Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 4, 1995

KVINDER FOR FRED
Aase Bak-Nielsen
Skalvej 14,
9240 Nibe

Udenrigsminister Niels Helveg Petersen
Udenrigsmnisteriet
Asiatisk Plads 2
1448

Kære Niels Helveg Petersen!

I en artikel i Information 4/4. 95 skriver du bl.a., at Danmark arbejder for, at et internationalt totalt forbud (mod antipersonel miner) kan vedtages så snart som muligt.

Det kan kun glæde os, især da du tidligere har svaret os - 23/8.95. JT.I., j.nr. 6.B.42 a - at Danmark støtter en skærpelse af kravene "under den forudsætning at det fortsat vil være muligt effektivt at anvende landminer til landets forsvar".

Vil du venligst sende os papirer på eller beskrivelse af det konkrete arbejde, Danmark har gjort for et totalt forbud?

Det vil være til stor gavn for vores arbejde i Kvinder for Fred, hvor vi ikke blot inden for Danmarks grænser, men også internationalt arbejder for totalt forbud, at kunne melde ud, at Danmark er med i den forhåbentligt voksende flok af lande, der støtter Boutros-Ghalis bestræbelser.

Vi forventer selvfølgelig, at det forbud, Danmark arbejder for, også omfatter de andre landminer - panserminerne - og søminer samt komponenter dertil, som Danmark producerer og eksporterer.

Venlig hilsen

På Kvinder for Freds vegne

Aase Bak-Nielsen

Det var med sorg, vrede og skuffelse, jeg hørte, hvordan Vestens politiske ledere og vores egen udenrigsminister i december fortalte verden og de russiske ledere, at en militær aktion mod Tjetjenien ikke var imod Folkeretten, og at Rusland handlede fuldt lovligt. Man nøjedes med at vurdere, at de russiske ledere ikke handlede klogt.

Myrderierne begyndte, mens vi forberedte julen, fredens fest, og tog til i voldsomhed op mod nytår. Vestens passivitet fortsatte. Man havde forpligtet sig til at tale med een stemme, og ingen sagde noget væsentligt.

Mellem jul og nytår kontaktede jeg Inger Bjørn Andersen, Åse Bak-Nielsen og Grete Møller, og vi blev enige om at sende et åbent brev til Boris Jeltsin. Brevet blev faxet fredag før nytår til Izvestija og er gengivet på side 3 i Køkkenrullen nummer l.

Den 13. marts modtog jeg et brev fra Ruslands Kvindeunion.

Jeg formoder, at de har læst vores brev i Izvestija. Jeg vedlægger fotokopi af brevet og mit forsøg på oversættelse.

Jeg håber, du kan bruge brevet i Køkkenrullen.

Politikerne har i den siden 1985 ændrede øst-vest situation forsømt at opbygge modeller for ikke-voldelig konfliktløsning og for skabelse af internationalt forpligtende traktater, der fordømmer og udelukker voldelige militære løsninger på politiske stridigheder.

Jeg ved ikke, om Kvinder for Fred har kontakt til fredsgrupper i Rusland. Måske kunne vi se det som en opgave at kontakte krigsmodstandere i Rusland for at vise dem, at vi støtter dem i deres kamp mod krig. Tillidsskabelse nede fra er nok et krav, vi ikke kan komme uden om.

Hvad kan vi gøre?

Kan et forsøg på samarbejde komme på dagsordenen ved Kvinder for Freds landsmøde?

Venlig hilsen

Birthe Kjeldsen,
Ganløseparken 16, Ganløse,
3660 Stenløse.
Tlf. 42 18 32 18.

Kvinder for Fred, Stenløse.

Informationsbrev fra Ruslands Kvindeunion,
6. Nemirovich-Danchenko Street 6,
103832 Moscow, Russia.

Krig i Kaukasus.

Begivenhederne i Tjetjenien fylder Ruslands kvinder med dyb sorg, og opfattes af dem som en national tragedie. I denne sammenhæng, under anerkendelse af nødvendigheden af at bevare den russiske føderation som en samlet stat, og ved at betragte den tjetjenske republik som en del af den russiske føderation, krævede Kvindeunionen straks fra begyndelsen af militærkonflikten, at de militære handlinger omgående skulle ophøre, og at forhandlinger kunne påbegyndes.

Ruslands Kvindeunion gav desuden udtryk for en særlig bekymring over og en stærk protest imod, at nyindkaldte har taget del i de militære handlinger.

