Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 5, 1995

Side 3-4

FREDSBEVÆGELSENS KOORDINERINGSGRUPPE

22. april 1995

c/o Kvinder for Fred
Aase bak-Nielsen
98 35 10 54

En gruppe danske borgere samlet til møde om "Forbud mod Atomvåben?" udtaler:

Vi bliver nødt til at opstille nogle visioner for, hvordan vi ønsker at verden skal udformes i det næste årtusinde.

Vi vil ikke have nogen v&ben, som ødelægger alt liv p& jorden. Vi ønsker at styrke de fora, som skal arbejde for, og udforme en demokratisk og hel verden i balance.

Vi ønsker en etisk ansvarlig og konsekvent sammenhængende stillingtagen til spørgsmålet om eksistensen af nukleare våben, der tilgodeser behovet for at tilvejebringe en ny verdensorden, der respekterer de fundamentale, vedtagne konventioner om menneskerettigheder.

Vi mener, at den vigtigste menneskerettighed, - selve retten til livet, - er uforenelig med eksistensen af atomvåben. Derfor må de afskaffes. Dette kræver en styrkelse af FN.

Læger mod Kærnevåben's undersøgelser bør i deres helhed oversættes til dansk. Disse arbejder kan bane vej for nedrustningen. Vi opfordrer regeringen til at tage initiativ til en sådan oversættelse.

En dansk politik for fuldstændig afskaffelse af atomvåbnene kunne tage sit udgangspunkt i, at der rejses følgende krav til Ikke-spredningaftalen:

  1. At det nuværende stop for atomv&bensprængninger gøres permanent, og at Kina og Frankrig inddrages heri.

    Prøvesprængninger må ikke blot afløses af laboratorietest.

  2. Ikke-spredningsaftalens formulering om forpligtigelse til atomnedrustning skal tages alvorligt.

    De nuværende atommagter skal forpligtes til, indenfor en kort årrække, at bringe arsenalerne ned og helt væk. Det er en forudsætning for aftalens troværdighed.

    Samtidig bør der iværksættes øjeblikkelig stop for udvikling af ny atomvåben.

  3. England, Frankrig og Kina skal med i nedskæring af atomvåben, og USA' s og Ruslands selvvalgte loft p& 3500 sprænghoveder er ikke udtryk for reel nedrustning.
  4. Det skal siges højt og klart internationalt, at Israel, Indien og Pakistan, så længe de ikke er underskrivere af traktaten, må behandles som reelle atommagter.

  5. Så længe atomvåbnene stadig eksisterer skal det forbydes at bruge dem som den første, og overtrædere skal forfølges for krigsforbrydelse.
  6. Der skal være garantier overfor ikke-atommagter, om at der ikke vil blive brugt atomvåben mod dem.
  7. Atomvåbenfri zoner skal respekteres.
  8. Der skal etableres stop for eksport af plutonium.
  9. Eksisterende militære nukleare anlæg skal af hensyn til miljøet underkastes mindst samme kontrol og offentlig indsigt, som eksisterende, civile anlæg.
  10. Danmark skal støtte et forbud mod kærnevåben i retssagen ved Den Internationale Domstol i Haag.

Konferencen konkluderer: Alle atomvåben skal afskaffes.

På konferencens vegne

Otto Carlsen

Poul Hansen


Vil du med til Norge?

Nordiske Kvinders Fredsnetværk holder årsmøde 27. - 30 juli hos Tulle Elster i Sandefjord. Vil du med i et spændende samvær, så ring til Aase Bak-Nielsen, tlf. 983510 54 efter nærmere oplysninger.


SUNSHINE EFTERLYSER ALICE PEDERSEN, ODENSE HUN (eller evt. andre, som ved hvor hun er) BEDES KONTAKTE SUNSHINE PÅ TELF. 8669 4802

Side 5-6

ET KLART VALG: SKÅLEN ELLER SVÆRDET.

Tænk, hvis næste valg eller folkeafstemning, vi skal til, handlede om to alternative samfundsmodeller, der klart og tydeligt var stillet op for os til stillingtagen.

