Køkkenrullen nr. 5, 1990 |
Side 3Landsmødet - 10 år! Datoen for landsmødet er ændret, det bliver den 29. og 30. september 1990 på Brenderup Fredshøjskole Prisen bliver kr. 300,- pr. person og dækker fuld forplejning fra og med frokost lørdag d. 29. til og med frokost søndag d. 30.9. Da der på dette tidspunkt er elever på Skolen, kan der kun skaffes overnatning mellem lørdag og søndag. Der vil komme mere om landsmødet i de flg. nr. af Køkkenrullen. Vi forventer, at mange vil bidrage med et eller andet (sang - oplæsning - optræden) til underholdningen lørdag aften, og hvis nogen allerede nu har noget færdigt, så lad os det vide i Vesterbro-gruppen, send os et par ord om det. Lillemor Hornbech-Madsen AFlYST! Regionsmødet for Sjælland den 28. maj i Valby Medborgerhus er aflyst. Virum har sonderet terrænet hos grupperne og fundet, at fremmødet ville blive meget lille, og da de 2 eneste punkter på programmet - landsmødet og Østersøtræf - behandles her i bladet, var man enige om at aflyse. God sommer! Virum. Meddelelser Aktion Nordlys 14.-21. september ser ud til at få mange deltagere. Mange norske freds- og miljøgrupper er blevet interesserede. Der etableres en teltlejr tæt ved øvelsesområdet for aktivisterne. Østersøtræf 90 25.-29. juli ved Rønne, Bornholm. Tilmelding senest 1. juni. Kontakt-tlf: 31 39 85 55, |
||||||||
Side 4-5NORDISK FOLKERIKSDAG 4.-8. juli 1990 i Vega Kommune - Nordland Folkeriksdagens tema, Kontakt: Nordisk Folkeriksdag 1990, Nu kræver de folkelige kræfter et frit og grønt Norden - og selvstændige initiativer i stedet for markedstilpasning og magtkoncentration i Bruxelles. 4 - 8 juli 1990 samles græsrødder, kunstnere, organisationsfolk, fremtidsforskere, eksperter og politikere på den lille ø Vega, 30 mil nord for Trondheim, til en "Folkeriksdag" om Nordens fremtid og Nordens rolle i verden. "Nordiske alternativer til EFs Indre Marked - selvstændige veje til en bærekraftig fremtid. i lyset af Brundtland-rapporten. den nye udvikling i Europa og de nordiske frihedstraditioner", bliver Folkeriksdagens tema. NORDEN - EUROPA - EF Under denne overskrift skriver Eva Nordland i Nordisk Netværks aprilnummer en interessant artikel om perspektiverne i en udvidet magt til EF. Den økonomiske og monetære union, som der formodentlig tages beslutning om allerede i 1990, er en vigtig del af EFs erklærede plan: at blive en politisk magt stærk nok til at konkurrere med USA og Japan. I første omgang satses på fælles mønt (ECU) og fælles centralbank, dvs. bedre kontrol med medlemslandenes budgetter. En politisk union betyder i sidste instans fælles regering og fælles statsborgerskab for medlemslandene med grundlovsændringer og evt. folkeafstemninger til følge. Ganske snigende er en stor del af suveræniteten allerede afgivet: i 1989 er det regnet ud, at 90% af al lovgivning for danskerne blev givet i Bruxelles. År for år får Folketinget mindre indflydelse. I EF-regi foregår en kontinuerlig magtkoncentration. Der organiseres et samspil mellem central-bureaukratiet, de store kapitalkoncentrationer og de multinationale selskaber. De har opbygget et effektivt lobby-apparat, som svækker mulighederne for demokratisk kontrol. Paradoksalt ser vi gennem den nyere historie overalt på kloden folkeslagene kæmpe for selvbestemmelse mod storstaterne, mens den proces, der foregår i Europas vestlige del går den-modsatte vej: mod politisk og økonomisk magtkoncentration. Danmark står i 90erne i en afgørende valgsituation: landet skal stemme ja eller nej til EF som politisk union. Men her må man mærke sig, at unionen kun kan blive virkelighed, hvis Danmark stemmer ja: omdannelsen skal nemlig ske ved enstemmighed! Derfor vil Danmark blive udsat for et hårdt pres. Danmark kan sige nej, eller landet