De delegerede fra vores fraktion, Ruslands Kvinder, i den statslige Duma, som blev dannet efter valget, gjorde deres stilling med hensyn til denne konflikt helt klar. De henvendte sig flere gange til landets præsident og regering med krav om at finde en politisk løsning på denne konflikt.

De forlangte at forsvarsminister Gratschew og andre embedsmænd, der var ansvarlige for denne blodsudgydelse, skulle afløses, og fastholdt, at disse spørgsmål skulle diskuteres i den statslige Duma, hvilket også skete efter gentagne krav.

I deres brev til magtorganerne (præsidenten og hans departement) forlangte Ruslands Kvindeunion krigen standset og gav udtryk for, at de var rede til at gøre alt for at denne dialog kunne påbegyndes.

Ruslands Kvindeunions medlemsorganisationer indsamler humanitær hjælp til konfliktens ofre, flygtningene og de sårede soldater; de hjælper mødrene med at finde deres sårede soldater og bringe dem med hjem.

Ruslands Kvindeunion indsamler midler, gør pakker klar til soldaterne og sender dem til hospitaler i forskellige byer i Rusland (med frugt, levnedsmidler og andet).

I forskellige regioner i Rusland bliver der organiseret protestdemonstrationer mod krigen i Tjetjenien.

(Her slutter brevet uden underskrift. Der er vedlagt et 8. marts kort, kvinde med due.)

Birthe Kjeldsen, Ganløse.

20 millioner flygtninge søger
20 tusinde indsamlere

MELD DIG SOM INDSAMLER TIRSDAG DEN 2. MAJ 1995 MELLEM 17.00 - 20.00

Vær med i en stor udfordring

Den store landsdækkende oplysnings- og indsamlingskampagne FLYGTNING 95 får et kort og intenst forløb i marts og april. Lokale dynamoer og lokalkomiteer har taget udfordringen op. De er aktive i kommuner landet over med oplysnings· og indsamlingsaktiviteter. I dagene op til den 2. maj vil tv, radio, aviser og blade omtale og støtte flygtningeindsamlingen.

Som indsamler er du, sammen med mange andre aktive, med til at mat'ket'e det humanitære Danmarks indsats i det intemationale flygtningearbejde og give flygtninge

NOGET AT VENDE HJEM TIL

KVINDER FOR FRED
Aase Bak-Nielsen
Skalvej 14,
9240 Nibe

Udenrigsminister Niels Helveg Petersen
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2
1448 Kbh.K

Kære Niels Helveg Petersen.

l TV i aftes (22/3.) sagde du, at vi måtte tage afstand fra Tyrkiets bombning af kurderne.

I Månedsbladet Press, febr. 1995 siger Lasse Budtz: "Den tyrkiske regering bruger F-16 flYeHe mod kurderne. Det har jeg selv set, da jeg var dernede. ..... Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den danske stat ikke burde "ære med til at sælge våben til Tyrkiet nu ".

Justitsminister Bjørn Westh udtaler til samme blad angående dansk våbeneksport: "Der gives ikke tilladelse her, uden at jeg ser det".

Kunne du ikke bevæge justitsministeren til at forbyde våbeneksport, ikke blot til Tyrkiet "lige nu", men generelt?

Danmarks praksis med kun at sælge våben til lande, der ikke er i krise- eller krigstilstand, er udtryk for dobbeltmoral. Våben bliver jo opkøbt i "fredelige tider" for at kunne være til rådighed i en krigssituation.

Vi kan desværre ikke trække tidligere tiders våbensalg tilbage, men vi kan med øjeblikkeligt varsel hindre, at Danmark gennem sin våbeneksport bliver medskyldig i flere bombninger af uskyldige mennesker og af optrapning af krigstilstanden i Tyrkiet og andre steder, hvor menneskerettigheder kun er tomme ord på et stykke papir.

Danmarks våbeneksport undskyldes med, at den kun er "en dråbe i havet".

Norge har ifølge dagspressen 23/3. stoppet for salg af våbenlicencer til Tyrkiet.

Tilstrækkeligt mange af den slags "dråber" kan udgøre et helt hav.

Aase Bak-Nielsen

NGO FORUM '95

Fredsgruppernes deltagelse i NGO-Forum '95 blev afholdt i god ro og orden - måske lidt for roligt!

Efter et halvt års planlægning, 14 møder, en masse korrespondance og et hav af telefonsamtaler, måtte vi kort før NGO skulle løbe af stablen konstatere, at vi godt nok havde fået tildelt et lokale til 100-200 personer, - men lokalet lå på 4. sal oppe under loftet. vi måtte ikke hænge noget op, vi måtte ikke lægge noget frem, og sidst men værst, vi var slet ikke nævnt i hele det store katalog!

