kl. 11:05, og den er i Brenderup kl. 11:24.

Landsmødet begynder kl. 13, så der er tid til at få frokost.

DAGSORDEN: SKAL KVINDER FOR FRED NEDLÆGGES?

HUSK: SEND ÅRSREFERAT, EVT. BIDRAG TIL FESTEN OG TILMELDING TIL:

LILLEMOR HORNBECH-MADSEN
BENDZVEJ 10, 4. sal th.
2000 FREDERIKSBERG

ALLERSENEST DEN 28. AUG. 1990.

Vi glæder os til at se jer og håber at få en god debat og en festlig aften.

Mange hilsner og på gensyn VESTERBRO/Frb. gr.

TILMELDINGSBLANKET.

NAVN:

GRUPPE:

ØNSKER AT LEJE SENGELINNED KR. 30.00 JA

ØNSKER AT FÅ FROKOST JA

KR. 300.00 betales ved ankomsten.

Da der er elever på skolen må nogle af os være indstillet på at sove på sovesal. ~

Sædcellerne kan være
det svagested led!

Børn er mere følsomme for stråling end voksne.
Fostrene er mere følsomme end børn.
Fostrets hjerne er mest udsat, og
sædcellerne kan være det svageste led.

Efter en detaljeret dokumentation af hvordan stråling fra radioaktive stoffer skader menneskets formering, konkluderede den norske læge Anne Grieg ovenstående.

I kvindeteltet "Afrodite" afholdtes 3 workshops af den danske, norske, finske og svenske afdeling af Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed:

- Hvordan kommer vi af med atomkraft. inden den gør det af med os
- Kvinder og energiforbrug, og
- "Kvindebudget".

Kvinderne så sammenhæng mellem økonomi og energi. Energiforbruget i vore lande (i-landene) er så stort. at det truer vor eksistens:

- ved drivhuseffekten (C02- udslip fra kul, gas og olie-forbrænding
- ved den radioaktive forurening fra atomindustrien.

Vi sløser med energi i produktionen af varer. vi ikke behøver (f. eks. våben), i aktiviteter, vi ikke behøver (f. eks. de store militærøvelser), i trafikken. i industrien og i husholdningerne.

Workshoppen havde besøg af en kvinde, som arbejdede på atomkraftværket i Greiffswald ved Østtysklands østersøkyst Hun påpegede, at hvis A-kraftet blev lukket, ville hendes lille lokalsamfund (70.000 indbyggere) få en kæmpe arbejdsløshed specielt blandt kvinderne. Der findes ingen andre industrier på stedet. Konsekvensen af en lukning ville desuden være, at myndighederne må købe elektricitet fra tyske og franske A-kraftværker. Dette vil skade østtyskernes økonomiske situation yderligere. Absurd.

I forståelse med de problemer som lukningen af A-kraftværker kan have, må vi i de nordiske lande stå sammen om etablering af fælles energi planer og etablere en fælles energifond af anseelig størrelse, som kan ansøges med det formål at finansiere energiformer, som er bedst for helheden.

Faren for at kernekraftindustrien vil forsøge at eksportere såkaldt "sikre" A-kraftværker til de østeuropæiske lande (evt. knyttet sammen med andre handelsaftaler) er overhængende.

Det kom også frem (dokumenteret), at medlemmer af den nye økol.-kommite, som den øverste Sovjet oprettede forrige år. mener. at udslippet fra Tjernobyl må have været 20-120 gange større end først beskrevet i den midlertidige rapport til IAEA (International Atomenergy Agency) i 1986. Sovjets foreløbige rapport er aldrig fulgt op. Vore myndigheder (som andre) baserer sig på en fejlagtig rapport.

? og Hanne Norup Carlsen

Fredsskattefonden er nu en realitet.

Følgende bevægelser har tilsluttet sig:

Aldrig mere krig.
Landskontor: 65383374,
Geert Grønnegaard.