kan stille betingelser for at sige ja. Valget bliver selvsagt afhængigt af, hvad der sker i de andre nordiske lande. Derfor er det så vigtigt, at der foregår nordiske drøftelser før det danske valg. --- Der er bred enighed i de nordiske lande om, at vi ønsker internationalt samarbejde på demokratisk grundlag. Og jo mere vi studerer EF, jo klarere synes det at blive, at systemet ikke er egnet for det internationale samarbejde Norden leder efter. ---Hvad er da vigtigt for os i Norden? Det er i første række vor retsopfattelse og vor lovgivning. Begge dele er truet i et stor-EF. De nordiske lande kan ikke redde verden, men vi kan vise, at der findes en anden vej: Det nordiske alternativer at fortsætte den folkelige udvikling nedefra. I fællesskab - og med øget indbyrdes samarbejde - kan Norden beskytte og udvikle de traditioner, der er skabt. Uden for EF kan Norden bidrage mere selvstændigt og aktivt til samarbejde indenfor Hele Europa i en europæisk FN-region. Eva Nordland. (forkortet af red.) Dette nr. af KØKKENRULLEN er redigeret af Virumgruppen.
Næste nr. redigeres af Vesterbrogruppen, |
||||||||
Side 6Militærnægterne Antallet af militærnægtere er for tiden så stort, at der fra 1. juli ikke vil være flere penge til løn til nægterne. Kontoen er tømt. Gennemsnitlig 11-12 procent af de tvangsindkaldte vælger at blive nægtere, og kommer der ikke penge på kontoen (ved besparelser et andet sted i forsvaret) vil puklen af ventende "civile værnepligtige" vokse betydeligt. Medvirkende er også en fortrydelsesret, der blev indført i 1987: en menig kan under tjenesten bede om at blive overført til civil værnepligt. Antallet af nægtere toppede i første halvdel af 70'erne med 4000 om året, mens det laveste tal var 230 i 1986. Siden er det steget støt, bl.a. fordi antallet af frivillige er dalet: jo flere tvangsindkaldte des flere nægtere. I året 2004 regner man med, at alle 19-20-årige tvangsindkaldes, da det er en meget lille årgang, så da vil nægterantallet også være stort. Politiken, 11.2.90 Apropos ovenstående ... Så har det nok inspireret partiet Venstre til at kræve kvindernes vej til en militær karriere lettet. Partiet vil indføre en "værneret for kvinder" på værnepligtslignende vilkår for at øge kvindernes deltagelse på alle niveauer i militæret. NEJ TAKl Nej tak til den form for ligestilling, sagde SF'eren Hanne Thanning Jaoobsen i sin 1. maj tale. Kvinder har i mange år brugt masser af kræfter på dansk freds- og sikkerhedspolitik under overskrifter som Milliarderne til brød, så det er næppe på forsvarsområdet, vi skal kræve ligestilling, sagde hun. Op til hver femte skoleelev får fremover tilbud om erhvervspraktik i forsvaret. SFs fredspolitiske ordfører Jens Thoft kalder udvidelsen af praktikordningen for indoktrinering af skoleelever. Forsvarsminister Knud Enggaard (V) finder det helt i orden, at antallet øges fra 4000 til 12000 i 1992. "Forsvaret skal efterkomme interessen hos de unge og hjælpe dem i deres erhvervsvalg (!)", lød det fra Knud Enggaard. Politiken, 3.5.90. Vestre Landsdelskommando gennemfører i slutningen af september øvelsen "Bold Guard 90" som planlagt. 6-7000 hjemsendte menige og befalingsmænd skal trænes sammen med allierede styrker. Forsvarets konstabler havde ellers stillet forslag om, at de store NATO-øvelser erstattedes af øvelser i f. eks. forureningsbekæmpelse, men dette vandt ikke genklang hos forsvarsministeren. Så til efteråret styrter 33.000 mænd (og enkelte kvinderI) rundt i landet og leger krig. Bliver mænd virkelig aldrig trætte af at lege røvere og soldater?? Og hvorfor hopper nogle kvinder på den?? Misforståede ligestillingstanker?? Red. P.S. Aase Bak-Nielsen, Nibe, har udmærket kommenteret ovenstående i et læserbrev i POLITIKEN 2.5., bravo, Aasel |
