Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 5, 1992

Kære læser.

Her er så temamummeret om EF Unionen. Vi synes, vi har fået nogle gode indlæg og siger tak til bidragyderne.

Og husk det er vigtigt, vi alle giver vores mening til kende den 2. juni og bruger de demokratiske rettigheder, vi endnu har!

31. maj Fest i Fælledparken.

Igen i år holder Folkebevægelsen mod EF en stor fest (grundlov) den 31. maj kl. 11.45-20.00 i Fælledparken.

For underholdningen står bl.a. Malurt, Kajs Brilleband, Sømanden og Stjernerne, Peter Belli og de nye Rivaler. Blandt talerne er Jens Peter Bonde og Drude Dahlerup.

Vesterbrogruppen har lejet en bod. Er der nogen af jer som vil hjælpe os? Ring til Grete Møller på te1f. 42 73 00 63 og giv besked.

Ellers glæder vi os til at se jer på landsmødet den 26. - 27. september på Brenderup Fredshøjskole.

Kærlig hilsen fra Vesterbrogruppen.

****************************************************

Følgende indlæg er indsendt af Aase Bak-Nielsen.

Da mange af letforståelige grunde er forvirrede med hensyn til afstemningen om unionstraktaten, er der nok en del, der vil stemme blankt eller måske slet ikke stemme. Så har de dermed demonstreret, at det er umuligt at finde ud af.

Det er desværre bare en tom demonstration - som i sidst ende kan komme til at gavne jasigerne.

LOVEN SIGER NEMLIG, AT VED EN FOLKEAFSTEMNING KAN FORSLAGET KUN FORKASTES, HVIS MINDST 30% AF SAMTLIGE STEMMEBERETTIGEDE SIGER NEJ. DER KRÆVES IKKE NOGEN BESTEMT PROCENTDEL, FOR AT DET KAN VEDTAGES.

Gør et tankeeksperiment: 50% af vælgerne stemmer blankt eller bliver hjemme. 29% stemmer nej. 21% stemmer ja.

Derved er forslaget vedtaget!

For at traktaten kan forkastes, skal nej-stemmerne både udgøre et flertal af de afgivne stemmer og udgøre mindst 30% af samtlige vælgere i Danmark

SÅ TÆNK JER GODT OM!!!

****************************************************

Aase Bak-Nielsen fortsætter:

Forureningen er grænseoverskridende. Den kan kun bekæmpes i et samarbejde mellem landene. Men derfor er det ikke noget argument for at stemme ja til unions traktaten den 2. juni.

For det første er hovedformålet med traktaten at sikre stabile priser - altså at økonomien sikres! Der står godt nok i forordet nogle pæne ord om respekt for miljøet, men hvad er der ved det, når selve ideen med unionen er økonomisk og materiel vækst, som slider på miljøet? Det fremgår af alt, hvad der ellers står i traktaten.

Det har også vist sig i praksis, at mange miljøsager skubbes over til behandling efter f.eks. landbrugsdirektivet, og så er det 'konkurrence-forvridning' at ville forbyde sprøjtegifte. på den måde er Danmark blevet tvunget til at tillade giftstoffer, der ellers var forbudt her i landet.

Efter Unionstraktaten bliver det endnu vanskeligere end nu for det enkelte medlemsland at indføre strengere miljøregler. Udenrigsministeren pralede godt nok med, at han har fået indskrevet en 'miljøklausul'. Men den kan kun få udsat en miljølov, som vi er utilfreds med, i nogle få måneder. Og vi husker nok, at samme udenrigsminister i 1986 efter Pakkeafstemningen, hvor vi også fik mange løfter om bedre miljø, sagde, at han aldrig ville kræve strengere miljøregler for Danmark for konkurrencens skyld!

For det andet bør miljøproblemer løses af dem, problemerne vedrører.

F.eks. skal forureningen af Østersøen klares af Østersølandene, og det er ikke EF. Middelhavsproblemer vedrører også mange lande uden for EF foruden nogle indenfor. Midteuropas miljøproblemer berører de fleste EF-lande, men ikke alle.

Miljøet fortjener et nej til en overstatslig union og et ja til et frit forpligtende samarbejde hen over grænserne langt ud over EF.