International Liga for Fred og Frihed:
45766641. Hanne Norup.

Kvinder for Fred.
982592#2, Birgit Horn
44440897 Inger Bjørn Andersen

Kvækersamfundet:
42851171, Ulla Moltved.

Der er valgt en bestyrelse af følg.personer:

Inger Bjørn Andersen.
Buegården 9 st.
2880 Bagsværd

Hanne Norup Carlsen,
Jellerødhave 66.
2980 Kokkedal

Geert Grønnegaard.
Leragervej 8.
4174 Jystrup

Ulla Moltved
Baneledet 35 2830 Virum

På et møde d.10.5.90 blev det besluttet at fastsætte kontingentet til 50 kr årlig udover gaver til Fredsskattefonden.

Beløbet kan indsættes på giro 6 139949,
Geert Grønnegaard.

Vedtægter og oplysninger kan rekvireres ved henvendelse til bestyrelsesmedlemmer

Personer kan nægte at medvirke til fremstilling af krigsmateriel.

Hvis man nægter at være med til at fremstille krigsmateriel, skal man ikke ikke af den grund miste retten til arbejdsløshedsdagpenge eller sociale ydelser.

Krigsmateriel må fortsat kun fremstilles med tilladelse fra justitsministeriet, men der gives nu mulighed for, at virksomheden må drives med udenlandsk kapital. 60 % af selskabskapilalen skal dog være dansk ejet, og kun 20 % af virksomhedens bestyrelsespladser må besættes med udenlandske statsborgere.

Lov d. 22.5.90

"Du spørger om børnenes fremtid? Så kommer jeg øjeblikkelig til at tænke på indianerne i USA. Jeg frygter, at vores kommende generationer vil komme til at eksistere uden land, uden stemme,uden selvstændighed. De vil ikke have noget sted at tage hen.

Ja, jeg er bekymret for næste generationer. Det kan godt være, de har palauske navne og palausk blod i årene, men de vil ikke være palauere."

Bernie Keldermans Grundlovsforkæmper og lærer.

Men kan det passe? Kan det virkelig passe, at endnu en bæredygtig kultur skal tromles ned, endnu et område militariseres, endnu en regnskov fældes, endnu et hav miste liv?

Else Hammerich: HARENS MOD
Stillehavsriget Palau
et eksempel på vor tids imperialisme
136 sider Kr. 138,00

Mikronesien (»de små øer«) er et par tusinde øer i Stillehavet, spredt ud over et kæmpemæssigt havområde mellem Hawaii og Filippinerne. Der er i alt kun godt 150.000 indbyggere på de hundrede beboede øer, som på forskellig måde er under USA's dominans.

Den største ø er Guam, amerikansk ejendom siden 1898. Mikronesien består desuden af Marshall-øerne (inc. Bikini), The Federated States of Micronesia, Replublikken Palau og De nordlige Marianer. Desuden to uafhængige nationer, Nauru og Kiribati samt nogle ganske små øgrupper, der ejes af USA.

I Danmark ved man ikke meget om denne verden, som i øjeblikket undergår store forandringer. Disse folkeslags oprindelige, bæredygtige kulturer ødelægges af en amerikansk by- og forbrugerkultur, som forvandler indbyggerne til bistandsmodtagere. Men de »gavmilde« givere ønsker noget til gengæld: militærbaser, prøvesprængningsområder og stationering af atomvåben.

Men ét af Mikronesiens lande har sagt nej. Palau med 15.000 indbyggere. Og indtil nu har de formået at fastholde dette nej trods pres, løfter - og trusler fra Verdens stærkeste magt.

Else Hammerichs indsigtsfulde og kærlige bog om Palau fortæller om
gammel kvindemagt og moderne forræderi
om pengenes magt og om mod
om David og Goliath, Palau og USA
om en kultur i balance med miljøet
om et folk, som Verden har brug for
- det folk, som skabte historiens første atomvåbenfrie grundlov.