Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 6, 1992

Økonomiske for­dele ved nej'et til Unionen

Frank Dahlgaard

Produktion og beskæftigelse forværres, men til gengæld får vi endnu flottere tal for betalingsbalance og inflation - Danmark må nu håbe på EF-Unionens hurtige sam­menbrud.

Folkeafstemningens nej til EF-Unionen udløste ikke det økonomiske chok, mange havde forudset.

Kurserne faldt overraskende lidt på børsen, og der skulle forstørrelsesglas til at påvise ændringer i kronens kurs over for de andre EF-valutaer.

Støtte fra de øvrige centralbanker blev slet ikke påkrævet. Dansk økonomi bestod nej-chokket med glans - også langt flottere end denne artikels forfatter havde forudset.

På obligationsmarkedet steg renten med en sølle kvart procent, og bankerne benyttede lejligheden til at hæve lånerenten med en halv procent.

Aktiekurserne faldt fire-fem procent og ligger nu på samme niveau, som for to uger siden. Værre er det såmænd ikke - i første omgang.

Hvad der videre vil ske, er umuligt at forudsige. Vi der havnet i en situation med stor usikkerhed, og denne uvished omkring Danmarks udenrigsøkonomiske vilkår kan meget vel fortsætte helt frem til foråret 1993.

De andre EF-lande skal io først selv tage stilling til Maastricht-traktaten, hvilket sandsynligvis varer resten af året.

Hvor lammende usikkerheden vil være for erhvervslivets investeringer og forbrugernes dispositioner er der ingen, som kan forudsige. Det økonomiske opsving, som så småt var kommet i gang, vil i bedste fald blive bremset - i værste fald helt udeblive.

Også fordele

Intet er imidlertid så skidt, at det ikke er godt for noget.

Ganske vist påvirker usikkerheden nu investeringer, for­brug, produktion og beskæftigelse i negativ retning, men betalingsbalancen, udlandsgælden og inflationen påvirkes til gengæld positivt:

En meget betydelig del af erhvervslivets investeringer i maskiner og udstyr importeres fra udlandet. Tilsvarende er der et stort importindhold i et ekstra forbrug. Den ellers ventede fremgang i investeringer og forbrug havde altså trukket en opgang i importen med sig, og disse ekstra valutaudgifter ville selvsagt påvirke betalingsbalancen negativt. Det sker ikke nu i samme omfang, og det er naturligvis positivt.

Dansk eksport vil foreløbig fortsætte uanfægtet, må man formode.

Det betyder, at overskuddet på betalingsbalancen, som i­følge »vismændenes« (forældede) prognose ville vokse fra 14 milliarder kr. i 1991 til 18 milliarder kr. i 1992, nu vil vokse endnu mere.

Formentlig til op over 20 milliarder kr. i år. Det større valutaoverskud vil betyde, at Danmarks udlandsgæld reduceres i hurtigere tempo, og det er selvfølgelig godt.

Lønningerne

Udsigterne til, at vi vil bevare den rekordlave inflation, er forbedret med Danmarks nej til Unionen:

• For det første, fordi en lavere økonomisk aktivitet betyder mindre efterspørgselspres, og dermed også et mindre træk i priserne.
• For det andet, fordi den kommende vinters lønforhandlinger på arbejdsmarkedet vil foregå i en uafklaret nationaløkonomisk situation. Jo mere krisestemning, jo lavere lønstigninger - og jo bedre konkurrenceevne.
• For det tredje vil arbejdsløsheden ikke falde så kraftigt, som ellers forudset i prognoserne. De økonomiske »vismænds« seneste prognose (som byggede på et ja til EFUnionen) forudså et fald i arbejdsløsheden fra 311.000 ledige i gennemsnit i år til et ledighedsgennemsnit på 275.000 i 1993. Heri er medregnet effekten af den nyligt vedtagne »aktiverings-pakke«.

Prognosen indebærer, den sæsonkorrigerede ledighed ved udgangen af 1993 ville være nede omkring 260.000 - i tilfælde af et ja.

Altså et betydeligt fald i arbejdsløsheden.

Erfaringerne fra 80'erne viser, at dette er tæt på fuld beskæftigelse - forstået som den ledighed, ved hvilken der opstår mangel på arbejdskraft (med tilhørende lønstigninger).

