Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 10, 1995

FRA DRONNINGLUND TIL KINA

Da FN's 4. kvindekonference blev afholdt i Kina deltog 8 medlemmer af Kvinder i Dronninglund i NGO-Forum.

Vi havde i et halvt år forberedt os på den lange rejse til Kina.

Indimellem overvejede vi, om vi skulle boykotte konferencen p.gr.a. Kinas krænkelse af menneske­rettighederne og atomprøvesprængningerne, og desuden havde vi, som de fleste andre deltagere også store vanske­ligheder af praktisk art med at få hotel og visa. Men vi valgte at tage af sted ud fra den betragtning, at det ikke var Kinas kvindekonference, men FN's, og vi mente ydermere ikke, at vi hjalp de kinesiske kvinder ved at holde os væk.

Søndag den 27/8. lettede SAS-maskinen fra København med kurs mod Beijing - 9 timers flyvning. Allerede i flyet fornemmede vi, at vi var pa vej til kvindekonference, da langt de fleste passagerer var kvinder ikke bare danske, men bl.a. også afrikanske og palæstinensiske, og her blev de første kontakter skabt.

Vi havde sorteret meget i vore medbragte papirer, da vi var blevet advaret mod at medtage noget, der kunne opfattes som en kritik af Kina. Vi forestillede os en meget nøje kontrol, når vi ankom til Beijing, men her blev vore bange anelser gjort til skamme. Vi blev overhovedet ikke kontrolleret, og lufthavnen var fyldt med silkeflag og vel­komstskilte til os, deltagerne i NGO-Forum. Det var starten på 14 fantastiske dage sammen med 30.000 kvinder fra hele verden og blandt 1,2 milliarder kinesere.

NGO-Forum var efter en del tovtrækkeri mellem FN og Kina blevet placeret i Huairou, 50 km fra den officielle konference i Beijing. Huairou er en by med til daglig 25.000 indbyggere beliggende i et meget smukt omrade og med virkelig gode faciliteter til afholdelse af så stort et arrangement. Her var et meget stort område til alle teltene, bl.a. et flot og stort fredstelt, klasseværelser til de mange workshops og store konferencesaie - den største til 1500 deltagere - med alt moderne tolkningsudstyr. Desuden var der en stor udendørs scene med plads til flere tusinde tilskuere. Så vi, der også havde været utilfredse med placeringen i Huairou, måtte give kineserne ret i, at stedet var ideelt. Vi savnede ikke at være i Beijing, og vi har opfattelsen af, at hvad vi oplevede i Huairou var nok så spændende som det på den officielle konference i Beijing. Trods de 50 km følte vi, som almindelige NGO-deltagere, at der var god forbindelse mellem de to konferencer.

I "Nordisk Rum" mødtes vi flere gange med nordiske politikere og udvekslede informationer og oplevelser.

Det var en stor oplevelse for os at møde alle de stærke kvinder fra hele verden og at føle fællesskabet mellem alle verdens kvinder. Oveni fik vi en utrolig farve- og dragt­mæssig oplevelse. Ingen af os har vist før fotograferet så meget som på denne rejse.

Der foregik hele tiden noget på konferenceområdet. Vi kunne vælge mellem 400 workshops og arrangementer hver dag. De var beskrevet i det righoldige program, hver enkelt havde fået udleveret, men herudover opstod nye work­shops, demonstrationer og kunstnerisk udfoldelse henad vejen - mere og mere for hver dag.

Konferencens hovedemner var: Lighed, Udvikling og Fred. I ugens løb blev vi mere og mere klar over, at de tre emner er uløseligt forbundet, og at kvinder overalt i verden forlanger og arbejder for en bæredygtig udvikling. "Vi vil have rent vand og ikke cola", som en ældre indisk kvinde sagde.

Om fred og menneskerettigheder, eller rettere manglen på fred og menneskerettigheder, hørte vi mange steder fra.

Den makedonske journalist Vesnia Kcsic gav indtryk af forholdene i det tidligere Jugoslavien:

der er 60.000 døde, heraf 80 % civile kvinder voldtages
der kæmpes om magt
demokratiet tabes
hvem sælger våben til hvem?

Som noget positivt hørte vi kroatiske, serbiske og bosniske kvinder fortælle om, hvordan kvindegrupper i de forskellige lande er begyndt at arbejde sammen.

En stærk og positiv oplevelse var Maria Kurbasova fra Rusland, der fortalte om mødrenes tur til krigsskuepladsen i Grosni for at hente deres sønner hjem. Hun beklagede den maglende kontrol over militæret.