Den ene hedder HERSKERMODELLEN.

Den består af et hieraki byggende på herskesyge og erobringstrang. Det opretholdes ved et psykisk klima af indre konflikter, spændinger og frygtmekanismer og ved hjælp af fjendebilleder.

Brutalitet, vold, undertrykkelse og krig er typiske adfærdsformer.

Magten bruges J,ontrollerende og beherskende, om nødvendigt tages der liv.

Teknologien er typisk undertrykkende og beherskende. Økonomien er udbyttende og skaber ulighed. Kvinderne er den svage part.

Økonomiens mål er ophobning i toppen af hierarkiet.

Uddannelsen skal sikre, at individet finder sin rette plads i den hierarkiske samfundsorden.

Krigs- og Faderguden spiller en overordnet rolle som straffende dommer. Dødssymboler er typiske i kulturen.

Beherskelses- og erobringstanken er på direkte kollisionskurs med Økologien.

Systemets prognose er: sammenbrud.

Når værdierne i dette system styrkes, er kulturen på vej mod krig.

Alternativet er PARTNERSKABSMODELLEN.

Den består af et partnerskab af ligeværdige mennesker.

Det opretholdes ved et psykisk klima af kærlighed, solidaritet, retfærdighed, sandhed, åbenhed og ikke-vold. Typiske adfærdsformer er medfølelse, ansvarlighed, selvrealisering og kreativitet. Partnerskabet kanaliseres i et netværk.

Magten er forankret i ansvar for at pleje, styrke, give og skabe. Magten bruges til udvikling af menneskers talenter og færdigheder. Det er en positiv pligt at behandle andre mennesker sådan, som man selv gerne vil behandles.

Teknologien er livgivende, livsbevarende og frigørende.

Økonomien er fordelende og skaber jævnbyrdighed (Hvor få har for meget og færre for lidt). Eventuel ophobning er til gavn for alle.

Uddannelsen er livslang og skal sikre størst mulig fleksibilitet og kreativitet for individet. Livsoplysning.

Modergud og frugtbarhed spiller en overordnet rolle, og livsog natursymboler er typiske.

Partnerskabstanken bygger på økologisk balance og bæredygtighed.

Systemets prognose: opbrud og nyskabelse.

Når værdierne i dette system styrkes er kulturen på vej mod fred og kulturel opblomstring.

Værs'go' kære vælger, her er det overordnede målfelt kridtet af. Og midlerne er allerede antydet. Hvad vælger du?

Men herefter kommer alle de realpolitiske parader.

Sådan kan det ikke stilles op. Det er urealistisk tAgesnak.

Fint. Gå så ud og undersøg sagen. Kig lige herskermodellen igennem igen. Ret genkendelig, ikke? Ja, det begynder vel nærmest at ligne en gennemgang af vor egen del af vedernshistorien.

Hvad så med partnerskabsmodellen?

Vil man have syn for sagn kunne man indledningsvis give sig til at studere den minorisl,e kUltur,som fandtes pA Kreta for lidt over 3500 Ar siden.

Derefter kunne man begynde at interessere sig for, hvad den danske forsker, Ellen Nielsen, har skrevet. så skulle man være varmet op til at tage fat på RIANE EISLER: SKÅLEN OG SVÆRDET. (1994) Se på biblioteket under 30.11.

Efter læsning af den bog er man moden til partnerskabsmodellen, som tilsyneladende er menneskehedens første model, men så gik det så grueligt galt omkring 4500 f.Kr. Og sådan har det været lige siden, trods utallige forsøg på at finde vejen over til partnerskabet igen.

Riane Eisler bygger sin bog på det, hun kalder den kulturelle forvandlingsteori:

Trods al mangfoldighed i den menneskelige civilisation findes to basale samfundsmodeller: herskermodellen og partnerskabsmodelien.