Kan demokratiet overleve i en union?

Demokrati betyder folkestyre, men der er store forskelle i den måde, de forskellige EF-lande opfatter folkestyre på.

I Danmark har vi lang erfaring med og mange traditioner i vores folkestyre. Det er slet ikke fuldkomment, men vil vi opgive den form, vi nu engang har fået opbygget?

Hvordan tar vi del i det? Ikke bare ved at sætte kryds ved folketingsvalg. Men også ved en livlig deltagelse i den politiske debat ved masser af møder og i medierne. Og ved at alle kan få foretræde for en minister eller et udvalg i folketinget.

De folkevalgte politikere påvirkes i deres stillingtagen af de signaler, de på den måde får fra borgerne.

Det kan lade sig gøre, fordi vi taler samme sprog, landets størrelse er overskueligt, og lovgivningen i landet foregår i stor åbenhed.

Disse forhold er ikke til stede i en EF-Union.

Der kan fremsættelse af lovforslag kun foretages af kommissionen, som ikke er folkevalgt. Forhandlingerne i kommission og ministerråd er hemmelige.

Påvirkningen får de fra virksomheder og kredse, der har råd til at ansætte lobbyister i Bruxelles.

En folkelig debat er komplet umulig - også selvom der siden skulle komme mere åbenhed i forhandlingerne. De mange forskellige sprog og kulturvaner vil være en hindring. så selvom EF-parlamentet siden skulle få held til at få mere magt og ret til lovgivning, så vil det ikke sikre demokratiet for de lande, der er med i unionen.

Vil Danmark beholde folkestyret, må vi holde os udenfor og dermed selv tage ansvaret for udviklingen af landet og for det frie samarbejde med andre lande verden over.

****************************************************

Forsvarspolitikken.

'Regeringen afviser, at Det Europæiske Samarbejde kommer til at omfatte et forsvarspolitisk samarbejde'.

Sådan står der i det danske memorandum - det, som regeringen og folketingsflertallet opstillede som danske krav for at gå med i unionen. Fra socialdemokraterne blev det endog nævnt som et ultimativt krav for et ja.

Og så har de sagt ja til en traktat, der taler om: 'udformningen på langt sigt af en fælles forsvarspolitik, som med tiden vil kunne føre til fælles forsvar', (artikel J 4).

Nu siger tilhængerne til deres.undskyldning, at traktaten evt. kan revideres om nogle år. Men der står allerede nu: 'Unionen anmoder Den Vesteuropæiske Union (WEU), der udgør en integreret del af udviklingen af Den Europæiske Union, om at udarbejde og iværksætte de af Unionens afgørelser og aktioner, der har indvirkning på forsvarsområdet' . Det betyder, at denne ordning går i gang pr. 1/1.93. Hvem tror så, det bliver muligt at ændre den, når vi ved, at de ni lande i EF, der er med i WEU, går ind for en sammensmeltning af Unionens og WEU's forsvarspolitik?

Derudover er der lusket en ekstra aftale ind i traktaten - efter topmødet i Maastricht. Den siger, at Danmark inden 31/12.92 skal afgøre, om vi vil være med i WEU.

Både socialdemokratiet og De Radikale siger, at de ikke vil stemme Danmark ind i WEU. Hvordan vil de komme uden om dette, hvis Danmark siger ja til unions traktaten?

Vi undgår kun den militære Vestunion ved at sige nej den 2. juni.

Indlæggene er fra Aase Bak-Nielsen.

****************************************************

Jens-Peter Bondes bog 'EFs Union - kort fortalt' kan bestilles hos NOTAT på telf. 86 48 16 00 for kr. 45,00 + porto kr. 20,00

****************************************************

Flyvemaskinen

Jeg står og ser en strøm af mænd
forsvinde i et fly.
Du vinker og jeg fryser i
et diset morgengry.
Jeg hører ikke lyden, men
jeg ser en blålig røg.
I posen har jeg kærligt lagt
dit rene undertøj.

Nu bærer luften vingerne
afsted mod støv og sol.
Jeg tar mit billed af dig frem
derhjemme i min stol.
Jeg viser det til ungerne
de siger: "Hvor er far?"
Jeg ser dig ind i øjnene
og håber på et svar.

