Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 6, 1990

Østersøtræf 1990

ONSDAG 25. JULI

STORE SCENE.

18.30: Trætfets åbning. Karnevalsgruppen Krig og Fred underholder.
18.45: Velkomst ved Rønnes borgmester Arne Hansen.
19.00: Velkomst ved Grete Møller, Østersøtræf.
19.15: Åbningstale ved Jouhi Jomppanen, Nordisk Same-sammenslutning.
19.30: Sigøjnerorkester fra Finland.
19.45: Bornholmsk folkedans.

ET HAV AF MULIGHEDER

20.00: Musik ved Olav Elvang, Bornholm.
20.15: »Nemusas«, folkemusik fra Litauen.
21.00: Russisk musikindslag,
22.00: Calypsokapellet (DK)

FAGLIG FREMTIDSCAFÉ

20.00: Åbning ved faglig taler.
Underholdning fra Norge, letland og DDR.

UNGDOMSCAFÉ »SKVALPET«

20.00: Inde Binde Band (Sverige). .

KVINDETELTET

20.00: Åbning med sang og dans.

FREJAS SAL

20.00: Arnold Green, fmd. for den estiske fredskomite.
Folkedansergruppen »Kandili«, Estland, Indslag fra Sverige og Polen.

TORSDAG 26. JULI

STORE SCENE

17.00: Grupper fra Sverige, Finland, Estland og Letland; bl.a. rockgruppen »Aurora«.
22;00: Sorte penge og Jytte Piloni

ET HAV AF MULIGHEDER

10.00-13.00: Sikkerhed og samarbejde i Europa. Tysk genforening; Deltagere: Algirdas Saudargas, Litauens udenrigsminister, Lasse Budtz, Ole Espersen, Niels Meyer; Oprør fra Midten, repræsentant for SPD m.fl.
14;00-17.00: Brug for et Østersøråd? Deltagere: Som ovenfor.
19.00: Finsk, russisk og estisk folkemusik.

FAGLIG FREMTIDSCAFÉ

10.00-13.00: Nordisk kultur i det ny Europa.
14.00-17.00: Sikkerhed på arbejdspladsen.
19.00: Arbejdersange.

KVINDETELTET

Formiddag: 10 år med Kvinder for Fred.
Specialtema: Kvinder i militæret.
Eftermiddag: Hvorfor får vi et voldssamfund?
Aften: »Vi ta'r natten tilbage«.

FREJAS SAL

14.00 -17.00: Workshop om prøvesprængninger, deltagere fra Kahsakstan.

THE LAST WHALE

10.00 -13.00: Sailing for Peace seminar.
14.00 -17.00: Scanlink nej tak. Workshop.

LILLE FRILUFTSSCENE

15.00: Leif Andreassens Jazzmenn.
17.00: Jack Mart Johansen. estisk folkemusik.

FREDAG 27. JULI

STORE SCENE

19.00: Off Beat (DK).
21.30: Bagdad Dagblad (DK).

ET HAV AF MULIGHEDER

10.00 -13.00: Minoritetsproblemer i Østersøregionen.
14.00 -17:00:'Miljøbevægelser i en brydningstid,mød bl.a. forfatteren Valentin Rasputin, USSR.
19.00: Bornholms Folkemusiklaug; musik og dans.
20.00: »Kåtten i sækken«.
21.30: »Lejerne«.
22.20: »Kandall«, Estland.
23.10: Gæstegruppe fra Sverige.

FAGLIG FREMTIDSCAFÉ

10.00 - 13.00: Norden som A-våbenfri zone, repræsentanter fra USSR og NATO.
14.00 -17.00: Miljø og samhandel i Østersøregionen.
19.00: Arne Würgler og Benny Holst. Lone Kellermanns Trio.

KVINDETELTET

Formiddag: Østersøen - atter et frisk hav.
Eftermiddag:. Fremtidens energi for Østersøområdet.
Aften: Kvindekulturens rolle i et hav af muligheder.

FREJAS SAL

14.00-17.00: Civil kontra militær produktion.

THE LAST WHALE

Formiddag: Græsrodssllminar arr. af NOAH.
Eftermiddag: Dias og debat.
Aften; Musik og fest.

LILLE FRILUFTSSCENE

13.00: Skeppsholmens fredskor.
14.00: Shanties, DDR.
15.00: Burgundia Jazzband, Bornholm.