Forskellighed (f.eks. kvinde/mand) er ikke lig med overlegenhed og underlegenhed. Teorien går på, at hovedstrømmen i vor kulturelle udvikling er gået mod en kultur, der bygger på partnerskab, men at der efter en langvarig periode med kaos og næsten total kulturel opløsning - på grund af invasioner fra fjerne randområder - indtrådte et fundamentalt socialt omsving, der bragte det system til magten, som vi stadig lider under og som truer vores fremtid.

Midt i alt det brdrøvelige ligger håbet i den samme kulturelle forvandlingsteori. Som Riane Eisler skriver: Har det kunnet skifte een gang, kan det skifte igen. Især hvis vi arbejder aktivt på det og kigger de moderne kaos-forskere over skuldrene. Det ser ud til, at det herskerkulturens folk kalder utopisk tågesnak, langsomt er ved at blive gravet ud af fortidens mørke som reel virkelighed.

Geo Horn.


Halvforbudt mineproduktion

Eller halvtilladt.

Udenrigsministeren taler behændigt udenom Danmarks eksport af komponenter til panser- og søminer.

Findes der en forklaring på det?

REPLIK

Af AASE BAK-NIELSEN

DET lyder umiddelbart meget positivt, hvad udenrigsministeren skriver i Information d. 4/4: eksport afminer skal stoppes. Men der er desværre mange begrænsninger i artiklens indhold: Der tales om forbud mod eksport af antipersonel miner, men der tales ikke om forbud mod komponenter til minerne. Mange lande laver kun komponenter, som så i andre lande samles og bliver til hele miner. Hvis disse sidste lande ikke godkender forbuddet, er det intet værd.

Danmark eksporterer kamponenter til pansenniner og søminer, men de er ikke omtalt.

Et eksportforbud tillader altså de lande, der selv laver minerne, stadig at bruge dem, mens andre ikke må. De ikkemine-producerende lande vil betragte det som »konkurrenceforvridende« og uden skrupler overtræde forbuddet.

DANMARK vil arbejde for »så stramme regler som muligt, for eksporten! Hvad betyder det? Er der særligt »troværdige« lande, som lover ikke at bruge dem mod de »troværdige?« Alle EDs lande stemte i FN for forbud mod eksport, står der. Hvad skal vi så med »så stramme regler som muligt?« Det gælder da bare om at få den konvention ratificeret og implementeret i en fart i de lande, der har stemt for. Er man i gang med det? Den nugældende konvention fra 1980 (som kort sagt forbyder at forårsage unødvendige lidelser på civilbefolkningen ved brug af miner) ratificerede Danmark først i 1982, og Italien gjorde det i december 1994!

Niels Helveg siger, at ingen lande reelt er indstillet på at give afkald på brug af miner i deres forsvar, derfor er det urealistisk at foreslå et totalt forbud.

Men Holland vedtog 22/11.94 at destruere alle deres 423.000 landminer og at gå ind for totalt forbud mod anti-personel miner, ligesom mod kemiske våben. Den svenske statsminister sagde 7/10.95, at Sverige vil arbejde aktivt for internationalt forbud mod antipersonel miner. Niels Helveg ved også godt, at FNs generalsekretær meget kraftigt taler for et totalt forbud mod at producere, oplagre, handle med og bruge landminer og komponenter dertil.

Så Danmark vil komme i pænt selskab med det totale forbud, som der minsandten står, at Danmark arbejder for.

Det er en nyhed, da udenrigsministeren tidligere har svaret Kvinder for Fred, at Danmark fortsat vil sikre sig at kunne bruge landminer til landets forsvar.

Vi glæder os til at se dokumentation for dette gode omslag i dansk politik og betragter det som en selvfølge, at forbuddet også vil gælde de komponenter til andre landminer såsom panserminer og til søminer, som Danmark eksporterer.

Side 7-10

Vil du acceptere
brugen af atomvåben?
DET VIL DANMARK!

Side 8

DU HAR ET ANSVAR!

Danmark er af Den Internationale Domstol blevet bedt om at tage stilling til "om truslen med og brugen af atomvåben i enhver situation er lovlig i henhold til international lov?".

Den danske regering skal komme med en tilbagemelding inden d. 20. juni 1995!

HVORFOR ER VI BEKYMREDE?