Dit billed smiler uden ord.
så læser jeg dit brev -
jeg husker stadig rynken i
din pande mens du skrev:
"Jeg søgte længe uden held
et job med mening i
jeg fandt det først, da Unionen
bad mig gå i krig."

Din ordre til at rejse stod
på engelsk, tysk og fransk.
Et mærke på din skulderstrop
fortæller du er dansk.
- Jeg stod og blev så lille i
et diset morgengry
og så en strøm af unge mænd
forsvinde i et fly.

Hvordan kan nogen afgive vore bøms rettigheder
i et tidsrum af "ubegrænset varighed"
til en union, som "uden ophør gøres stadig snævrere" ?

Der må være en grænse!

Sig nej til EF-Unionen!

Carl Scharnberg

Tegning Ulla Rishøj

Udsendt af uofficielle synspunkter
Eftertryk og ophængning ses gerne

De har snydt mig før

Jeg drukner i pjecer
og pis og papir
jeg læser og læser
og hør hvad de sir.
Jeg får argumenter
for og imod -
men hvem har i grunden
set hvad der stod?

Er det mærkligt
jeg spør?
De har snydt mig før.

Lænet tilbage
viser de vej:
paragraffernes jungle
- den handler om mig.
Og hver gang jeg ser dem
og hør deres sprog
reklamerer de for en ulæselig bog.
Ved de selv hvad de gør?
De har snydt mig før.

Min tvivl handler ikke
om hvad jeg har kært.
Jeg blir bedt om at stemme -
det syns jeg er svært.
Men når der skal stemmes
så stemmer jeg flinkt.
Jeg brur min fornuft.
Jeg har mit instinkt:
Jeg ved godt
hvad jeg gør.
De har snydt mig før.

Båndet med de 6 Europasange kan fås ved henvendelse til Folkebevægelsen telf. 35 37 20 66.

Det koster kr. 40,00.

Musikken er af Benny Holst og Arne Würgler, og de synger også med sammen med Eva Madsen.

Det har været både opløftende og depremerende at følge optakten folkeafstemningen om EF-unionen d. 2. juni.

Opløftende at se danskerne i titusindvis valfarte til bibliotekerne for at hente Maastricht-aftalen og sætte sig ind i det svært tilgængelige stof.

Opløftende, fordi resultatet blev, at flere og flere tilken*dgav, at konsekvenserne af et Ja var for uklare og risikable og derfor meldte sig som Nej-sigere.

Men så startede det deprimerende skuespil. Regeringen mistede pludselig sit overmod og startede en febrilsk, men målbevidst Ja-kampagne for at banke folket på plads. Det var nemlig slet ikke meningen med folkeafstemningen, at vi måtte sige Nej!

I skrivende øjeblik, som det hedder, bevilger regeringen nye millioner til "oplysning" (læs indoktrinering) af befolkningen, TV udsender efter sigende (jeg har ikke TV) stærkt ensidige "høringer", og selv dagbladet Politiken har renset sin læserbrevsspalte næsten totalt for Nejbreve, som returneres i stort tal (egen erfaring) og sætter Ja-artikler stort op - helt i strid med den læserskare, som efter bladets eget udsagn har et stort flertal af Nej-sigere.

Hvad er det for stærke kræfter, der står bag denne knægtelse af demokratiet? Er det "kun" vor regering, eller kommer diktatet helt fra Bruxelles, hvor Jacques Delars vil lide et eklatant nederlag, hvis lille Danmark vælter hans livsværk?

Vi får det måske aldrig at vide, jeg håber blot inderligt, at danskerne vil gennemskue skuespillet og benytte sig af den største indflydelse, der nogensinde bliver os til del i forhold til EF-unionen, nemlig den indflydelse, der ligger i at sige NEJ!

Det er let nok at sige nej, men.....

Det afgørende Ja/Nej den 2. juni 1992 tænker jeg hele tiden på - i baghovedet, forstås.

Det er let at være med blandt alle Nej-stemmerne.

