Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 10, 1994

Flere våben - mindre mad

Det er overskriften på en meget oplysende, men uhyggelig og deprimerende artikel af Kristian Nystrøm i Jyllands­posten den 25/9 1994.

Den handler om arabisk militarisme.

Den er skrevet på baggrund af en arabisk analyse ud­arbejdet af økonomi-professor Abdel al-Faris på De For­enede Arabiske Emiraters universitet. Rapporten er for nylig udgivet som bog med titlen "Våben og brød".

Hovedbudskabet er, at fredsprocessen i Mellemøsten ikke vil stoppe den ekstreme militære oprustning i området.

Tværtimod! Israels ændrede sikkerhedsposition og interne arabiske konflikter, vandproblemerne og religiøse spæn­dinger vil langt ind i næste århundrede bevare Mellem­østen som våbenhandelens største marked.

Af pladshensyn har jeg desværre måttet forkorte artiklen.

Madmilliardeme til våben.

Arabiske stater har de sidste 20 år brugt mere end 1 billion dollars - over 6000 milliarder kroner! - på våben.

Militærudgifterne i Den arabiske ligas 22 medlemslande er i dag verdens højeste, og der er ikke udsigt til, at våbenkapløbet har toppet.

Samtidig evner ingen af de arabiske lande at brødføde den eksplosivt stigende befolkning.

Flere af landene vil heller ikke være i stand til at importere tilstrækkeligt med fødevarer, uden at gældsbyrdens fattigdomsfælde klapper om mye millioner på den sociale udkant.

Ifølge professor Faris er frygten for et Israel "fra Nilen til Eufrat" kun en del af forklaringen på oprustningen.

Nedarvede fjendtligheder mellem politisk ambitiøse regimer, uløste grænsekonflikter, strid om vand­rettigheder, etniske og religiøse modsætninger og udfordringer fra den militante islamiske fundamentalisme er efter dr. Faris analyse den egentlige årsag til, at der ofres mere på våben end på brød og udvikling i den arabiske verden.

Derfor vil fredsprocessen i Mellemøsten heller ikke dæmpe oprustningen.

De militære budgetter vil et godt stykke ind i næste århundrede lægge beslag på mere end 20% af nationalindkomsterne, BNP, vurderer både arabiske og israelske militæreksperter.

Fred mod løfter.

Siden Israels og PLOs fredsgennembrud sidste sommer har den israelske fredsfløj argumenteret for, at den største fredsdividende ville være de milliarder af dollers, som kunne flyttes fra militærbudgetterne til uddannelse, sundhed og social velfærd.

Men der er lagt op til, at forsvarsbudgettet øges med godt 1 mia. kroner. Israel skal betale første afdrag på de 20 supermoderne F-15 "Eagle"-kampfly til ca. 12,5 mia kr., som de amerikanske McDonnell-fabrikker fik kontrakt på i januar.

Samtidig har USA lovet Israel ekstra knap 200 mio. kr., oven i den årlige militære bistand på ca. 11 mia. kr.

Fredsmødet mellem Israel og Jordan er kun blevet til noget, fordi USA har givet Jordan løfter om at eftergive ca. 4,5 mia. kr. af en gammel militærgæld på knap 6 mia. kr.

Desuden vil USA betale for modernisering af Jordans hær.

En mulig fredsaftale med Syrien og Libanon vil også kræve amerikanske militærbevillinger til lande, der tradtionelt har været USA meget fjendtligt stemt.

Konferencen i Cairo.

Mens 182 landes repræsentanter diskuterede befolkningsproblemer i Cairo, indgik USA en ny bistandsaftale med Egypten, som ud over social bistand indeholdt aftale om eftergivelse af gammel militærgæld på ca. 50 mia. kr. og uændret forlængelse af den årlige militærbistand på ca. 8 mia. kr.

Bistandsaftalen blev underskrevet, mens den amerikanske vicepræsident alligevel var i Cairo for at deltage i FNs konference om Befolkning og Udvikling.

Konferencens slutdokument lægger op til,at udviklingslandene inden år 2000 skal bruge 20 % af deres BNP på udviklingsfremmende kvinde-relaterede sociale- og sundhedsforbedrende programmer.

Ingen lande i Den tredie Verden afsætter idag over 10 % af BNP på disse såkaldte "bløde" områder.

En arabisk forsvarsunion.

På trods af, at dr. Abdel al-Faris i sin rapport skriver: "Kun brød og økonomisk udvikling mindsker risikoen for socialt betonede konflikter", er hans bedste bud på, hvordan de arabiske lande får begrænset deres militære oprustning, så flere penge kan blive overført til social velfærd, sundhed og økonomisk udvikling: - en fællesarabisk sikkerhedspolitik I - (som NATO og WEU!?)

