Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 6, 1993

Hvad er voldtægt?

Kan forskning i krigsvoldtægter og politiske voldtægter give mere indsigt i spørgsmålet?

"Mænd har voldtaget kvinder og mænd - til alle tider uanset samfundsform" skriver Bent Petersen, sexolog og cand.psyk. i en artikel i Forum for Kvindeforskning (-82).

"Det kan have sin rod i den seksuelle akkumulation, en mand oplagrer i sin krop.Hvis han ikke plejer sin mastubation eller har mulighed for at udleve behovet for samleje" - kort sagt "bliver hjulpet af med sin populært sagt sædblærespænding"

--så ---- !

En ren biologisk årsag!

Men Bent Petersen kommer også ind på, at voldtægt kan ses i sammenhæng med og som følge af den opdragelse til at blive en mand, som. de fleste drenge gennemløber!

Her er han enig med Anna Terzian, som i en artikel om den franske anti-voldtægtskampagne i 70'erne, skriver:

"Ingen indenfor kvindebevægelsen er i tvivl om, at voldtægt er et af resultaterne af det voldelige samfund, vi lever i, og at voldtægtsforbryderen også er offer for den ideologi og den opdragelse, han har modtaget".

Om voldtægten skal sættes i relation til volden i samfundet som helhed, som Anna Terzian skriver først, vil Bent Petersen lade være usagt!

Lidt ulogisk lader Bent Petersen en beretning om to unge danske fyres (15 og 18) voldtægt på en amerikansk bekendt af ham selv følge umiddelbart herefter i sin artikel. Et referat, der ikke lader tvivl om, at de to pågældende unge fyre er overordentlig påvirkede af den vold, de oplever i deres dagligdag, ikke mindst gennem medierne

Den attenåriges slut bemærkning "Kom nu for fanden, la' os komme afsted - hun fik sgu hvad hun havde godt af - den satans mær"! er et klart udtryk for den nedvurderende, ringeagtende holdning, mænd generelt har til kvinder. Og samlejet bliver en straf, en ydmygelse!

Voldtægt er for mænd - og for systemer - et fantastisk våben - et våben, som kan bruges mod kvinder, såvel som mod mænd, et våben, som historisk set,er taget i anvendelse i alle krige der har raset på denne klode.

Våbnet, voldtægt, er ikke nogen seksuel handling, som har behovet for seksuel udløsning som primært behov, men snarere behovet for erobring og ydmygelse som det primære.

At voldtægt følger uundgåeligt i kølvandet på krigshandlinger har i et langt historisk forløb været accepteret som noget naturgivent - ja selv i de senere år har der, menneskerettighedserklæringer og militære strafferetslige love til trods, været en forbløffende acceptikke mindst f.eks. fra krigskorrespondenters side af, at voldtægter i forbindelse med krige ikke var "stof" - "det var jo hvad man måtte vente"holdningen.

Går man til retsprotokoller om krigsretssager rejst på grund af voldtægt, vil man konstatere forbløffende få sager f.eks. i en krig som Vietnam - og kendsgerningerne er, at de reelle tal på den slags overgreb er uhyggeligt store! Men hvordan kommer sagerne for retten, når ofrene eller deres slægtninge er fattige bønder i et krigshærget land, og eventuelle vidner blandt soldaterkammerater ikke er meget for at rykke ud med vidneudsagn,for ikke at tale om at starte en sag i det hele taget. Gruppepresset er enormt - og livet farligt i disse krigsomgivelser! Kan man overhovedet klare det med sin egen samvittighed, er det lettest at holde kæft!

Skal der skrives om krigsvoldtægter - ja voldtægter i det hele taget - er det uundgåeligt ar nævne Susan Brownmiller. I sin bog "Against our will, men, women and rape" tager hun faktisk udgangspunkt i krigsvoldtægter, og hendes påvisning af, at voldtægt altid har været et led i sejrherrernes undertrykkelse af fjenden, er et vigtigt bidrag til forståelse af voldtægt.

Susan Brownmiller skriver: "Krig forsyner mænd med den mest perfekte psykologiske baggrund for at få afløb for deres foragt for kvinder. SElve militærets maskulinitet, hvor våbnenes brutale magt udelukkende er i hænderne på mænd. Det åndelige fællesskab mellem mænd i hæren, den maskuline disciplin med udstedelse af ordrer og lydighed mod den; det logiske i den hierakiske kommando, - bekræfter for mænd, hvad de længe har anet, at kvinder er periferiske og irrelevante i den verden, der tæller. De er passive tilskuere til aktionen i midterringen."