Blandt dem hører jeg til, tror jeg. Vi snakker ikke højt om det spørgsmål - for ikke at blive uvenner, tror jeg, eller kommer ud i noget, vi ikke kan argumentere om - ud på dybt vand.

At sige Nej er let. At sige nej til at være i Union med de andre 11, nej til at være med i WEUs europæiske forsvarsstyrker, nej til Ecu-mønt-enheden under en fælles EF-bank, nej til EF-domstolens overhøjhed i visse juridiske problemer, nej til at sælge Danmark for profittens skyld - for den stor1e multinationale kapitalisme, der æder al moral ud af anstændige borgere. så der er nok at sige nej til og mere til.

Men alligevel...? Et Nej betyder et Ja til vores nationale egenart, nationalisme med stort DK. Skal vi beskyttes mod de store problemer uden for vores dør? Er vi for skrøbelige i vores egenart, for små til at tåle at være med, hvor de store slås? Forsvinder vores danske sprog og historie ud i tilpasningskunsten? Det tror jeg nu ikke på med tilbageblik på de snart 20 år, der er gået: siden 1972, da det blevet Ja til EF. Det stemte jeg dengang med en fornemmelse af at være en forræder over for mit grundlag: landbruget. Alle de sorte profetier er tilsyneladende ikke gået i opfyldelse. Det har kostet meget, det Ja i 1972 for vores folkestyres suverænitet. Det er som om det er blevet småtingsafdelingen, der lægges kabaler om på Christiansborg. De politikere, der har noget at skulle have sagt, de sidder i Bruxelles bag lukkede døre og smeder jernene. Det er alvorligt. Men alligevel... samhørighed om de store problemer koster noget. Problemerne som økologi, flygtninge, narkomani, AIDS kræver meget af os. Jeg synes, det er globale problemer. Jeg vil helst være i Union med hele verden, og det må starte et st:ed. med et ja til EF?

Jeg synes, det er for let at vende ryggen til med et Nej.

Men jeg tænker videre og hører og læser, hvad I siger - så måske Nej.

Louise Højlund

****************************************************

På kvinderens internationale kampdag den 8. marts i år, formulerede nogle kvinder deres holdning således:

Kvinder siger nej til EF-Unionen

For kvinderne vil EF-Unionen betyde et slag imod den ligestilling, vi har kæmpet for i årtier.

Allerede i dag er situationen for flertallet af EF-landenes kvinder, at de står uden sociale rettigheder, økonomisk tryghed og selvstændighed.

Både i Danmark og resten af EF går udviklingen i retning af, at den offentlige sektor skæres ned og privatiseres. Daginstitutioner, plejehjem og hospitaler nedlægges. Ansvaret for børnene, de gamle og de syge lægges i stadig større grad over på familierne og dermed på kvinderne der tvinges tilbage til hjemmene.

Flertallet af kvinder i EF er uden arbejde eller har deltidsarbejde. Samtidig gøres sociale ydelser, blandt andet pensionen, afhængig af din stilling på arbejdsmarkedet. For enlige mødre og ældre kvinder er der tale om en social katastrofe.

Et ja til unionen er også et ja til en fortsættelse af denne udvikling.

EF-Unionen betyder tab af dansk selvstændighed. Danmark vil blive reduceret til et betydningsløst udkantsamt i den nye superstat. Her tæller ikke hensyn til mennesker og miljø. På alle områder vil den europæiske storindustri komme til at bestemme. Magten vil blive koncentreret på færre hænder, med Tyskland som det absolutte centrum. Forskellene mellem rig og fattig vil blive endnu større.

EF-Unionens interesser skal forsvares med fælles EF-militær. Et militær som også danske mødre skal sende deres børn i døden for.

Endnu engang skal vi lokkes med falske løfter og trusler.

Denne gang til at sige ja til den endegyldige EF-Union. Vi kvinder må være med til at forhindre det sker. Vi må sikre et rungende nej.

Kvinden før og nu.

