Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 3, 1992

WOMEN'S CSCE

"Second Women's Conference on Security and Cooperation in Europe" (Women's CSCE) skal finde sted i Bruxelles 1.-8.marts 1992.

Temaet er "Kvinders rolle i Europa". Det bliver drøftet af kvinder fra 38 CSCE-lande, og der bliver udarbejdet forslag til dagsordenen til det officielle CSCE-møde i Helsinki 24.3.92.

Lise Dybvad fra "Kvinder for Fred" og Eva Bendix og Inger Nyegård fra "International Liga for Fred og Frihed" deltager.

Hvilken kvinde regeringen sender vides i skrivende stund ikke.

Lise fik ikke meget ud af at spørge om den historiske bag­grund for 8. marts på biblioteket, hvor man iøvrigt var lidt overrasket over, at det var så vanskeligt at finde noget frem - men så fandt vi frem til Gertrud Hoffmann, hvis tale 8.marts 1984 vi har lånt og lavet en 8.marts-mosaik af:

Gertrud: "Jeg fik en kalender fra nogle "Kvinder for Fred" i Berlin. Og på hver eneste side var der billeder og be­retninger om kvinder, som jeg aldrig havde hørt et ord om. Kvinder som var blevet usynliggjort ganske og aldeles og 100%. De har været udsat for de fem herskerteknikker i langt højere grad, end vi er det i dag - især latterliggørelsen og usynliggørelsen.

Flere 1000 af dem gik den 8. marts 1858 gennem New Yorks gader.

De gik under parolen: "Vi kræver brød og roser". Det var allerførste gang kvinder demonstrerede allene - uden mænd.

Til trods for en hel dags søgninger på Internettet har det ikke været muligt at dokumentere begivenheden, der, ifølge visse hjemmesider fandt sted i 1857 og to til tre år senere skulle være ført til dannelsen af den første kvindelige tekstilarbejderfagforening i USA. "On March 8, 1857, garment workers in New York City marched and picketed, de­manding improved working conditions, a ten hour day, and equal rights for women. Their ranks were broken up by the police."
Se eksempelvis:
http://www.cwluherstory.com/CWLUArchive/interwomen.html Begivenehden omtales bl.a. på FN's 8. marts side, men altså uden dokumentation.
http://www.un.org/cyberschoolbus/womensday/pages/how_content_1.asp
Brød og roser demonstrationer kendes fra 1908. (Red. marts 2007).

Clara Zetkin foreslog i 1910 i København på en socialistisk kvindekonference, at den 8. marts skulle være international kvindedag.

Clara Zetkin var en af de få kvinder, der sammen med Rosa Luxemburg konsekvent talte mod det, der førte til 2. verdenskrig.

Jeg mener nu ikke, at kvinder er født bedre og fredeligere end mænd - vi kommer alle til verden som mennesker, og så er min påstand, at vi kvinder skal genoptræne den venstre hjernehalvdel. Vi skal lære at turde blive vrede i stedet for at vende det hele indad. Vi skal lære at turde råbe op, når det går uretfærdigt til, vi skal arbejde målrettede for de gode mål. Og samtidig må vi bevare de gode kvindelige principper.

Og mændene skal genoptræne den højre hjernehalvdel, hvor følelserne, varmen, fantasien og omsorgen har hjemme. Mænd må lære at turde give afkald på magt og prestige. Som Piet Hein siger det:

At tabe ansigt er en ædel sag
som vel kan frelse klodens folk en dag
og være taberen til evig hæder,
hvor tåber kun vil se hans nederlag.

Rart at vide, at nogen har reageret: Dagmar Fagerholt fortalte mig for­leden, at hendes børnebørn havde sendt bidrag til udstillingen"Verden set med børns øjne" i Samarkand.

En sund planet

Eva Nordland m.fl. norske fredsarbejdere fremlagde på kvindekonferencen i Miami en vision om en sund planet og en skala fra 0-4 til vurde­ring af en nations tilstand.