Der var flere demonstrationer, der handlede om menneske­rettigheder og fred. Den mest markante, og den der fik mest mediebevågenhed, var demonstrationen den 4. september kl. 17 - 19, arrangeret af Women in Black. Women in Black er en efterhånden verdensomspændende bevægelse, der arbejder mod vold og for fred. Den er startet i Israel, hvor sortklædte kvinder siden Intifadaens start mødes een gang ugentligt i Jerusalem til een times tavs demonstration, hvor de med et tændt lys i hænderne mindes de mødre, søstre og døtre, som tidligere og nu udsættes for vold. Siden '91 mødes nu også sortklædte kvinder i Beograd. I Huairou mødtes mange tusinde kvinder i sort til den tavse demonstration, og lysene tændtes, da mørket faldt på.

NGO-Forum sluttede 8. september. Vi tror på, det var rigtigt at at afholde kvindekonferencen i et asiatisk land. Det er i den del af verden, der sker en eksplosiv udvikling i disse år, og den skal også være på kvindernes betingelser. Desuden er der blevet sat fokus på Kina - både positivt og negativt - og det må være bedre end lukkethed.

Desuden vil vi tro på, at det vil få stor betydning, at så mange ganske almindelige kvinder har bekræftet hinanden i hvor vigtigt det er, at vi arbejder for en fredelig sameksistens.

11. september rejste vi mod Danmark igen - efter at have været turister i Beijing el par dage - fyldt med mange gode og intense oplevelser.

Kvinder i Dronninglund
Gerda Foss Madsen og Lis Hansen

KLODEN BEFRIET FOR ATOMVÅBEN VISIONEN KAN BLIVE TIL VIRKELIGHED DIN HANDLING GØR EN FORSKEL COMMITTEE FOR WORLD PEACE Niels Bohrs Allé 21, 2860 Søborg KVINDER FOR FRED Buegården 9, st.th, 2880 Bagsværd

COMMlTTEE FOR WORLD PEACE tog i sommeren 1995 initiativ til denne appel, som blev underskrevet af mange fredsrupper fra hele verden:

50 år efter Hiroshima:
Verden har brug for forsoning

- Til lederne af atommagterne - Fra Fredsgrupper verden over

50 år efter verdens første atombombeangreb er der grund til selvbesindelse og refleksion. Bombningen af Hiroshima var en forfærdende begivenhed, som ændrede vores verdens­billede, og som aldrig er blevet forsonet.

USA har ikke erkendt sin forbrydelse, og de a.ndre stormagter har anskaffet sig atomvåben. Deres sikKerhed bygger i dag på trusler om at dræbe og lemlæste millioner af mennesker for at sikre freden. Dermed nar de accepteret rædslerne i Hiroshima og Nagasaki. FNs konference om ikke-spredning af atomvåben i april 1995 viste desværre tydeligt, at de fem gamle atommagter - USA, England, Frankng, Kina og Rusland - ikke stræber efter en atomfri verden, men efter at beholde deres monopol.

Alligevel vil vi markere 50-året ved en appel til stor­magterne om at påbegynde en forsoning ved at erkende deres ansvar for de lidelser, atomvåbnene allerede har på­ført så mange mennesker, ved bombningerne i Japan og ved senere prøvesprængninger, herunder dem som er planlagt i Stillehavet.

Denne erkendelse må følges op af handling:

1. -At destruere alle atomvåben
2. -At stoppe al produktion af atomvåben
3. -At opgive enhver atomvåbenstrategi

Uden en sådan ægte forsoning kan krige og terror­handlinger bryde frem fra det kollektive ubevidste hvor som helst.

Vores livsgrundlag bygger på fællesmenneskelige værdier, som gælder alle, og som ikke kan splittes op. Selve dette værdigrundlag bryder sammen, hvis det skal sikres med våben, der er indrettet til massedrab af civilbefolkningen. De fælles værdier kan knn forsvares, ved at menneske­heden lærer at gennemleve sine konflikter uden vold og ødelæggelse.

Underskrevet af:

Mary Beth Bragan & Jim Heddle, Nuclear Democracy Project, USA. Atrium, USA. Mary Alice Herbert, National Education Association, USA. Anita Morreale, WILPR. Jeanne Heriette Louis, Quaker, Frankrig. Daimi Poigitte, Liquide L'EIseigmnent, Frankrig. Bernhard Noltz, Teachers for Peace, Tyskland. Bethany Cutts, Windsor Youth Court, England. Betty Reardon, teacher, USA. Toshiko Kumata, ZZNKYO, Japan. Dambar Bir Thapa, lnternational Peace Institue, Nepal. Kip Catos, Global Issues in LanguageEducation Network, Japan. Alicia Cabezudo, Teachers for Peace, Latin America. Tadaaki Kato, Japan (I.I.P.E) Auriault Claudine, C.F.E.N, Will Bartes, PPF, (Teachers for Peace). Maleel Aranha, Peace Foundation, Indien. Balkrishna Kurvey, Indian Institute for Peace, Indien. Alica Rouy, Appel de 100, Frankrig. Anxel Eglesias, Staz-Calo, Education Para La Paz, Spanien. Ana Maria Basadonna, Escuela Normal No.1, Rosario, Argentina. Christoffer Yu Jurndter, International Christian School, Filippinerne. Horst Bethge, Toddlers for Peace, Tyskland. Banl Diana, Quebec, Canada. Antoniette Lolodice, Ensignants pour la Paix, Frankrig. Maryse Michaud, Ensignants pour la Paix, Frankrig. Mamadou Diop, Union Democratique des Ensignants du Senegal. Arlette Cavillon, Mouvement de la Paix, Frankrig. Susan Kimball, Parents, Teachers & Students for Social Responsibilily, USA. Wemer Winterstein, Alpa Alpa Adrice Altertiv, Østrig. Leo R. Sandy, Verterans for Peace, Inc.. Elizabeth B. Darling, Veterans for Peace, Inc.. Dambar Bir Thaba, lnternational Peace lnstitute, Nepal. Hari Gopal Pradhan, Isitute UN Studies, Nepal. Jambu Kumar Jaini, Rual Development and Youth, Dobari, Indien. Royan Malehin, Swaziland. Afrosa Dichter, Nirwoy, Dhaka, Bangladesh. Barbara Scott, Radio for Peace International. Kiroko Sugiaara. Sasha Abramsky, Maverat Mcclellan Ptssr. Judith Woodniff, International Arts for Peace. GuiIlermo Roman, Teachers Assosiation, Filippinerne. Sally Milbury-Steen, Pacem in Tenis. Keiko Takara, Japan. Haakon Larsen, Allerød Fredsgruppe, Danmark. lnger Bjørn Andersen, Bedstemødre mod Atomvåben, Danmark. Inger Nygaard, International Liga for Fred og Frihed, Danmark. Finn Held, Aldrig Mere Krig, Danmark. Lotte Christy, Mellemfolkeligt Samvirke / Lærere for Fred, Danmark. Tanja Jessing, Lærere for Fred / Mellemfolkeligt Samvirke, Danmark. Birgit Marsen, Kvinder for Fred, Danmark. Maria Damsholt & Else Hammerich, Committee for World Peace, Danmark.

DIN HANDLING GØR EN FORSKEL

Sådan kan du være med:

Kopier den engelske tekst, underskriv den med navn og adresse og send dentil 5 regermgschefer

eller:

Skriv et brev med dine egne ord.

Få andre til at sktive under på henvendelsen.

50 YEARS AFTER HIROSHIMA:

THE WORLD NEEDS RECONCILIATION

AN APPEAL

- TO THE LEADERS OF THE NUCLEAR POWERS - FROM PEACE GROUPS WORLDWIDE

50 years atter the first nuclear attack there is a reason for introspection and reflection.

The bombing of Hiroshima was a horrifying act of aggression that altered our perception of the world, an act that has never been reconciled.

The Unites States of Ameriea has never admitted its guilt, and the other great powers have obtained nuclear weapons. Their security poliey is still based on the threats of killing and disfiguring millions of people to secure "peaee". Hereby they have accepted the horrors of Hiroshima and Nagasaki. The UN conference on non-proliferation of nuclear weapons in April 1995 unfortunately showed clearlv that the five established nuclear powers: USA, Great Britain, France, China and Russia - do not strive for a world free of nuclear weapons, but rather for a keeping of their monopoly.

In spite of this we want to mark the 50th year through an appeal to the nuclear powers to begin a reconciliation by recognizing their false course and their responsibility for the sufferings that the nuclear weapons have already inflieted on so many human beings through the bombing in Japan and through the folIowing nuclear tests including those that occurred and are scheduled to resume in the Pacific Ocean.

This aeknowledgment must be followed by action:

1. - Destruction of all nudear weapons

2. - to stop the production of nuclear weapons

3. - to give up any strategy that includes nuclear weapons

Without a true reeoneiliation, wars and acts of terror may break out from the collective subeonseiousness anywhere. Our fundamental poliey of life is built on common human values that count for everyone and should not be divided. This foundation of values will crumble if it has to be secured by weapons meant for mass destruetion. These values can only be defended by humankind learning to live through its conflicts without violence and destruetion.

From:

name:

adress:

Det følgende har Inger sendt ud til de store dagblade - og vi kan alle hjælpe til med at kopiere, selv skrive under og sende det til atommagteme - og få andre til at gore det. Få lov til at lægge folderen med den engelske tekst på dit bibliotek.