LØRDAG 28. JULI

STORE SCENE

19.00:· Østersøen rocker. Christianshavns Bluesband, finsk rock m.m.m. Konferencier: Anders Ahnfeldt, Rønne, skuespiller.

ET HAV AF MULIGHEDER

10.00-13.00: De baltiske republikkers fremtidige rolle, repræsentanter fra baltikum, USSR m.fl.
14.00-17.00: Verden udenfor Europa, den 3. verden.
19.00: Østermarie Musikforening/Fajebefa. Rockamatører når de er bedst.

FAGLIG FREMTIDSCAFÉ

10.00-13.00: Arbejderbevægelsens rolle i opbrudets Europa.
14.00-17.00: Hvad kommer efter de militære blokke?
19.00: Estisk folkemusik.
21.00: Dameorkestret.

KVINDETELTET

Formiddag: Kvinder og økonomi.
Eftermiddag: Kvinders syn på gen-teknologi og det »nygamle« abortspørgsmål.
Specialtema: EF og kvinderne.
Aften: Kvindefest.

FREJAS SAL

14.00-17.00: Fredsbevægelse hvad nu?

THE LAST WHALE

Formiddag: Teknologioverførsel til Østeuropa.
Eftermiddag: A-kraft i Østersøområdet.

SØNDAG 29. JULI

ET HAV AF MULIGHEDER

10.00-12.00: Opsamling af forslag til nye Østersøinitiativer.

FAGLIG FREMTIDSCAFÉ

10.00-12.00: Dias fra Østersørejse v/ Fællesorganisationens Ungdom.

KVINDETELTET

Afslutning: Kan vi spinde et netværk for kvinder rundt om Østersøen?

FREJAS SAL

10.00-12.00: Fredsgudstjeneste.

TRÆFFETS AFSLUTNING

13.00: Afskedstale ved Bornholms Amtsborgmester Knud Andersen.
13.15: Kunstnerisk underholdning.
13.30: Afskedstaler.
14.00: Østersøkor.
14.30: Slut.

Ovenstående er kun en foreløbigt (medio maj) programlagte del af østersøtræf, - der kommer til at ske meget, meget mere! Du kan alt, komme i finsk sauna, sejle med Miljøkutteren Anton, se tryllekunstnere og børneteater i børneteltet »Muslingen«, besøge fiskekøkkenet eller en af de to restauranter, finde en polsk ven i Kontakt- og Dialogteltet, deltage i kortræffet, eller gå på natcafe til den lyse morgen i »1001 Nat« eller »Birken og stjernen«. Vi byder på mere end dit hjerte kan begære...

DELTAGERGEBYR

0-14 år: Gratis.
15-18 år: 100 kr.
Over 18 år: 325 kr..

KVINDEKAMP I 75 ÅR

Blåstrømper, rødstrømper, silkestrømper. Udviklingen er gået stærkt, siden kvinderne fik valgret grundlovsdag, det herrens år 1915. Kvindernes ligestilling er blevet kaldt for »Vort århundredes revolution i det danske samfund«, men er det stadig sådan, at »hvis du vil frem i mændenes verden, skal du ligne en kvinde, tænke som en mand og arbejde som en hest«

Hvad svarer vi på ovenstående spørgsmål, der stod i Det fri Aktuet den 2. juni i år.

Det kan vi måske diskutere på årsmødet. idet der er rejst spørqsmål om vor fortsatte eksistens.

Tænk over gode indlæg og argumenter.

telf. 11118515
Antikvariat for Kvindelitteratur,
Esplanaden 14,
1263 K.

Vignetten for det internationale læseår, som FN har udnævnt 1990 til at være.

KØKKENRULLEN

Jeg er ikke helt enig med Eva, Virum, i hendes forslag i maj-nummeret om at indskrænke udgivelsen af bladet til 8 numre årligt.

Så længe indbetalingerne giver mulighed for 10 numre, synes jeg, abonnenterne bør have den service, og jeg tror ikke, kvaliteten bedres ved færre numre.

Kvaliteten afhænger i høj grad af det materiale, der indgår, og det er meget skiftende. Dog har det været mindre og mindre de senere år, og det falder tilbage på os selv, idet en større problemdebat i bladet ville være mere interessant end de (avis)udklip, man ellers må ty til - ud over de kon­krete oplysninger.