Visionen i fem punkter bringer vi nedenunder.

Skulle nogle ønske at fore­tage en vurdering af det dan­ske samfund ud fra visionen om sundhed og sende det til Rosalie Berteli eller den norske gruppe inden konferencen i Brasilien i juni 1992, kan I få rapportskemaet tilsendt af mig for 10 kr. i frimærker til fotokopiering og porto (tlf. 44 44 08 97).

I fem vigtige punkter beskrives en sund planet:

1. Natursystemets sundhed.

Børn og voksne har gode muligheder for at færdes i naturen og gode muligheder for at værne om naturområderne. Man værdsætter naturområderne og tager vare på dem. Vand, luft, jord, skov, planter og dyreliv er i en samfundsmæssig god tilstand, er ikke forgiftet af kemiske eller radioaktive stoffer. De, som lever i samfundet, får informationer om det, som sker i og med naturen. Samfundet har ansvar for eget naturområde og et medansvar for andre samfund.

2. Et sundt værdisystem.

Menneskene opfatter sig som en del af naturen og værner om den.

Hverdagen er på alle niveauer opbygget på økologiske vær­dier, menneskelighed og samarbejde. Disse værdier tager sigte på, at ethvert menneske skal have muligheder for at erfare og forstå, at det er en integrerende del af et øko­system - at man som person er ligeværdig med alle andre mennesker, med muligheder for at udvikle solidaritet, ansvar og livsglæde. Samfundet opbygger sine institutioner og systemer for omsorg, oplæring og kommunikation for alle, for børn som voksne. Samfundet udvikler metoder til at løse konflikter med fredelige midler, i lokalsamfund, i nationen og det globale fællesskab.

3) Et sundt politisk system.

Et sundt politisk system er demokratisk, d.v.s. alle borgere er aktive deltagere i udviklingen af samfundet. landet har en grundlov. Det politiske system hviler på regelmæssige og konstitutionelt organiserede valg. Alle voksne har ret til at stemme, alle voksne er valgbare til politiske opgaver. Alle borgere har god adgang til vigtig information. Regeringen står til ansvar for offentligheden. Der er lighed mellem køn i alle vigtige sociale og politiske spørgsmål. Alle kultur­minioriteter har de samme rettigheder. Der er frihed for religionsudøvelse og for tanke og tale. Systemet hviler på uafhængige domstole. Folkelige organisationer har gode arbejdsbetingelser.

4) Et sundt system for brug af ressourcerne - et sundt, nationalt husholdssystem.

Befolkningen har en livsstil, som tager sigte på at beskytte naturen for samtid og fremtid. Produktionssystemet tager vare på ressourcerne. Der produceres først og fremmest varer og tjenester, som tager sigte på børn og voksnes behov, dvs. deres fysiske, mentale og kulturelle sundhed. leve­standarden er ikke præget af store forskelle på befolknings­grupper. Samfundets ressourcer ses og bruges i globalt perspektiv.

5) Et sundt system for menneskelig udvikling.

Et sundt system for menneskelig udvikling omfatter indsats for mental og fysisk sundhed, trivsel og tryghed i dagliglivet for den enkelte person, den enkelte familie, den enkelte gruppe. Sundhed på dette område betyder muligheder for kulturel deltagelse for alle. Det omfatter tilstrækkelig og tilfredsstillende ernæring og boligforhold, lige adgang til medicinsk omsorg fra undfangelse til død, lige adgang til uddannelse og oplæring, til indtægt gennem arbejde, tryghed under sygdom,ved alvorlige handicap og i alderdom.

Verdens-Kvindekongres for en sund
planet i Miami den 8. - 12.nov. 1991

Kongressen var arrangeret af Women's International Policy Action Committee (IPAC). Formålet var at finde frem til en fælles agenda for hele verdens kvinder til forelæggelse ved FN's store miljøkonference i Rio i juni 1992.