PRESSEMEDDELELSE

Vi sender dig folderen "Kloden befriet for Atomvåben" i håb om, at du vil hjælpe os at udbrede budskabet, som står i FN-erklæringen: "Vi verdens folk vil have et totalt forbud mod alle forberedelser på at udrydde livet på Jorden".

Overalt på kloden siges der nej til atomvåben, hvilket de mange underskrifter på brevet til de fem erklærede atommagter i folderen viser.

Folderen lægger op til, at det enkelte menneske har mulighed for at gøre noget.

Man kan fotokopiere den engelske tekst - eller selv formulere et brev og sende det til atomvåbenmagternl'. Adresserne står på folderens bagside.

Frankrig og Kina foretager atomprøvesprængninger. "VEU / Vestunionen arbejder på fælles atomvåbenstrategi, baseret på Frankrigs og Storbritanniens atomvåben.

l bogen "Det forgiftede Paradis" af Marie- Therese og Bengt Danielsson (1990) kan man læse om, at Frankrig måske har planer om at anvende Moruroa som en atomlosseplads for Europas atomaffald. Fransk Polynesien blev i 1992 en del af Europas "Indre Marked". Skulle Frankrig blive nødt til at forlade Stillehavet, hvem står så for tur? Grønland?

Det er stærke magter, men der er også modmagt.

Sydafrika er forbillede for andre atomvåbenlande, idet Sydafrika på eget initiativ har ødelagt sine atomvåben og produktionsanlæggene i Kalahariørkenen og erklæret aldrig mere at ville producere atomvåben.

Den internationale domstol i Haag skal på grundlag af en rapport fra "Læger mod Kernevåben" og en rapport fra "Jurister mod Kernevåben" tage op til doms, om atomvåben strider mod folkeretten. Den mundtlige forhandling i Haag-domstolen åbner den 30. oktober 1995.

Læs folderen og vær med imodmagten!

Committee for World Peace
Telefon: 31676711 T. D. Lakha Lama

Kvinder for Fred
Telefon: 44 44 08 97 Inger Bjørn Andersen

Adresselisten er af pladshensyn udeladt i dette nr. Den kommer igen næste gang.

Dette nr. er redigeret af Nibe, som også redigerer næste nr. Send stof dertil senest 5/1. 96 til Aase Bak-Nielsen, Skalvej 14, 9240 Nibe.

Kære Ritt Bjerregård

Jeg er lige færdig med at læse din dagbog.

Godt at du skrev den - pædagogisk er den fremragende, sy­nes jeg. Dit håb om dagbogens udbredelse og informations­formidling ser da ud til at gå i opfyldelse.

Du kæmper for dit politiske liv - andre kæmper for deres overlevelse og for vores.

Tahitianerne har kæmpet siden 1958 for ret til at bestemme over deres eget liv og mod atombombesprængninger langt før Frankrigs første forsøg på Mourora.

Sammen med andre har jeg protesteret mod atombomber de sidste 28 år for mine børns - idag for mine børnebørns overlevelse.

Læger mod kernevåben har henvendt sig direkte til dig.

Din dagbog fra 1.juli - 31 juli er chokerende læsning.

DU HAR KOMPETENCEN TIL AT STOPPE ATOM­BOMBESPRÆNGNINGERNE, ifølge din dagbog. Mangler du mod til at stoppe dem og bringe Chirac for domstolen straks?

Gemmer du dig bag tekniske undskyldninger eller er det mangel på politisk indsigt ?

FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET
PRINCIPPET om FORURENEREN BETALER
NÆRHEDSPRINCIPPET er ethvert af dem ikke tilstræk­keligt til at sætte en stopper for atombombeforsøg ?

Har du ikke pligt til, som kommissær for nuklear sikkerhed og ifølge Euratom-traktaten til at reagere allerede inden første atombombe sprængning ?

Manuel Marin anfører det moralske argument 14.april og får affaldsdirektivet gennem kommissionen.

Tør du ikke at bruge det moralske argument i spørgsmålet om atombombesprængninger ? Trods viden om at flertallet af vestEuropas befokning (og selv Frankrigs befolkning) er imod atombombesprængningerne ?

Chirac og Santer har indset , at du er bange eller teknokrat; således at de kan kue dig. Og det gør de så nu.

Måske er din bedste chance for at redde dit politiske liv at gøre noget for befolkningerne, som er vrede over atombomber, mens du stadig er miljøkommissær ?

Med EU's befolkning bag dig i denne sag tør San ter næppe flytte dig til et andet job.

Ingrid Steinitz
Grønnevej 41, 2830 Virum, DK