En bedre mulighed ville måske være lejlighedsvis at skære sidetallet ned til 8, hvis det relevante støf slipper op for redaktionerne.

Men lad os høre, hvad I mener?

Thyra Hansen

KØKKENRULLEN.

I Køkkenrullen nr.5 var omtalt bogen: Danmark uden våben, udgivet af Aldrig mere Krig. Flg. har leveret bidrag til bogen: Jørgen Knudsen, Aase Bak-Nielsen Jens Toft, Finn Held, Kaj Bollmann, Svend Haugaard, Flemming Petersen, Geo Horn, Bitten Forchhammer, Judith Winther, Knud Vilby, Hanne Norup Carlsen, Jørgen Pauli Jensen, Inger Bjørn Andersen, Peter Kragh Hansen. Aase har sendt os sit indlæg, som vi bringer på de følgende sider.

Danmarks bedste forsvar

Af Aase Bak-Nielsen

Danmarks bedste forsvar - altså forsvar for danskernes liv og daglige tryghed - er en befolkning, der er bevidst om eget ansvar og egne evner til at tage vare på eget liv.

Gennem den seneste generation har de fleste danskere mistet troen på egne evner i politisk henseende..

Hvis vi alle havde fået mulighed for at udvikle ansvars­følelse og selvtillid, så kunne vi godt med dags varsel skrotte al vort militær uden at frygte for vor personlige frihed, for landets ydre grænser eller for regeringens fald af den grund.

Men den angst og det mindreværd, der er påduttet befolk­ningen, gør, at det er nødvendigt med en gennengribende folkelig debat, hvor forholdene bliver analyserede, og hvor udgangspunktet må være, at dansk forsvar ikke kan ses isoleret fra forsvar af menneskerettighederne overalt i verden - altså må målet være "en verden uden våben". En utopi, ja, men det er nødvendigt at have en utopi at stræbe efter. Er målet noget, man kan nå, betyder det, at man en dag vil acceptere en verden uden optimal retfærdighed.

Derfor kan man godt - og skal man - sætte sig delmål under­vejs. Gå ét skridt ad gangen. Men man må gå til bunds i problemerne, se hvordan alting hænger sammen - og så løse problemerne i logisk rækkefølge.

Tingene hænger sammen! Jo mere industrialiserede største­delen af verdens lande er blevet, jo mere specialiserede er de også blevet, både på det store og det lille plan. Problemerne, som altid vil være, hvor mennesker skal leve sammen, er blevet opsplittede i enkeltområder, som man så forsøger at løse hver for sig. Ofte med lidet held, fordi man ikke har taget højde for - eller ikke har kunnet overskue, at "løsningen" måske skaber nye problemer andre steder.

Det er en næsten daglig oplevelse fra det politiske liv, at de enkelte ministerier, kommuner, forvaltninger kun kan over­skue eget område og egen kasse og fralægger sig ansvaret for helheden.

Og dog er det helheden, det drejer sig om, sefølgelig! Det kan de fleste godt se i teorien, men det kniber i praksis.

Det kniber i allerhøjeste grad, når vi ser på det stor­politiske område. Det højeste, man der kan finde ud af, har hidtil været at finde sammen i blokke, som er vendt mod andre. Selv i det . storslåede forsøg, som FN er, har man ikke kunnet komme ud over blokpolitikken. At det glædelige opbrud i Østeuropa skulle føre til reel ved­varende optøning på verdensplan, kan man kun håbe på. De hidtidige reaktioner på tysk genforening tyder ikke godt. Udbredt angst fra nabostateme stikker hovedet frem. Og denne angst, tror mange stadigvæk, kun kan dæmpes ved militære midler.

Denne dybtliggende angst for Tyskland har sikkert også været hovedårsagen til, at Frankrig og England - selv um de er medlemmer af NATO - har villet have deres egne atom­våben.

Og mon ikke også de amerikanske soldater stadig er i Tyskland for at have "tøjr" på tyskerne? Det viser, at begrebet "venner og allierede" inden for storpolitikken absolut skal tages med megen forbehold. Hvor tit har disse "venskaber" ikke vekslet inden for de seneste 60 år!

Man taler meget om tillidsskabende foranstaltninger. Men kan ikke blive enige om kontrollen. En tillid, der er baseret på kontrol er intet værd.