Grete Møller

Grundkursus i konfliktløsning

Centret arrangerer et grundkursus i konfliktløsning, der starter 27. januar 1995. Kurset løber over et halvt år og består af 4 weekender og en sommeruge. Alle som internat.

Ideen med Centret er at fremme menneskers og organisationers kompetence til fredelig konfliktløsning.

Målgruppen er alle, der i deres nuværende eller fremtidige opgaver får brug for at kunne håndtere konflikter på en konstruktiv måde, f.eks. ansatte og frivillige i offentligt, mellemfolkeligt eller humanitært regi.

Kursets indhold er konfliktforståelse, kulturkompetence, konfliktløsning, personlig kompetence og et helhedssyn på fredelig konfliktløsning.

Undervisningen knytter sig til deltagernes erfaringer og fremtidsplaner, og der vil blive brugt mange varierede arbejdsformer. Mindst 2/3 af kurset bliver selvaktivitet, gruppeøvelser, dialog, træning, aktiv imagination og praksisarbejde. Primære erfaringer inddrages som en integreret del af kurset.

Kursusledelsen består af Else Hammerich, Peter Berliner og Claus Rasmussen, og der er til Centret knyttet et underviserpanel samt specialister med særlige erfaringer fra konfliktløsning i marken.

Kursusstedet er Lerchehuset, Slagelsesvej 12, 4450 Jyderup, Sjælland, og den samlede kursusafgift incl. fuld kost og logi er kr. 11.300. Centret råder over et antal stipendier, der vil kunne nedsætte prisen og kan søges af enhver, der har behov herfor.

Et uddybende kursusprogram samt tilmeldingsblanket kan rekvireres ved henvendelse til Centret, og tilmeldingen skal være Centret i hænde senest d. 20. december 1994.

Blandt Centrets øvrige aktiviteter er:

6. dec. 94 "Er der et mødepunkt". En aften om religioner og konfliktløsning. Samtale mellem en buddhist, en kvæker, en folkekirkepræst og en muslim.

1995 Jan./feb.

"Livsvisdom og konfliktløsning". Et samlet forløb over 4 søndage.

21. marts

Tibet - Kina. En aften med T.D. Lakha Lama. Tema: Hvordan han som tibetaner kom til fredelig dialog med kineserne efter at have været hadefuld og fordomsfuld.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Centret:
Sigridsvej 13, 2900 Hellerup, 39 40 00 15

Sæt x i kalenderen - allerede nu!

Fredsbevægelsernes Koordinationsgruppe gentager succesen, og afholder et nyt et-dages seminar, lørdag den 28. januar 1995. Stedet er Gimle, Thorshavnsgade 21, Kbh. Tidsrammen: 10.00-lv.00.

De 3 temaer er: 1. Militære udgifter og social ulighed. 2. FN og den ny verdensorden. 3. Det internationale konfliktforebyggende (& -løsende) beredskab.

Hvis det går efter planen, skulle foredragsholderne blive:
Under pkt. 1: Lasse Budtz og Berit ÅS. Under pkt. 2: Erik Hundewadh og Anton Dekkers. Under pkt. 3: Helle Degn, Jan Øberg, Jørgen Estrup og Else Hammerich.
Endeligt program følger i et senere nummer.

Birgit Marseen, Gladsaxe

NGO Fredsgruppen består indtil videre af:

Ligaen for Fred og Frihed, FN-Forbundet, Kvækerne, Det Danske Bahå'i Samfund og Kvinder for Fred. Fredsgruppen har bestilt et "fredstelt", som skal være et samlepunkt for debat samt interaktion om emnet fred. Der vil blive et bredt spektrum af aktiviteter fra taler og debatter til musik og teater.

Vi har anmodet om at "Fredsteltet" bliver på to tilstødende eller sammenhængende lokaler. Det ene lokale skal bruges til præsentationer af forskellige typer (bla. vores work-shop om landminer), det andet lokale, skal anvendes til at udstille samt fremvise diverse materialer.

Vi ønsker at "Fredsteltet" skal være åben under hele NGO-Forum - altså fra den 3.-12. marts. Så vær sød og ring, hvis du har lidt tid og lyst til at hjælpe (31 56 02 05).

Vi er i Fredsgruppen også meget åben for øvrige initiativer,_ som kan præsenteres i "Fredsteltet". (Skal dog have noget med fred at gøre).

Birgit Marseen Gladsaxe

NGO-FORUM '95

Arrangørerne af NGO-Forum '95, hører meget gerne fra folk i hovedstadsområdet, der måtte have hus- og hjerterum til en eller flere NGO-mødedeltagere i dagene 3,-12. marts.

Har du hus- og hjerterum; så ring på tlf. 32 96 19 95.

