Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 9, 1994

LANDSMØDET

24.-25. sept. holdt Kvinder for Fred landsmøde på Brenderup Folkehøjskole i strålende solskin.

10 deltagere repræsenterede 7 kredse fra hele landet, og samarbejdet var forbilledligt under Grete Møllers (Brøndby) kyndige ledelse.

Birgit Marseen fra Gladsaxe redegjorde for forarbejdet til KfF's deltagelse i den alternative del af FN's sociale topmøde i København i marts '95, det såkaldte NGO-møde (Non Governmental Organisation). Det finder sted 28. febr. til 12. marts på Holmen i København, mens topmødet holdes samtidig i Bella Centret. Der er 10.000 officielle deltagere i topmødet og herudover 10.000 NGO'ere.

På Kvindedagen 8. marts vil der blive en altomfattende kvinde-demonstration.

Birgit Marseen har tilmeldt KfF med en workshop om landminer, hvor vi bl.a. håber, at Røde Kors-sygeplejerske Randi Jensen, der var med i NORDISK FORUM, kan komme til stede.

Birgit Horn, Ålborg, gjorde opmærksom på, at vi må sørge for, at det sociale aspekt - at landminer f.eks. forhindrer dyrkelse af jorden i lang tid - kommer frem, da det er et socialt topmøde.

Det vil blive gjort gennem foldere om dette og om militærets forurening af landområderne i almindelighed, samt foldere om fredsskat, etc. Birgit Horn og Aase Bak-Nielsen, Nibe, udarbejder en folder om militærets forurening og indvirkning på de sociale forhold.

NGO'erne er inviteret til at tale i direkte TV-transmission fra Bella-Centret, hvis man tilmelder sig snarest som "akkrediteret". Anita Petersen, Vesterbro, alternativt Grete Møller vil stå for dette.

De fysiske forhold på Holmen er endnu ukendte, men der vil blive hårdt brug for assistance til at være til stede i workshop'en (ring til Birgit Marseen, tlf. 31 56 02 05).

Aase Bak vil ansøge SNU og Fredsfonden om penge til arbejdet, da der kun er bevilget penge til sekretariat og nyhedsbreve til NGO'erne.

Aase Bak vil anmode evt. danske politiske deltagere i FN's generalforsamling, der foregår nu, om at fremføre kravet om forbud mod landminer - evt. sender hun anmodningen direkte til generalforsamlingen.

Grete Møller fortalte herefter om sin deltagelse i Nordisk Forum i Åbo. I modsætning til kvindekonferencen i Oslo i 1988, hvor aktiviteterne var samlet på universitetsområdet Blindern, var hele Åbo involveret, så aktiviteterne lå meget spredt. Det gjorde transport-problemet større, men involverede til gengæld befolkningen på festlig vis.

Et af de markanteste indslag var Berit Ås (Norge) og Eva Mobergs (Sverige) præsentation af ideen om i højere grad at sætte fokus på mandsrollen.

De foreslog en FN-konference, et FN-år eller ligefrem et FN-tiår om manden ud fra en erkendelse af, at uden en forandring af mandsrollen kommer vi ikke videre med en positiv forandring af verden.

Forslaget vil blive bragt op på Det sociale Topmøde i København, og Nordisk Ministerråd har accepteret at støtte en sådan konference om Den nye mandsrolle. På kvindekonferencen i Beijing i sept. '95 vil emnet blive fremført som et af de vigtigste til at forandre det fastlåste, dominerende mandsideal, der er fremherskende i u-landene, og som ødelægger kvinderne fysisk og psykisk.

Grete Møller håber at kunne deltage der. Se også Grete Møllers eget forslag til emne på Beijing-konferencen på side lo.

Landsmødet vedtog at udsende en pressemeddelelse om landmine-problemet for at holde emnet varmt, se denne.

Birgit Horn fremførte igen sagen om Fredsskat og vil skrive et indlæg herom i Køkkenrullen samt sende brev til freds-interesserede politikere, bl.a. Bjørn Elmquist.

Næste års landsmøde bliver på Brenderup Folkehøjskole fra 23.-24. sept. '95. Det er vort 15 års jubilæum, som vi vil festligholde på forskellig vis.

Næste års Køkkenrulle:

nov.-jan.: Vesterbro
febr.-marts: Gladsaxe
april-maj: Ålborg/Rødding
juni-aug.: Nibe
sept.-okt.: Virum

ref. Thyra Hansen.

Virum-gruppen har redigeret dette blad. Næste redaktion er Vesterbro. Deadline: 4. november.