Ved UNCED's forberedende møder, var det blevet kon­stateret, at der var en alt for lille repræsentation af kvinder i komiteen. Der var heller ikke indarbejdet nogen kvinde­synspunkter i det foreløbige arbejde.

Der deltog ca. 1.500 kvinder fra hele verden. De var alle eksperter inden for hver deres område, biologi, jordbrug, energi, sundhedsvæsen osv.

Konferencen foregik som et tribunal.

Hver dag aflagde 5 vidner beretning over for 5 kvindelige dommere (fra Australien, Guyana, Indien, Kenya og Sverige). Disse beretninger var meget dramatiske. Et synspunkt der gik igen i alle beretningerne, var den skade det nuværende økonomiske system har på miljøet. Mange græsrodssejre blev fremhævet, men disse små triumfer har kun ringe indflydelse sammenelignet med den store skade de store industrier forvolder mod luften, jorden og vandet overalt på jorden.

Af de punkter der indgik i agendaen kan nævnes:

Militærudgifterne må kraftigt reduceres. Det militære kompleks er den største enkelte skadevolder på miljøet. Ligeledes må alle atomvåben, kemiske og biologiske våben afskaffes. Vi kræver et øjeblikkeligt atomprøvestop.

Videnskab og teknologi skal være til gavn for de mange og ikke til profit for de få. Der må frigives ressourcer til forsøg og udvikling af miljøven- lig teknologi samt oprettes træningscentre til udbredelse af kendskabet til denne teknologi til kvinder.

Da hovedårsagen til miljø-ødelæggelser bunder i de nuværende økonomiske systemer, må vi kræve frihandel til fordel for u-landene.

De industrialiserede lande må nedsætte deres forbrug.

Energibesparende teknologi og forsøg og udvikling af af alternative energikilder må fremmes.

Ovenstående er kun et lille udpluk fra den agenda, der blev udarbejdet og som den sidste dag blev overrakt generalsekretær for UNCED Maurice Strong.

Inger Nyegaard.

Klip fra Det fri aktuelt 9.3. 1992.

VERDEN IFØLGE
PENTAGON

USA skal i fremtiden være ene supermagt på banen. Og det bliver USAs politiske og militære mission at sikre, at der ikke opstår nogen rivaliserende stormagt i hverken Vest­europa, Asien eller i de tidligere Sovjet-stater.

Det er i korthed indholdet af et topbemmeligt dokument, der i flere uger har cirkuleret på højeste niveau i det ameri­kanske forsvarsministeriun Pentagon. Dokumentet kom til offentlighedens kendskab, da en embedsmand, der mente at debatten om USAs fremtidige strategi burde foregå i offent­ligheden, lod avisen The New York Times læse med. Og sagen ventes nu at vække furore blandt USAs allierede blandt andet på grund af den dybe mistillid til de gamle samarhejdspartnere, der kan læses ud af de 46 sider.

FN GLEMT

Dokunentet er ikke blot et internt papir fra Pentagon. Det er faktisk udarbejdet i samråd med præsidenten, hans Nationale Sikkerhedsråd og ledende rådgivere på området Dokumentet kan også ses som en begrundelse for ikke at indkassere den såkaldte »fredsdividende« - en nedskæring af forsvarsudgifterne som følge af Sovjets kollaps og Den Kolde Krigs afslutning. I stedet for at satse på kollektive løsninger gennem f. eks. FN, der gennem de seneste år har demonstreret en hidtil uset evne til at mægle i verdens brændpunkter, opridser Pentagon en verdensorden med en supermagt, der opretholder en militærmagt som vil være nok til at imødegå enhver tænkelig trussel mod verdensfreden og specielt amerikanske interesser. Man anerkender betydningen af samarbejde, men understreger ifølge The New York Times, at »De forenede Stater skal være i stand til at handle uafhængigt, når kollektive skridt ikke kan iværksættes« eller i en krise, der kræver hurtige reaktioner.