Tilbud om fællesrejse til

NGO·Forum i forbindelse med

FNs 4. verdenskvindekongres

Beijing, Kina

31. august - 8. september 1995

Iflg. aftale med Danske Kvinders Nationalråd kan vi hermed tilbyde fællesrejse til NGO-Forum i forbindelse med FNs 4. verdenskvindekongres i Beijing i september 1995.

Alle - eller i alle tilfælde mange - skal til Beijing i denne periode og der er allerede nu ved at være godt fyldt op på flysiden fra Europa til Beijing.

Det er imidlertid lykkedes os at få et antal pladser med FINNAIR ligesom vi har fået option på værelser på NOVOTEL BEIJING. For at være sikre på at kunne holde disse pladser er det imidlertid nødvendigt at bede om at tilmelding vedlagt depositum på 1.000,- kr. sker til os

inden d. 1. december 1994.

Ring til Aage Bauer på Rejsebureauet Fogt og få tilsendt en tilmeldingskupon samt program. Telefon 31 38 02 00.

Priser pr. pers.:
Grundpris I dobbeltværelse 8.750,00 kr.
Tillæg for enkeltværelse 3.600,00 kr.
Tillæg for ekstra uge i dobbeltværelse på forespørgsel *
Tillæg for ekstra uge i enkeltværelse på forespørgsel *
Afbestillingsforsikring 5% af prisen
Rejseforsikring fra 336,00 kr.

*) Vi tager derfor forbehold for ledige værelser på bestillingstidspunktet.

GRUNDPRISEN INKLUDERER:

- Flytransport København-Helsinki-Beijing/retur med Finnair på økonomiklasse,
- Bustransfers lufthavn-hotel/retur
- 7 overnat. i dobbvær ink!. morgenmad
- Visum &- Skatter og afgifter
ink!. afgift til Rejsegarantifonden

HOTELKVALITET

1 kl. hotel beliggende i centrum af Beijing, ca 10 min. fra Den forbudte By og Tien Anmen Pladsen, Alle værelser med bad/douche, radio/TV samt telefon. På hotellet forefindes restaurant, bar og konferencefaciliteter, Desuden har hotellet airport Shuttle service,

Rejsen gennemføres i.h.t. vore almindelige betingelser for grupperejser samt betingelser gældende for medlemmer af Danmarks Rejsebureau Forening.

Militær oprustning forøger
fattiodommen i verden.

FN holder topmøde om den sociale udvikling - det skulle gerne afsløre og afhjælpe den mangel på social udvikling, der er i en forfærdende stor del af verden.

I forarbejdet til dette møde mangler der efter Kvinder for Freds mening en vigtig indfaldsvinkel: hvorledes påvirker den militære oprustning den sociale udvikling?

Trods afslutningen af den kolde krig, trods vedtagelser om nedrustning og trods al tale om ny verdensorden bruges der stadig enorme ressourcer på militær og udvikling af nye raffinerede våben.

Verdenssundhedsorganisationen WHO kunne for en halv dags militærudgifter udrydde malaria. 14 dages militærudgifter kunne skaffe den store del af verdens befolkning, der lever i dyb fattigdom, menneskeværdige levevilkår, hvor basale krav om rent vand, tilstrækkelig daglig føde, ordentlig husly og undervisning af alle børn er opfyldt.

Hvorfor omfordeler man ikke ressoucerne, så disse krav kan opfyldes?

Fred i verden sikres ikke først og fremmest ved trusler om militær intervention.

Den sikres ved en retfærdig fordeling af jordens goder og ved respekt for de enkelte menneskers og folkeslags ret til at bestemme over eget liv og levemåde.

Militær oprustning er tyveri af de ressourcer, som meget mere virkningsfuldt kunne bruges til social udvikling.

Angst for invasion af fattige "horder" paralyserer mange vestlige regeringer.

I disse rige lande bruges militær til beskyttelse af de riges privilegier. Men det groteske er, at ogsa i de lande, hvor mange mennesker er ekstremt fattige, hersker ofte en elite af rige borgere, der med militærhjælp fra den rige del af verden undertrykker egen befolkning.

Trods sakaldt ulandshjælp er den rige vestlige verden med til at opretholde fattigdommen.

Kvinder for Fred har valgt med en workshop på Det Sociale Topmøde at fokusere på et enkelt af de militære områder, nemlig den uhyggelige virkning de mere end 100.000.000 landminer har, som ligger strøet ud over en lang række tidligere og nuværende krigshærgede lande. Disse landminer forhindrer ganske enkelt den sociale genopbygning i disse lande,

FNs generalsekretær Boutros-Ghali skriver i Foreign Affairs sept/oct. 1994 bl.a.:" Der er i dag en global landmine-krise. ... Selve minernes natur gør deres virkning vilkårlig. Som sådan er de forbudte ifølge international humanitær lov, og der bør tages forholdsregler til at gennemføre dette forbud i almindelig praksis. " Boutros-Ghali siger, det er påtrængende nødvendigt med" et forbud mod produktion og oplagring af, handel med og brug af miner og komponenter dertil. Kun på den måde kan det internationale samfund gøre vedvarende modstand mod drab, lemlæstelse og social destruktion på grund af disse frygtelige våben".