Det fundamentalt forvrængede i vores politiske billede er, at det at have magt har flet høj status. Det gælder for en stor del både privat, lokalpolitisk og storpolitisk. Man beundrer den, der kan "skære igennem", "tage téten". Det kan kun begrundes med det enkelte menneskes mindre­værdsfølelse. Kommer den af en misforstået kristendoms­oplæring? Den rimer i hvert fald ikke med det, vi ellers er så stolte af i Norden: Vores demokratiopfattelse, hvorefter den valgte leder er "den første blandt ligemænd" i mod­sætning til den romerske opfattelse af den ufejlbarlige fører, som man underkaster sig.

I Danmark har vi stadig på papiret den demokratiske livs­stil, men i realiteten sælger vi for hvert år mere og mere ud af vort folkestyre og undergiver os - frivilligt - førermen­taliteten i NATO, EF o.s.v. Vore ministre, som på hjemme­bane gerne optræder som høvdinge, opfører sig oftest underdanigt, når de er på de bonede gulve sammen med "de store". Kun i ganske "ufarlige" situationer kan de gøre andet end at tage til efterretning, hvad de store siger og gør. Det er nedbrydende for den nødvendige selvagtelse. Den, der opfører sig som træl, indbyder til underkuelse.

Indtil for nogle få år siden kunne danskerne dog i NATO kræve fodnoter, men vi blev hånet utilbørligt derfor, og vore ministre følte det så pinligt, at de til sidst fik et flertal i folketinget til at afstå fra flere fodnoter - og jordede dermed den væsentlige demokratiske grundsætning, der giver ret til mindretalsudtalelser. De prøvede at bilde os ind, at magt er lig med ret, at flertalsdiktatur er lig med demokrati. Og dog ved de godt, at demokrati har man kun der, hvor mindretallet også har ret! Derfor bør Danmark i det mindste - så længe vi endnu er med i NATO - kræve demo­krati indført internt i NATO. Der mangler meget på det punkt.

Det fundamentale er: Kun et reelt demokrati kan skabe et fredeligt samfund. Hvorfor vil ingen i Danmark og Sverige drømme om, at vi skulle kunne føre krig mod hinanden? Sverige er dog det land, Danmark oftest har været i krig med. Fordi vi har indført folkestyre, og den almene be­folkning i de to lande ingen ønsker har om, at eventuelle mellemværender skal ordnes via krig. Man forhandler sig til rette, og går det rent galt, har vi den internationale domstol i Haag, hvis afgørelser vi retter os efter. På samme måde ønsker den almene befolkning over alt i verden heller ingen "løsninger" via krig, hvis den ellers kunne få lov at bestemme noget.

Derfor er det også af hensyn til freden i verden yderst risikabelt, at demokratiske lande, inklusive Danmark, involverer sig mere og mere i den blokpolitik, der stadig hersker på internationalt plan, ikke bare militært, men i særdeleshed også økonomisk. Det er svært at nedbryde disse blokke. Økonomisk hviler de slet. og ret på egoisme, og militært har staterne opbygget deres magtposition på fjendebilleder. Selv i disse opbruds- og nedrustningstider kan borgerlige politikere udtale ønske om, at Warszawa­pagten vil bestå, for "så ved man da, hvor man har dem"! Inderst inde ved de godt, at for at holde sammen på "vore venner og allierede" er vi afhængig af en fælles ydre fjende. Og selvom vores hidtidige fjender ikke udsender militære trusler, så kan de måske finde på det igen, og vil de ikke, så kan der jo komme trusler andetsteds fra, nu hvor selv fjerne u-lande kan anskaffe sig missiler - så den nødvendige fjende skal vi nok finde, så vi kan fortsætte den spændende udvikling af nye våben.

Men det, de med al deres militær er interesserede i at sikre, er jo ikke befolkningens tryghed og ret til et godt liv. Det er alene deres magt. Selve magtbegrebet er det farligste i verden, er den største ufredsfaktor. For magtanvendelse er kun nødvendig der, hvor retten ikke hersker.