VERDEN IFØLGE PENTAGON

Argumenterne kan opstilles ud fra fem forskellige hovedpunkter:

• 1. USA skal være forberedt på »irrationelle« handlinger fra Cuba og Nordkorea, som er på vej ind i voldsomme økonomiske og politiske kriser.
• 2. I forholdet til Irak, Nordkorea, Pakistan og Indien kan der blive tale om »militære skridt for at forhindre udviklingen af eller brugen af masseødelæggelsesvåben.
• 3. Rusland er stadig det eneste land med muligheder for at nå mål i USA med atomvåben. Derior må USA fortsat rette atomvåben mod mål i Rusland eller andre kommende atom-modstandere.
• 4. Der skal fastholdes en militær tilstedeværelse i Europa for at sikre NATO-alliancen og være parat til at forsvare østeuropa.
• 5. USA må være på vagt over for Japan og muligvis også Sydkorea, der ved at udvide deres rolle i Asien som regionale supermagter kunne destabilisere regionen.

Lederen af Center for Freds- og Konfliktforskning, Håkan Wiberg, ser dokumentet som et bevis for, at »de er desperate i Pentagon«:

»Det handler om at finde argumenter for at beholde det militæreapparat, der selv efter de planlagte nedskæringer vil være lige så stort som i begyndelsen af 80'eme, under den værste koldkrigs-periode. «

Wiberg peger også på, at USA som verdens ubestridt førende militærmagt har et problem i en situation, hvor militær magt falder i kurs over for økonomisk magt. Den kendsgerning er »dårlige nyheder" for ikke blot USA, men også Rusland og Storbritannien, mens Japan og Tyskland (EF) vinder i indflydelse på verdensplan.

»Vi så det tydeligt ved Golfkrigen, hvor USA pressede Japan og Tyskland til at betale 10 milliarder dollar (ca. 65 milliarder kr.) hver, hvilket de gjorde med meget lidt entusiasme,« siger Wiberg. »Et par måneder senere, i maj 1991, bad USA Japan og Tyskland om økonomisk hjælp i form af en rentenedsættelse. De sagde bare nej. Og den daværende tyske forhundsbankchef, Karl-Otto Pöhl, erklærede sågar, at en rentsænkning ikke er noget, man bare får, men noget, man skal gøre sig fortjent til. «

Hvis USA skal have en fortsat fordel ud af at være militær supermagt, skal man dels sørge for, at andre i f. eks. Vesteuropa eller Japan er afhængige af denne magt, og dels at fastholde de internationale organisationer som f. eks. NATO, der har en militær dimension.

TRUSLEN OM SPREDNING

I Pentagon-doknmentet gøres spredning af atomvåben til et spørgsmål om, at internationalt frygtede ledere som Gaddafi eller Saddam Hussein får fingre i atombomber. Men ifølge Håkan Wiberg består den reelle fare i, at stater, der ikke har et højt teknologisk niveau, kommer i besiddelse af atomvåbenteloiologi. »Det er ikke særlig svært at producere en atombombe, men det koster milliarder af dollar at opbygge de kontrolsystemer, der sikrer mod atomkrig ved en fejltagelse,« siger Wiberg.

Foreløbig kan det mane til eftertanke, at forskellen mellem en fastholdelse af det nuværende niveau for de amerikanske forsvarsudgifter og den planlagte nedskæring over fem år svarer til 1.000 milliarder kroner - eller l billion. USA har - lige siden 2. verdenskrig - haft en tradition for, at våbenindustrien måtte klare sig selv, hvis ikke staten havde ordrer til den. Og dermed er det for lokalsamfund, fabrikker og ministerium enorme beløb og tusinder af arbejdspladser, der simpelthen går tabt.