Hvad er forskellen på at være kvinde i dag og for 40 år siden? Den er stor og dog har kvinderne lang vej endnu før hun bliver accepteret på lige fod med manden. Det er stadig hende der i stor udstrækning holder hjem mmet med hvad der dertil hører - hun passer børnene, hun sørger for indkøb på økonomien o.s.v. I mange tilfælde går hun også på arbejde, ja, det er næsten et krav i dag, at hun gør det, for ellers kan man ikke klare det økonomisk i familien. Så man kan godt sige at på hjemmefronten har kvinderne stor vej endnu. Hun tjener heller ikke så meget somm manden, hendes arbejde er stadigvæk ikke regnet på lige fod med hankønnet. Så som for 40 år siden, mener man jo nok stadig, at manden er mere værd end kvinden.

PÅ arbejdsmarkedet er der i høj grad brug for kvinderne, ja, de er faktiske uundværdige. der er mange ting de er bedre til end end mænd og omvendt.Men som tiderne har ændret sig er kvinderne ved at komme ind på mænds domæne, for eks. er der mange kvinder der uddanner sig i, hvad der før var mandsdominrende fag. Men det er utroligt svært for kvinderne, for der kommer et ligestillingsproblem, som gør at kvinderne skal være hårde, rapkæftede og i høj grad prøve at bevise, at de er lige så dygtige som mændene og lidt mere til for at blive accepteret på arbejdspladserne. Derfor tror jeg også at mange kvinder siger fra, når de først har prøvet det. Og det skyldes i allerhøjeste grad mandens indstilling til jobbene og en nedvudering af kvinderne. Altså er det en forsat kamp om overlevelse på arbejdsmarkedet.

Men kvindernes muligheder er under pres fra EF Unionen!

Efterhånden som fabrikkerne og de forskelllge arbejdspladser lukker og der bliver færre job at få vil mændene blive de foretrukne fremfor kvinderne.

Det vil tvinge flere kvinder ud af arbejdsmarkedet og gøre dem afhængige af ægtemænd og bistandskontoret. Men man glei~er hvor mange enlige kvinder der har forsørgerpligt over for sig og sine børn, da mændene i mange tilfælde har haft svært ved at forstå kvindernes krav til job, hjemmmejob og kampen for ligestilling, at det i mange tilfælde er endt med skilsmisse.

Altså hvis vi kommer i EF Unionen er jeg bombesikkert på at de store sociale nedskæringer, som vi alle ved er påbegyndt. vil bombe kvindernes stilling 40 år tilbage. Flere arbejdsløse kvinder, nedlæggelsen af sygehuse og plejehjem.

Nedlæggelse af landbrug og fiskeri.

Kvinderne vil blive beordret hjem til kødgryderne og passe de gamle, syge og børnene, uden at få noget for det.

Lad os kæmpe for ikke at blive behandet som kvinder der ingen indflydelse har, skal de muligheder vi har opnået indenfor kvindebevægelsen være spildt i en EF-Union med kvindearbejdsløshed, og hvor almindelige mennesker, hverken mænd eller især kvinder har en chance for at få indflydelse?

Derfor stemmer jeg NEJ.

Hanne Grethe Jensen,
Nørrebro 4,
9700 Brønderslev

FDF/FPFs kursus og uddannelsescenter
i Københavns centrum

Rysensteensgade 3
1564 København V

Kom til årsmøde i Nordiske Kvinders Fredsnetværk 5.-9.aug. 1992!

Nogle har meldt sig - men ikke nok.

Find Køkkenrullen nr. 3/1992. Dér står alle oplysninger.

Hvis I ikke kan finde den, så ring til:

Inger Nyegaard,
Dronninggårds Allé 10 A2,
2840 Holte
(42 42 08 74).

Inger Bjørn Andersen,
Buegården 9 st.th.,
2880 Bagsværd
(44 44 08 97)

Det er vigtigt for os, at i tilmelder jer så hurtigt som muligt!

Hyldemors hyldebærsuppe

Der var engang, hvor de enøjede Kykloper truede Danmark. fire kvinder følte truslen og gik i kamp med de enøjede Kykloper - hver på deres vis.

De fire kvinder hed Ritt, Else, Gertrud og Inger. Ingen af dem havde været nede i Kyklopernes sorte gryde WEU.

Ritt ville kæmpe mod de enøjede Kykloper ved at krybe ned i den sorte WEU og sætte sig der og kalde Uffe, Uffe!