PRESSEMEDDELELSE

Kvinder for Fred kræver totalt og globalt stop for landminer

Kvinder for Fred holdt 24.09.-25.09.94 landsmøde på Brenderup Folkehøjskole, og vedtog at opfordre Regering og Folketing til at arbejde får ·et totalt og globalt stop for fremstilling, handel og brug af landminer.

I marts 1995 skal Danmark være vært ved FN's Sociale Topmøde , og her henstiller Kvinder for Fred, at Danmark fremlægger et forslag om, hvordan det globale stop for landminer kan gennemføres.

Landminer ødelægger mulighederne for at genopdyrke markerne i de krigshærgede lande. Tydelige eksempler har vi i bl.a. Jugoslavien, Somalia og Cambodia.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Kvinder for Fred, Aase Bak-Nielsen tlf. og fax: 98 35 10 54

Brenderup d. 25.09.1994

På vegne af Kvinder for Fred

Anita Petersen Birgit Arrenakke Hansen

Kvinder for Fred
Aase Bak-Nielsen
Skalvej 14,
9240 Nibe

Til de danske deltagere i FN's
generalforsamling 1994.

Vedrørende revision af FN's konvention (10. okt. 1980) om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng.

En FN-expertgruppe har på møde i Geneve i august '94 forberedt en FN-konference, der skal foreslå ovennævnte revision.

Kvinder for Fred har spurgt den danske udenrigsminister om Danmarks stilling til spørgsmålet og har fået det svar, at "Danmark støtter en skærpelse af kravene for anvendelse af landminer, eksempelvis hvad angår tilladte minetyper, mineudlægning og minerydning, under den forudsætning at det fortsat vil være muligt effektivt at anvende landminer til landets forsvar".

Kvinder for Fred er dybt skuffet over, at expertgruppen ikke foreslår, at Danmark skal arbejde for totalt forbud mod produktion og brug af og handel med landminer.

FN's generalforsamling 1993 udtalte forfærdelse og bekymring over de alvorlige humanitære, sociale, økonomiske og økologiske ødelæggelser, landminer er årsag til, og over det store antal mineofre, især blandt civilbefolkningen.

RØDE KORS og UNICEF påpeger, at landminer i mange år, efter den egentlige krig er ophørt, invaliderer og dræber uskyldige mennesker og forhindrer, at ellers frugtbare landområder kan genopdyrkes, så de krigsplagede befolkninger kan få menneskeværdige kår at leve under.

RØDE KORS skønner, der ligger 200.000.000 miner udspredt verden over.

VERDEN HAR IKKE BRUG FOR FLERE LANDMINER.

Vi opfordrer jer hermed indtrængende til at arbejde for totalt forbud mod landminer, mod enhver form for produktion og brug af landminer - for besiddelse af dem og for handel med dem.

Venlig hilsen på Kvinder for Freds vegne

Aase Bak-Nielsen

Inger Hagerup:

Vær utålmodig, menneske!

Langsomt blir allting til.
Skapelsen varer evig.
Mørket ble lys og lyset ild,
og mennesket våknet
en dag
og sa: Jeg vil.

Langsomt blir allting til.
Langsomt seiler vor jord
mot en ukjent havn.
Ingen kan måle
vår fremtid,
og ingen kan gi den navn.
Men dette vet vi,
at vi er med på
å skape det evige livet,
skape det ondt eller godt.
Vi vil ikke tape.
Vi vil ikke miste den ilden
vi engang har fått.

Mange var veiene.
Det bar galt avsted.
Styrken ble makt,
og makten vold.
Og mennesker trampet
hverandre ned.
Men alltid var drømmen
den aller ytterste
virkelighet.

Langsomt blir allting til.
Det haster, det haster.
Det kan gå galt igjen.
Hva er det vi vil?

Drømmer og utopier,
sier de kloke menn,
de som er kalde av hjertet.

Hør ikke på dem lenger!
Livet er ikke bare hus og mat
og penger.

Vi er bestandig på vei,
bestandig et stykke lenger,
alltid på vei mot menneskehetens
seir eller nederlag.

Det haster, det haster idag!

Vær utålmodig, menneske:
Sett dine egne spor!

Det gjelder vårt evige, korte liv.
Det gjelder vor jord.

Udsendt af uofficielle synspunkter, 9760 Vrå.

Illustrationen var en gave fra Heerup til Kampagnen mod Atomvåben.

HVOR GØR JEG AF MIT RASERI, NÅR JEG IKKE VIL DELTAGE I VOLD?