Jo større magtblokkene bliver, jo mere undertrykkes det enkelte menneskes ret, og jo mere militær er det påkrævet at have, ikke bare for at sikre sig mod ydre fjender, men også for at holde indre befolkningsgrupper i ro. Denne ro kan også for en tid opretholdes, hvis man sørger for, at befolkningen er tilstrækkeligt udmarvet af sult og nød. Det hører med til forsvar for verdensfreden, at befolkningen i demokratiske lande forhindrer deres regeringer i at støtte diktatoriske regimer, der fmder tilfredsstillelse i at regere over folk, der lider nød. Det gøres bedst ved at afsløre, at privatkapitalistiske kræfter også har magt over demokra­tiske regeringer. Ligesom det er privatkapitalen, der tjener på våbenproduktion, og den, der via medierne vedligeholder store gruppers angst for "fjenden" og tro på militærets nødvendighed. Privatkapitalen kender ikke til menneske­lige følelser, og masser af mennesker, der nyder godt af privatkapitalen, aner ikke, hvilke umenneskelige gerninger, der danner grundlag for deres rigdom. Nobels fredspris består af penge fra Bofors' våbenfabrik - det er afladspenge!

Det at skabe fred er det samme som at nedbryde magten både den økonomiske og den politiske. Det gøres kun uden våben. At skabe fred er at opbygge helt andre samfunds­systemer, hvor de tre friheder: Den personlige, den politiske og den økonomiske er sikret alle borgere.

Vi må starte med at nedbryde den tilbedelse, der er af alt, hvad der er stort, hurtigt og smart. Det gælder lige fra elite­sport, månerejser, computerteknik og til unge forretnings­mænds "storslåede" økonomiske transaktioner. Vi må ændre det forhold, at der er mere prestige i at kunne ramme månen med en raket end i at afskaffe den nød, som millioner af mennesker lider under. Og det er os - såkaldt almindelige mennesker, der bestemmer, hvad vi vil lade os dupere mest af: Smart mekanik eller sund menneskelighed.

Hvis alverdens nødlidende befolkninger får materielt tålelige kår - og det kan de få for en brøkdel af militær­udgifterne - vil de få kræfter til at kræve politisk frihed. Og lader man det ikke vente, til forholdene er helt ekstreme, kan vi jo se, at det kan ske ved fredelige omvæltninger. På den anden side kan den blotte tilstedeværelse af over­magtens militær få en eksplosion sat i gang.

Mennesker, der lever i et retfærdigt samfund med politisk, økonomisk og personlig frihed, kan godt indse, at man i et fællesskab med andre mennesker må pålægge sig selv undertiden strenge regler, for at tilværelsen skal blive god for alle. (Skoleelever, der selv vedtager ordensregler, stiller meget strengere krav til hinanden end dem, de vil finde sig i at få pålagt af læreren).

Hvis man først og fremmest vil anerkende, at alle menne­sker har præcis lige ret til de grundlæggende livsværdier på Jorden - at ingen privat kan eje jorden og dens ressour­cer, men alle kan leje og derved bruge vores fælles jord - så kan man også forstå, at ingen må ødelægge disse grund­værdier for andre, hverken for nulevende eller for vore efterkommere. Derfor kan vi ikke tale om at forsvare fred mellem mennesker uden at tage miljøbevarelsen med. For hvis vi misbruger eller ødelægger miljøet, skader vi leve­vilkårene for andre. Altså behandler andre uretfærdigt, og uret skaber ufred. Bliver vi ved som nu med udmarvning af miljøet, svineri med ressourcerne, troen på vækstfilosofien, opgivelse af folkestyret, så skaber vi fundamentet til det opgør eller oprør, som vore børn og børnebørn nødvendigvis må kaste sig ud i for at overleve som værdige mennesker. Og tager vi ikke fat på at løse problemerne, kan vi frygte, at det bliver et voldeligt oprør til den tid.

Derfor er det på høje tid, vi kommer i gang, ikke bare med snak og rapporter, men med handling.

Og Danmark kan godt begynde. Vi skal fortælle vore politikere, at vi ikke behøver at vente på, hvad der sker i Bruxelles eller Wien. Senest har Mandeia udtalt til DR-TV, at det har stor betydning, hvad små lande som Danmark gør.