Denne risiko for mangel på arbejdskraft og stærkere lønipflation er med Danmarks nej mindsket betydeligt. Det betyder, at det pludselig haster mindre at få gennemført en reform af dagpengesysternet

Mønsterlandet

Nu undgår vi også den farlige lempelse af finanspolitikken, som politikerne formentlig havde gennemført i tilfælde af et Unions-ja.

En lempelse (i form af skattelettelser eller større offentlige udgifter), der blev direkte foreslået af de økonomiske »vismænd«, men som både Nationalbanken og Finansministeriet klogeligt har advaret mod. Faren for en sådan uansvarlig finanslempelse er nu borte.

Det betyder bedre udsigter til stabile priser og en bedre betalingsbalance end i tilfælde af et ja.

Da et flertal af danskere overraskende stemte nej til Unionen den 2. juni, blev hele verdens opmærksomhed rettet mod Danmark. Hvad er det for et land, som tillader sig at stemme nej til de forkromede planer om Den Europæiske Union?

Svaret er ved at dukke op i den internationale presse: Det er et land med en stærk økonomi. Inflationen (stigningen i lønninger og priser) er ganske enkelt den laveste blandt samtlige 12 EFlande. De tyske prisstigninger er dobbelt så store.

Danmark er også et land med et solidt og stadigt voksende overskud på betalingsbalancen, med styr på sine statsfinanser (i modsætning til Tyskland, Italien og Grækenland), og med ro på arbejdsmarkedet (i modsætning til Tyskland). Danmark er et land med en veloplyst befolkning - ikke mindst, når det gælder Maastrichttraktaten. I intet andet EF-land har befolkningen tilnærmelsesvis så megen viden om Unionsplanerne som i Danmark.

I stedet for at mobbe Danmark skulle de øvrige landes regeringer tale respektfuldt om et land, hvor demokratiet fungerer. Et land, hvor man ikke bare trækker en union ned over hovedet på befolkningen uden at spørge den først.

Den franske præsident har da også allerede taget konsekvensen og udskrevet folkeafstemning i Frankrig. I andre lande, (bl.a. Tyskland) lyder nu også krav om folkeafstemning. Mens regeringerne i mange af de andre EFlande ser misbilligende på Danmark, opfattes vi i store dele af de øvrige EF· befolkninger som et demokratisk forbillede. Lykønskningerne strømmer ind til vore ambassader i Europa.

Efter folkeafstemningen sagde statsminister Poul Schlüter de kloge ord: »Nu gælder det om at varetage Danmarks interesser bedst muligt«:

Hvad er da Danmarks interesse i den nuværende situation?

Det er at undgå at blive isoleret i EF. Derfor bør alle danske (også ja-sigernej håbe på, at EF-Unionskorthuset falder sammen hurtigst muligt. Det betyder ikke, at EF eller det indre marked bryder sammen. Det betyder blot, at vi undgår at blive isoleret, og at vi vil fremstå - ikke som et bagstræberisk land - men som et foregangsland.

Det er trist at høre danske politikere erklære, at »danskerne er dumme«, fordi et lille flertal stemte nej. Skal Danmarks interesser varetages bedst muligt, så skal piben nu have en anden lyd. Vor statsminister og vor udenrigsminister bør ikke forsømme nogen lejlighed for at opfordre de andre EF-lande til at sende Unions-traktaten ud til folkeafstemning, sådan som vi har gjort.

I stedet for at arbejde på en ny folkeafstemning i Danmark, bør man fra Christiansborg arbejde for folkeafstemninger i de andre lande. Det kan nemlig let føre til EF-Unionens fald, og så er Danmark reddet.

Gennemføres der således en folkeafstemning i Tyskland, vil svaret med meget stor sandsynlighed blive et rungende nej. Et stort flertal af tyskerne vil nemlig ikke udskifte D-marken med ecu'en. De føler naturligt, at de har meget at tabe, men intet at vinde ved at give afkald på D-marken og Bundesbanken.

Danske politikere må holde op med at have mindreværdskomplekser og forstå, at vi ude i verden beundres både for vores økonomi og vores demokrati.

Portrættet af Frank Dahlgaard er fra februar 2007 (red)..

EN BEGMAND

K. Christensen,
Præstegårdsvænget 16,
Odense

skriver i F.S.13/6 92.

Det er længe siden, vi har følt demokratiet, så tæt som ved folkeafstemningen om Unionen.