Jeg vågner op med spørgsmålet, fra i aftes, på læben: Hvad gør jeg så? - og en stor magtesløshed breder sig.

Spørgsmålet stillede jeg faktisk til min mand i går aftes: Hvad gør jeg så? Spørgsmålet formede sig hen under aften, efter en lang dag med forskellige in-put fra aviser og radio.

Jeg startede blandt andet dagen igår med at læse Jan Øbergs indlæg i Information:

"Ikke-voldelig bekendelse 2". Som aktiv i Kvinder for Fred kan jeg jo kun glæde mig over, hvad han skriver, og på mine vegne går han ud i verden, og fortæller hvordan det er at være ikke-normal.

En af vores meget betydningsfulde kvinder i fredsarbejdet var Bertha von Suttner (1843-1914). Hun skrev i sin bog "Ned med våbnene": "Verden vil ikke alene bedrages, men den vil også have lov til at være ulykkelig. Så snart man kommer frem med forslag til at afskaffe elendigheden, så kaldes det: Utopier - barnagtige drømme." Dette citat er skrevet i slutningen af forrige århundrede, og jeg må desværre konstatere, at intet har ændret sig siden - tværtimod!

Sidst på eftermiddagen hørte jeg en udsendelse i radioen, der omhandlede urolighederne på Nørrebro efter afstemningen den 18. maj.

En af gæsterne i studiet var Anders (en autonorn). Spørgsmålet i udsendelsen var gennemgående: Hvad kan vi gøre for at undgå en gentagelse af urolighedeme den 18. maj?

Jeg vil her, inden jeg begynder at gå længere ind i problematikken omkring de autonome, slå helt fast: Jeg er modstander af vold, og går slet ikke ind for det der skete natten efter den 18. maj. Men - jeg kan godt forstå at det skete!

Det var tredie gang efter episoden på Nørrebro, at jeg hørte et længere interview med en autonom. Hver gang er jeg blevet positivt overrasket - for det er stort set det samme, som jeg vil. Sådan som jeg hører det, vil de jo heller ikke volden. De vil gerne have en verden uden - uden forskelsbehandling, en verden hvor vores rigdom ikke er på bekostning af den 3. verden, hvor vi åbner landets grænser for asylansøgere, hvor vi ikke forurener vores grundvand, søer, have, jord og luft, hvor vi lever i respekt for hinanden og med en menneskelig omsorg og solidaritet.

Det er lige nøjagtig også alt det, jeg vil. Så nu lyder spørgsmålet igen: Hvad gør jeg så?

Jeg tror, jeg var mindst lige så rasende som de autonome, over det der skete i forbindelse med EU-afstemningerne, har prøvet at male, at tale, sågar gravet min have, jeg har prøvet at bilde mig selv ind, at det nok var mig der overreagerede, - men lige meget hjælper det. Det dukker op, raseriet i mig, hver gang jeg ser, hører eller læser om den forbandede nat.

Det hjalp ikke, at de autonome kastede med brosten, de "opnåede kun" at få påklistret etiketten "voldelige".

Det har heller ikke hjulpet med de fredelige demonstrationer, de bliver påklistret etiketten utopi og barnagtige drømme.

Så nu melder spørgsmålet sig igen: Hvad gør jeg så!

For mig at se var episoden den 18. maj ikke en konfrontation mellem politi og de autonome.

Det var en konfrontation mellem politikerne og de autonome.

Hvis det stod til mig, synes jeg, at de autonome skulle have fået lov til at lave deres demonstration på Nørrebro.

I stedet for at sende politifolk ud at skyde på Nørrebro, skulle Hr. Eefsen være taget ind på Christiansborg og have meddelt politikerne, at der var nogen ude på Nørrebro, der følte sig snydt, og at det nok ville være klogt at tage ud og snakke med dem.

Men det er så måske her utopier og de barnagtige drømme kommer ind i billedet?

Anders blev i radioudsendelsen konfronteret med en kvindelig lytter, der ville vide, om han var blevet opdraget til at bruge vold, når han ikke kunne komme igennem på "normal vis".

Anders svarede (frit efter min hukommelse): At når spørgeren nu var så oprørt over volden den 18. maj, hvordan kunne hun så holde ud at leve i et voldeligt samfund - en voldelig verden? Er det ikke vold, at vores rigdom er på den 3. verdens bekostning? Er det ikke vold at sige nej til asylansøgere ved grænsen? Er det ikke vold at sende bistandsklienter ud at arbejde for 50 kr. i timen? Er det ikke vold at .......?