Hvis man altså ikke kan finde en begrundelse for at fastholde udgifterne.

* Tag den ring og lad den vandre *

Et eventyr, der - som alle eventyr - ender godt.

Der var engang, at det stod i aviserne, at de skulle have ny præsident i et meget stort land.

Den gamle præsident ville gerne blive ved med at styre, men landet var demokratisk, så der skulle holdes præsidentprøver, så folket kunne se, hvem der var bedst til at styre det store land.

Den gamle præsident sendte bud til det femkantede hus for at få udregnet budgetter og tabslister for soldater og våben til syv krige. Den gamle præsident. tænkte altid på hele kloden, og i krystalkuglen så han syv krige.

I WEU ville høgene gerne hjælpe den gamle præsident med de syv krige, så de udregnede også budgetter og tabslister. Men WEU var ikke demokratisk som det store præsidentland, så der kom ikke noget i avisen.

Danmark var ikke med i NEU, men uroen var stor i Norden.

Ekspeditionskvinderne legede sanglege med Elses ravhjerte:

Tag det rav og lad det vandre
fra den ene til de andre
ravet lå skjult under bølgerne blå
sig mig engang, hvem tænker du på?

De enøjede Kykloper legede krigslege:

Tag den krig og lad den vandre
fra den ene til de andre
krigen lå skjult under bølgerne blå
sig mig engang, hvem tænker du på?

Alt imens lavede Hyldernor sin rødviolette suppe, der gjorde enøjede to-øjede og to-øjede tre-øjede.

Den gamle præst havde i mange år på Jesu vegne sagt:

Eders tale skal være ja, ja og nej, nej. Så i begyndelsen af heksemåneden sendte monarken hvide kort ud over hele landet, hvorpå man kunne sige ja eller nej.

Men Hyldemors suppe havde gjort alle de enøjede Kykloper to-øjede, så ved det store valg lød det ud over det ganske land: nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej,...

Så tre dage efter - på grundlovsdagen - tog alle på skovtur ud til de blomstrende hvidtjørne, hvor de legede sanglege som i deres barndom:

Tag den ring og lad den vandre
fra den ene til de andre
ringen lå skjult under bølgerne blå
sig mig engang, hvem tænker du på?

Inger Kirstine Andersen, Else Hammerich og Anne Kristensen.

Fredsskat

Formålet er:

at bestyre "Fredsskattefonden i Danmark".

Midlerne hertil indgår dels somn indbetalinger af den procentuelle del af skatten, der udgør den militære andel af skatten, dels som gaver.

• at virke for udbredelsen af ideen om militærskatte-nægtelse og lovliggørelse heraf i lighed med nægtelse af militærtjeneste af samvittighedssgrunde.
• at planlægge og udføre ikkevolds aktioner og -kampagner.
• at anvende de indsamlede midler til fredsskabende aktiviteter og forbedringer af miljøet såvel i Darmark san i andre lande.
• at samarbejde med de tilsvarende fredsskattefonde i andre lande.

På grund af sygdom - jeg har mistet balancen i den ene side og kan derfor ikke færdes ude - kan jeg desværre ikke fortsætte i Fredsskattefonden og håber meget, at en vil overtage mit job.

Møderne foregår i Kvækercenteret, Vendersgade i København.

Du kan henvende dig direkte til

Ulla Moltved,
Baneledet 35,
2830 Virum.
Tlf. 42 85 11 71

eller til mig

Inger Bjørn Andersen,
Gladsaxegruppen
Tlf. 44 44 08 97.

Benyt jer af chanchen!

Kom til netværkssamling 6. - 9 aug.

Vi mødes d. 6.8. efter kl. 12 i "Rysensteen", hvor vi skal arbejde, sove, lave mad og spise i samme hus.

Huset ligger i hjertet af København, få minutter fra både Hovedbanegården, Tivoli, Christiansborg, Rådhuspladsen og Strøget.