Her kommer her et indskud, der er værd at lægge mærke til:

Voldtægt var bogstavelig talt ikke praktiseret af Vietcongsoldater. Et stort antal kvinder gjorde krigen med som regulære soldater i Vietcong-styrkerne. Deres tilstedeværelse kan have medvirkende til, at den form for overgreb ikke fandt sted men det kan meget vel også tænkes, at deres respekterede stilling, soldater på lige fod med mandlige kammerater, har haft en afsmittende virkning på andre kvinders stilling!

Videre skriver Susan Brownmiller: "Mænd, der begår voldtægt i krig, er ganske almindelige fyre, der løftes op af deres almindelighed ved at blive medlemmer af verdens mest eksklusive "Kun for mænd"-klub.

Våbnenes sejr giver gruppemagt, som de aldrig havde drømt om i det civile liv. Magt til mænd alene. Den uvirkelige situation med en verden uden kvinder bliver den centrale virkelighed. At tage liv betyder mere end at skabe liv. og geværet i hånd er magt, Et vist antal soldater må bevise deres nyvundne overlegenhed - bevise den overfor en kvinde, overfor sig selv, overfor andre mænd. Med geværets magt og i sejrens navn får mænd i krig en uskreven tilladelse til at voldtage.

Voldtage i krig afslører gennem handlingen og udførelsen den mandlige psyke i den mest primitive form uden udsmykning med "ridderlighed og civilisationft.

Nu er det jo ikke alle, der er enige med Susan Brownmiller når hun generaliserer fra krigsvoldtægt til voldtægter i almindelighed. F.eks. Annalise Kongstad, stud.mag. og medforfatter til "Voldtægt på vej mod en helhedsforståelse".

Efter hendes mening skal krigsvoldtægter ses i den sammenhæng, de indgår i. De er altså et led i ødelæggelsen af fjenden. Soldater slår mænd ihjel, brænder huse og voldtager kvinder.

Krigsvoldtægter siger således mere om de fremrykkende hæres forhold til fjenden, end om mænds forhold til kvinder, efter Annalises Kongsteds mening.

Disse grove umenneskelige handlinger begået af soldater mod kvinder under krige ville ikke finde sted, hvis pågældende mænd ikke i forvejen havde en følelse af mereværd i forhold til kvinder og dermed en nedvurderen af kvindekønnet som helhed, - så krigsvoldtægter siger noget væsentligt om forholdet mænd-kvinder, og dermed også om problemet voldtægt som sådant.

Amnesty International kan komme med adskillige eksempler på politiske fanger der har været udsat for seksuelle overgreb i forbindelse med tortur, og også for voldtægt. Læge Inge Lunde har et tal på ca. 80% af de torterede kvinder, som den danske lægegruppe har undersøgt siden starten i 1974, som er blevet udsat for seksuelle overgreb og voldtægt. Som hun siger "seksuel tortur og voldtægt er anderledes end anden seksuel udnyttelse og voldtægt ved, at forbrydelsen ikke kan anmeldes." Det er en tortur, der opleves som værre end al anden, også smertefuld tortur. Hårdt og brutalt sagt er voldtægt også visse statsmagters seksuelle tortur og ydmygelse af kvinder. der sætter sig op mod magtapparatet ved at være anderledes tænkende.

For et par år siden bragte Informations medarbejder Bo Gunnarson en artikel i avisen:

"Voldtægt i Indien, Politisk vold går gennem kvindens krop". Han skriver i denne artikel, at en af de almindeligste nyheder i aviserne i Indien er voldtægt.

Hver dag er der små notitser om overgreb mod kasteløse og fattige kvinder, og en gang imellem store overskrifter om massevoldtægt. Det er som massemedierne har fået øje på et hjørne af den tavse vold, som længe har været en del af landsbyernes hverdag, uden at nogen har hævet røsten til protest: Organiseret voldtægt af tusinder af fattige kvinder. Voldtægt er også i Indien et politisk undertrykkelsesmiddel.

Som der pointeres mangler begær eller seksuelle afvigelser oftest totalt i voldtægtsmotivet. Det er i stedet en udspekuleret vold, som kan være både et kaste- og et klassevåben.

Jordejere og medlemmer af højere kaster danner ofte bander eller lejer lovløse elementer til at straffe de fattige, som forsøger at kæmpe for social retfærdighed og lighed. Den politiske vold kanaliseres gennem kvindernes kroppe.