Vi må altså starte med at opbygge vore politikeres selv­tillid. Få dem til at forstå, at ligesom de andres adfærd på­virker os, således påvirker vores adfærd også dem. Vi må kræve af vore politikere, at de tager afspændingen i verden alvorligt og handler konsekvent derefter. Se på Hærens Konstabel- og Korporalforening, der prisværdigt har fore­slået at bruge deres kræfter på forureningsbekæmpelse i stedet for på militærøvelser. De kan se, hvad der virkelig truer livet i dag. Politikerne bør takke dem og fortsætte i samme spor: F.eks. gøre det frivilligt, om folk vil betale skat til militæret, stoppe al nyindkøb til militæret, lade såvel personel som materiel udgå ved "naturlig afgang", sætte alvorligt ment gang i arbejdet med a-våbenfri rone i Norden inklusive Østersøen, forbyde al våbenproduktion, -handel og -fragt i Danmark og på danske skibe, nedlægge alle danske NATO-installationer som overflødige og bruge alle de penge, der derved spares på reel ulandshjælp, på miljø­forbedringer og på at sætte civil produktion i gang, så folk fra militæret ikke bliver arbejdsløse. Det er tiltag som mange, mange danskere vil tilslutte sig, men mangler mod til at kræve, fordi vi totalt er vænnet af med at skulle tænke langsigtet.

I løbet af en overskuelig fremtid vil dansk militær kunne være indskrænket til et lille hjemmeværn, som vi nok må beholde for at trøste dem, der aldrig kommer over deres angst Civilforsvaret, som udfører en masse fornuftige op­gaver, skal have andet navn -ligesom Søværnets Operative Kommando ændres til en søredningstjeneste, som vi ikke kan undvære.

Danmark må lære at turde optræde selvstændigt og værdigt i internationale sammenhænge og arbejde for nedbrydning af blokpolitikken. Danmark kan jo bevise, at folkenes selvbestemmelsesret - også for politiske og nationale mindretal - er den bedste fredsskabende faktor, der findes. For mennesker, der bliver behandlet retfærdigt, har ingen trang til krig og oprør.

Danmark må kræve FN styrket og respekteret (og effek­tiviseret), så det kan overlades FN at opretholde et "ver­denspoliti", som kan rykke ud til urocentre, der stadig vil opstå takket være menneskets ufuldkommenhed. Til det formål kunne Danmark i lighed med alle andre FN-stater opretholde et lille antal soldater, der i påkommende til­fælde kan sendes ud til brændpunkterne. FN-soldaternes fornemste opgave er jo uden brug af våben at holde de stridende parter fra hinanden, så der kan skabes et klima for forhandlinger.

Vi kan ikke skabe menneskene om til lutter engle, men vi kan skabe nogle samfundsforhold, der ikke fremelsker alt det værste i mennesket: Magtbegær, angst og mistænk­somhed. Det er et spørgsmål om vilje, om tro og om mod hos det enkelte menneske, og om medansvarsfølelse over for alle skabninger.

Denne følelse kan kun fremmes gennem de mange folkelige bevægelser, hvoraf en del småsover for tiden, men de må kunne vækkes! Kun et folkeligt pres kan skubbe og ændre politikerne og sætte en selvforstærkende proces i gang.

Og det nytter - selv hvad enkeltmennesker og små folke­grupper gør. Slaveriet var aldrig blevet ophævet, diktatorer aldrig væltet, Mandela aldrig frigivet uden dette folkelige pres.

Snefnug er et af naturens skrøbeligste påfund, men se, hvad de kan udføre, når bare de holder sammen.

LANDSMØDET --- 10 ÅR.

BRENDERUP HØJSKOLE
den 29.-30. september 1990.
EN BEGIVENHED.

Som meddelt i nr. 5 er der elever på højskolen, når vi også er der. Der er derfor kun et begrænset antal ledige værelser sådan da. Men hvis nogen på Fyn har mulighed for at til­byde overnatning til deltagere i årsmødet, vil vi meget gerne vide det. Det kan jo være, at vi bliver rigtig mange, og ingen må melde sig forgæves, vel?

Vi kan fortælle, at Else Hammerich har sagt ja til at holde festtalen.

Vi efterlyser stadig ideer og tilbud om indslag til lørdag aften.

Besked om værelser og festideer til
Vesterbro/Frederiksberggruppen ved Lillemor.