Kvinder for Fred har på forskellig vis arbejdet for dette forbud. Vi har bl.a. appelleret til danske politikere om i FN at arbejde for totalforbud - og til den danske udenrigsminister, som desværre kun vil arbejde for stramning i brugen af landminer.

Begrundelsen er, at det skal være muligt for Danmark "effektivt at anvende landminer til landets forsvar"!

Kvinder for Fred godtager ikke, at landminer er forsvarsvåben, derimod er de "en reelt uovervindelig hindring for at genopbygge freden efter krigsafslutningen". (Boutros-Ghali)

Protester mod arrestation af 2
kurdiske menneskerettigskvinder

Det drejer sig om Zenep Baran og en anden ikke navngiven kurdisk kvinde. Begge var på vej til menneskerettigheds­organisationen for kvinder Terre des femmes (Jorden for kvinder) i Düsseldorf, Tyskland. Begge havde visum til rejsen, men på trods af dette blev de den 14. oktober 94 arresteret på flyvepladsen i Istanbul og anbragt i Tyrkiets mest berygtede torturfængsel Gayrettepe.

Det er vigtigt, at så mange som muligt protesterer, og det kan gøres ved at underskrive og sendes nedenstående "brev".

Kopier gerne "brevet" først og giv det til så mange som muligt.

An
den Innenminister
Nahit Mentese
Icisleri Bakanligi
06644 Ankara
Türkeye

Sehr geehrte Damen und Herren,

Wir protestieren gegen die Verhaftung von Zeynap Baran, die nach unseren Informationen am 14. Oktober 1994 um ca. 13 Uhr am Flughafen in Istanbul von der Türkischen Polizei festgenommen wurde. Zeynap Baran war zusammen mit einer weiteren eingeladenen Frau auf dem Weg nach Düsseldorf, Deutschland. Beide Frauen wurden als Delegierte des Menschenrechtsvereins Istanbul (IHD) von Terre des Femmes, einer internationalen Frauenrechts­organisation, eingeladen, um in Deutschland Vorträge zu halten. Frau Baran wurde in das Instanbuler Gefängnis Gayrettepe gebracht. Von der Begleiterin von Frau Baran fehlt jede Spur.

Wir fordern die turkische Regierung so fort auf, Frau Baran umgehend freizulassen und ihr die ungehinderte Ausreise nach Deutschland zu ermöglichen.

Mit freundlichen Grüssen

CEDAW konventionen -
"Kvindernes grundlov"

Kalenderen

1995.

28. januar NGO formøde Gimle 10 --17.
(se andetsteds i bladet)

3. - 12. marts NGO konference på Holmen

6. - 12. marts FN sociale topmøde i Bella Centret

31. - 8. sep. FN Verdenskvindekongres i Peking (se andetsteds i bladet)

Tusind tak til alle jer, der har reageret så hurtigt på mit finansielle nødråb i sidste Køkkenrulle - mange oven i købet med ekstra indbetaling - så jeg kunne betale vores flinke trykker og postvæsenet til tiden!

En ekstra gave kom også fra en abonnent i Norge (tidl. Virum) som tak for initiativet til landmineaktionen, hvilket initiativtagerne kan glæde sig over!

Thyra Hansen

I Biblioteksboghandlen på Kultorvet kan købes:

Vind freden: Med nye initiativer til et selvstændigt forsvar og en global etik / Dietrich Fischer ; Wilhelm Nolte ; Jan Øberg. København; Vindrose, 1988 331 s. for kun 20 kr.

Fredsskat:

Som omtalt i referatet fra landsmødet, ville jeg gerne have gang i Fredsskatte-debatten igen, efter at Jens Toft er gået ud af Folketinget og andre er kommet til - eksempelvis Margrethe Auken og Bjørn Elmquist.

Jeg har talt med Ulla Moltved, som gerne vil tage initiativ til at få gang i debatten, evt. ved at hun og Hanne Norup Carlsen henvender sig direkte. så det afventer vi.

Indtil da kan vi trøste os med, at Finland tilsyneladende, (hvis jeg ikke har misforstået situationen) er ved at løse problemet ved at sende soldaterne ud på gader og stræder og samle penge ind til militæret. En god løsning, synes jegl Billedet tog jeg, da jeg var i Finland i sommer.

Hilsner Birgit H., Aalborg.

Dette nummer var redigeret af Vesterbrogruppen, som også redigerer januarnummeret. Deadline hertil er 6/1.95.