Vi, der stod for et NEJ, kan glæde os, men glæden må og skal udmøntes i noget mere end blot glæden. Vi må ikke hvile på laurbærrene, men konstruktivt fortælle, hvad vi vil med Nejet.

En metode kunne være - da vi alle tilhører forskellige partier - ved næste valg da at være med til at vort Folketing bliver mere repræsentativt for folkeviljen. Spørg din folketingskandidat, om han er for eller imod Unionen som den er udformet nu - for på den måde at få ca. 50 % kandidater, der er for og imod Unionen. Det gælder også, men ikke mindst, i fagforeningerne og de andre organisationer, landbrugets og fiskernes organisationer, f.eks.

Det er symptomatisk, at alle ledende politikere og organisationsfolk sagde ja til Unionen. Hvorfor mon??

Er de blevet klogere? Er de mere fremsynet? Nej, det tror jeg næppe, men de havde deres på det tørre. Og så havde de ingen jordforbindelse.

Det er nu - allerede nu - vi skal begynde at spørge vore repræsentanter, om de vil være med til at arbejde for et bedre Danmark, men også for et bedre demokratisk Europa.

Vi ønsker ikke et føderalt Europa,men et Europa med selvstændige stater i et tæt samarbejde.

Vi vil i EF kunne se, hvad hver medlem i de forskellige organer har stemt for eller imod.

Vi ønsker demokrati, ikke det demokratur, som den nuværende traktat er udtryk for.

Vi vil - som i Folketinget - kunne afsætte dem, der ikke er i overensstemmelse med de fælles ønsker. Tro ikke, I ved alt. Lyt til befolkningerne.......

Begmanden lover godt for et reelt folkestyre.

Godnatsang til de små

Hold fast, mit barn,
så kører jeg.
Vi følges hele vejen.
Nu styrer du,
så cykler jeg.
Det er en del af legen

Hold fast, mit barn.
Det skal nok gå
Snart får du plads ved bordet.
Så tier du og hører på,
når jeg fører ordet.

Hold fast, mit barn
og spar din gråd.
Gør blot som vi dig byder.
Vær sød og glad
og følg mit råd:
Bedst går det den, der lyder!

NORDISK FOLKETING 92

Tilmelding snarest muligt til:

Nordiska Folkhögskolan,
Box 1001,
S-442 25 Kungälv.

Du kan endnu nå at være med til en spændende uge i et interessant miljø!

Fæstningen i Kungälv, tegnet af Carina Frisk

Vækst eller økonomisk retfærdighed?

hedder temaet for Nordisk Folkerigsdag 1992, som finder sted 22. - 27. juni på Nordisk Folkehøjskole i Kungälv ca. 20 km. nord for Göteborg.

Kungälv har en rig nordisk historie som et vigtigt knudepunkt, hvor de tre nordiske riger mødtes.

Nordisk Folkerigsdag 1992 har til formål at fremhæve alternativer til EF.

Hovedtemaet bliver en problematisering af EFs mål om øget vækst; og der bliver desuden et seminar om EF og velfærden.

* Seminaret »Vækst eller økonomisk retfærdlghed?« foregår 23. og 24. juni. Oplægsholderne bliver forfatteren, civil­ingeniør Knud P. Pedersen, Danmark, agronon Hilkka Pietilä og økonom Jan Otto Andersson, Finland, human­økolog Basse Ljungquist og ulandsøkonom Kenneth Hermele, Sverige samt sivilekonom Thorstein Dahle, Norge.

- Seminaret "EF - velfærd eller blindgyde?" foregår d. 26. Juni.

Oplæg ved kulturchef Marianne Soutukorva og fag­foreningsleder Anton Flink, Sverige samt forkvinde for Dansk Kvindesamfund Bente Stig, Danmark, og professor i psykologi Berit Ås, Norge.

Ud over seminarerne byder Nordisk Folkerigsdag på en heldags udflugt, midsommerfest, afskedsfest på fæstnings­terrænet og sidst, men ikke mindst, en stor kultur­manifestation i Slottsskogen i Göteborg med nordiske kunstnere og talere.

* Nordisk Folkerigsdag er et arbejdsfællesskab, der søger at imødegå dagens trusler mod Nordens selvstændighed, demokrati og natur. Formålet er at arbejde konkret for et nordisk ansvar i en verden præget af en tiltagende økologisk og social krise.