||||||||
Side 7REGNSKOVSGRUPPEN NEPENTHES Regnskovsgruppen Nepenthes samler stadig ind til opkøb af tropisk regnskov i den lille mellemamerikanske stat Costa Rica. Målet for indsamlingen er 34 mill. kr., hvilket svarer til et areal på størrelse med Bornholm. Der er foreløbig indsamlet oa. 5 mille kr. på kontoen, og opkøbene skulle gå i gang her i løbet af foråret, når ejerforhold og jordbundsforhold er færdigundersøgt. Idéen bag indsamlingen er, at man for hver 180 kr., man indbetaler, får et smukt bevis på, at man har "købt" 1000 kvadratmeter tropisk regnskov. Har man lyst til at være med, kan man ringe til Regnskovsgruppen på tlf. 31 83 08 44 og få tilsendt en brochure om projektet, eller man kan indbetale sit bidrag direkte på giro 3 12 53 51 till Studentercenteret, Københavns Universitet, Jagtvej 155 D, 2200 København N, mrk. NEPENTHES. Skal du ud at spise i København? Så spis i CAP HORN! Lise Plum (Fredsfonden) ejer restaurant Cap Horn, der ligger Nyhavn 21 i København, hvor også Plums Økologifond og Fredsfonden har til huse. Restauranten satser på danske økologiske råvarer, genbrugspapir, vin uden tilsætningsstoffer, osv. Priserne på menukortet er lave, og fra caféen kan man betragte livet som det folder sig ud langs kanalen. Værd at prøve. Red. |
||||||||
Side 8Atomkraftværker er vanskelige at komme af med I årevis har det hørt til dagens orden, at der opstod revner i kølevandssystemet, at brændselselementer gik i stykker eller at strømmen svigt.de på atomkraftværket i Greifswald i DDR. Ikke desto mindre står værket ikke over for sin umiddelbare lukning. "Dets endelige fremtid kan først afgøres efter yderligere ekspertundersøgelser", siger DDR's miljøminister Karl-Hermann Steinberg. Yderligere meddeler han (21.4.90), at DDR agter at færdigbygge atomkraftværket i Stendal i DDR. De franske atomkraftværker er heller ikke for gode. Chefen for de franske atomkraftværkers sikkerhed Pierre Tanguy mener, at "muligheden for en alvorlig ulykke ikke er ubetydelig", og han vurderer risikoen til at være nogle prooent i de kommende lo år! Hidtil har der aldrig fra offioiel, fransk side været stillet spørgsmålstegn ved de 48 franske atomkraftværkers sikkerhed, og efter Tjernobylkatastrofen blev befolkningen ikke oplyst om den radioaktive sky. Fra Politiken. Dansk-Litauisk Forening modtager for tiden en strøm af breve fra litauer, der gerne vil brevveksle med danskere. Foreløbig ligger foreningen inde med 50 henvendelser og kun svar fra 8 interesserede danskere, og derfor hører den meget r;erne fra andre, der kunne tænke sig at skrive sammen med en eller flere i den nye baltiske stat. Dansk-Litauisk Forenings adresse er Ny Kongensgade 21, l sal 1557 København V. Pol. 24/4-90 Støt genbruget Miljølejr Miljøbevægelsen NOAH inviterer til miljølejr på dobbeltøen Avernakø-Korshavn i det sydfynske øhav. Der er uge-lejre fra 30.6. til 28.7. med hovedemnerne Alternative livsformer og naturoplevelser. Desuden kan man deltage i en "forlejr", der arrangerer lejren,
og hvor man kun betaler for maden. Oplysninger om lejren, hvor
børn er velkomne, fås hos NOAH, |
||||||||
Side 9Vores gruppe har i 2 mdr. redigeret bladet, og jeg vil foreslå at Køkkenrullen skal udkomme 8 gange årlig i stedet for 10 gange som nu. Vi kunne udelukke juni-juli, december- januar. Stoffet kan fint strammes op så det bliver mere spændende at læse. og vi sparer penge på det. Vi er heller ikke for mange grupper, der laver bladet, det kan være fordi det afgøres på landsmødet, hvor ikke alle grupper er repræsenteret. Der må være grupper, der af den grund føler sig udelukket fra at lave bladet - lad os høre fra jer, bare en kort meddelelse til Vesterbro-gruppen der står for bladet i næste måned. Eva Lund
Virum-gruppen.