Mit svar er: Jo! Og jeg kan selv fortsætte listen:

Er det ikke vold at fjerne en masse mennesker fra deres hjem for at bygge en bro, som et flertal er modstandere af, og hvor politikerne,efter min mening, igen misbruger deres magt?

Hvis ikke det er vold, så lægger det i hvert fald frøet til vold.

Er det ikke vold, når vi lader flyene flyve i døgndrift med den ene begrundelse, at vi skal konkurrere med de andre lufthavne?

Er det ikke vold, når menneskenes tarv kommer i anden række?

Det er for mig vold! Vold på mennesker. Vold avler vold. Fred avler fred.

I Kvinder for Fred er det vores hjertesag at få stoppet produktionen af landminer.

I vores samfund tillader vi, at firmaer producerer minekomponenter til landminer. Tænk engang! I dagens Danmark er der mennesker, der tjener fedt på at andre får revet en arm eller et ben af, eller får revet hele underlivet op - i værste fald eller måske bedste fald (?) dør de. Det sker for mere end 9.000 uskyldige mennesker om året, og omkring 5.000 bliver hårdt såret.

Er det ikke vold?

For mig er det iskold og beregnende vold, kun med det ene formål at tjene penge. Det.burde stoppes øjeblikkeligt!

Hvorfor er direktører, bestyrelsesmedlemmer m.m. fra disse firmaer ikke i medierne dag ud og dag ind, på samme måde som episoden den 18. maj har været det og stadig er det?

Er episoden den 18. maj mere voldelig end det at producere landminer?

Ikke for mig. For mig er episoden den 18. maj et symptom. Et symptom på at noget er galt i vores samfund. Ligesom andre symptomer som: misbrug, flere selvmord, børn/unge der går med knive, mere kriminalitet og mere vold i al almindelighed.

Er det for blandt andet at stoppe produktionen af landminer, at politikerne for enhver pris vil have os ind i EU?

Jeg har ikke på noget tidspunkt hørt dem komme med dette argument. De nævner godt nok freden som et argument, men at manipulere og hive noget ned over hovedet på mennesker, det skaber ikke fred - kun vold.

Det ved enhver. Ved højt uddannede, veloplyste politikere ikke det?

Birgit Marseen. (Bragt i INFORMATION 3/70.94)

Til

LINK - Nettverk for
Globalt Fellesskab
Bentsrødveien 95
3234 Sandefjord
Fax: +47-33 47 38 75

Til Nordiske Kvinders
Fredsnetværk.

BEFRI MÆNDENE!

Det er sidste dag på Nordisk Forum i Åbo.

Vi sidder tre kvinder i "Kvindernes Glædeshus" og læser Forum Avis. vDer står ikke noget i avisen om historiens største kvindedemonstration mod EU. vDer er heller ikke noget om "Stop Atomprøvesprængningerne" eller "Stop produktion og brug af landminer" .

Kampen for freden er aldrig blevet betragtet som en del af kampen for ligestilling undtaget kvindernes ret til - på lige fod med mændene - at gå ind i militæret!

Pludselig var idéen der - ligestilling for mænd:

Befri mændene for militær værnepligt!

Det må være et emne på FN's kvindekonference i Bejing i 1995, hvor vi har sat manderollen på programmet.

Med fredelig hilsen

Grete Møller,
Bådsmandsvej 13,
DK 2660 Brøndby Strand.
Tlf og fax: +45 4373 0063

OBS! KøkkenrulleN OBS!

Kære venner! Der er lavvande i kassen!

Som I ser, er der indlagt girokort i dette nr. af bladet til betaling for 1995, og jeg be'r jer indstændigt om at reagere meget hurtigt på det med de sædvanlige 100,- kr., idet der på girokontoen kun står kr. 259,-, som langtfra dækker trykning og udsendelse af dette nummer!

Når det er gået så galt, skyldes det for en stor del, at der er 51 (!) abonnenter, som har glemt at betale for 1994, og det er immervæk 5100,- kr., der hermed mangler på kontoen.

Jeg synes, at Kvinder for Fred har udført et stort arbejde i det forløbne år med mange gode udspil, som fortjener en fortsat støtte, især op til vores deltagelse i det alternative topmøde i marts '95. Der bliver lagt mere mærke til os, end man skulle tro.

Altså! Brug girokortet, mens du husker det. TAK!

P.S.

ER DER NOGEN, der vil overtage KfF's plads i arbejdsgruppen til støtte for de jugoslaviske militærnægtere til afløsning af Inger Bjørn Andersen, der er overbebyrdet med fredsarbejde? Ring til Finn Held, AMK, tlf. 42 91 69 67.