* Nordisk Folkerigsdag er en fri sammenslutning af enkeltpersoner og repræsentanter for grupper inden for de nordiske nationer: Danmark, Sverige, Finland, Island, Grønland, Færøerne, Norge, Åland og Sameland.

* Nordisk folkerigsdag mødes hvert år til gensidig erfaringsudveksling og ny inspiration, organisering af samarbejde og planlægning af fælles aktiviteter. I tiden mellem folkerigsdagene arbejder temagrupper med at forberede næste års folkerigsdag og med udadrettet informationsvirksomhed, bl. i form af det nystiftede Alternativt Nordisk Råd.

Der er mulighed for indkvartering i mange prisklasser fra 25 kr. pr nat. Hel eller delvis pension på højskolen.

Rekvirer program hos de nordiske kontaktpersoner:

Kontaktperson i Sverige:

Gunilla Winberg,
Bastugt. 37,
117 25 Stockholm.
Tel. 08843416

Kontaktperson i Danmark:

Søren Bunk Larsen,
Rudemøllevej 22,
Hem, 7800 Skive.
Tel. 97 53 10 04

Kontaktperson i Norge:
Thorbjørn Dahl,
Løkkegt. 23,
2600 Lillehammer.
Tel. 062-599.74

Protest mod Kinas overgreb

Den kinesiske viceministerpræsident Tian Jiyuns besøg i Danmark blev indledt i torsdags, tre-årsdagen for det kinesiske styres blodige nedkæmpning af landets demokratiske bevægelse på Den Himmelske Freds Plads. Op til besøget opfordrede medlemmer af regeringens udenrigsudvalg til, at udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen protesterede skarpt både mod kinesernes overgreb på demokratiske bevægelser i Kina og den kinesiske besættelse af Tibet.

Digteren Vagn Lundbye tilslutter sig protesten og gør det med sit fornemste våben, digtet.

- Mit digt Komplementær prolog er et forsøg på at fortælle, at vi ikke accepterer den økologiske nedbrydning og besættelse af Tibet. Samtidig er det også en protest over, at vi ikke kan arbejde med modsætninger. Det er kristen tankegang, at vi har svært ved at acceptere det komplementære. Det har buddhismen og indianernes animisme meget lettere ved, forklarer Vagn Lundbye.

Komplementær prolog

Vi forstår kun ved sammenligning
alt hvad der ikke kan sammenlignes
forstår vi ikke
alt hvad der er enestående
forstår vi ikke
Vi forstår kun ved sammenligning.

Derfor forstår vi den norske hvalfanger
når han fra sit armerede fordæk
sigter på en hval med sin harpunkanon
som kan indbringe så og så meget olie og kød
og japansk valuta men hvalen derude,
fredelig som mælk i den oceaniske anderledeshed
hvorfra vi selv er udsendt
forstår vi ikke.

Derfor forstår vi lægevidenskaben
og dens moderløse rævekager
fostervandsprøver og kunstige befrugtninger
som skal gøre de ufødte børn
til efterligninger af os
men barnet selv, dets eventyrrejse
mellem fisk og blomst og floddelfin
samt dets forunderlige hjemkomst
forstår vi ikke

Derfor forstår vi krige og udryddelser
som tjener det sammenlignelige formål
at gøre andre folkeslag til kristne
eller forvandle dem til villige købmænd
der vil sælge os billig olie
men et lille anderledes folk
som ikke tager mere fra verden
end det om nødvendigt kan give tilbage
forstår vi ikke

Kina og dets rædselsherredømme
som torturerer deres egne unge
og udrydder hundred tusinder tibetanere
og tvangssteriliserer deres kvinder
forstår vi og akcepterer blindt
så længe Kina vil handle med os
men Tibet og dets hellige folk
som tror på godhed og venskab
forstår vi ikke

Der er noget galt med en kultur
som kun kan sammenligne
og forstå det, som ligner den selv
Der er noget galt med mennesker
som ikke kæmper for menneskets ret
til at være usammenligneligt
om en bardehval i det moderlige hav
som et lille barn mellem dyr og menneske
om det fredhellige folk på Verdens tag.

Vi må lære at sammenligne det
som ikke kan sammenlignes
Vi må igen lære at forstå
at kun når vi er anderledes
som børn og hvaler og tibetanere
er vi os selv
og medskabning