1.maj i Fælledparken:

I Det fri Aktuelt skrev "sure berta" om sit besøg den 1. maj i Fælledparken: ...."Og jeg sad fast i et menneskehav af socialister og stirrede på en parole: REN JORD - KVINDER UDEN MORD - FOR FRED. Den er go', sagde skatter­bassen, selvom der nok skulle have stået RENS JORDEN MOR, og underskrevet KVINDER FOR FRED.

Kan du gå igang med at samle flasker. Det er klart, at der skal stå FRED FOR KVINDER UDEN MOR, svarede jeg rasende og stak ham en med min Che Guevara-plakat."

Det fri Aktuelt henvendte sig - som det eneste blad - for. at høre, om ikke vi ville have en annonce i avisen i anledning af 75-års-fødselsdagen for kvinders stemmeret.

Hosstående annonce var i bladet den 2. juni og koster 900 kr. Køkkenrullen v/Thyra har lagt ud.

Vi opfordrer de grupper, der kan og vil være med til at betale, til at sende 40 kr. til Køkkenrullen -
Støttekredsen
v/Thyra Hansen,
Grønnevej 261, 7.sal,
2830 Virum.
Giro 5 71 87 08.

På forhånd tak.
Lis Føltved
Vesterbro/Frb.

ARBEJDER-MUSEET

UDSTILLING: ARBEJDERKVINDER, SYMASKINER, OG STEMMERET. 75 AR.

Politisk ret vi fordre må.,
ved enighed vi målet nå.

Arbejderklassens kvindelige politikere fremhæves, i bogstaveligst forstand, idet der f.eks. på fotos sættes focus på dem, mens de borgerlige politikeres ansigtstræk indhylles i en tåge. Kendte billeder får en ny betydning, ligeson det er lykkedes at fremdrage meget hidtil ubenyttet materiale. Men først og sidst: Det er arbejderkvindernes udstilling.

Udstillingen vises til d.15.8.90 : ti.-to., fredag kl.10-15. Onsdag kl. 10-20. lørdag/søndag kl. 11-16.
Arbejdernuseet, Rømersgade 22. Kbh.K.

MILJØ

BÅNDET OMKRING JORDEN

Stofcollage for livet / freden / et bedre miljø

Målgruppe: Børnehaveklasse - 10. klasse

Tegn, mal og sy en collage af alle de ting, du holder mest af.

Hvilke ting ville du blive mest ked af at miste ved en atomkrig eller miljøkatastrofe?

Hvad er det dejligste på skolen, hjemme, i Danmark, i verden?

Når I er færdige, kan I binde alle jeres billeder sammen til et langt bånd, der handler om livet.

Hvor kunne man tænke sig at binde sådan et bånd - rundt om skolen? Rådhuset? Christiansborg?

En amerikansk kvinde planlægger at binde et bånd - lavet af stofcollager - fra hele verden (fra jer?) rundt om hele jorden i 1992.

Tænk, hvor langt båndet kan blive, hvis alle skolerne i København sætter deres billeder sammen!

OG VI ER VEL OGSÅ MED?!!

Husk blot målene: Højde 45 cm. - bredde 90 cm. og et bændel - ca. 25 cm. - i hvert hjørne.

Følgende telefonnumre kan kontaktes for aflevering af fredsbannere eller nærmere oplysninger:

31 71 84 51
31 87 01l 18
33 12 00 37

Else Hammerichs dejlige bog om Palau er udkommet.

Else Hammerich: "Harens Mod" - undertitel: Stillehavsriget Palau, et eksempel på vor tids imperialis
Forlag: Vindrose.
Pris: 138 kr.

Den 14-21 Sept. 1990 holder NATO stor flåde- og landøvelse nær Trondheim, på trods af den nye situation i Europa. Sammen med bl.a. Natur og Ungdom og Folkereisning mot Krig vil Nordiske Kvinders Fredsnetværk være på pletten.

Kom med og vis at militærfolk skal udskiftes med konfliktløsning og miljøbeskyttelse.

På Østersøtræffet har Tine Forchhammer et par timers undervisning i ikkevolds-træning i kvindeteltet.

På årsmødet i Nordiske Kvinders Fredsnettverket, 8-12 Aug. i Trondheim vil en del af årsmødet også dreeje sig om Aksjon Nordlys og ikke-volds-træning.

Næste nummer af Køkkernrullen rediqeres af Vesterbro­gruppen - Sidste frist for indsendelse af stof er den 3. august 1990.