"Det er en biologisk krigsstrategi, som har til hensigt at demoralisere, ydmyge, splitte og skræmme de oprørske til underkastelse", siger Sushil Vaid, der er sociolog og kvindeleder i New Delhi.

For rigtigt at se dette i det rette perspektiv må man tænke på, at i lande som Indien er voldtægt det værste, man kan gøre mod en fjende eller en modstander.

Det er "en levende død" det er værre end døden. Denne kendsgerning siger noget om de tragedier, der fulgte efter krigen mellem Øst- og Vestpakistan, hvor Vestpakistanske soldater systematisk voldtog kvinder i Østpakistan, det nuværende Bangla Desh.

Det er ifølge artiklen i Information ikke kun private bander, der af straffer gennem voldtægt. Politiovergreb på kvinder fik på et tidspunkt så megen opmærksomhed i massemedierne, at politichefen i Madhya Pradesh så sig nødsaget til at formane sine betjente til ikke at "indlade sig på" voldtægt, mens delstatsparlamentet var samlet

Omkring 2.500 tilfælde af voldtægt behandles hvert år ved landets domstole. det er sandsynligvis mindre end en tusindedel af de overgreb, der faktisk finder sted i Indien.

Det er uhyggeligt stof til eftertanke.

I starten af denne artikel blev det nævnt, at biologien skulle være årsag til voldtægter --- er det ikke snarere magtbegær, der er den væsentligste årsag?

Bitten Forchhammer.

· POLITIKEN ·

Søndag 6. juni 1993

Tankevækkende

Birgit Marseen,
Kvinder for Fred,
Kildebakkegårdsalle 157A,
Søborg:

Det er dog tankevækkende:

Nu er vi i 14 dage, døgnet rundt, via medierne, blevet konfronteret med begivenhederne, som skete natten mellem den 18, og 19. maj , på Nørrebro i København, Det er dog tankevækkende: At en konfrontation mellem stenkastende unge og skydende politibetjente vedblivende kan være på alles læber,

Den 15, maj 1993 mødtes kvinder fra hele Norden, tilrejsende fra Finland, Sverige, Norge og Danmark.

Vi samledes først til en fredelig demonstration i Helsingborg, og rejste videre i samlet flok til Helsingør, Vi afviklede en hel dags fredelig Nej-sigende demonstration under parolen: 'Enhver kvinde ved at et nej er et nej - også den 18. maj!' Det eneste vi kastede med, var ord, løbesedler, musik og fællessang.

Alt forløb uden skyggen af en politibetjent!

Det er dog tankevækkende:

At sådan en fredelig demonstration kun opnår 1 ½ minuts opmærksomhed på en TV-kanal for derefter at blive glemt, Det er dog tankevækkende:

At en voldelig begivenhed tiltrækker opmærksomhed, mens en fredelig, stærk demonstration fortrænges.

Det er dog tankevækkende!!

Fredsvagt

Kære Inger

Fredsvagten mod krigen i det tidligere Jugoslavien er startet mandag 3/5-93. Vi har fået tilladelse af Kbh's Politi og Kbh's kommune, således at fredsvagten er fuldt lovlig.

Vi står 2 sammen ad gangen på Christiansborg slotsplads.

Du skal stå hver onsdag fra kl. 14.00 til kl. 16.00 - første gang den 26. maj.

Din makker er : Poul Prip, Tlf. 31 38 S9 74

Banneret og evt. løbesedler afhenter I hos Guldsmed A. Ring, Nybrogade 8, 1203 København K. ( Det er næsten lige rundt om hjørnet ). Aftal med din makker, hvem af jer som skal afhente dette.

Efter vagten overgiver i banner og evt. løbesedler til holdet efter jer.

Indtil vi har fået flere til at tilslutte sig fredsvagten, er det nødvendigt at du står fredsvagt hver uge. Hvis du hverver flere fredsvagter, så given af undertegnede besked hurtigst muligt, så vi kan få dem ind i vagtplanen.

Hvis du er forhindret i at møde frem på en vagt, så kontakt en af reserverne, og sørg for at en af disse møder frem. Hvis det ikke er muligt at finde en reserve, så kontakt en af undertegnede hurtigst muligt. Husk også at give din makker besked.