Det var vilkårerne! - Efter at have gjort alt det de opfordrede til! Jeg blev modløs! Blev vi begravet i bureaukrat'?

Man mærker virkelig hvor lille en brik man er i dette store magtfulde spil. Men heldigvis er kvinderne, i Kvinder for Fred, ikke sådan at kue. Det mærkede jeg virkelig og meget. Det var lige meget hvem jeg talte med, så var der kun opbakning, gode råd og ideer. Tak for det!

Inger Bjørn Andersen fik hængt fredsklude op rundt omkring, og Grete Møller fik skaffet et halvt bord, i en af hallerne, hvor vi kunne lægge vores materiale.

Vi lavede en plakat om vores workshop, som vi hængte op, alle mulige og umulige vegne, i håb om, at nogle ville få øje på den, mellem alt det andet.

Vi fik også lov til, under konstant opsyn, at lægge materialer frem, på et bord ude foran lokalet.

Fredag den 10. marts kl. 13.00 var det vores tur. Røde Kors sygeplejerske Karin Maegaard viste billeder og fortalte om sit arbejde på et Røde Kors hospital i Afghanistan, hvor de behandler minernes ofrer.

Karin Maegaard er meget engageret i dette arbejde, og dybt indigneret over, at denne galskab for lov at fortsætte.

Jeg tror alle 25 i salen følte det samme, som det Karin gav udtryk for. Når man ser disse billeder af forfærdeligt lemlæstede civile, kan man ikke andet end blive meget vred over, at der bliver tjent millioner af kroner på at fremstille og sælge disse afskyelige terror-våben.

To mænd fra Afghanistan var med til workshoppen. Den ene rejste sig bagefter op, og takkede for Karins oplæg. Disse to, kunne supplerende fortælle om det store arbejde, som de deltager i, for at få ryddet minerne væk igen.

Trods alle odds, synes jeg, vores workshop forløb godt. Der kom ca. 10 mennesker, som ikke var fra KFF's kreds. (man lærer at blive taknemmelig for lidt!)

Grete Møller og jeg blev akkriditeret til Topmødet i Bella Centeret. Grete Møller mødte meget ihærdigt op, og prøvede af alle kræfter at komme med på taler-listen. Men forgæves - det var helt umuligt, hvilket jeg også har hørt det var for de andre fredsbevægelser. Desværre!

Til NGO, havde vi (med hjælp fra Susanne Arends - oversættelse, og Esben Horn - udformning) fået udarbejdet en minefolder på dansk og engelsk. I folderen findes en underskriftsblanket til Boutros-Ghali. vi fik indsamlet ca. 50 underskrifter, men der er udleveret flere foldere, så vi kan håbe at folk selv sender dem videre.

Tak til Kvinder for Fred's Fond for støtte med 1200 kr. til udarbejdelse af mine-folder, trykning, porto samt transportudgifter til Karin Maegaard.

Birgit Marseen
Gladsaxe

FÆLLES 1. MAJ

i Fælledparken i København
kl. 13-18 ved "Pavillonen"

Det er længe siden, Kvinder for Fred har deltaget i festlighederne 1. maj i Fælledparken i København.

Muligheden er kommet-i år, hvor forskellige græsrodsbevægelser på foranledning af 1. maj Fonden er gået sammen om en fælles 1. maj under parolen: Modstand mod Unionen - for global solidaritet.

På baggrund af vores egen målsætning: Nedrustning for en varig verdensfred kan vi tilslutte os protesten mod den militære opbygning i unionen med et magtfuldt våbenagentur til styrkelse af den europæiske våbenindustri og gigantindkøb af våben og militært udstyr samt oprettelsen af en europahær, der skal kunne gribe ind i konflikter også langt uden for EUs område.

Derfor har vi tilmeldt os til en bod, hvorfra vi vil uddele vores materialer samt den folder, vi medbragte til NGO-Forum på Holmen om landmine-problemet, og som har en underskrift-slip med protest mod fortsat landmine-produktion, adresseret til Boutros Ghali.

1. maj Fonden sørger for opstilling af boder rundt om "Pavillonen", som vil arrangere en lille fest ved "lukketid" for de implicerede.

Tilsagn om hjælp i boden modtages gerne af
Thyra Hansen, tlf. 45 85 26 96.

Dette nummer er redigeret af Aalborggruppen.

Næste nummer redigeres af Rødding-gruppen.
Stof sendes til Tove Thomsen,
Nørregade 31,
6630 Rødding, senest 5.maj.