|
||||||||
Side 10Danmark uden våben Hidtil har al forsvarsdebat drejet sig om militæret. I en tid, hvor fjendebillederne forsvinder og pagtsystemerne er i opløsning, - hvor vi står på tærsklen til en ny tid, må det være på sin plads at overveje, om vi stadig vil have et militær til at "forsvare" os, eller om vi vil søge nye veje. Derfor har Aldrig mere Krig udgivet Danmark uden våben. Bogen er en artikelsamling, hvor 15 forskellige skribenter giver hvert deres bud på et Danmark uden militær. Ikke alle forfatterne er enige med Aldrig mere Krig i, at vi helt kan undvære et militært forsvar. Men til sammen er der tale om en samling synspunkter, der sjældent kommer til udtryk i den danske forsvarsdebat. Med opbruddet i østeuropa er chancen der for at tænke nyt. De gamle fjendebilleder er forduftet og det militære pagtsystem er i opløsning. Danmark kunne gå i spidsen med effektive skridt til afrustning. Med venlig hilsen Hanne Nielsen Introduktionstilbud: De hurtige kan endnu nå at være med i introduktionstilbuddet, hvor man ved henvendelse til Aldrig Mere Krig kan få tilsendt bogen for kun 75,- kr. + porto. Normalprisen er 90,- kr. Svend Haugaard: "Ikke ord uden gerning". Erindringer fra hans tid som radikal, pacifist, antimilitarist og aktiv i Aldrig mere Krig. Gyldendal 1989, 169 sider + 12 sider illustrationer, kr. 248,-. "Kvindestemmer" , udgivet af Dansk Kvindesamfund i anledning af 75-året for kvindernes stemmeret på DK's nystartede forlag "Gyrithe". Blandt bidragyderne er Lone D,ybkjær, Grethe Fenger Køller, Lilli Gyldenkilde, Drude Dahlerup, Else Hammerich, Gratelise Holm, Suzanne Brøgger o.m.a. Mange illustrationer, kr. 348,-. Finn Held: "Militærnægtelse - en menneskeret og en del af fredsarbejdet". Nej til Atomvåbens debatserie 5, 59 sider, kr. 40,-. Romain Gary: "Himlens Rødder". Læs denne bog af en spændende forfatter, hvis bøger alle er en demonstration. Denne om bevarelse af de vilde dyr og menneskenes frihed. Under pseudonymet Emil Ajar har han skrevet "Du har jo livet for dig", hvor han går tæt på racismen. |
||||||||
Side 11Udsalg Vi holder udsalg i Odense, og kan tilbyde: Balloner kr. 0,50 pr. stk. Kort med kvinde i blå streg: kr. 10,00 for 5 stk. Se adressen på bagsiden af Køkkenrullen. Odense-gruppen. |
||||||||
|
|