Vær opmærksom på, at i diskusioner med forbipaserende, er det vigtigt at slå fast, at fredsvagten IKKE tager parti for nogen af parterne i konflikten, men argumenterer imod ALLE som mener at krig kan bruges til løsning af konflikter. Fredsvagten skal være en markering af, at fred er den eneste acceptable tilstand, hvis man vil kalde sig et civiliceret samfund.

Vores banner vil bære parolen

STOP VOLDEN I DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN.

Reserver :

Lisbet Birkedal,
Kollemosevej 11,
2840 Holte
Tlf. 42424033

Michael H. Jensen,
Topperne 9, 2 lejl 24,
2620 Alb.lund
Tlf. 43624296

Jette Glob,
Magstræde 19,
1204 Kbh. K,
Tlf. 33140084

Hanne Mikkelsen,
Studsgårdsgade 47, 5 tv,
2100 Ø
Tlf. 39271706

Leo Jørgensen,
Kanalens Kvt. 138, 1 th,
2620 Alb.lund
Tlf. 43621672

Venlig hilsen

Kurt Nielsen
Langstrupvej 9,
2650 Hvidovre
Tlf. 36 77 03 80

Stig Nielsen,
Humlehusene 30,
2620 Albertslund
Tlf. 42 45 87 36

Inger Bjørn Andersen,
Buegården 9 st.th.,
2880 Bagsværd.
Tlf.44 44 08 97.

Foreløbigt program for "Nordiske Kvinders Fredsnetværk" d. 6-8. august 1993.

Fredag den 6.aug.

17.00-18.00 Samling

18.00 Middag

21.00 Minnesstund, hvor vi sætter lygter ud på Stockholmsvattnet.

Lørdag den 7.aug.

09.30 Tarja Cronberg taler om "Militær omstilling til civil produktion" og "Har militærindustrien en fremtid?"

13.00-14.30 Lunch

14.30-15.30 Information af Gull Törnegren om Palæstina/ Israel - kurset på Färneboskolan.

16.15-16.30 Sang og digtlæsning.

16.30-17.30 Før Åbo-94 og Bejing-95. Ann-Cathrin Jarl-taler,

Fælles middag

20.00-21.00 "Hähor" Ruth Bohman

Søndag den 8.aug.

09.30-11.00 Om CSCE - Anna Lidén og Inger Nygaard.

11.00-13.00 Information om Jugoslavien - Elisabeth Carnaroth m. fl.

13.00-15.00 Grön BNP, Købefri dage - Eva Nordland.

Lunch og afslutning.

Sted: Skeppsholmens folkhögskola.
Indkvartering: Columbus vandrarhem.
Tjärhovsgatan 9.

Pris: Deltagerafgift 200 kr. inclusive måltider og kaffe.

Overnatning koster 125 kr. pr. person/pr. nat.

Tilmeldingen skal sendes til

"Kvinder för Fred",
Tjärhovsgatan 9,
116 21 Stockholm,
Sverige.
Tlf. 08-640 41 81.

Vi byder jer varmt velkommen til Stockholm og ser frem til tre givende og stimulerende dage i august.

"Kvinnor för Fred"
sign. Elisabeth Carnaroth
Organisationssekreterare.

Underskriftsindsamlingen til EF-Parlamentet går i øjeblikket strygende, men vi mangler personer til at passe vores lille stand ved Rundetårn (hjørnet af Landemærket og Købmagergade siden af Rundetårn).

Vi har tilladelse til at samle underskrifter:

Hverdage 10.00-18.00
Lørdage 10.00-15.00

Man skal være mindst 2 personer, da vores skilt skal bæres fra kontoret i Nybrogade til Rundetårn.

Interesserede bedes henvende sig til Bente Thorup på telf. 33 91474S, som vil koordinere vagtplanen.

Junibevægelsens Hvidbog nr. 5 kan købes separat på Junibevægelsens kontor for 10 kr. + porto.

Om civil ulydighed og ikke vold

Jeg har for nylig fået brev fra det forlag, der i 1987 udgav min bog Fra Gandhi til Greenham Common. Om civil ulydighed og ikke vold. (Gyldendal), der oplyste, at der endnu er et mindre restoplag tilbage, og at bogen kan fås for kr. 15, -.

Så skulle, der være nogen, der er interessede i at købe den, kan de kontakte mig. Skal den sendes bliver det kr. 25, -.

Bogen fortæller om civil ulydighed - som begreb og aktionsform - fra Henry Thoreau i forrige århundrede over Gandhi og Martin Luther King til Vietnambevægelsen i 60erne, miljøbevægelserne i 70erne og fredsbevægelsen i 80erne.