Danmark blev også i 1994 spurgt om landets holdning til brugen af atomvåben. Dengang blev spørgsmålet ignoreret. Kan du stå inde for, at den danske regering endnu engang stiltiende accepterer brugen af atomvåben?

Vi, studentergruppen af Danske Læger Mod Kernevåben, opfordrer dig til at hjælpe udenrigsministeren til at tage stilling!

Dette gør vi på baggrund af vores viden om at:

  • intet sundhedsvæsen i verden kan i nogen betydende grad lindre den situation, som opstår efter brugen af atomvåben.
  • forebyggelse er det eneste middel til at hindre de sundhedsog miljørnæssige skader, som atomvåben forårsager.
  • der findes ingen medicinsk behandling af følgerne af atomkrig!

Trods denne viden og en international aftale om ikke spredning af atomvåben er der siden 1970 sket en stigning i antallet af atomsprænghoveder fra 39.000 til 49.000!

Skriv til Niels Helveg Petersen og hjælp ham med at tage stilling. Du har også et ansvar for at sikre os en fremtid fri for truslen om atomkrig.

Side 9

TIL UDENRIGSMINISTER NIELS HELVEG PETERSEN

Det er min overbevisning at brugen af atomvåben for enhver pris bør undgåes - og bør være i strid med international lov.

Ifølge Genevekonventionen er det forbudt at bruge våben og taktik som:

- skaber unødige ødelæggelser eller lidelser. - ikke skelner mellem militære og civile mål.
- skader neutrale, ikke deltagende stater.
- har en langtidsødelæggende virkning på miljøet.

Kemiske våben og biologiske våben er allerede forbudt.

Hvoifor ikke også atomvåben?

Den Internationale Domstol har bedt Danmark om at komme med en udtalelse om, hvorvidt "truslen med og brugen af atomvåben i enhver situation er lovlig i henhold til international lov".

Jeg opfororer dig til at benytte denne enestående cham:e til at sikre os en fremtid fri for truslen om atomkrig.

NAVN ________________

ADRESSE ________________

DATO ________________

UNDERSKRIFT ________________________________

Indsendes til omstående adresse

Denne erklæring, som er udarbejdet af' Studentergruppen af Danske Læger Mod Kernevåben, må geme kopieres og gives videre.

Side 11-13

Konference

Lørdag den 22. april kl. 12.00 startede et eksperiment. Vi havde valgt at holde en konference med kun en oplægsholder, nemlig Otto Carlsen, og resten af tiden skulle være til debat og ende med en konklusion/pressemeddelse.

Rummet, som konferencen skulle foregå i, havde vi indrettet, så alle stolene stod i en cirkel og Otto Carlsen sad iblandt os andre.

Efter Otto Carlsens meget spændende oplæg, se (1.) andet sted i bladet: "Læger mod Kernevåbens undersøgelser" af Otto Carlsen (jeg kan iøvrigt meget anbefale af rekvirere dette hefte på ca. 60 sider), håbede vi på, at der ville komme en livlig debat.

Det kom der! Mange kom af med deres tanker, ideer, frustrationer, andre havde et godt kendskab til ikke-spredningsaftalen som de delagtiggjorde os andre i, og som noget konkret, fik Inger Bjørn Andersen samlet en gruppe kvinder: Bedstemødre mod atomvåben (se Ingers indlæg).

Af de særlig indbudte, kom en repræsentant fra Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF og Solidarisk Alternativ.

TV-Avisen fra DR, var der et par timer og tog et interview med Otto Carlsen - men der blev ikke bragt noget.

Sokkelund Radio var der næsten hele tiden.