Else, der en gang havde været i kamp med Kyklopen og sejret, gIk til folket og sagde: "Godt nok har jeg ikke været nede i den sorte gryde WEU, men jeg har været i clinch med grydens ejer og set, at han kun har ét øje. Han må tage hjem til Alice i Wonderland. For vi, folket kan ikke acceptere en enøjet Kyklop på en folkevalgt lederpost."

Den tredje kvinde Gertrud havde l mange år ligesom så mange andre piger været arbejdskraft l det socialdemokratiske bageri, hvor hun havde sluttet sig til græsrødderne i SAM, der ville prøve at føre partiet tilbage til de antimilitaristiske rødder.

På den gamle bagerkulturs traditionelle skiftedag 1. november blev lugten l bageriet hende for meget, og hun meldte sIg ud af partIet og dermed også af SAM, der kræver socialdemokratisk partibog.

Hun helligede sig nu den bæredygtige, men langsomme vej til fred og omsorg for vor klode gennem børneopdragelse.

Den fjerde kvinde Inger havde opdaget den folkekære søbemad, den rødviolette hyldebærsuppe med den magiske virkning, at enøjede blev toøjede og toøjede treøjede.

Den vordende amtmand i EF-amtet Danmark, udnævnt af Hans Excellence Jacques Delors i Europas Forenede Stater, lod for at give det hele lidt demokratisk fernis afholde valg den 2/6.

Men den magiske hyldebærsuppe var blevet så eftertragtet, at der den 2/6. ikke var en eneste enøjet Kykiop tilbage, så ud over det ganske iand lød det Nej, Nej, Nej, Nej, Nej, Nej, Nej, Nej, Nej, Nej, Nej ...

Jublen var endeløs, og tre dage efter valget var der vældige grundlovsfester i hele riget, hvor man sang nej-sangen på alle mulige forskellige melodier.

Dagen efter smøgede alle ærmerne op og tog fat.

Gertrud Hoffmann og Inger Bjørn Andersen

EF-UNIONEN

Snart rejser EF nye mure
vendt mod den tredie verdens
fattigdom og skure.

Nu er det tiden, hvor vi skal vælge:
Er der ingen grænser for,
hvad vi vil sælge?

Carl Scharnberg

Tegning: Jens Nordsø

Udsendt af uofficielle synspunkter.
Eftertryk og ophængning ses gerne.

Skriv til Pierre Bérégovov!

Hvem det er? Det er Frankrigs nyudnævnte minister­præsident, og han meddelte i sin åbningstale til parla­mentet d. 8. april, at Frankrig resten af året indstiller sine atomprøvesprængninger i Stillehavet.

Kvinder for Fred har flere gange - til stor irritation for Franskmændene - kritiseret den franske regering for disse atomprøvesprængninger, så nu tror jeg, det er klogt at vise, at vi har lagt mærke til og bifalder beslutningen.

Skriv derfor straks, mens du husker det, et brev eller et K.f.F.kort til:

Monsieur le Président des ministres Pierre Bérégovov
Palais de l'Elysée
55 rue du Faubourg-Saint-Honoré
75008 Paris
France

Du kan f.eks. skrive følgende tekst: Kvinder for Fred i Danmark takker Dem hjerteligt for Deres beslutning om at indstille atomprøvesprængningerne i Stillehavet i resten af 1992.

Vi appellerer til Dem om helt at slutte disse prøve­sprængninger, som har haft så tragiske følger for den lokale befolkning.

Med venlig hilsen
navn
K. f. f.

Franskmændene er utrolig ømme over deres sprog, så det skal skrives på fransk. Jeg har forsøgt, men ret det selv, hvis I finder fejl:

"Femmes pour la Paix" de Danemark vous remercie sincerement de votre résolution de suspendre les explosions atomiques en le Pacifique le reste de cette annee.

Nous vous en appelons de terminer totalement ces explosions d'épreuves qui ont apportées si conséquences tragiquees pour la population regionale.

Mas compliments et respects

navn

"Femmes pour la Paix" Danemark

Thyra Hansen
Virum

Dette nummer var redigeret af Vesterbrogruppen.

Næste nummer redigeres af Odensegruppen.

Deadline 5. juni.