Henvendelse:

Toni Liversage
Morlenesvej 26
2840 - Holte

Forslag til folkeskolelov.

På initiativ af Finn Held fra "Aldrig 'mere Krig" har tre andre fredsorganisationer - International Liga for Fred og Frihed, Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed og Kvinder for Fred - medvirket i et brev til folketingets uddannelsesudvalg vedrørende forslag til folkeskolelov og haft foretræde for udvalget den 1.6.

Citater fra brevet: "medansvar, at vore børn og unge forberedes og opdrages til at være borgere i en verden, hvis fortsatte eksistens er afhængig af internationalt samarbejde baseret på fælles omsorg for kloden og dens ressourcer og på evnen og viljen til at løse konflikter fredeligt og uden vold."

"Vi skal derfor opfordre til, at undervisning til international forståelse, samarbejde og fred kommer til at indgå som en udtrykkelig del af folkeskolens formål og indhold."

Inger Bjørn Andersen.

I en stemning af spøg og alvor indviede vi "Speakers Corner" den 4.5. - og skålede i den magiske hyldebærsaft.

Lise Dybvad (tv) holdt åbningstalen, mens Birgit Marseen klippede det røde bånd over. Til højre ses Inger Bjørn Andersen, leder af »Kvinder for fred« i Bagsværd.

OBS!

Klip fra referatet fra sidste landsmøde:

...Vi havde et godt og givende møde. Dejligt også at se nogle, vi ikke har set de sidste par år. Og Brenderup er jo et herligt sted! Så selvfølgelig holder vi landsmøde igen til næste år, 25.-26. sept. på Brenderup. Gode ideer til emne og foredragsholder sendes til Birgit Horn."

"Kvinder for Fred" i Gladsaxe bad i oktober 92 mundtligt i byrådssalen byrådet om at etablere et "Speakers Corner" på Gladsaxe Rådhusplads.

Talen lød således:

"Kvinder for Fred" i Gladsaxe spørger herved byrådet, om det vil etablere et "Speaker s Corner" på Gladsaxe Rådhusplads.

Det velkendte "Speakers Corner" i Hyde Park i London er blevet et symbol på demokrati. Enhver kan frit komme til orde dér.

Danmark har været et demokrati i 143 år. I vore dage debatterer vi kraftigt på alle planer, hvad et demokrati er.

Derfor foreslår vi, at byrådet bakker ideen op om et "Speakers Corner" ved at udpege et sted på Rådhuspladsen, hvor vi med hvid maling må markere et "Speakers Corner".

Der er ingen udgift for kommunen forbundet med etableringen.

Brugerne medbringer jo - som i Hyde Park - selv en kasse til talerstol.

Byrådet kunne betragte det som et eksperiment, der f.eks. skulle vare et år. Hvis det i løbet af året viser sig, at det ikke bliver benyttet af kommunens borgere, vil det nemt kunne nedlægges.

Til sidst vil vi beskrive, hvordan "Kvinder for Fred" kunne tænke sig at bruge "Speakers Corner":

Vi vil på en bestemt ugedag på en bestemt tid altid være til stede og f.eks. holde en tale eller læse et digt. Synge en sang eller måske opføre et lille debatskabende spil. Ikke fordi vi synes, at vi er specielt gode til disse aktiviteter, men fordi vi synes, at det er sjovt og meningsfyldt at foretage sig noget sammen med andre mennesker."

Til vores overraskelse viste det sig, at vi blev taget alvorligt. For i april fik vi brev fra byrådet med et stort kort over Gladsaxe Rådhusplads - med afmærkning af "Speakers Corner".

Rent arkitektonisk og med hensyn til synlighed kunne det ikke være bedre til vores formål.

Vi indviede "Speakers Corner" den 4.5.. Siden har "Speakers Corner" været brugt af Junibevægelsen og Amnesty International i postkortkampagnen Our World - Our Rights.

På kommunens budgetdag i august vil "Kvinder for Fred" måske i samarbejde med "Aldrig mere Krig" - bruge "Speakers Corner til en kampagne for et dansk forbud mod produktion og eksport af landminer.

Dette nummer er redigeret af Gladsaxe-gruppen.

Næste nummer redigeres også af Gladsaxe-gr. Deadline 6.8.

"Køkkenrullen" udkommer traditionen tro ikke i juli.