Inden vi skiltes, blev der lavet en konklusion (2.), som blev sendt ud til følgende:

Pr. telefax samme aften: DR TVA, Sokkelund Radio.
Pr. brev mandag: Udenrigsministeren, forsvarsministeren, miljøministeren, Politiske partier og Jacob Haugaard i Folketinget, Kristeligt Folkeparti, Retsforbundet og Solidarisk Alternativ.
Pressen - 11 aviser.
WEAG i Bruxelles.
Den Danske Delegation i FN.
OSCE's sekretariat.
Højskolebladet, Folkeskolens blad og Gymnasie Bladet.
Fagbevægelsen for Fred.
Læger mod Kernevåben's formand: Anton Aggernæs.
Yngre Læger mod Kernevåben.
De 3 fonde der støttede konferencen: PMF, Græsrodsfonden og Fonden Kvinder for Fred.
15 privatpersoner som deltog på konferencen, hvoraf nogle kommer fra Koordineringsgruppen.

Inger B. Andersen påtog sig arbejdet, med at få sendt alle disse breve ud. Hun har fået en tilbagemelding fra Socialdemokratiet, hvor de bekræfter modtagelsen af brevet som de vil lade gå videre til deres gruppe.

Fra Det konservative folkeparti er der kommet følgende brev (3.) og Inger har allerede besvaret det (4.).

Jeg synes at eksperimentet var vellykket. Det at kunne deltage på lige fod, gjorde det hele mere nærværende. Der var ikke en afstand fra "tilskuere" til et panel, som godt kan give mig følelsen af magtesløshed. Jeg synes det har været meget vigtigt og positivt, at have noget at gå videre med. Og det lader til at der er sat noget i gang!

Tak til Fonden Kvinder for Fred, for støtte på kr. 1000,- til denne konference.

Birgit Marseen
Gladsaxe

1 - MAJ

For første gang i en del år, var Kvinder for Fred repræsenteret ved 1. maj arrangementet i Fælledparken. For mit vedkommende var det første gang jeg deltog - og det var en meget dejlig oplevelse.

Thyra Hansen havde skaffet os en bod, og den lå mellem Junibevægelsens og Solidarisk Alternativs boder.

Der var rimelig meget aktivitet hos vores naboer, hvilket bredte sig ind til os. vi fik solgt en del materialer, udleveret masser af foldere og samlet 202 underskrifter for et total forbud mod landminer. Det sidste skyldes ikke mindst at Thyra gik på talerstolen og appelerede til folk om at komme over til vores bod og skrive under. Det gjorde de!

Kirsten Jensen gik rundt med sin flotte bluse påtrykt: KVINDER FOR FRED Nej til landminer, - og fik også en masse underskrifter.

Der var mange unge kvinder, som kom hen til os og skulle høre hvad KFF er, og hvad vi står for. vi fik en god snak med dem, og udleverede noget materiale.

Der var faktisk konstant mennesker hos os - solen skinnede fuglene fløjtede - jo, det var en god dag.

Birgit Marseen
Gladsaxe

Danske landminedele

Udenrigsminister Helveg Petersen nedtoner problemerne og laver skønmaleri i sit indlæg »Eksport af miner skal stoppes« (Inf. 4.4)

VÅBEN

Af INGER BJØRN ANDERSEN

Skønmalerlet består i, at udenrigsministeren kun omtaler antipersonelminer, som Danmark ikke mere eksporterer, men ikke et ord om panserminerne.

Det ved udenrigsministeren udmærket; for i skriftligt svar februar 94 til Jens Toft, tidligere folketingsmedlem for SF, skriver udenrigsministeren bl.a.: "Derimod har justitsministeriet bekræftet, at der inden for de senere år er givet tilladelser til udførsel af dele til pansenniner« Tændsatser til panserminer produceres affirmaet Nea Lindberg, hvilket betyder at trods danske regler, så kan de miner, der f.eks. har forårsaget megen ulykke i Jugoslavien, godt være produceret i Danmark. Kontorchef Monøberg i Statens Våbenkontrol udtaler i "Amnesty, februarnummeret«, at man reelt ikke har mulighed for at kontrolle· re, om våbnene sælges videre.

Udenrigsministeren fortæller, at vi har givet over ti millioner kr. til minerydningsprojekter, og vi agter i fremtiden også at yde til FNs frivillige fond til mineryd· ning, men ikke et ord om det væsentligste punkt på genforhandlingskonferencen i Wien okt. 95, nemlig FNs generalsekretær Boutros Gali's forslag om totalforbud mod al mineproduktion.