Om aftenen d. 6.8. - Hiroshimadagen - går vi i samlet flok til Peblingesøen og sætter lys ud.

Den 7., 8., 9. arbejder vi med temaerne "Norden og Vestunionen" (Else Hammerich), "Norden og klodens fremtid" (Trine Eklund, Inger Nyegaard) og "CSCE og kvinderne") (Eva Bendix).

Foruden oplæg, gruppearbejde, debat, resolutioner prøver vi også at belyse emnerne gennem eventyr, sanglege og rollespil.

Afrejsen finder sted efter frokost d. 9.8.

Betalingen af lejen af huset i de fire dage er 225 kr. pr. person. Dertil kommer udgifterne til den fælles madlavning. Skulle vor fondsøgning give resultat, bliver det nævnte beløb reduceret.

Tilmelding. Det er vigtigt for os, at I tilmelder jer så hurtigt som muligt.

Inger Nyegaard,
Dronninggårds Allé 10 A2,
2840 Holte
(42 42 08 74)

Inger 8jørn Andersen,
Buegården 9 st.th.,
2880 Bagsværd
(44 44 08 97).

17. juni 1992 er Aalborg­kvindernes særlige dag ved Aalborgs 2 x 650 års jubilæum.

Båndet omkring jorden

- tænk globalt - handl lokalt

Hjælp os at fremstille freds- og miljøbilleder

Kontaktadresse, hvor stofbillederne kan afleveres:

Mie Jakobsen,
Solvangen 6,
9210 Aalborg SØ

Jeg -- en Fredskvinde.

Fredskvinden - det er mig
Krigsmanden det er dig.
Fredskvinden føler noget stort på sin vej.
Krigsmanden føler noget stort på sin vej.
Mange veje synes at sno sig udenom.
Hvordan skal man få vejene
i den rigtige retning?

Lige vigtige er vejene
i Fredskvindens og
Krigsmandens liv.
De snor og snor sig i alle
retninger,
de prøver hver især
at få en lige vej.
Men det er helt umuligt,
de roder mere og mere.
Hvordan skal man få
vejene i den rigtige retning?

Fredskvinden - er mig
grundstenen er lagt,
lad os værne om vore håb,
vores fælles sag for det
daglige brød,
og for det fredsbudskab,
som vi kvinder kæmper for.
Vejene er stadig ujævne.
Hvordan skal man dog få
Fredskvinden og Krigsmanden
på den ensrettede vej?
FREDENS VEJ.

Hanne Grethe Jensen
Nørrebro 4
9700 Brønderslev

Spændende sommerkursus i Hammel

For 3. år i træk gentager vi vort sommerkursus i Mølkærhytten.

Kurset er et selverfaringskurset med det overordnede emne "Selverfaring og symbolarbejde" . Delemnerne er "spejling, projektion og refleksion". De 2 foregående år har der været deltagere fra hele landet og de første tilmeldinger er allerede indkommet til sommerens kursus,der afholdes den 26.- 31. juli 1992 i Mølkærhytten i Hammel.

Der kan optages maximalt 24 deltagere på kurset, så evt. interesserede bedes henvende sig hurtigst muligt.

Specialfolder med detaljeret kursusplan og praktiske oplysninger kan fåes ved henvendelse til Esther Hummel, tlf. 86 96 81 16 eller Annette Nielsen tlf. 86 96 94 40, der desuden kan fortælle nærmere om kurset.

Jeg deltog sidste år og kan anbefale det. Tilmeldingsfristen er overskredet, men jeg tror der endnu er plads.

Inger Bjørn Andersen.

Aktivitetskalender

Torsdag den 26. marts kl. 16:15 - 17:45

vil lic.scient.pol. Knud-Erik Jørgensen tale om "Den Vesteuropæiske Union: historie, status og udsigter".

Torsdag den 2. april kl. 16:15 - 17:45

indleder Dr. Axel Krohn fra Kiel om "Prospects for regional Security-Building in the Baltic", hvori han bl.a. ser på mulighederne for en atomvåbenfri zone og på de baltiske landes indpasning i et nordisk/Østersø sikkerhedssystem.

Mandag den 27. april kl. 16:15 - 17:45

indleder den danske forsvarschef, general Jørgen Lyng om "NATOs ny strategi".

Onsdag den 20. maj kl. 16:15 - 17:45

taler forskningsmedarbejder, cand.mag. Pierre Lemaitre i anledning af FN-miljøkonferencen Rio om "Regionale sikkerheds- og udviklingskomplekser - 'The Missing Link' i Brundtlandrapporten", hvor han vil foreslå nogle forholdsregler og konstruktioner, som kan kombinere øget sikkerhed i den tredje verden med en udviklingsdynamik, samtidig med at de største sikkerhedsproblemer, Europa står overfor, kan finde en ikke-militær løsning.

Ovenstående møder (fri adgang) afholdes i Center for Freds- og Konfliktforskning,

Vandkunsten 5,
1467 København.
Tlf.33 32 64 32.

25.4. kl. 9.30-16 Konference i
Vordingborg "Den Tredje Verden".

Oplæg af Jørgen Bech Simonsen, Københavns Universitet: Den arabiske verden- samarbejde eller konflikt?

Desuden oplæg af Knud Viiby og Lasse Budtz.

Arrangører: Socialdemokratiet i Storstrøms Amt m.fl.

Kontakt- tilmelding

Gunvor Andersen,
Gødstrupvej 5,
4684 Holme Olstrup.
Tlf. 53 76 24 62.

END 92 Convention on The Future
of Europe, Bruxelles

Nærmere oplysning hos Nej til Atomvåben:

Allan Forsberg
Maglekrogen 3,
2860 Søborg.
Tlf. 31 67 67 38.

Samarbejdskomiteen fortsætter

Lørdag d. 23.november var der ekstraordinært landsmøde i Samarbejdskomiteen. Den gamle styrelse havde med udgangspunkt i aktivitetsniveauet sat en evt. lukning på dagsordenen.

Et klart flertal af de fremmødte mente imidlertid, at komiteen skulle videreføres bl.a. for at kunne arbejde med opgaver som borgerkrigen i Jugoslavien og den kommende EF-union.

Samareejdskomiteen fortsætter altså, men det er naturligvis ikke i sig selv en garanti for, at der kommer til at ske mere i foråret 92 end i efteråret 91. Der ligger en stor opgave for styrelse, medlemmer og fredsgrupper i at udvikle nye arbejdsformer og sætte sig ind i de mange nye problemfelter.

Den nyvalgte styrelse har taget fat på opgaverne og vil bl.a. sikre en organisatorisk opstramning, så kontoret i Willemoesgade 16 kld. nu bemandes fast hver onsdag fra kl. 16-18. Der er nedsat et sekretariat, der mødes hver anden onsdag kl. 19.30.

Som noget af det første vil komiteen søge at udgive nogle mindre tema-aviser om aktuelle fredsproblemstillinger (EF-union og Vesteuropæisk union, Jugoslavien, Nord-Syd problemet før/efter Rio, sikkerhedspolitik i Norden og omkring Østersøen og lign. kan være blandt emnerne.

Lørdag den 25. april holdes nyt landsmøde, hvor der vil være lejlighed til at vurdere om, der er grundlag for fortsat videreførelse af Samarbejdskomiteen og diskutere de politiske opgaver dybere end det var muligt på det ekstraordinære landsmøde.

Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed
Willemoesgade 16 kælderen
2100 København Ø
Tlf. 31 42 41 47.

Grete Møller

Dette nr. er redigeret af Gladsaxe-gruppen.

Næste nr. redigeres af Vesterbro-gruppen. Deadline 3.4.