Jeg erindrer, at det norske Storting omgående vedtog forbud mod al våbeneksport til Tyrkiet, da Tyrkiet angreb kurderne i Irak. Ingen valenhed! Norge er et selvstændigt land.


FOLKETINGET
1240 KØBENHAVN K

J. Bjørn Andersen
Buegården 9 st.th.
2880 Bagsværd

Christiansborg, den 1. maj 1995

Vedr. henvendelse fra:
Fredsbevægelsens Koordinationsgruppe
c/o Kvinder for Fred
v. Aase Bach Nielsen

Tak for fremsendelse af udtalelsen vedr. "Forbud mod Atomvåben".

Det konservative folkeparti tager henvendelsen vedr. en opstramning af sikkerhedspolitikken i relation til atomvåben til efterretning.

Der er klare problemer i forhold til den manglende underskrivelse af ikke-spredningsaftalen fra Israel, Pakistan og Indiens side. Det medfører usikkerhed og besværliggør yderligere tiltag i retning af nedbringelse af blandt andet antallet af atomsprænghoveder.

Det er af stor betydning, at den vestlige verden fortsat sikrer, at de indgåede nedrustningsaftaler overholdes.

Det konservative folkeparti er af den opfattelse, at tyngden i den forsvarsmæssige indsats i større udstrækning skal lægges på de konventionelle styrker i Vesteuropa. Det vil en tid endnu være nødvendigt at basere den overordnede strategi på atomvåben, indtil Vestens sikkerhed er garanteret gennem kontrollerbare internationale aftaler.

Nicolaj Andersen
Det konservative folkeparti
Politisk-Økonomisk afdeling


Dette nr. er redigeret af Rødding-gruppen. Næste nr. redigeres af Nibe-gruppen. Stof sendes til Åase Bak-Nielsen senest 2.juni.

Side 14

Side 15

25/4.95.

PRESSEMEDDELELSE

"Bedstemødre mod Atomvåben"
mødes på
Christiansborg Slotsplads
fredag d. 28. april kl.12 -14
under parolen
NEJ til WEU - NEJ til Atomvåben

På FN-konferencen om ikke-spredningsaftalen overlader den danske udenrigsminister det til EU-talsmanden, den franske udenrigsminister, at forklare, hvorfor Danmark støtter, at aftalen skal forlænges på ubestemt tid.

Hvorfor må den danske befolkning ikke selv tage stilling til dette spørgsmål?

Vestunionen (WED) bliver nu af førende politikere fremstillet nærmest som en humanitær organisation, som Danmark skal tilslutte sig - på trods af løfterne i Edinburgaftalen.

Men WEU bygger på brug af Atomvåben!

Seks EU-lande har påbegyndt opbygning af et EU-korps, som vil kunne få rådighed over Frankrigs atomvåben.

Atomvåben-magterne har ikke hidtil vist ansvarlighed i brugen af disse enorme kræfter. De har påført tusindvis af uskyldige mennesker og deres efterkommere uoprettelige lidelser - ved bombningen af Hiroshima og Nagasaki og ved de mange prøvesprængninger, hvis virkninger ingen kan overskue.

Vi kan ikke fortsat lade disse landes politikere have rådighed over så forfærdelige våben.

Vi kræver totalt forbud mod atomvåben - for vore børns og børnebørns skyld!

Yderligere oplysninger hos Inger Bjørn Andersen. tlf. 44 44 08 97.


"Bedstemsdre mod atomvåben" blev dannet den 22.4. ved mødet om atomvåben. I mellemtiden er qruppen vokset - vi er nu 19.

Vi ved fra nogle politikere, at WEU skal debatteres i folketinget før sommerlukningen. Den dag laver vi vor demonstration nr. 2.

Har du lyst til at være med, så ring til mig! TIf. 44 44 09 97.

Inger Bjørn Andersen

Tilbage til forrige nummer af Køkkenrullen

Tilbage til 1995

Til næste nummer af Køkkenrullen